Kalorierestriktion: Prøv dig frem. I perioder springer jeg selv morgenmad og frokost over, men spiser præcis hvad jeg lyster om aftenen. Som middel til sundhed er det fasten snarere end kalorierestriktionen, der er sund. Undgå at snacke.

Sociale relationer: Mit bedste råd er at lave faste vaner, hvor man fx ser familien en fast dag om ugen. Hvis noget er vigtigt for dig, så skal det ind i kalenderen.

Her kommer mine ti råd:

1. Drop tobak i enhver form.

2. Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag og gerne mere. Få pulsen op mindst to gange om ugen.

3. Spis først, når du er sulten. Spis varieret, mest grønt, og ikke for meget.

4. Drik vin i moderate mængder, fordelt over hele ugen.

5. Minimér din udsættelse for støj og forurening.

6. Tag vare på din mentale sundhed. Vær optimistisk og undgå unødig bekymring.

7. Sov rigeligt, mindst syv timer i døgnet.

8. Tro på noget. Oplev ærefrygt.

9. Gør noget meningsfyldt for dig selv eller andre.

10. Dyrk familie og venner. Og sæt dem gerne i kalenderen.

Ja, det har man gjort i mus

Ja, aldring er også genetisk bestemt

Kun på videnskabelig indikation

Ja, i hvert fald i teorien

Telomerer måler vi i laboratoriet. Den molekylærbiologiske metode hedder western blotting. Det er ikke noget man bare kan købe sig til desværre.

Se svar på spørgsmål 6.

Man måler kun længden på telomerer i forskningssammenhæng

Se svar på spørgsmål 6.

Ikke et sted jeg kender

Det vil jeg ikke tro

Det tror jeg ikke er undersøgt

Forud for langdistanceløb skal man loade kroppen med kulhydrat, så lige her er det ikke en god idé at faste

Det virker rigtigt, at man undlader at spise, når man ikke er sulten.

Raske mennesker kan fint faste på den måde, at de springer et eller to måltider over – uden at det påvirker deres blodsukker

Se svar på spørgsmål 15.

Nu skal I ikke tage det jeg går og siger alt for alvorligt. Man kan være sund på rigtig mange måder, og hvis det ikke passer en at faste, så lad være. Gør noget af alt det andet. Jeg har bare lagt noget forskning frem. I øvrigt er jeg ikke altid sikker på, når folk føler de får lavt blodsukker, at det så er et lavt blodsukker. Det kan godt være man bare føler sig utilpas. Hvis ikke det passer til en, så drop fasteriet.

Man må jo prøve sig frem. Man kan sagtens være sund uden at faste. De ketonstoffer, som faste udløser, er stærke og gode stoffer, der positivt påvirker proteiner og molekyler, der er afgørende for vores helbred og aldring. Ét ketonstof, β-hydroxybutyrat, kan for eksempel passere fra blodet og over i hjernen, hvor det stimulerer dannelsen af brain derived neurotropic factor (BDNF), der får vores hukommelsescenter

til at vokse. BDNF menes også at være vigtig for evnen til at huske og lære, ligesom BDNF påvirker vores humør. Det er altså muligt, at faste stimulerer vores hjerner positivt.

Hvis du faster og derved kommer i stort energiunderskud, danner kroppen adrenalin, som

sørger for at vedligeholde kroppens præstationsevne, når der er begrænset mad. Adrenalin virker også appetithæmmende. Det var en fordel for urmennesker: De undgik at blive trætte og sultne i perioder

med mindre mad.

Ja, det viser helt nye forsøg i mus…

Ja, det gør ingen forskel hvornår på døgnet, man kan vælger at spise.

Man kan nogenlunde beregne sit basalstofskifte (i Kcal) som vægt (i kg) x 25. Hvis man fx vejer 80 kg, har man et basalstofskifte på 80 x 25 = 2000 kcal – man er derfor i kaloriebalance på 2000 kcal dagligt – hvis man motionerer, kan man spise mere uden at tage på.

Den verdenskendte australske biolog og professor i genetik David Sinclair tager både resveratrol, metformin og NMN. Men bemærk også, at Sinclair står bag talrige kommercielle firmaer, der fremstiller anti-aldringsprodukter. Både resveratrol og NMN er udsat for en aggressiv markedsføring. Disse stoffer har effekt i dyr, men ikke overbevisende effekt i mennesker.

Man kan desværre ikke indtage BDNF. Det bliver nedbrudt i mavetarmkanalen.

Hvis man spiser sundt, behøver man ikke indtage vitamintilskud med mindre ens læge anbefaler det. Mange har dog brug for D-vitamin tilskud om vinteren.

Raske mennesker har en god tørst-mekanisme. Så for de fleste gælder det, at man blot skal drikke, når man er tørstig. Det svarer typisk til 1,5 til 2 liter om dagen.

Se svar på spørgsmål 25.

The er dårligere undersøgt end kaffe, men især grøn the ser ud til at have nogle positive effekter.

Konsensus på baggrund af mange store undersøgelser er, at det ikke er usundt at drikke kaffe.

Man skal dog være opmærksom på ikke at drikke kaffe for sent på dagen, hvis det betyder at man ikke kan sove.

Det er individuelt

Man skal aldrig drikke meget alkohol på én gang. Hvis man vælger at drikke, så drik kun små portioner ad gangen

En lille smule alkohol nedsætter risikoen for åreforkalkning og dermed blodpropper.

Jeg er nødt til at sige det her meget alvorligt: man kan godt være sund uden at drikke alkohol, men det er rigtigt, at der findes mere end 100 undersøgelser, som viser en lille nedsat dødelighed, hvis man drikker en lille smule dagligt eller jævnt. Det er fordi alkohol har en beskyttende effekt overfor åreforkalkning. Drikker man meget alkohol, har man en øget risiko overfor cancer, så det gælder om at være moderationens mester.

Ja

Se svar på spørgsmål 32.

Det er rigtigt, at rygning nok er værre end noget andet, men det er helt forfærdeligt, hvis folk tror nikotin bare er sundt. Alt tyder på, at snus og nikotinposer er dårligt for hjernen, og især hvis det er unge, der tager nikotin, så jeg er virkelig rasende over, at det er blevet så moderne, og at vi ikke kan få lov til at begrænse det på nogen måder.

Se svar på spørgsmål 35.

Det er OK at tage nikotintabletter en overgang på et par mdr. som hjælp til rygestop – men langtidskonsekvenserne af nikotin er ikke kendte

Passiv rygning er skadelig for både lunger, hjerte og risiko for cancer – rygning er naturligvis endnu farligere.

Det bedste er hvis man også sørger for at sove rigeligt

Forskning viser øget dødelighed, hvis man sover for meget, fx mere end 10 timer per døgn – det er formentlig fordi et meget stort søvnbehov er udtryk for at man er syg.

Se svar på spørgsmål 40.

Se svar på spørgsmål 40.

Jeg synes ikke det er noget lægen skal måle på dig medmindre der er en særlig grund, men det er sådan, at har man en kronisk sygdom eller svær overvægt, så vil man også have kronisk inflammation. Man kan måle det ved at måle noget der hedder high sensitivity CRP (hsCRP) og cytokiner. Så det er absolut muligt at måle det, men det er på forskningsindikation primært.

Den sunde krop vil reagere på en infektion ved at starte en betændelse (inflammation). Har du nedsat evne til at lave inflammation, kan en banal infektion blive alvorlig, og du kan måske dø af den. Er du omvendt ikke i stand til at nedregulere det inflammatoriske respons, kan den inflammatoriske reaktion blive så kraftig, at kroppen kollapser, og du dør. Kroniske sygdomme er ledsaget af kronisk inflammation, og får kronisk syge patienter en infektion, kan deres inflammationsrespons blive for kraftig. Uanset hvilken slags virus- eller bakterieinfektion du skal bekæmpe, er det livsvigtigt for dig at kunne tænde et bål af betændelse (inflammation), men det er ødelæggende for dit helbred, hvis du har en kronisk inflammation, der konstant ligger og gløder i kroppen. Lad mig prøve at forklare: Vores livsstil kan give anledning til inflammation, uafhængigt af om du har en infektion eller ej. Udsætter du kroppen for rygning, mættet fedt eller fysisk inaktivitet, holder du hele tiden et lille blus af betændelse ved lige. Omvendt kan du dæmpe inflammationen ved at droppe rygning, spise rigtigt, drikke moderate mængder alkohol og være fysisk aktiv. Jeg har forsket i immunsystemet, siden jeg var medicinstuderende. Dengang mente man, at immunsystemet primært spillede en rolle i bekæmpelsen af infektioner. I dag ved vi, at den del af immunforsvaret, som danner inflammation, er en helt central aktør i mange kroniske sygdomme.

Ved autoimmunsygdom som kronisk leddegigt vil man næsten altid have behov for medicin til at dæmpe inflammationen, men motion kan hjælpe til at dæmpe inflammationen og forebygge andre sygdomme.

Man finder primært en sammenhæng mellem type 2 diabetes og demens. Hos personer med type 1 diabetes har øget risiko for demens, hvis de har mange tilfælde af lavt blodsukker eller højt blodsukker.

Det kan jeg ikke svare direkte på for det enkelte individ, men det er rigtigt, at hvis man er så stresset at man også bliver deprimeret, kan det godt sætte nogle spor i hjernen, der gør at man husker dårligere. Jeg synes, det er en rigtig god idé at gå i gang med at motionere, for der gør man det modsatte, hvor man øger sin evne til at tænke og huske.

Det er rigtig svært, men man må prøve om man kan lave ikke-vægtbærende motion. Vægtbærende motion som løb kan gøre ondt i leddene, men hvis man kan svømme, måske i varmtvandsbassin, eller cykle kan man måske alligevel motionere uden at få smerter.

Ja, selv hvis man har en stærk arvelig tendens til type 2 diabetes kan man ved at holde sig normalvægtig og motionere holde sygdommen fra døren.

Der er mennesker, om hvem jeg ikke kan lade være med at tænke, at det da også kan blive for meget af det gode med al den sundhed. Nogle mennesker er besat af egen sundhed i en sådan grad, at det får karakter af navlebeskuelse. Man kan blive besat af at spise sundt. Ved anoreksi eller bulimi er man sygeligt optaget af mængden af mad. Ved ortoreksi er man sygeligt optaget af, hvad det er, man spiser. Man opfinder egne diæter og udelukker bestemte madvarer fuldstændig fra sin kost. Der findes ortorektikere, der kun spiser mad med en bestemt farve, og nogen, der kun lever af proteiner. Fællesnævneren er, at enkelte kostråd overdrives. Hvis man fra officiel side siger, at det er sundt at spare på fedtstoffer, så undgår ortorektikeren alt fedt. Overdreven motion med for eksempel timelange daglige sekvenser i fitnesscenteret er et andet eksempel på, at sundheden kan kamme over. Det er imidlertid ikke diætens strenghed eller antallet af maratonløb alene, der definerer, om der er tale om kropslig navlebeskuelse, der ender i sygelig sundhed. Men det er gået galt, når diæter og motion bliver vigtigere end for eksempel familieliv og venner. Hvis man har så mange regler for sin livsførelse, at det bliver for besværligt at spise sammen med andre, ender man i social isolation.

Det er ikke en god idé.

Generne har stor betydning og det forklarer, hvorfor kræft ofte rammer som sort uheld – sunde, slanke, motionerende, ikkerygende mennesker, der gør alt det rigtige får også kræft.

Det ved man ikke. Alt tyder på at jo mere, jo bedre. Men 30 minutter af en hvilken som helst form for motion om dagen nedsætter risikoen for 13 former for kræft.

Man kan øge overlevelsen af kræft i tarm, bryst og prostata, når man motionerer. Uvist om det også gælder for hudkræft.

Vi er født med det arvemateriale, vi nu engang har. Vores arvemateriale består af DNA, som oversættes til RNA, som igen oversættes til proteiner. Det er proteinerne, som danner hele cellens skelet og udfører

langt de fleste af cellens funktioner og dermed kroppens funktioner. Proteinerne er kroppens byggesten, for eksempel enzymer, hormoner og antistoffer, og de skaber kaskader af signaler inde i cellerne. Men det viser sig, at vores arv ikke blot er bestemt af vores unikke DNA, men også af i hvilket omfang vi tænder og slukker for

vores gener. Det er epigenetikken, der styrer, om generne i cellen skal være tændte eller slukkede. Genetik vedrører DNA, mens epigenetik vedrører alt det, der er uden om DNA’et.

Man kan få et billede af epigenetikken ved at se på enæggede tvillinger, der har præcis samme DNA, men gennem livet udvikler forskellige karakteristika. Tvillingerne ligner stadig hinanden, men bliver

med alderen mere eller mindre forskellige. Den forskel skyldes epigenetik, altså den styring, der bestemmer, om generne skal være aktive eller ej. Har den ene tvilling røget, vil du med det blotte øje kunne se, at den tvilling har haft en accelereret aldring med rynker, furer og pletter på huden. Og har en tvilling dyrket styrketræning

og den anden udholdenhedstræning, vil deres muskulatur adskille sig markant.

Videnskabelige studier viser, at eksempelvis motion kan påvirke muskelcellernes epigenetik, og det betyder noget for, hvordan vi opnår en træningseffekt. Sulter et foster for eksempel i moders liv eller udsættes

for kemikalier, kan der ske epigenetiske forandringer, der betyder, at barnet vil være dårligere rustet til at tænde og slukke for sit DNA, og langt senere i livet vil det have øget risiko for eksempelvis diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Miljøgifte, psykisk stress, frygt og stofskifteforandringer fører også til forandringer af det epigenetiske mønster på vores DNA.

Der er meget fokusering på vægttab og her gælder det om at øge stofskiftet. Når vi taler anti-aldring gælder det faktisk om det modsatte.

Mere og mere tyder på, at det er ikke så meget er kalorierestriktionen, der gør forskellen, men den periode hvor man faster/ikke spiser, der har antialdringseffekt.

Det er vigtigt at spise relativt proteinrigt.

God pointe. Det er et stort problem at overføre forsøg fra dyr til mennesker. Når man behandler mennesker som aber og fodrer dem i et kontrolleret forsøg og forhindrer at man spiser mere end det, man får sat foran sig, så ser man de samme positive biokemiske ændringer hos mennesker som i dyr.

Vigtig indvending. Derfor taler jeg heller ikke om faste/kalorierestriktion som et slankemiddel, men et antialdringsmiddel – også uden vægttab.

Det, jeg tit oplever, er at folk går i gang med et styrketræningsprogram, og så fortæller træneren, at man skal spise enormt meget. Så når man ikke at træne, og så er det, at det går galt.

Sundhedsmæssigt er det vigtigt at træne de store muskelgrupper – eller wholebody

Alt tyder på at man øger sin evne til at tilegne sig viden, når man er fysisk aktiv.

Jo længere tid og jo højere intensitet og jo større muskelgrupper man aktiverer, desto større effekt.

Den motion, som man bliver ved med, er den rigtige. Alle og enhver kan starte et motionsprogram men hvis det ikke holder, er det ikke det rigtige. Lidt mere avanceret vil jeg sige både noget med hverdagsmotion, noget, hvor man får pulsen godt op, og noget, der styrker ens muskler.

Det er en rigtig god idé, hvis man kan få de der 30 minutter ind hver dag. 30 minutter, hvor man løber, cykler, går friskt til. Hvis man derudover kan få pulsen op 2 gange om ugen, og hvis man er ældre, også dyrker lidt styrketræning, så har man gjort det rigtig godt.

Ja, alt der giver muskelkontraktioner.

Se svar på spørgsmål 66.

Det er super godt at lave havearbejde og det kan være mindst lige så godt som en gåtur. Det kan jeg sige fordi jeg lige netop har konverteret fra at være havenasser til havepasser, og det er faktisk ret hårdt.

Det bedste er at have masser af hverdagsmotion, herunder transportmotion og så give den rigtigt gas et par gange om ugen hvor man får sved på panden og pulsen godt op – er man lidt op i årene skal man også have fokus på styrketræning.

De 10.000 skridt er et slogan fra Japan. De 30 minutter er Sundhedsstyrelsen. De 30 minutter skal forstås sådan, at der dedikerer man faktisk ’nu er jeg aktiv’. Det er rimelig moderat eller lidt hårdt, f.eks. at man cykler til og fra arbejde eller lignende. De 10.000 skridt er at man i øvrigt er aktiv resten af dagen.

Der er meget, du selv kan gøre, men det er immervæk nemmere at leve sundt, hvis den sunde livsstil er den mest tilgængelige. Og lige præcis her kan vi alle gøre en forskel. Vi kan være med til at forme samfundet, så det sunde valg bliver det tilgængelige valg – ikke kun for os selv – men for alle.

Ved at tænke sundhed ind i vores infrastruktur og arkitektur kan vi stimulere til mere fysisk aktivitet. Der er større chance for, at du – og alle andre – vil bruge cyklen som transportmiddel og lade vores børn cykle til skole, hvis cykelruten er sikker. Så du kan være aktiv og kæmpe for flere cykelstier. Hvis du bor nær en park eller et grønt område, så går du mere. Hvis du ser trappen og ikke elevatoren, når du kommer ind i en bygning, så tager du trappen. Du kan gøre din indflydelse gældende, så det bliver nemmere at leve sundt – for alle. Ønsker du et samfund, hvor både du og din næste kan leve et langt liv uden alvorlig sygdom, så skal du se i øjnene, at vi kun lever i kraft af hinanden og fællesskabet. Du lever længere, når du er en del af et fællesskab, giver af dit overskud og lever dit liv, så det giver mening.

Den bedste motion er den, du bliver ved med at dyrke. Bedst er det hvis du får brugt hele kroppen og får pulsen godt op og sved på panden.

Vægtbærende motion, der indebærer hop, fx løb, aerobics, boldspil styrker knoglerne og forebygger osteoporose.

En murerarbejdsmand vil typisk udføre meget ensidig hård fysisk aktivitet, hvilket ikke nødvendigvis er sundt, mens en kondiløber bruger hele kroppen, hvilket er sundere.

Yoga er også motion, men det er især den form for yoga, der giver pulsstigning, som styrker kredsløbet.

Landliv og haveliv tæller med – vigtigt at få pulsen op mindst et par gange om ugen.

Ja, det er mere end ok.

Det er mere end langt bedre end ingenting. Men når det er sagt, så er det også i sig selv vigtigt, at man ikke er fysisk inaktiv – det er i sig selv skadeligt.

Det er bedst at være aktiv de fleste af ugens dage, snarere end at tage en stor portion motion i weekenden.

Den nyeste forskning viser, at det kan man nok ikke – i hvert fald i fysisk forstand.

Det er super fint. Kan du derudover få pulsen godt op et par gange om ugen er det endnu bedre.

Det er godt at blive forpustet hvert fald et par gange om ugen. Det styrker konditionen.

Det er OK, men ikke OK at gemme hele motionsindsatsen til om søndagen

Den du kan lide og som kan få dig til at blive ved. Kombineret konditionstræning og styrketræning af de store muskelgrupper er toppen.

Nej – klart bedre – men bedst med noget motion næsten hver dag

Der er faktisk forskning, der viser, at vinterbadere har færre sygedage og føler sig sundere end andre, men vi ved ikke, om det er de sunde, der vinterbader, eller om man bliver sundere af at vinterbade.

Udsætter du kroppen for det kolde gys, giver du den et chok. Det aktiverer en række stresshormoner, der igen aktiverer immunsystemet,

så der kommer flere hvide blodlegemer ud i blodbanen. Det samme sker, hvis du udsætter kroppen for andre former for akut fysisk stress, for eksempel løb eller cykling. Mængden af adrenalin stiger og hidkalder de hvide blodlegemer, især de naturlige dræberceller. det tyder på, at kroppen går i beredskabsstilling og er parat til at bekæmpe infektioner med dræbercellerne.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at vinterbadning måske styrker immunforsvaret.

Der er også undersøgelser, der peger på, at vinterbadere er mere insulinfølsomme, hvilket betyder, at vinterbadning måske forebygger type 2-diabetes. Anden forskning viser, at vinterbadning stimulerer glædeshormonerne serotonin, dopamin og noradrenalin, så vinterbadning på den måde muligvis kan styrke den mentale sundhed og være et værn mod depression. Kulde aktiverer det brune fedt, som, til forskel fra det hvide fedt, omsætter energi i stedet for at lagre den, og derfor kan vinterbadning måske bidrage til vægtkontrol. Men forskningen er beskeden, og der skal på nuværende tidspunkt sættes en stor, fed streg under ”måske”. Er du uerfaren vinterbader, opleves det kolde vand som voldsomt stress for kroppen, og i nogle tilfælde kan du reagere ved at besvime.

Så det er vigtigt, at du ikke bader alene. Men du kan vænne dig til det kolde vand. Erfarne vinterbadere reagerer derfor med betydelig mindre fysiologiske udsving, for eksempel en mindre blodtryksstigning, når de hopper i det kolde vand.

Se svar på spørgsmål 87.

Se svar på spørgsmål 87.

Det hvide fedt er det vi har mest af. Det er en ny opdagelse, at voksne har brunt fedt. Brunt fedt sidder inde bagved omkring nyrerne og andre steder. Det brune fedt lagrer ikke fedt. Det forbrænder fedt på samme måde som musklerne, så der forskes rigtig meget i, hvordan man kan aktivere det brune fedt. Det aktiveres f.eks. af kulde, så derfor er vinterbadning måske faktisk smart, for dem, der kan lide det.

Se svar på spørgsmål 90.

Det hvide fedt lagrer fedt. Det brune fedt forbrænder fedt, når det stimuleres af kulde.

Livvidden er et godt mål for mængden af fedt omkring de indre organer. Tag et målebånd og mål din livvidde. Den skal være mindre end halvdelen af din højde.

Motion, motion og atter motion er det der brænder mavefedtet vægt – også selvom man ikke taber sig totalt i vægt.

Det er ikke farligt at være lettere overvægtig, men farligt at have en stor livvidde = fedt omkring de indre organer.

Spis mindre / faste er 100% målrettet voksne. Har man børn skal man nok tænke sig meget om inden man begynder at praktisere stringente diæter eller fastekure.

Ja, der er en sundhedsgevinst ved at stå. Det er faktisk sådan, at der er en mand i USA, der har udviklet kontorsystemer, hvor man ikke bare står op, men går hele dagen, mens man står og arbejder. Det er endnu bedre.

Det har det i nogle undersøgelser, men det er et spørgsmål om man kan sove. Hvis får sine 7-8 timers søvn, er det ikke nødvendigvis farligt.

Det ved man ikke. Men man kan lære at være mere positiv i sin tilgang til livet.

Ja, vigtig pointe – når det gælder befolkningsundersøgelser, så har man altid en hønen-og-ægget-situation. Det er svært at sige noget om årsagssammenhænge.

Man har anvendt spørgeskemaer til at kategorisere mennesker som optimister eller pessimister

Der er psykologer, der mener, at du kan træne optimisme. De mener, du kan lære at se et nederlag som en midlertidig forhindring, og et problem som en udfordring, snarere end en stopklods. Det tror jeg gerne. Den sortseende person kan givetvis træne sig til at se glasset som halvt fyldt, snarere end halvt tomt.

Nej, man vil stadig få de positive effekter på fx kredsløb og stofskifte.

Hvis man sover virkeligt meget, kan det være et tegn på, at man er syg.

Okinawa i Japan er en af de blå zoner. Her har de har ikke et ord for pensionering. Ældre mennesker hjælper resten af familien eller fortsætter deres arbejdsliv på nedsat blus.

Ja, hvis man ryger, er fysisk inaktiv, drikker for meget og er ensom……

Man har lavet forsøg hos mus, hvor man har unge gamle mus. Så tager man blod fra de unge mus og giver til de gamle mus, og så bliver de gamle mus ligesom lidt yngre. I USA har man lavet klinikker, hvor gamle mennesker kan lade sig indlægge og få blodtransfusion fra unge. Det er fuldstændig vanvittigt og er heldigvis også blevet forbudt, for man skal kun have blodtransfusion, hvis det er absolut nødvendigt. Ellers nedbryder man sit immunforsvar. Det er et eksempel igen på det kvikke fiks. Tro ikke på det.

Det har nogen af os også gjort. Ved at leve sundt begrænser man den kroniske inflammation, så immunsystemet fungerer bedre, når man udsættes for en infektion, fx corona.

Ja, vi lever i høj grad længere som følge af landvindinger inden for medicinen.

De store muskelgrupper, som fx lårmusklerne.

Kroniske sygdomme som type 2-diabetes, astma, visse kræftformer, åreforkalkning, fedme, gigt og sklerose samt det mentale helbred er direkte forbundet med de myriader af bakterier, der lever i vores tarme.

Tarmbakterierne, også kaldes også tarmmikrobiota, er omkring 200 forskellige bakteriearter. Bakterierne hjælper med at nedbryde mad, optage næring og uddanne vores immunberedskab, og de sender nerveimpulser og signalstoffer rundt i kroppen. Det er godt at have mange og mange forskellige bakterier i tarmen, og den sunde livsstil vil give et sundt tarmmiljø. Varieret kost giver en mere mangfoldig sammensætning af tarmbakterier. Grove grøntsager og fuldkorn giver gode tarmbakterier. Det er sandsynligt, at syrnede, gærede og fermenterede produkter gavner dit tarmmiljø. Her tænker du måske straks på sauerkraut, kimchi og miso, men mine favoritter udi det fermenterede er nu yoghurt, chokolade og rødvin, som jo rent faktisk også er fermenterede produkter.

Er du født naturligt, kom du under fødslen i nærkontakt med en masse gode bakterier fra din mors underliv. Babyer, der kommer til verden ved kejsersnit, starter livet med en fattigere mikrobiota i tarmen.

Det er muligvis årsagen til, at babyer, der er født ved kejsersnit, har større risiko for at udvikle astma, allergi, børnegigt, bindevævssygdomme, kronisk tarmbetændelse og børneleukæmi.

Blev du ammet, styrkede det også tarmmikrobiotaen, fordi modermælk indeholder stoffer, som tilgodeser nogle af de bakterier, der er gode for os. Voksede du ydermere op på landet blandt dyr, har du en rigere tarmmikrobiota end bybørn og får som voksen langt sjældnere allergi og allergisk astma end voksne, der var børn i byen.

Antibiotika slår skadelige bakterier ned, men desværre også de gode bakterier. Du skal derfor kun bruge antibiotika, når det er nødvendigt.

Motion er godt, men er meget motion dobbelt så godt? Eller kan man træne så meget, at det bliver sundhedsskadeligt eller ligefrem livsfarligt? Det spørgsmål dukker op med jævne mellemrum, når historier om topidrætsfolk, der falder pludseligt om med hjertestop, rammer forsiderne.

Som medlem af Vidensråd for Forebyggelse har jeg været med i den arbejdsgruppe, der står bag rapporten ”Supermotionisme”. Vi har gennemgået den videnskabelige litteratur vedrørende konsekvenserne af hyppig, langvarig og hård udholdenhedstræning, som maraton, triatlon, cykling, svømning og roning. Rapporten konkluderer: ”Der er ikke nogen øget risiko for at dø for tidligt ved at dyrke selv rigtig meget motion, og vi kan ikke pege på nogen øvre grænse for, hvornår omfanget af fysisk aktivitet ikke længere har positive effekter, eller måske ligefrem bliver skadeligt”. Der er faktisk langt større risiko for at dø for tidligt, hvis man er fysisk inaktiv, end hvis man dyrker motion i virkelig store mængder.

Rapporten om Supermotionisme udkom første gang i 2014. Dengang var der meget få studier, der undersøgte dødeligheden hos supermotionister. Siden da er der kommet vigtige studier, der modererer den hidtidige opfattelse, at der nok var et fald i dødelighed med en stigende mængde fysisk aktivitet, men at dødeligheden ved en vis øvre grænse så igen begyndte at stige, nærmest som en U-kurve. I den ende af kurven er der imidlertid meget få personer og vi ved nu, at der IKKE er en statistisk øget dødelighed ved meget og hård motion.

Men man skal ikke løbe med hovedet under armen. Der er forholdsregler og advarselslamper, som skal tages alvorligt, hvis de begynder at blinke. Oplever man smerter i brystet, uventet åndenød, svimmelhed, besvimelse eller nær-besvimelse, skal man reagere på det og få det undersøgt. Det kan nemlig være symptomer på hjertesygdom.

Man kan ikke løbe fra døden, men en fysisk aktiv person kan som udgangspunkt se frem til et længere liv med væsentligt flere år uden sygdom. Det nye er, at supermotionisterne og alle vi andre bare skal træne løs. Der er ikke belæg for at fastsætte en generel øvre grænse for de fysiske udfoldelser.

Nej, det er der ikke. Lige præcis det om man får gråt hår eller ej, har ikke noget med livsstil at gøre. Det ligger simpelthen i generne. Om man får rynket hud, er et spørgsmål om gener men også et spørgsmål om udsættelse for sol og ikke mindst røg.

Hvis man vil forebygge demens, skal man både bruge sin krop og sin hjerne – i begge tilfælde gælder det:

”Use it or loose it.”

Tidligere troede man, at det kun var babyer, der havde brunt fedt, men det viser sig nu, at også voksne har brunt fedt, bl.a. i halsregionen. Det brune fedt har i modsætning til det hvide fedt en høj energiomsætning, men med alderen forsvinder de brune fedtceller, og det kan formentlig forklare, at det bliver sværere at holde vægten.

Når man fryser, aktiverer man det brune fedt, som danner varme, og det koster energi. Som led i fedmebekæmpelsen er der blandt forskere stor interesse i, om man dels kan gøre noget for at bevare det brune fedt, dels kan finde måder, hvorpå man kan aktivere det brune fedt.

Et studie viser, at man kan sove sig til mere brunt fedt - vel at mærke hvis man sover koldt. Amerikanske forskere undersøgte effekten af temperatur på det brune fedt. Forsøgspersonerne var fem raske mænd, der deltog i et forsøg, der varede i 4 måneder. De skulle sove i 1 måned ved 24 grader celsius, 1 måned ved 19 grader, 1 måned ved 24 grader og 1 måned ved 27 grader. Forsøgspersonernes temperatur var ikke kontrolleret i dagtimerne, men deres kost var kontrolleret og ændrede sig ikke gennem de fire måneder. Forskerholdet fandt, at når man sov i mild kulde øgede man aktiviteten af det brune fedt. Omvendt blev aktiviteten af det brune fedt hæmmet, når man sov i varmen. Et koldt soveværelse øgede også insulinfølsomheden. Når mændene sov i de kolde rum, forbrændte de flere kalorier, men dog ikke nok til at man kunne måle det på deres vægt.

Mænd og kvinder er ofte uenige om, hvad den rette rumtemperatur er. Klicheen er at mænd skruer ned og kvinder skruer op. Forskerne er ikke enige om, hvad årsagen er til denne trend, men hælder til at den kønsbestemte forskel i kuldetolerance kan tilskrives, at kvinder i gennemsnit har en relativt større kropsoverflade i forhold til kropsvolumen. Det betyder, at mennesker med små kroppe taber relativt mere varme. En anden forklaring er, at mænd generelt har større muskelmasse end kvinder og at muskler udvikler mere varme. Ifølge disse overvejelser burde store muskuløse mænd i højere grad tolerere kolde soveværelser end små spinkle kvinder og dermed have mere brunt fedt. Om det forholder sig sådan, ved vi ikke. Forskning i brunt fedt hos mennesker er stadig et nyt felt.

På langt sigt er det imidlertid muligt, at rumtemperaturen om natten kan have betydning for om man udvikler fedmerelaterede sygdomme som f.eks. type 2 diabetes. Der skal ganske vist meget mere forskning til, førend man fra officiel side bevæger sig ind borgernes soveværelser og skruer ned for varmen.

Man kan ikke udelukke, at det moderne samfunds centralvarme og nemme adgang til varme rumtemperaturer forringer det brune fedts funktion, hvilket kan være en skjult årsag til fedme og stofskifteproblemer. Selvom der er meget vi ikke ved om det brune fedt vil det næppe forhindre at de nye resultater bliver brugt i kønnenes kamp om den rette temperatur i soveværelset. Francesco Celi, der har stået i spidsen for undersøgelsen, er ikke i tvivl. Hans soveværelse er koldt – og det er hans kontor også: ”Det har den sidegevinst, at mine møder er ganske korte”, siger han.

Ja, hvis man motionerer en masse og i øvrigt spiser varieret og ikke hele tiden, så er der også plads til slik.

Ja, vi har lavet en masse forsøg, hvor vi indsprøjter myokinet IL-6 for at undersøge dets effekt på mennesker

Det kan man godt være bekymret for. Ideen med 10.000 skridt om dagen stammer fra Japan. Det var japanerne, der i 1960’erne opfandt skridttælleren, gå-klubber og kampagnen med de 10.000 daglige skridt. Men er det nu spild af tid og gode skridt at have 10.000 skridt om dagen som pejlemærke? Overskrifterne i den forgangne uge lød ”Nyt studie afliver sundheds-myte om 10.000 daglige skridt”. Og læser man videre, rammer man budskabet om, at 7000 skridt om dagen er nok. Hvad skal man mene? Lad mig starte med slutningen: Der er intet nyt under solen. Vi har længe vidst, at hvert skridt tæller. Der er nedsat dødelighed, jo mere man går indtil en vis grænse.

Det nye studie viser, at det er bedre at gå mellem 7.000 og 9.999 skridt om dagen end at gå mindre end 7.000 skridt dagligt. Men det er sådan set ikke noget nyt. I studiet indgik 2110 mænd og kvinder. Man målte hvor mange skridt de tog og fulgte dem derefter i en 10-årig periode. Forsøgspersonerne var i gennemsnit 45 år. Da forsøgspersonerne var så relativt unge, var der også relativt få, der døde i observationsperioden, kun 3,4%. Det forklarer måske, hvorfor kurven fladede ud efter 7.000 skridt.

I et andet studie fra sidste år fulgte forskere 4.840 mænd og kvinder, altså mere end det dobbelte, ligeledes over en tiårig periode. Men disse personer var en del ældre med en gennemsnitsalder på 57 år. Som forventet var der også flere, der døde i observationsperioden, nemlig 24%. Der er altså i videnskabelig forstand tale om et stærkere forskningsdesign med flere personer og flere dødsfald, som i denne sammenhæng er det såkaldt primære endepunkt.

Forskerne kunne i sidstnævnte studie konstatere, at risikoen for tidlig død var 50 procent lavere blandt de deltagere, som gik 8.000 skridt dagligt, end for dem, der gik 4.000 skridt dagligt. Jo flere daglige skridt, jo længere levede de.

Dette studie tegner samtidig et ret tydeligt billede af, at den populære ”10.000 skridt”-kampagne var spot-on, fordi dødeligheden ikke falder væsentligt for dem, der går mere end 10-12.000 skridt.

Alt i alt er der ingen kontroverser mellem disse to studier eller andre studier for den sags skyld, der ser på sammenhængen mellem antal skridt og død. Hverken 7.000 eller 10.000 skrift er magiske tal. Hovedkonklusionen er, at de mest inaktive får relativt mest ud af at øge deres antal af skridt med blot et par tusinde om dagen. Du får altså mere ud af at øge antallet af skridt fra 2.000 til 4.000 om dagen end ved at øge dine skridt fra 8.000 til 10.000 eller mere.

Jo flere forskellige bakterier man har, desto sundere er man. Se gerne svar på spørgsmål 111.

Det er aldrig nogensinde for sent at gå i gang med at ændre livsstil.

Du kan blive en årsunge. Det gode budskab er her, at det er aldrig for sent at komme i gang. Jeg har set styrketræning af ben hos 90-årige, der har fordoblet deres muskelstyrke. Det er aldrig for sent at komme i gang.

Nej, det er aldrig for sent.