Ja. Der er flere studier, der viser at risikoen for at udvikle demens stiger, hvis man sover under 6 timer i døgnet over en længere periode. Det er naturligvis ikke alle der sover for lidt, der får demens, men der er en øget risiko.

Sovemedicin er ligesom alkohol et bedøvelsesmiddel for hjernen. Det er rigtigt godt til at inducere noget, der minder om dyb søvn. Det lukker for alt. Men det hæmmer REM. Så sovemedicin-induceret søvn er ikke lige så god som naturlig søvn. Dog skal man altid huske på, at det jo er bedre end 0 søvn. Så det er noget, man skal diskutere med sin læge. Hvis man er et sted, hvor man slet ikke kan få det til at fungere, og hvor man overhovedet ikke får søvn, så er sovemedicin bedre end ingen søvn. Men hvis man kan få det til at fungere uden, så er det meget bedre. For naturlig søvn er bedre end sovemedicin-induceret søvn.

Det er altid sådan når man taget medicin, at man skal opveje den gavnlige effekt mod bivirkningerne. PTSD kan godt være så slemt at det er bedre med søvnmedicin end uden.

Eftersom sovemedicin inducerer noget der minder om dyb søvn, vil jeg tro hjernen stadig kan gennemgå de mekanismer der skrumper synapserne. Det er dog ikke noget der er undersøgt endnu.

Ja hvis antihistaminer trænger ind i hjernen vil de gøre dig træt. Dog er moderne allergimedicin designet sådan at stoffet burde blive uden for hjernen og ikke trænge over blod-hjerne-barrieren. Alligevel sker det at man bliver træt når man tager allergimedicin.

De sovepiller som man har i dag, de går ind og hæmmer hjernen. De lægger en generel dæmper på hjernen. Problemet med sovepiller er, at de faktisk hæmmer REM søvn, for REM er et meget aktivt stadie. Det kan man derfor ikke så nemt have, når man har taget en sovepille. Grunden til at man ikke kan få noget bedre er, at det er møgsvært. Der er virkelige mange, der prøver at lave bedre sovemedicin. Men det er sindssygt svært at skubbe på den balance på den rigtige måde. Man kan sagtens bruge sovemedicin akut og der kan være perioder i livet, hvor det er den eneste udvej, men man skal passe på, at det ikke bliver kronisk.

Der er bivirkninger ved al narkolepsi-medicin. Man må sammen med sin læge finde frem til det der virker bedst for en selv.

Det har man forsøgt og det virker en sjælden gang i mellem, men som hovedregel virker det ikke. Man regner med det faktisk er for sent at dæmpe immunforsvaret når først symptomerne er der.

Ja

Det er ca. 1 ud af 2-3000 der får narkolepsi. Det betragtes som en sjælden sygdom.

Nej man kan også udvikle det senere i livet.

Nogle gange, men ofte ikke. Det vigtige er at man kommer i den rette behandling og indretter sine søvnvaner efter sygdommen.

Hvis man kikker på tværs af autoimmune sygdomme, så er der nogle der opstår i ungdomsårene (narkolepsi og type 1 diabetes) mens andre opstår senere (f.eks. multipel sclerose). Det er formentlig at gøre med at immunforsvaret forandrer sig gennem livet.

Ud fra de tal man har nu ser det ikke ud til at covid-19 har øget risikoen for narkolepsi. Det er ikke alle infektionssygdomme, der kan gøre det.

Ja

Nej, men man kan godt udvikle andre søvnproblemer.

Ja

Det blev første gang beskrevet sidst i 1800-tallet

Det er svært at vurdere, men det mest sandsynlige er at du sover for lidt om natten fordi du går for sent i seng.

Nej

Ja man kan godt udvikle narkolepsi, hvis der sker en skade på hypothalamus. Så kalder man det sekundær narkolepsi.

Nej der er faktisk registreret færre. Måske fordi andre virus ikke har smittet så mange som de plejer.

Det skyldes populært sagt at hjernen vågner før musklerne. Det er noget nogle narkolepsi-patienter oplever ofte, fordi deres søvnregulering ikke er stabil. Raske mennesker kan også opleve det en sjælden gang i mellem og det er ikke farligt.

Det der som man kalder søvnparalyse, som narkolepsi patienter har meget, men som raske også kan have. Hvor hjernen er vågen, men hvor man stadigvæk er lammet. Det skal man ikke være bange for, hvis man oplever det. Det kan godt ske hos raske.

Koma er ikke det samme som søvn. Koma er noget andet. Hvis man måler på de elektriske signaler, så er de ikke ligesom under søvn. Så man kan ikke sammenligne de to. Man kan ikke bruge koma som erstatning for søvn.

Det er pudsigt nok i den dybeste søvn, hvor man går i søvne. Hvor musklerne af en eller anden grund ikke er helt så hæmmet. Så kan man opnå det der med at man går lidt i kludder, og så begynder man at gå rundt. Det er også derfor, at man er svær at vække. Måske har I hørt, at man ikke må vække en der går i søvne. Det er mest fordi, at man er meget svær at vække, mens man går i søvne. Det kan godt være lidt ubehageligt at blive vækket, mens man er i dyb søvn. Man er sådan lidt groggy. Man skal hellere bare føre personen blidt tilbage i seng.

Man regner med at de dele af hjernen der styrer tale vågner uden at resten af hjernen vågner. Sådan en opsplitning af søvn er ikke så almindelig men heller ikke så unormalt som man skulle tro. Et andet eksempel er bevidste drømme, hvor bevidstheden vågner mens resten af hjernen sover.

Ja, det er jo så det omvendte af søvnparalyse at gå i søvne eller snakke i søvn. Normalt når man sover, så er signalerne til musklerne hæmmede signaler, og de er helt væk under REM. Især hos børn kan den regulering godt gå lidt galt, og så kan man bevæge sig, når man sover. Det er helt normalt hos børn. De fleste vokser fra det, men der er jo også voksne som har det stadigvæk.

Ja, det kan man godt. Der er i hvert fald en øget risiko for det. Det er vist talrige gange, at der er en sammenhæng mellem for lidt søvn og en øget risiko for psykiske sygdomme som angst og depression. Så ja, man kan godt, men det er jo ikke nødvendigvis sådan.

Hjernen bliver dårligere til søvn, når man bliver ældre. Sådan er det bare. Unge mennesker har meget fleksibel søvn, og de kan sagtens være oppe længe, og sove længe næste morgen, og så have andre søvnrytmer i hverdagene. Men det kan man ikke, når man bliver gammel. Der er masser af ting, som vil påvirke søvnen mere med alderen end det gjorde, da man var ung. Det er ikke kun kaffe, men det er alt muligt.

Det betyder rigtig meget, hvad man laver om aftenen. Jeg plejer at sige, at det bedste råd jeg har til søvn det er, at man skal vise hjernen forskel på dag og nat. Hjernen har virkelige brug for at kunne vide, hvornår det er dag, og hvornår det er nat. Det kan den ikke, hvis man laver det samme om dagen, som man gør om aftenen. Om dagen skal man være frisk, spise, dyrke motion, se venner og alle mulige ting. Når det så bliver mørkt og aften, så skal man gøre det modsatte. Man skal sætte farten ned. Ingen hård motion og ingen mad efter klokken 20. Man skal virkelig vise hjernen at nu er det snart sovetid.

Ja det er bevist. Koffein hæmmer de hjerneceller det inducerer søvn, så når man har koffein i blodet vil man have sværere ved at falde i søvn. Når først man sover vil søvnen også blive mindre dyb. Hvis man er træt nok kan man godt sove med koffein i blodet, men søvnen bliver mindre god. Da koffein er ret længe om at blive nedbrudt, kan en kop aftenkaffe godt holde det meste af natten.

Alkohol gør det lettere at falde i søvn, men det ødelægger søvnkvaliteten. Der er i øjeblikket to mulige forklaringer. Den ene er at nedbrydningsprodukterne fra alkohol forstyrrer søvnprocessen i hjernen, mens den anden forklaring er at selve alkohollen hæmmer REM søvn.

Der ikke kun på grund af dyb søvn, at vi sover. Det er bare en af de gode ting. Det er af en eller anden mærkelig grund sådan at hjernen bedst kan køre dyb søvn af i starten. Men det er jo på bekostning af de andre søvnfaser. Så hvis man vågner efter fem timer, så har man fået for lidt fase 2 og for lidt REM, og det er rigtigt ærgerligt. For det er de faser, som er med til at styrke hukommelsen, og sørge for at man bliver mere kreativ og bedre til at løse problemer.

Ja

Ja

20 minutter kan godt fungere som en lur. Hvis man sover 1-1,5 time når man ned i den dybeste søvn, så det er ret godt. Men en kortere lur kan også have en effekt.

Ja, en middagslur kan hjælpe. Søvn behøver ikke at være sammenhængende. Man har de der opvågninger, og de behøver ikke være korte. De kan sagtens være lange. Man kan sove halvanden time, og så kan man godt være vågen et godt stykke tid og så kan man sove halvanden time igen. Der er faktisk et forsøg, der viser at en times intervaller spredt jævnt udover et døgn. Altså 8x1 time ud over døgnet er lige så godt som 8 timer om natten, når det kommer til hjernefunktion. Det der tæller er mængden, at man får sovet nok. Man kan sagtens tage noget af det som middagslur. Man kan sagtens tage 1 søvncyklus som middagslur og så nøjes med 4 om natten.

Hvis du er under 65 år gammel, så er 6 timers søvn pr døgn for lidt. Derfor er det bedre at skifte mellem 6 og 8 timer.

Ja

Ja det vil for de fleste på 76 år være nok med 7 timers søvn i døgnet.

Ja

Søvn om dagen er ligeså god som søvn om natten. Spørgsmålet er OM man kan sove. Det er ikke alle der kan sove om dagen og så skal man selvfølgelig sove om natten. Der er andre der sover så meget om dagen, at der simpelthen er for lidt søvnbehov tilbage om natten. Den type mennesker kan tro, at de lider af store søvnproblemer, men i virkeligheden sover de bare for meget om dagen. I de tilfælde bør man holde op med at sove om dagen. Der er andre (især ældre) der har svært ved at få sovet nok i løbet af en nat uanset om de sover om dagen eller ej. I de tilfælde er det en rigtig god ide med en middagslur, da den så tæller med i det samlede søvnregnskab.

Nej så længe du sover mindst 1-1,5 time ad gangen, så er der overhovedet ikke noget problem. Ud fra hvad du skriver så vil jeg mene du skal glæde dig over at du faktisk sover ret godt i forhold til din alder.

Ja du kan fint dele søvnen op som du beskriver.

Nej, man skal ikke være bekymret hvis man ikke vågner om natten. Der er mange, der ikke kan huske det. Hvis man måler på søvnen, så kan man næsten hos alle registrere de her vågenperioder. Hvis man falder i søvn hurtigt, så kan man ikke huske det næste morgen. Det er jo bare dejligt.

Nattearbejde gør først og fremmest, at man ikke kan sove om natten. Så derfor er man nødt til at sove på et andet tidspunkt. For nogen mennesker kan det godt lade sig gøre. Så finder man ud af at sove om dagen og få den søvn, som man har brug for alligevel. Og så gør det ikke noget. Så er det fint nok. Det kan være svært at få nok søvn om dagen, og så kan det være et problem med nattearbejde. Så det kommer an på, om man kan få sovet nok på andre tidspunkter.

Når man vågner, kan man nogle gange huske en drøm, og nogle gange kan man ikke. Det viser sig, at det kommer an på, hvilken fase man vågner fra. Hvis man vågner fra REM søvn kan man som regel godt huske, hvad man har drømt. Hvis man vågner fra fase 2 eller 1, kan man ikke huske det. For man kan kun huske det, der foregik lige inden man vågner. Det ser ud til, at man kun kan huske de to sidste minutter. Der er et eller andet med tid i drømme. Tiden går anderledes i drømme. Man kan sagtens have en meget lang drøm, men in real life har den taget to minutter.

Drømme bliver ikke gemt i hjernen på samme måde som det man oplever om dagen. Hvis man gerne vil huske en drøm, skal man derfor tænke den igennem lige når man vågner. Kun på den måde kan den blive flyttet over i hukommelsessystemet. Den måde drømme er gemt på lige når man vågner er meget skrøbelig og flygtig, så hvis man ikke tænker aktivt på drømmen, så forsvinder den.

Hvis lyset når ind gennem øjenlågene kan det godt påvirke søvnen. Mennesker har ikke lige tykke øjenlåg så for nogle kan det hjælpe med en sovemaske.

Man kan ikke nøjes med mindre end syv timer som 18-19 årig og formentligt skal man have mere. 8 timer. Man kan ikke klare sig ned under syv timer, hvis man er en 18-årige stx-elev i 3.g.

Aftal med dig selv hvornår du vil gå i seng og overhold så den aftale. En halv time før du skal sove lægger du telefonen væk – helt væk, og så laver du noget afslappende. Det må godt være at se en serie, så længe den ikke er alt for spændende. Du kan også smøre madpakke, rydde op og tage et bad.

Jeg prøver at passe min søvn. Jeg sørger for ikke at gå for sent i seng. Det er først og fremmest det jeg gør. Jeg går ikke i seng senere end syv timer før jeg skal op, gerne otte timer før. Det er nok det vigtigste jeg gør. Jeg drikker heller ikke kaffe efter klokken 17 og jeg arbejder helst ikke om aftenen og slet ikke efter kl. 22.

Der er nogle meget sjældne mutationer i vores DNA som kan gøre at man har et usædvanligt lavt søvnbehov. Det er virkelig yderst sjældent. Ofte er det noget man arver, og så vil der være andre i familien der også sover meget lidt. Hvis du ellers er rask og lever et sundt og aktivt liv, så kan det være du er sådan et menneske. I det tilfælde vil der ikke være grund til bekymring.

Ja. Stå op og sæt dig ind i stuen med en god bog, et strikketøj, puslespil eller lign. Prøv at gå i seng igen efter 1-2 timer og se om du kan sove lidt mere. Hvis man skal være vågen om natten (og det er det nogle der bare er), så kan man ligeså godt hygge sig imens.

Anbefalingen til folk på 74 er at man sover 6-8 timer om natten, så mit råd til dig er at du skal glæde dig over at du får den søvn du skal have.

Hahaha. Tak den vil jeg huske en anden gang 😊

Nyere forskning har vist at det faktisk ikke er ualmindeligt at tro man er vågen selvom man sover. Man kan se at det afhænger af hjernens aktivitetsmønster mens man sover. Det er dog ikke noget vi forstår særligt godt endnu.

Jo det er individuelt. Det afhænger både af de genetiske varianter man har arvet fra sine forældre og hvor gammel man er. Hvis man er voksen mellem 20 og 65 år så vil de fleste have et søvnbehov mellem 7 og 8 timer.

Det ved man ikke, men det er bestemt en mulighed. Der er brug for mere forskning inden for emnet.

Ja vi har opdaget et molekyle der kan nedregulere hypocretin og gøre en mere træt. Det er en ret ny opdagelse og vi ved ikke om det spiller en rolle i forhold til træthed efter Corona.

Det vil være ekstremt individuelt hvornår man ikke længere vil kunne klare overvinde den træthed, der uundgåeligt opstår. Der er også andre ekstreme sportsgrene hvor kampen mod søvnen går hen og bliver en meget afgørende faktor for hvem der vinder.

Man har jo problemer hver dag, hvis man sover for lidt. Men hvis man nu har sovet for lidt og sidder og tænker: ”Årh nej, nu er den gal”. Det skal man ikke. Fordi man har også set masser af gange, at hvis man begynder og sove mere igen og måske bare forlænger sin nattesøvn med bare en halv time, så kan man faktisk måle forbedringer. Så det er aldrig for sent at begynde og sove mere. Og bare en halv time mere pr. nat, der kan man faktisk måle forbedringer. Så det kan godt betale sig.

Der er også andre ting der påvirker immunforsvaret og hvor let man bliver syg. Håndhygiejne, god kost, motion og alle de ting. Der er masser af ting, der påvirker immunforsvaret. Søvn er bare en af dem.

Det hele spiller en rolle. Søvnen er på samme niveau som de andre ting du nævner.

Det ved vi ikke. Det er ret mærkeligt. En mulig forklaring er at netop hypocretin-neuroner er mere følsomme end andre neuroner.

Nej meditation kan ikke erstatte søvn. I stedet kan det gøre at man har lettere ved at slappe af og derfor også har lettere ved at sove.

Det er meget svært for hjernen at sove mere end den har brug for. Når man har sovet nok, så vågner man. Der er nogle mennesker der kan sove virkeligt meget og der mistænker man at der kan være en underliggende sygdom, som gør at man har et meget stort søvnbehov. Der findes også mennesker som bare sover virkelig meget, hvor man ikke kan finde ud af om de fejler noget eller ej. Det vil sige at nej, man kan ikke sove for meget, for hjernen vil vågne når den ikke har brug for mere søvn. Man kan derimod sagtens hvile sig for meget. Det vil sige blive liggende i sengen uden rigtig at sove. Det vil kunne forstyrre ens døgnrytme, så det er bedre at stå op ikke alt for lang tid efter at man vågner.

Man regner med at grunden til at voksne der sover mere end 9 timer i døgnet ser ud til at være mere syge, er at der er en omvendt sammenhæng. Altså sådan at visse sygdomme gør at man får et større søvnbehov end normalt. I sådan en spørgeskemaundersøgelse som den viste, er det svært at sige hvad der er hønen og hvad der er ægget.

Ja kausaliteten kunne sagtens gå den anden vej.

Der er lavet en del undersøgelser af hvor godt diverse ure kan måle søvn. Det viser sig at på tværs af en stor gruppe mennesker klarer uret sig ok. Det er måske 80 ud af 100 mennesker hvor uret viser nogenlunde rigtigt. For de sidste 20 mennesker viser uret helt forkert. For mange kan pulsure og lign derfor godt bruges mens der også er en del mennesker hvor de ikke kan bruges. Det kan være svært at vide hvilken gruppe man selv tilhører.

Det kræver at hjernens aktivitet måles ved hjælp af elektroder hvis man vil have et præcist billede af søvnen. Det er svært at gøre uden avanceret udstyr, men der udvikles i øjeblikket mere og mere simple værktøjer.

Det er noget, som man snakker om. Især i starten da den viden kom frem, der var der meget snak om, man skulle ligge ned for at sove på grund af vaskemekanismen. Det har vist sig med tiden at det ikke gør så meget som man først troede.

Sammen med lektor Anja Holm fra Ålborg Universitet har jeg opdaget at et molekyle der hedder mir-137 kan nedregulere hypocretin og på den måde gøre en mere træt.

Nej, det kan man ikke. Man kan faktisk måle nogle pulseringer, som svarer til den her vaskeproces. Det kan man godt måle, også hos mennesker mens de sover, hvis man putter dem ind i en scanner. Man kan endnu ikke måle på synapserne. Det er så lidt hjernen skrumper, at man ikke kan måle det.

Den forsvinder ud i lymfesystemet i resten af kroppen hvorfra den til sidst udskilles i urinen.

Nej, det er de samme mekanismer der er på spil hvis immunforsvaret er aktiveret af andre grunde, som ved inflammation.