Kristian: Jeg ved ikke, hvor meget is, der er smeltet som følge af nødlandingen, men det er en fantastisk historie. Man kan finde meget information på nettet, hvis man søger på flyets navn Glacier Girl.

Vivi: Forholdene i Grønland blev forringet på grund af et koldere klima under den lille istids begyndelse. (Dermed mindre gunstige forhold for landbrug).

Vivi: Mulige fremtidige udvindinger kunne inkludere sjældne jordarter, guld, grafit mv. Der er så vidt vides ikke flere tilgængelige kommercielle kryolit-forekomster i Grønland. Kan ikke kommentere på ‘sandheden om kryolitudvindingen’

Vivi: While mining can have environmental consequences and production may emit greenhouse gases, some of the rare-earth minerals than can be found are crucial for the green transition that is needed in order to reduce global emissions.

Vivi: Nej, er det korte svar. I Antarktis kan store dele af isen, som i forvejen flyder på havoverfladen, brække af og det kan få konsekvenser for isens opførsel og havniveauet. Men dette er ikke på samme måde en bekymring i Grønland.

Kristian: Ja, det tænker jeg, at der kunne være. Der findes jo allerede en form for forening, der varetager interesserne for de arktiske folkeslag, nemlig Arktisk Råd. Desværre er Arktisk Råd mere eller mindre brudt sammen efter, at Rusland invaderede Ukraine – fordi Rusland også er repræsenteret. Der er rigtig mange arktiske folk i Rusland også. Så det fungerer ikke rigtig i øjeblikket, men det ville helt klart være noget, som ville styrke befolkningen i Arktis.

Kristian: Ja, nordboerne mødte inuit i anden halvdel af 1200-tallet, hvor det begyndte at blive koldere i Grønland (begyndelsen på det, vi kalder den lille istid), se artikel om Nordboerne på Videnskab.dk skrevet af den norske historiker Arnved Nedkvitne.

Kristian: Ja.

Kristian: Godt spørgsmål - og godt spottet. Jeg har aldrig tænkt over det før nu, og jeg ved det ærligt talt ikke. Hans Egedes bog er blevet indscannet af Det Kgl. Bibliotek: www.kb.dk/e-mat/dod/113904009397.pdf. Narhvalen er vist på s. 72 i pdf’en.

Kristian: Hans Egede selv, sikkert med hjælp fra sin søn Poul Egede.

Kristian: Det var palæo-inuit (før- eller oprindelig-inuit), der kom til Grønland for godt 4000 år siden, ca. 2400 f.v.t., jf. Lex - Danmarks Nationalleksikon: Palæo-inuit. Inuit - altså de nuværende grønlænderes forfædre - indvandrede til Grønland ca. 1150.

Kristian: Der er flere hypoteser. Historikeren Arnved Nedkvitne mener, at det var pga. en etnisk konflikt med inuit, se Hvad blev der af vikingetidens nordboere i Grønland?. Nationalmuseet skriver på deres hjemmeside, at det skyldes klimaforandringer (koldere vejr) og ændrede politiske og økonomiske forhold i Europa, se Nordboerne i Grønland. Andre studier foretaget af Nationalmuseet peger på, at nordboerne selv udpinte jorden, se Dansk studie giver ny ledetråd i mysteriet om nordboernes forsvinden.

Kristian: Se mine svar ovenfor om mødet mellem inuit og nordboerne og om inuits indvandring til Grønland. Inuit holdt til i Nordgrønland, men kom også langt nok sydpå til, at de kunne møde Nordboerne.

Kristian: Nej ikke helt, se mit svar ovenfor. Det er min opfattelse, at langt de fleste forskere i dag hælder til klima-forklaringen, altså at det var koldere temperaturer og dermed dårlige grundlag for landbrug, der drev nordboerne væk fra Grønland.

Kristian: Det skete først i begyndelsen af 1900-tallet. I lang tid troede man bl.a., at Nordgrønland var landfast med Sverige. Med det fantastiske kort lavet af Geodætisk Institut i 1937 var den sidste tvivl ryddet af banen, Grønland 1:5 000 000 - Digitale samlinger. Man kan læse mere om historien om Grønlands kortlægning i bogen Kortlægningen af Grønland | Lindhardt og Ringhof.

Kristian: Nej, det tror jeg ikke.

Kristian: Måske betydningen af klimaforandringer for det arktiske miljø, og hvad vi kan gøre for at afbøde skaderne. Det er også vigtigt at sørge for, at viden kommer grønlændere og andre folk i Arktis til gode.

Kristian: Det er ikke mit forskningsområde, men som jeg forstår det, truer de varmere have også hvalernes fødegrundlag.

Kristian: Fordi den ofte blev roet af kvinder. Hans Egede brugte betegnelsen, måske som den første.

Kristian: Slæder og slædehunde blev brugt af inuit, men også af palæo-inuit, der kom til Grønland før inuit.

Kristian: Inuit er ikke negativt ladet. Du tænker nok på ordet “Eskimo”, som tidligere blev brugt som en samlebetegnelse om både inuit (Grønland, Canada og Alaska), Yupik (Sibirien og Alaska) og Aleuter (øgruppen Aleuterne). Eskimo fik en negativ betydning i anden halvdel af 1900-tallet i takt med afkoloniseringen.

Kristian: De brugte drivtømmer eller havde selv tømmer med fra Skandinavien.

Kristian: De rejste tilbage til Skandinavien, se også mine svar ovenfor om, hvorfor de forsvandt.

Kristian: For at vise, at man anerkender dets selvstændighed. Traditionelt har man sagt “på Grønland”, men i dag er det mere almindeligt med “i Grønland”.

Kristian: Ja, det var lidt varmere, for det var under det, man kalder den middelalderlige varmeperiode. Grønlands kystområder var derfor grønnere, end de er i dag.

Kristian: Sjov tanke, og det ville der have været en vis rimelighed i. Læs flere gode forslag nederst.

Kristian: Ja, det er sandsynligt, og der er flere, der har peget på den forklaring.

Kristian: Det kunne jeg godt have nævnt. Det er ikke kontroversielt, at man brugte ordet “Eskimo” om grønlændere tidligere, men i dag har ordet en negativ betydning, fordi det er knyttet til kolonitiden.

Kristian: Tak for henvisningen. Jeg kender godt bogen, men har endnu ikke læst den. Historien om overgang fra dansk koloni til amt fremstilles også i bøgerne Phasing out the Colonial Status of Greenland, 1945-54: A Historical Study og Grønlands Amt. Her bliver danskerne ikke tillagt lumske motiver. Begge bøger understreger derimod, at ledende danskere såvel som ledende grønlændere oprigtigt mente, at det var til Grønlands bedste at blive en del af Rigsfællesskabet.

Kristian: Ja, man brugte det hele. Barderne var også en eftertragtet handelsvare, de blev bl.a. brugt til korsetter, og så tørrede man også kødet og spiste eller solgte det.

Kristian: Ja, der var fortsat hvide pletter på Grønlandskortet, og det var især Østgrønland, som var dårligt kortlagt her i begyndelsen af 1900-tallet, jf. mit svar ovenfor om kortlægning af Grønland.

Kristian: Nej, det var netop et af problemerne med Camp Century. Man vidste godt, da man byggede i Camp Century, at tunnellerne ville være ustabile. Man regnede med, at de kunne holde i 10 år, hvis man ikke gjorde noget, men man opdagede, at det gik noget hurtigere, bl.a. pga. den varme, som blev udviklet i tunnellerne fra mennesker og maskiner. De brugte en del tid og kræfter på at vedligeholde tunnellerne ved simpelthen at skrabe isen af og køre den ud af tunnellerne.

Kristian: Det var i virkeligheden to områder på Grønlands østkyst, som Norge gjorde krav på - Erik den Rødes land i nord og Fridtjof Nansens land i syd. Den internationale domstol i Haag afviste i 1933 Norges krav. Norge anerkendte efterfølgende Danmarks suverænitet over hele Grønland. Man kan får en ide om størrelsen af områderne på Konflikten om Østgrønland.

Vivi: For ca. 250 millioner år siden hang både Nordamerika, Grønland og Europa sammen som en del af superkontinentet Pangæa. Siden dengang er kontinenterne drevet fra hinanden. Den største spredning i dag sker i Atlanterhavet, så Grønland er altså i dag på vej længere væk fra Europa og også fra Rusland.

Kristian: Det er ikke mit område som historiker, men jeg har set amerikanske artikler om F35, der opererer i Arktis inkl. Grønland, se F-35s Have Debuted At Greenland’s Strategic Thule Air Base. Berlingske skrev 18. marts, at det kan være landingsbanerne, der er problemet, se Forsvaret vil flyve F-35 i Grønland – men fundamentet revner under planer om central base i Grønland (kræver abonnement).

Kristian: Jo, Monroe-doktrinen fra 1823 - altså USA’s ønske om at holde landet og resten af Nordamerika fri for fremmede magter og indflydelse – er stadig grundlæggende for USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Historikeren Thorkild Kjærgaard har for nylig skrevet en kommentar om Monroe-doktrinens fortsatte betydning for Grønland, se Pil aldrig ved Monroedoktrinen (kræver abonnement).

Kristian: De russiske monstertrucks blev kørt af deltagerne på den internationale Transglobal Car Expedition. Jeg ved ikke meget om ekspeditionen, men det ser ud til at være en blanding af eventyrere og videnskabsfolk med en forkærlighed for store biler.

Kristian: Området er dansk-grønlandsk, dvs. hører ind under Rigsfællesskabet. Det nordlige område, som Norge gjorde krav på (se svar ovenfor), er i dag en del af Grønlands Nationalpark, verdens største nationalpark, se Grønlands Nationalpark: Verdens største nationalpark.

Kristian: Historikeren Svend Aage Christensen, dengang ansat som seniorforsker ved DIIS, lavede i 2009 den hidtil mest grundige undersøgelse af Thule-ulykken og hvad der skete med bomberne ombord på bombeflyet. Han konkluderede, at der ikke findes en fjerde bombe, som endnu ikke er blevet fundet. De indsamlede bombestykker svarer til de kendte rester efter alle fire bomber, og de stykker, som ikke er blevet fundet, er blevet spredt ud over isen, se Thule.indb (dansk opsummering til sidst i rapporten).

Vivi: Den ældste is man har fundet i Grønland, menes at være ca. 1 million år gammel. Undergrunden under er meget ældre.

Vivi: Indlandsisen er tykkere end 3 km de tykkeste steder

Vivi: I Grønland går iskerneboringerne ca. 125.000 år tilbage i tid, mens man i Antarktisk har boret gennem is der er hele 1,5 millioner år gammel.

Kristian: Ja, jeg tænker, at der er meget, vi kan tilbyde, og jeg er enig med Minik Rosing, der i et interview gav udtryk for, at vi fremover skal fokusere mere på fællesskabet mellem Grønland og Danmark. Rosing fremhævede fire fælles værdier: 1) den fælles ejendomsret til jorden i Grønland, 2) vedligeholdelse af Grønlands sprog, kultur og historie, 3) familiebånd mellem Grønland og Danmark, og 4) livet i bygderne, se Vi har glemt en helt central pointe i Rigsfællesskabet, mener professor – og den kan være afgørende for fremtiden. Jeg vil også fremhæve udforskningen af Grønland som et fælles mål.

Kristian: I 1867 var interessen for at købe Grønland nok i virkeligheden ikke så stærk i USA. Købet af Alaska blev dengang hånet, fordi mange ikke kunne se ideen med at købe et så koldt og fjerntliggende område. I 1946 blev USA’s købstilbud afslået af den danske regering, og amerikanerne stillede sig tilfreds med forlængelse af forsvarsaftalen fra Anden Verdenskrig, som sikrede USA militærbaser i Grønland som del af samarbejdet i NATO, se Forsvarsaftale for Grønland af 1951.

Kristian: Se svar ovenfor.

Kristian: Efter Anden Verdenskrig foretog danske geologer undersøgelser, der viste, at der var uran i Østgrønland, men de største forekomster er blevet fundet i området ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Eftersøgningen var omgærdet med stor hemmelighed, fordi man vidste, at den kunne have sikkerheds- og geopolitiske konsekvenser. Man kan læse meget mere om uran i Grønland i bogen 'Uranbjerget'.

Vivi: Der er ikke helt konsensus omkring dette, men mulige årsager kan være lavere solaktivitet, øget vulkanisme, menneskelig aktivitet (mere skov pga. den sorte død), og/eller svækkelse af Golfstrømmen.

Kristian: De var med på en international ekspedition, der hedder Transglobal Car Expedition. På deres hjemmeside skriver de, at de forsker i isens tykkelse, kosmisk stråling, lysforurening og fysiologiske undersøgelser under ekstreme forhold.

Vivi: Afsmeltningen af indlandsisen ville resultere i landhævning, så Grønland ville på sin vis kun blive større.

Vivi: De store iskerneprojekter drives at store internationale teams, og de danske iskerneforskere fra KU er også med i Antarktisk.

Vivi: Der har man boret helt ned til bunden af indlandsisen, hvor man også har taget prøver af grundfjeldet under indlandsisen. Så det er over 3 km og det tager flere år at komme hele vejen ned til bunden.

Kristian: Det er korrekt, at der var hvalfangere i Grønland før Hans Egede, dog flest hollændere, som var den største hvalfangernation på det tidspunkt.

Kristian: Nej, der er ikke nogen atomreaktorer gemt i indlandsisen. Der var en atomreaktor i Camp Century, som var lejrens energiforsyning, men da lejren lukkede ned midt i 60´erne, da fjernede man atomreaktoren og tog den væk. Der ligger stadigvæk nogle efterladenskaber efter Camp Century, bl.a. sådan noget som det lavradioaktive spildevand fra atomreaktoren, som man ledte direkte ud i Indlandsisen. Men selve atomreaktoren er altså taget ud og bragt væk.

Kristian: En rapport fra DTU i 2017 konkluderede, at der ikke blev frigivet “signifikant radioaktiv stråling i luften som følge af Camp Centurys reaktordrift”, se Rapport: Ingen radioaktiv forurening efter atomreaktor på Camp Century. Der blev udledt lavradioaktivt spildevand fra reaktoren til Indlandsisen svarende til en samlet radioaktivitet på 2,7 GBq i perioden 1960-64. Til sammenligning var udledningstilladelsen fra reaktorerne på Risø på 400 GBq årligt. Man kan læse mere om Camp Century i bogen Camp Century.

Kristian: Det er svært at gøre op i penge alene. Så vidt jeg ved, er der ikke nogen, der har gjort forsøget. Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet lavede i 2018 en rapport om forskere og forskningsaktiviteter i Grønland. De adspurgte forskere svarede, at Grønland er et “videnskabeligt unikt” område, og at forskningsinfrastrukturen i Grønland er relativt god i forhold til andre områder i Arktis, se Report: Scientific activities in or about Greenland.

Kristian: Det var ekspeditionens etnograf, Franz Boas, der foranstaltede, at de seks inuitter (inughuit fra Nordvestgrønland) kom til New York i 1897 og blev undersøgt af forskere ved det naturhistoriske museum i New York. Fire af dem døde hurtigt af tuberkulose. Én af dem vendte tilbage til Grønland, og drengen Minik blev adopteret af museets kustode. Museet udstillede Miniks fars skelet – han var en af de fire, der var død kort efter ankomst. Som ung rejste Minik tilbage til Nordgrønland, men havde svært ved at tilpasse sig livet der. Han vendte tilbage til USA og endte sine dage i New Hampshire. Han døde under influenzaepidemien Den spanske Syge i 1918.

Vivi: Der bor ikke nogen fast inde på indlandsisen.

Kristian: Måske, Norge kunne jo have brugt nogle af sine mange oliemilliarder på Grønland :-)

Vivi: Isen bliver dannet pga. snefald, og snefaldet kommer fra vand som fordamper fra havene. Der er ikke noget salt i snefaldet.

Kristian: Ja, det er et interessant spørgsmål. Kongen var faktisk en smule tøvende med hensyn til Hans Egedes planer om at rejse til Grønland. Selvom han måske anerkendte ideens potentiale, var projektet simpelthen for kostbart. Hans Egede brugte derfor et par år på at samle tilstrækkelig støtte. Han fik blandt andet opbakning fra nogle købmænd i Bergen, som så mulige fordele i at etablere handelsstationer der. Med denne støtte kunne kongen også bidrage en smule. Men initiativet var i høj grad Hans Egedes eget, og han var primært drevet af et missionskald. Han var overbevist om, at der stadig levede efterkommere af de oprindelige nordboere i Grønland, som han ønskede at missionere blandt.

Kristian: Jo du har ret. Der var to større, spredte bebyggelser, Vesterbygd i Godthåbsfjorden, og Østerbygd længere sydpå. Der var også en mindre bygd, Mellembygd, nær Ivigtût (det græsrige sted), hvor kryolitminebyen meget senere lå.

Vivi: I Grønland forskes der ved Grønlands Naturinstitut. Derudover har de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) også et kontor i Nuuk. Der er både grønlandske, danske og udenlandske forskere ved disse institutioner. Generelt set er der forskere fra hele verden, der beskæftiger sig med Grønland.

Vivi: se ovenfor

Kristian: Traditionelt har man ment, at de fik deres C-vitamin fra dyrenes indvolde og hvalernes spæk, men jeg faldt over denne nyere forskningsartikel, der siger, at alger også kunne have spillet en rolle, se Vitamin C in East-Greenland traditional nutrition: a reanalysis of the Høygaard nutritional data (1936-1937).

Kristian: Jo, det er rigtigt, at domstolen i Haag anerkendte Danmarks højhedsret eller suverænitet over Grønland i 1933, efter at Norge havde gjort krav på noget af Østgrønland, se også svar ovenfor.

Kristian: Hans Ø er opkaldt efter den grønlandske fanger Suersaq med tilnavnet Hans Hendrik. Han var med på den amerikanske Polaris-ekspedition i 1871-73, og det var her, han gjorde opdagelsen. Striden mellem Canada og Danmark har baggrund i en aftale fra 1973 mellem de to lande vedr. afgrænsning af kontinentalsøjlen mellem Canada og Grønland. Grænsen gik tværs gennem Hans Ø, som man ikke kunne blive enige om, og det blev dengang aftalt at løse grænsedragningen her senere. I 1984 besøgte canadiske soldater øen og efterlod sig en flaske whisky – canadisk, selvfølgelig. Striden om øen har derfor fået navnet Whisky-krigen. Samme år besøgte den danske grønlandsminister Tom Høyem øen og efterlod en flaske snaps. Striden varede indtil 10. juni 2022, hvor øen blev delt mellem Canada og Danmark. Aftalen var motiveret af Ruslands invasion af Ukraine i et forsøg på at vise Rusland, at man ikke behøver at gå i krig for at afgøre territoriale stridigheder.

Kristian: Kryolit blev bl.a. brugt af inuit til tøjvask og som lod til fiskeri. Det blev først beskrevet af den danske læge Peter Christian Abildgaard i 1798, men det var Karl Giesecke, der i 1806 blev den første europæer, der opdagede den store forekomst ved Ivigtût (Ivittuut iflg. gammel retskrivning). Den danske kemiker Julius Thomsen opfandt i 1849-52 nogle kemiske processer, som gjorde, at man kunne bruge kryolit til produktion af soda (natriumkarbonat) og alun (aluminiumsulfat), to vigtige råstoffer til fremstilling af glas, papir, sæbe mm. I 1865 var Thomsen med til at stifte Kryolith Mine og Handels Selskabet A/S til at drive kryolitminen i Ivigtût. I 1886 opfandt amerikaneren Charles Martin Hall en proces, som kunne bruges til fremstilling af aluminium ved brug af smeltet kryolit, og firmaet Pittsburgh Reduction Company (Alcoa) begyndte en større kommerciel produktion af aluminium på baggrund af Halls proces.

Kristian: Hans Tavsen Iskappe-projektet var et nordisk forskningsprojekt fra 1993-95, der gav vigtig viden om iskappens dynamik og betydning. Forskerne konkluderede selv i 1998, at iskernen fra Hans Tavsen Iskappen ”allerede har ‘fortalt’ os en historie, der sammen med undersøgelserne af geologien og afsmeltningen på isen, giver et billede af iskappens liv og Peary Lands klimaændringer”, se Geologi Nyt fra GEUS nr. 2, september 1998.

Kristian: Ja man kan godt komme til at overse Canada i det geopolitiske spil om Arktis. Canada har en stor og selvstændig betydning, fordi landet er en af de fem arktiske kyststater og har suverænitet over en stor del af det samlede arktiske område, kun overgået af russisk Arktis. Canadas interesser passer meget godt med de danske og grønlandske, hvad angår miljøbeskyttelse, ressourceudnyttelse, beskyttelse af oprindelige folk og videnskabelig forskning. Rigsfællesskabets interesser er dog tæt forbundet med resten af Europa, mens Canada må afveje sit forhold til USA i forhold til landets Arktis-politik.

Kristian: Ja, det er korrekt, og den seneste nyhed om det, kom her efter vores foredrag, se Forskere finder endnu engang høje mængder PFAS i Østgrønland. Der arbejdes pt. på et forbud mod PFAS i EU-regi, men det går langsomt, bl.a. fordi forslaget møder stor modstand i industrien.

Kristian: Så vidt jeg ved, er der enighed om, at ordet er opstået som del af algonkin-sproget, der er udbredt i hele Nordamerika. Der er ikke enighed om ordets oprindelige betydning. Nogle mener, at det betød “en person, der binder en snesko”, andre, at det betød “folk, der taler et andet sprog”, eller “spisere af råt kød”. Den sidste betydning har længere været knyttet til en negativ opfattelse af “eskimoer”, som også hænger sammen med arven efter kolonitiden, hvor ordet “eskimo” blev brugt som en samlebetegnelse om forskellige arktiske befolkningsgrupper og ofte med en nedladende betydning.

Kristian: I dag er der kun én, nemlig Pituffik Space Base (tidl. Thule-basen).

Kristian: Det er der vist ingen, der rigtigt ved, for det er, så vidt jeg ved, ikke blevet undersøgt. Der er under alle omstændigheder et biologisk og kulturelt slægtskab mellem de to inuitbefolkninger.

Kristian: Tak for de pæne ord. Og ja, to gange men “kun” i Nuuk. Modsat Vivi foregår mit “feltarbejde” i historiske arkiver, og Grønlands Nationalarkiv ligger i Nuuk.

Vivi: Med snefaldet hvert år dannes der et nyt år-lag i isen, og derved får man bevaret et årligt arkiv, hvor atmosfærens sammensætning, inklusiv støv mv. bevares i små luftbobler i isen.

Vivi: Der foregår aktiv spredning mellem de tektoniske plader i Atlanterhavet. Dvs. Grønland bevæger sig pt sammen med Nordamerika væk fra Europa.

Kristian: Stort set samtidigt, for den systematiske efterforskning efter mineraler i Grønland tog sin begyndelse i slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet. Der var kortvarige og ikke særligt profitable kul-, kobber- og grafitminer i Grønland i denne periode.

Vivi: Der borer man også, og iskerneboringerne går igennem dybere is end på Arktis og mere end 800.000 år tilbage i tid.

Kristian: Nej, atomreaktoren blev lukket ned i 1963 og fjernet i 1964.

Kristian: Nej, de forsvandt som følge af et koldere klima og muligvis også pga. sammenstød med inuit, jf., mit svar ovenfor.

Kristian: Rink interesserede sig for inuitkulturen og udgav bl.a. bogen “Eskimoiske eventyr og sagn”. Her konkluderede han, at der var en overensstemmelse mellem traditionelle grønlandske fortællinger og fortællinger fra Labrador-området i Canada, men han vidste ikke, at der var en kulturel sammenhæng mellem inuit hele vejen fra Grønland til Sibirien. Den erkendelse kom først med Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition.

Kristian: For 11 år siden blev der udgivet en rapport om Grønlands råstoffer med flg. konklusion: “Vores beregninger har vist, at selv med et stort antal storskalaprojekter [mineprojekter] på samme tid, vil indtægterne til Landskassen i forbindelse med råstofudvindingen ikke være tilstrækkelige til at erstatte bloktilskuddet, ligesom indtægterne fra disse projekter ikke vil kunne stabilisere økonomien på langt sigt. Et meget stort antal projekter vil desuden uvægerligt føre til en markant anden samfundsstruktur, end den Grønland kender i dag.”

Kristian: Kvanefjeldet indeholder sjældne jordarter og uran. Mineralforekomsten blev opdaget i 1950'erne, og siden da har der været interesse for og debat om udnyttelsen. I 2013 gav Grønland mulighed for uranudvinding, men i 2021 kom der et forbud. Jeg kan anbefale bogen Uranbjerget af Henry Nielsen og Henrik Knudsen.

Vivi: se ovenfor

Vivi: Jeg tænker, du kan sagtens have kryolit liggende fremme.

Kristian: Ja, der er foretaget genetiske undersøgelser af skeletterne fra de fundne kirkegårde. De viser, at nordboerne i Grønland havde fælles oprindelse med befolkningerne på Færøerne og i Island med overvægt af nordiske, norske mandlige gener og keltiske kvindelige gener – kvinder formentlig fra Skotland, de nordlige og vestlige britiske øer og måske også fra Irland, se nordboerne – Lex.

Vivi: Det er meget muligt at tilbagetrækningen af isen kan føre til flere skred i de Grønlandske fjorde samt tsunamier.

Vivi: Det debatteres meget, men det ligger udenfor mit ekspertiseområde at give et fyldestgørende svar.

Vivi: Is knitrer, når den udvider sig eller komprimerer pga. temperaturændringer (også den du fryser i din egen fryser).

Vivi: Det mest overraskende for mig er nok, at de centrale dele af Grønland har været isfrie indenfor den seneste million år - det siger meget om hvor stabil/ustabil indlandsisen vil være også i fremtiden

Kristian: USA har allerede sikkerhedspolitisk indflydelse i Grønland pga. Forsvarsaftalen fra 1951, som giver dem ret til at drive Pituffik Space Base. De kunne godt få større indflydelse på forsvaret af Grønland gennem NATO, hvis det var den vej, de ønskede at gå.

Vivi: Hvad der ligger under isen er meget svært at undersøge, men der findes generelle geologiske kort. Med så stort et område ville jeg blive meget overrasket, hvis ikke man fandt interessante mineralske forekomster under isen.

Kristian: Jo, jeg kendte ham ikke på forhånd, så tak for henvisningen.

Vivi: Der var lidt varmere i middelalderen – nok i størrelsesorden +1C. Dog kan der have været større forskelle lokalt.

Vivi: Man måler den ikke direkte, men med indirekte målinger. For eksempel ved at måle på isotopsammensætningen i kalkskallede organismer fundet i geologiske lag under havbunden.

Vivi: Temperaturerne var højere globalt især for flere millioner år siden fordi, at CO₂ niveauet i atmosfæren var meget højere.

Vivi: På tidsskalaen siden år 1880 skyldes stort set hele stigningen menneskelig aktivitet (primært udledningen af drivhusgasser)

Vivi: Det man kan datere er, hvornår isbjerget transporterede stenen ud i dybhavet – dvs. at man ikke ved noget om, hvor gammel stenen er ud fra denne metode. Selve alderen får man ved at datere dybhavssedimenterne som dropstenen ender op i, f.eks. ud fra mikrofossiler i dybhavssedimenterne.

Vivi: Jordens temperatur varierer naturligt, men de menneskelige aktiviteter pt (udledning af drivhusgasser) sker meget hurtigt på den geologiske tidsskala. Derfor overskygger de pt alle naturlige variationer i størrelse.

Kristian: Måske betydningen af kulturel forståelse og nødvendigheden af tværfaglig forskning for at forstå store samfundsmæssige udfordringer?

Vivi: Isotoper er forskellige versioner af et atom, der har samme antal elektroner og protoner, men ikke samme antal neutroner. F.eks. for karbon hvor isotoperne 12C og 13C er stabile, mens 14C er ustabil.

Vivi: Jordens klima og Grønland var meget varmt for knap 60 millioner år siden. Vegetation breder sig ‘hurtigt’ på geologiske tidsskalaer, hvis klimaet er til det.

Vivi: Korrekt, men dette sker oftest på andre tidsskalaer end isens ændringer.

Vivi. Det er nærmere ca. 60 meter ved afsmeltning af Antarktis. Hvorimod de 70 meter vil være, hvis alt is på Jorden smeltede.

Vivi: Iskapper kan være i ligevægt, hvor de får tilført lige så meget ny is om året, som de mister. Dette gør, at der ikke vil være nogen ændring i deres ismasse over årene, og de vil ikke påvirke klimaet/havniveauet i samme grad.

Kristian: Forskning har været et vigtigt diplomatisk redskab til at etablere og styrke forbindelserne mellem Grønland og Danmark, lige fra Hans Egedes “forskning” i Grønlands natur og kultur til nutidens store internationale forskningsprojekter. Fremover vil det være vigtigt at involvere grønlænderne mere i forskningen.

Vivi: Mange forestiller sig, at isen i Skandinavien for ca. 20.000 år siden mindede meget om den iskappe vi har i Grønland i dag, dog endnu større. Men isen i Grønland var også større og nåede langt ud over dagens kystlinje dengang.

Vivi: Sedimenter er løst ler, sand, grus mm., som ikke er blevet til en fast bjergart.

Kristian: Mange tak. 7,2 millioner dollars, hvilket svarer til godt 1 milliard danske kroner i dag, se Fra inuitter til aktieejere: Dengang Alaska blev solgt til USA, og et oliebonanza begyndte.

Vivi: Der var en periode for ca. 6.000 år siden hvor temperaturen var lidt varmere end i dag på den nordlige halvkugle, især om sommeren.

Kristian: Grønlændere er generelt lige så interesseret i forskning, som alle andre, dvs. meget interesserede. Forskningen blev “hjemtaget” af hjemmestyret i 1993, og overskriften på Grønlands aktuelle forskningspolitik er “Forskning - vejen til fremskridt”, se Forskningsstrategi, dec. 2022.

Vivi: Den totale havniveaustigning, hvis alt is på Jorden smelter, er ca. 70 m

Vivi: se ovenfor

Vivi: Der er store usikkerheder på fortidens observationer og forståelsen af dem, men det er der også på fremtidens projektioner. Tilsammen giver de forhåbentligt en større forståelse.

Vivi: Det vil variere meget regionalt i forhold til isens tykkelse, men centralt i Grønland, hvor isen er tykkest vil hævningen nok være på knap en kilometer, når den er færdig flere tusinde år efter isen er væk.

Vivi: Havniveauet påvirkes ikke, når der smelter havis som det vil være tilfældet på nordpolen. Havniveauet vil påvirkes af afsmeltningen fra Antarktis. Antarktisk indeholder knap 60 m havniveaustigning, men kan forventes at være mere stabil end indlandsisen i Grønland.

Vivi: Havstrømmene påvirker helt sikkert isbjergene. Derfor er det heller ikke sådan, at ingen dropsten betyder ingen is. Men et fund af dropsten betyder meget sandsynligt is – selv om der godt kan være en usikkerhed om, hvor isbjergene kommer fra.

Vivi: se andre kommentarer

Vivi: Der er lokale variationer, og nogle gletsjere smelter tilbage hurtigere end andre. Dog smelter alle de store gletsjere tilbage.

Vivi: Under fortidens varme perioder var CO₂ indholdet i atmosfæren større. På de geologiske tidsskalaer knytter det sig i høj grad til mængden af vulkanisme.

Vivi: Klimaet varierer naturligt, bl.a. pga. vulkansk aktivitet. Dog sker temperaturændringerne i dag meget hurtigere end de naturlige variationer, der tidligere har ændret klimaet.

Vivi: Det er meget svært at vide, om isen er smeltet ved bunden eller ej. Det afhænger af, hvor meget varme der modtages fra undergrunden, hvor meget friktionsvarme der genereres, og selvfølgelig temperaturen ned gennem isen samt trykket.

På nordpolen er der kun havis, havis bidrager ikke til et øget havniveau. På sydpolen har vi den Antarktiske iskappe. Klimaet er meget forskelligt omkring Antarktisk i forhold til Grønland, og derfor er der pt. ikke lige så meget afsmeltning fra Antarktisk relativt set.

Vivi: Nu var aftenens foredrag fokuseret på Grønland, men Antarktis er selvfølgelig også meget interessant, omend et endnu mere omstændigt område at drive forskning i.

Vivi: Selvom isen i Antarktis er meget større end indlandsisen, så er bidraget ikke så meget større nu til dags, men det kan jo ændre sig i fremtiden. Men der er mindre afsmeltning fra Antarktis fordi, at der simpelthen er koldere i Antarktis end der er i Grønland.

Vivi: Ja, når vi tilføjer vand til havene så vil havbunden synke ned under vægten. Og det vil opfattes som et relativt havniveaufald set fra kysten. Det er dog en mindre og langtrukken komponent, så det kommer ikke til at ‘redde os’ på den menneskelige tidsskala

Vivi: Vi kan reducere vores udledninger af drivhusgasser samt negative udledninger (lagring/mineralisering af CO₂). Hvis vi kommer i mål med Paris-aftalen (<2C) vil indlandsisen måske overleve selv over geologisk tid.

Vivi: Vi har altid vidst, at bjerge sjældent bliver meget højere end snegrænsen, og eftersom snegrænsen bliver lavere mod polerne, så vil bjergene kun blive højere tættere på ækvator.

Vivi: se andre kommentarer

Vivi: Forskere fra GEUS har vist, at ca. 8% af afsmeltningen af indlandsisen kommer fra bunden. Dog er dette ikke kun på grund af geotermisk varme fra undergrunden, men det skyldes også effekter fra smeltevand og varmefriktion, når isen bevæger sig henover undergrunden.

Vivi: Voldsomme vulkanudbrud kan afkøle klimaet i nogle år pga. aske i atmosfæren. Herefter kan udledningen af diverse gasser resultere i opvarmning af atmosfæren. Dette er dog en mindre effekt i forhold til den menneskelige aktivitet – i hvert tilfælde med den vulkanske aktivitet vi har set i historisk tid. ‘Supervulkanisme’ er nok en anden sag.

Vivi: Ja, i princippet kan ‘geoingeneering’ hjælpe med at reflektere mere af solens energi. Men det er ikke en permanent løsning, og det er dyrt og svært rent faktisk at udføre. For hvem har ansvaret, især hvis processerne har negative effekter også.

Kristian: Ikke mit felt, men den havde det vel stort set, som den har i dag, for temperaturerne dengang – under den middelalderlige varmeperiode – var ret sammenlignelige med i dag, dvs. lidt varmere end gennemsnittet.

Vivi: Antarktisk er et meget stort område. Østantarktisk anses som et meget stabilt område, hvor isen endda kan få tilført mere sne ved højere temperaturer, hvorimod vestantarktisk anses som mere ustabilt og hvor der vil opleves en større afsmeltning ved fremtidige temperaturstigninger.

Vivi: Det kommer an på, hvor hurtigt det går, om landhævningen kan følge med. Hvis afsmeltningen sker meget hurtigt, så vil der potentielt være en sø i de centrale dele - ja. Hvis de centrale dele får forbindelse til havet gennem de dybe fjorde, kan der være tale om en slags indhav.

Vivi: Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne i dag skyldes menneskelig aktivitet. De nutidige klimaforandringer går meget hurtigere end de naturlige forandringer, som vi også ser. I fortiden varierede klimaet på grund af naturlige variationer i for eksempel solindstrålingen og vulkanisme - over længere tidsskalaer.

Vivi: se ovenfor

Vivi: se ovenfor

Vivi: Det gør man ved at knuse stenene og separere kvartmineralerne. Fra kvartsen kan man isolere isotoper som berylium-10 eller aluminium-26, som kan måles på et massespektrometer.

Vivi: Nej, det er ikke sandsynligt, at det vil gå så stærk som der lægges op til i serien.

Kristian: De er nok endnu mere nervøse over, hvad fremtiden bringer, for Arktis bliver hurtigere varmere end resten af kloden pga. global opvarmning.

Vivi: Der er ingen tvivl om, at den globale temperatur i dag er stigende. Der er godt belæg for at modellerne af indlandsisens fremtidige udvikling er retvisende. Der er store usikkerheder på de fremtidige projektioner, men indenfor de opgivne usikkerheder er estimaterne retvisende. Temperaturen stiger og isen smelter. Usikkerhederne består i, hvor hurtigt det vil gå.

Vivi: se kommentar ovenfor

Vivi: Skalaen på figuren var ikke den samme den seneste million år i forhold til tidligere. Derudover har vi ikke den samme gode opløselighed jo længere vi kommer tilbage i tid.

Vivi: Tyngdekraften er en kraft mellem alle legemer. Dig og Jorden - men fordi jorden er så stor oplever du, at den trækker i dig mere end du trækker i den. Tyngdekraften virker også mellem Jorden og månen, og mellem iskapperne og jorden med dens have. Iskapperne er så store og tunge, at de hiver i havene som månen gør det. De er ikke så store som månen men til gengæld tættere på. Når de smelter trækker de mindre i havene, og det vil resultere i et havniveau-fald tæt ved iskapperne.

Vivi: Selve boret er ca. 10 cm i diameter og hult indeni, så man kan få iskernen med op.

Kristian: Jeg tror, du har ret i, at vi ikke kan gøre noget ved klimaproblemerne uden også at ændre vores nuværende forbrugsmønstre. Det, du beskriver, er et eksempel på “greenwashing”, hvor personer eller virksomheder fremstår som miljøbevidste og klimavenlige, men reelt ikke er det.

Kristian: Det er spændende, det skal jeg følge op på. Tak for det.