Som underviser lægger man en række trædesten ud for de studerende på vejen hen mod læringsmålene. ”Du kan træde derhen for at forstå det her. Over på dén sten for at lykkes med det der”.

Trædestenene symboliserer de aktiviterer, Magdalena Pyrz planlægger for de studerende på Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

”Som undervisere sætter vi ambitiøse mål - og det skal vi også - men det kan virke uoverskueligt for de studerende til en start,” fortæller hun:

”Derfor er der brug for en retning, så de studerende kan finde vejen og de rette trædesten. Og det er mig, der fejler som underviser, hvis vejen mod målet ikke er tydelig.”

Efter hver forlæsning spørger Magdalena Pyrz om, hvad der har været sværest at forstå. Og så starter hun med det emne i næste lektion, hvor hun forklarer det med andre ord eller figurer.

”Nogle gange kræver det, at jeg forklarer det anderledes to gange, andre gange tre gange, men det er min opgave at formulere mig, så de studerende forstår,” fastslår hun.

Hun bruger sine hænder. Gestikulerer, inddrager modeller, illustrationer, armbånd - hvad end der gør det nemmere for de studerende at se processerne for sig.

”Molekylærbiologi er et overflødighedshorn af fantastiske processer. Men de kan være udfordrende at forstå, og derfor er det vidunderligt, hvis jeg kan bruge genkendelige analogier. For det virker, er min erfaring,” siger Magdalena Pyrz og tilføjer:

”Og så er det min belønning at se, når processernes sammenhænge går op for dem, og de udtrykker entusiasme og siger ”ej, hvor er det fedt”. Det, synes jeg, er meningsfuldt.”

Vil forstå sine studerende
 

Magdalena Pyrz er leder af undervisningslaboratorierne på instituttet. Hendes egen undervisning er delt mellem forelæsninger og laboratorieøvelser, og det er især sidstnævnte, der skaber størst værdi for hende.

”Et laboratorie er et mindre hierakisk rum, hvor jeg har mulighed for at komme tættere på de studerende. I en forlæsningssal står jeg og taler til måske 150 studerende, men her er vi på gulvet sammen, og jeg kan snakke med to studerende ad gangen. Det er mere personligt, og det holder jeg meget af,” siger hun.

At komme tæt på de studerende, ser hun som enormt værdifuldt i hendes arbejde for at forstå dem, hun underviser, endnu bedre, og gennem dialogen flytte diskussioner til højere abstraktionsniveauer.

Det er samtidig i dialogen, Magdalena Pyrz har mulighed for at skabe de bedst mulige rammer, ifølge hende selv.                   

”Jeg vil gerne være en underviser, hvor der ikke er en nulfejls-kultur. Man må gerne spørge, man må gerne være i tvivl eller ikke kunne forstå noget,” siger hun og forklarer:

”Jeg sørger for god tid i mine undervisning, så man kan begynde forfra med et forsøg eller gøre nogle ting om. Der skal være tid til at fejle.”

Årets underviser flere år i streg
 

Rummet og relationerne, som Magdalena Pyrz skaber, gør også indtryk på de studerende. Det kan man se på de tre priser, der hænger på væggen på hendes kontor: ”Årets underviser” på Institut for Molekylærbiologi og Genetik i 2022, 2023 og 2024. En pris, der gives af de studerende på instituttet.

En af begrundelserne lyder blandt andet:

”Magdalena giver ikke kun fremragende forlæsninger, men viser også stor passion for de studerendes velfærd på instituttet, både i og udenfor klasselokalerne og laboratorierne. Ingen gør mere for både det fysiske og sociale miljø for de studerende”

Magdalena Pyrz er villig til at gå længere end det forventes af hende for at skabe et godt studiemiljø for hendes og instituttets studerende.

Hun var bl.a. initiativetager til etablering af MBGs Studenterudvalg, hvor repræsentanter for instituttets studenterforening, tutorforening og fredagsbar jævnligt mødes med hende som institutrepræsentant og hvor bredere aspekter af undervisning, trivsel og studiemiljø er på dagsordenen.

Det gør hun for at være tilgængelig for de studerende, men også for at hun har en bedre fornemmelse af, hvad der fylder og betyder noget for dem, hun underviser.

Og selvom der i forvejen hænger tre priser bag Magdalena Pyrz, er det med stor glæde, at hun nu modtager Årets Undervisningspris.

”Jeg er meget ydmyg, stolt og berørt over at modtage prisen. Grundlæggende er jeg bare meget taknemmelig for den anerkendelse, det er. En anerkendelse, jeg gerne vil dele med mine mange kollegaer for hvem undervisning også er en glæde,” siger hun.

Undervisningen skal være virklighedsnær
 

Magdalena Pyrz har undervist på Institut for Molekylærbiologi og Genetik i mere end 10 år, samme sted som hun selv er uddannet fra.

Hun husker de fleste af sine undervisere på universitetet og hun er blevet inspireret af mange af dem i sin egen undervisningstilgang.

I det lys reflekterer hun over, hvor vigtigt det er, at man som underviser har en fornemmelse for de studerendes forståelsesrammer og motivationsfaktorer. Det gør det meget nemmere at gøre undervisningen relevant og virklighedsnær uden at gå på kompromis med indholdet. På den måde kan de studerende spejle sig i en faglig passion og derigennem finde deres egen motivation.

De studerendes år på universitetet handler lige så meget om at tilegne sig et stærkt fagligt fundament som at styrke nysgerrigheden til at lære noget nyt - og modet til at udforske det ukendte, mener Magdalena Pyrz.

Derfor har hun et ønske om at sende de studerende ud i verden med både faglige kompetencer, men også personlige styrker.

”Mit håb er, at de studerende forlader universitetet med stærke faglige kompetencer, en begejstring for faget og en stor tro på egne evner. At de har gåpåmod og tør kaste sig ud på dybt vand,” siger hun og dvæler lidt ved eget svar.

”Ja. Det er det, jeg prøver at give dem med ud af døren. En grundlæggende tro på sig selv og mod, også selvom noget er svært.”