Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Myrer'

Tirsdag d. 25 april 2023 afholdte seniorforsker i insekt- og planteøkologi Joachim Offenberg foredraget 'Myrer' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæseren har efterfølgende besvaret spørgsmål skriftligt. Du kan derfor finde svar på udvalgte spørgsmål nedenunder.

1. Steen, Skærbækhus - hvor mange arter af myrer er der registret i Danmark?

Vi har omkring 50-60 arter. Det kan være lidt svært at afgøre, fordi nogle af dem ligner hinanden så meget, så vi faktisk har meget svært ved at skelne mellem dem. Men omkring 50-60 arter, har vi i Danmark.

2. Hvor mange arter har vi i DK? Helle – Bio Langeland

Se spørgsmål 1

3. Er der verdensdele hvor der ikke er myre? Hanne Christensen, Løgumkloster Bio

Ja, der findes to steder i verden, hvor vi ikke har myrer. Der er det simpelthen for koldt. Det er i Grønland og på Antarktisk. Der er det for koldt til at de kan fungere.

4. Selma 8 år Tisvilde Bio: Hvor i verden lever der flest myrer?

Generelt lever der flest myrer i troperne hvor der er dejligt varmt. Myrer elsker når det er omkring 30 grader varmt.

5. Jonas fra Trøjborg. Hvilken art af myrer er ældst?

Det ved jeg faktisk ikke.

6. Per Herlev teaterbio. Hvor og hvornår har man fundet de tidligste myrer?

Det ved jeg faktisk ikke.

7. Medfører stigende temperaturer forekomst af nye myrearter i Danmark i de kommende årtier? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Det er svært at spå om, men det er meget muligt da mange arter er varmekrævende.

8. Hvorfor ser vi færre og færre skovmyretuer når vi går tur? Mvh Dorte Løgstør bibliotek

Skovmyrerne kræver at der er nåletræer i skoven, så hvis nåletræer udfases i skovdrift forsvinder skovmyrerne også. Det kan også skyldes skovdriftsformen. Hvis store områder af nåletræer fældes samtidig vil myretuerne i området gå til fordi de nu mangler nogle træer at ”dyrke” deres bladlus på. Har de ingen bladlus har de ingen honningdug som er en af hovedbestanddelene i deres kost.

9. Rasmus, Biohuset i Galten. Er myrebestanden i balance eller er den voksende?

Så vidt jeg ved er det ikke blevet undersøgt i Danmark, men det ville være interessant da det bliver varmere og vi ved at myrer generelt er varmeelskende.

10. Jonas, Pandrup. Kan du fortælle om invasive arter?

Vi har ikke problemer herhjemme i Danmark endnu. Der er en myre på vej, som vi frygter snart kommer. Den er nået til Nordtyskland, og det er nok kun et spørgsmål om tid, inden den også når til Danmark. Men den der argentinamyre, som jeg nævnte, der lever nede ved Middelhavet. Den kommer oprindeligt fra Argentina, og den er blevet et kæmpe problem, fordi de af en eller anden årsag er holdt op med at slås med hinanden de her argentinamyrer, da de kom til Middelhavet. Hjemme i Argentina der slås de helt vildt med hinanden, men det gør de ikke ved Middelhavet, og det betyder at de kan opbygge den her meget stærke koloni som bekæmper de lokale myrearter. Så argentinamyren er ved at udrydde de lokale arter, fordi den er invasiv.

11. André - Ishøj Kulturium. Kommer vi til at se invasive arter af myrer, pga. klimaforandringer?

Det er svært at spå om, men det er en risiko vi bestemt må leve med.

12. Bor citronmyrerne i Sydamerika udelukkende i hule trægrene eller har de også et jordisk hjem? Ingelise Jensen, Ågård Frimenighed

Jeg kender desværre ikke den myre du refererer til.

13. Karina, i auditorie 4 Aarhus Smager myrerne vi smagte sådan fordi de bliver fodret med noget specielt, eller er det arten der smager af citrus?

Det er myreartens helt egen unikke smag. Vi har ikke gjort noget ved dem.

14. Hvad spiser orangemyrer? Jeg synes, at ud over en klar citronella-smag, så har de en anden smag, der minder mig om den skarpe lugt af rød hestehov, hvilket fik mig til at tænke på om smagen af myren påvirkes af myrenes kostplan? Tak de fantastiske foredrag! Mvh Thorfinn, Jemtelandsgade, Amager.

Man kan smage forskel på myrer der har malket honningdug fra bladlus fordi deres krop er fyld med den søde dug som får myren til at smage mere sødt end de myrer der ikke malker honningdug.

15. Hej, jeg har for ikke så lang tid siden prøvet at smage en skovmyre. Ift. til de myrer, jeg smagte i aften (som jeg tror er en sort havemyre), var de lidt mere sure (og bidske!) i smagen. Hvilket er sammenhæng kan der være mellem den specifikke smag af myren og måske dens omgivelse? Tak for et spændende foredrag! Mvh, Oliver - Ringe Bibliotek

Skovmyrer er mere sure end de fleste andre myrer fordi de har store giftkirtler der indeholder forholdsvist meget myresyre som jo smager surt. Andre arter har også myresyre men ikke i så store mængder som skovmyrerne. Irriterer du en skovmyretue med en blåklokke kan du se blomsten skifter farve fra blå til rød der hvor den rammes af det syre som myrerne skyder afsted for at forsvare sig.

16. John Wayne, Samsø Bio. How much protein or vitamins or Minerals Can we get from eating ants--could they be called a super food?

The ants you tasted are considered a kind of a spice and not a stable food. However, in the tropics many people eat ant larvae that are much softer and more juice than adult ants. They replace conventional meat in many dishes, e.g. in Thailand and neighboring countries.

17. Er alle myrer spiselige. Birgitte - Rødekro bibliotek.

De fleste myrer vil jeg tro er spiselige i deres larvestadie, men som voksen er der mange arter der udvikler giftkirtler som jeg bestemt ikke tror er gode at spise! Nogle få tropiske arter er dødeligt giftige hvis man stikkes af dem.

18. Birgitte, Holbæk bibliotek: Kan alle myrer spises?

Se 17

19. Tak for delikate myrer. Er alle myrer spiselige? Vh. Lone Silkeborg Gymnasium

Se 17

20. Kan man spise alle myrer? Elisabeth, Det Grønne Røde Kors Hus i Tommerup.

Se 17

21. Lever de spiselige myrer her i landet? Jørn Jyllinge

Ja, orangemyren lever mange steder i Danmark.

22.

Kan man spise alle myrer? Bent i biblioteket Ribe

Se 17

23. Kan de myrer, som kan spises, alle spises levende? Bent, biblioteket i Ribe

Der er myrearter i nogle områder der kan bære parasitter. Dem skal man ikke spise uden at slå parasitterne ihjel via tilberedning. Måske man bare skal lade helt være med at spise de arter!

24. Lever den myrer vi har smagt i Danmark? Vh Bjørn, Dømmestrup forsamlingshus

Ja

25. Hvordan finder vi selv de velsmagende myrer? Smager vi os bare frem? ;) Bh Anders. Jelling

I kan lugte jeg frem. Tager man myren med fingrene og lugter til den, er det en orangemyre hvis den lugter af appelsin.

26. Lars, Søaud.: Hvordan bliver en myrer til dronning?

Ja en hunmyre kan udvikle sig i forskellige retninger. Det kan enten blive en arbejder og nogle gange så bliver den til en soldat, og nogle gange bliver det til en dronning. Det myrer kan er at myrelarven er en form for stamcelle, der kan udvikle sig i flere forskellige retninger. Genetisk er alle larverne næsten ens, men arbejdermyrerne kan påvirke dem med et hormon, så kan de tænde og slukke for gensekvenser. Hvis de tænder for en bestemt gensekvens, så udvikler larven sig til en dronning i stedet for til en arbejder. Så det er noget med at tænde og slukke for nogle gener, der ligger inde i genomet.

27. Hej, jeg vil gerne stille et spørgsmål der lyder på: hvordan bliver man en dronningemyre? - Rebecca Dahl fra Marselisborg gymnasium

Se 26

28. Hvordan produceres de nye myredronninger uden det bliver en steril hun? - Sebastian, Atlas biograf i Rødovre

Se 26

29. Hvor mange nye dronninger kan en dronning producere om året? Camilla, Søauditorierne

Hver koloni producerer tusindvis af nye dronninger hvert år. Det kommer selvfølgelig an på, hvor stor kolonien er, og også hvilken art det er. Men hver koloni kan producere tusindvis hvert år.

30. Er der - virkelig - kun en dronning i det store bladskærermyrebo? Hilsen Susanne fra Aalborg Katedralskole (den er god nok)

Ja, den art har kun én dronning per koloni.

31. Kan man kontrollere hvor myredronningen starter sit bo? Vh Helle, Mesing Forsamlingshus

Det er svært. Hun vælger et sted hvor de ikke bor andre myrer i nærheden og hvor jorden er blød nok til at hun kan grave sig ned.

32. Er der nogle myrearter, der kun kan overtage andre myretuer, eller er det 'tilfældigt', om en myredronning overtager eller laver sin egen tue? Brage, Søauditorierne

Ja, mange arter er specialiseret i at overtage andre myrers samfund. De kan ikke selv starte et samfund op. Nogle arter, fx skovmyrer, kan både selv starte et samfund men også benytte sig af at overtage andres.

33. Kan man se hvor Dronningen starter et nyt myrebo? Hans Det lille Røgeri.

På de dage myrerne sværmer kan man se de parrede nye dronninger grave sig ned i jorden der hvor de starter deres samfund op.

34. Kan en ny dronning ikke overtage en eksisterende koloni, hvis dronningen dør af fx alderdom? Eller går kolonien bare til grunde efter et års tid? Louise, Skive College

Det kan nogle arter, fx skovmyrerne.

35. Hvorfor bliver den ny dronning ikke dræbt efter hun har bidt hovedet af den gamle dronning? -Nina, København

Fordi hun nu lugter som den gamle dronning, hvorfor arbejderne i samfundet tror hun er deres gamle dronning.

36. Hovedhuggeren, er den befrugtet? Anders fra Stolbro

Ja, det bliver den næsten nødt til at være. Så den har været ude på en parringsflugt inden den kravler ned og laver det her statskup. Dermed så kan den begynde og producere både befrugtet og ubefrugtet æg fra starten af.

37. Faaborg Bibliotek, Christa: Halshuggermyren der gnaver hovedet af den sorte dronning og overtager boet, er den parret på forhånd?

Se 36

38. Kjeld Mariager. Hvilken type myrer kommer der efter at den store myredronning er kuppet og dræbt.

Så begynder den der lille statskups myredronning at lægge sine æg, og hun begynder faktisk at producere kønsdyr med det samme, fordi hun har ikke brug for producere arbejdere, fordi hun har jo ligesom stjålet hele det her samfunds arbejdere. Så hun begynder at producere æg, som bliver til hanner og dronninger med det samme. Og så vil arbejderne i det her samfund, som hun har overtaget opfostre dem. Det er en af de sjældne eksempler på, at vi har en myreart, som slet ikke har arbejdere.

39. Vil du mene at statskup, slaveri og kemisk krigsførelse er et tegn på intelligens hos myrerne – og i så fald hvad kan vi så lære af dem? – Peter

Det er et stort og meget spændende spørgsmål du stiller. De enkelte myrer lever efter meget simple regler, men når mange individer følger de samme regler kan selv simple regler føre til meget komplekse løsninger via selvorganiserende principper (ofte via positive feedback-mekanismer). Man kan sige at de enkelte myrer er uintelligente men sammen udvikler de en kollektiv intelligens som fører til ”smarte” løsninger. Vi kan se hvordan visse former for organisering kan skabe intelligente løsninger ud fra noget der i udgangspunktet ikke er intelligent. Det kan vi lade os inspirere af. Ingeniører arbejder med de principper inden for robotteknologi.

40. Er myrernes evne til hurtigt at skelne brugbare løsninger fra ikke brugbare løsninger ikke udtryk for en form for intelligens? Sven Højgaard Jensen. Lemvig Gymnasium.

Se 39

40. Er dronningemyren mere begavet end arbejderne? Lucia, Søauditorierne

Nej, men man kan betragte arbejderne som dronning celler, de hænger bare ikke sammen med hende. Der er hendes muskler

41. Milas, Jonstruphus. Hvordan startede landbruget hos myrerne når de ikke er intelligente?

Det startede med at myrerne spiste de svampe der voksede på deres affald i deres møddinger, men gradvist begyndte nogle myrer at tilsætte næring til møddingerne så der var mere for svampen at vokse af. Til sidst begyndte de mest avancerede arter at kravle i træer og skære friske blade ned som de kunne fodre deres svamp med.

42. Susanne, Bøvling friskole. Hvordan foregår et generationsskifte i et myresamfund?

Myrerne har overlappende generationer blandt arbejdermyrerne. Dvs. der bliver kontinuerligt produceret nye arbejdere så det bliver en blanding af alle aldersgrupper.

43. Når dronningen dør efter 30 år, er der så en kronprinsesse, der overtager, eller uddør hele boet? Helene, Ebeltoft

Se 34

44. Hvad sker der hvis dronningen dør af alderdom - kan de ikke finde en ny. Det kan vi da! - Jørn i Rødding Bio

Se 34

45. Hvad sker der når dronningen dør af alderdom? Bliver der lavet en ny dronning inden? Eller går hele samfundet og deres bo tabt? Majbritt, Kosmorama Haderslev

Det er forskelligt fra art til art. Mange myresamfund går til grunde når dronningen dør, men hos nogle arter kan hun erstattes af en ny.

46. Hej. Hvem overtager et myre bo når dronningen er død? Steen Hjortshøj forsamlingshus

Se 45

47. Hvad sker der med dronningen når hun ikke længere kan lægge æg? Kommer der en ny dronning? Majken Storgaard, Fra Ålborg, men ser med fra palads teatret i Frederikshavn.

Se 45

48. Hvordan får bladskærermyrerdronningen svampen med til sit nye bo efter den er fløjet hjemmefra? Mvh Anders Tommerup, Skørping

Ja altså bladskærermyren den opdyrker den her svamp, og den kan ikke finde den ude i naturen, fordi der lever svampen ikke længere jo. Så når bladskæremyredronningen flyver ud og starter et nyt bo, så har hun en lille lomme på maven, hvor hun får en lille klump svamp med sig. Så hun har noget til at starte op på. Den begynder hun så og fodre, og så vokser den i størrelse. Så hun får en lille madpakke med hjemmefra i form af en svamp.

49. Får en ny dronning af bladskæremyre en lille smule af svampen med når hun skal starte en ny koloni? Mvh Julie fra Folkestedet i Aarhus

Ja

50. Finder de nye bladskærer dronninger svampen, eller har de den med hjemmefra?

Preben (Ferritslev Fritidshus)

De har lidt svamp med hjemmefra som de bærer i munden.

51. Hvordan får bladskærermyrerdronningen svampen med til et nyt bo, Per Hammel bio

Se 50

52. Har bladskæremyredronningen selv den svamp med sig, som hun er så afhængig af i sin nye koloni? Åge, Hinnerup Bibliotek og Kulturhus

Se 50

53. Henrik, Espergærde Bibliotek. Hvordan får dronningen den første svamp ved etableringen af et nyt bo, når svampen ikke forekommer naturligt ?

Se 50

54. Fritz Kalundborg. Hvorledes kommer fodersvampen fra ét bo til et nyetableret bo ?

Se 50

55. Hvordan sikrer dronningen hos bladskærermyren sig de rette svampesporer til at begynde et kommende, nyt samfund? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Se 50

56. Hvordan starter vævermyredronninger deres kolonier, når de ikke har larver og arbejdere til at væve en rede til den? Liam fra Gram Lergrav

De første æg den lægger klistrer til undersiden af et blad. Når de klækker og bliver til larver kan hun folde bladet og væve det sammen. Senere bliver det vævet sammen med flere og flere naboblade.

57. Hvordan etablerer dronningen sig hos vævermyrerne? Michael, Søauditoriet

Se 56

58. Hvordan kan myredronningen producere så mange forskellige slags arbejdere, fx soldater, svampevogtere, bladskærer? Heike, Løgumkloster Gamle Biograf

Vi så jo at bladskærermyren byggede arbejdere i alle mulige former. Det er igen det her med at de går ind og tænder og slukker for gensekvenser, og så kan de her larver udvikle sig i forskellige udseender.

59. Hvordan regulerer dronningen kvoten af de forskellige specialiserede arbejdermyrer, så ingen myre bare driver den af fordi der ikke er noget at lave med den funktion den har? Vh Birgitte, Ringe bibliotek

Godt spørgsmål. Det er formentlig via duftsignaler. Bliver boet fx ofte angrebet af fjender vil der udskilles alarmduftstoffer fra de myrer der forsvarer sig. Hvis myrerne tit registrerer disse duft-alarmer ”ved” de at de skal producere flere soldater til at beskytte samfundet.

60. Hvordan finder dronningen ud af hvilken slags myre der skal komme ud af et æg i de kolonier som har mange forskellige

Se 59

61. Hvordan styrer dronningen om hun laver en ny dronning, en arbejder-hun og hvilken størrelse arbejder-hun, hun laver? Sara i Søauditoriet

Myrerne kan ved hjælp af hormoner ”tænde og slukke” for gener i larven. Tændes et bestemt gen med et feromon kan den blive til en dronning i stedet for en arbejder eller til en soldat i stedet for en almindelig arbejder.

62. Peter auditorie 1. Bladskærermyrer: hvordan sikrer dronningen at få de forskellige typer arbejdere?

Se 61

63. Hvis der f.eks. opstår en ubalance mellem arbejder-myrer og krigsmyrer kan de så skifte livsrolle for at genoprette denne balance? - Anne fra Atlas Biograferne

De mere normalt udseende arbejdere kan godt skifte imellem forskellige arbejdsopgaver, men nogle soldaterkaster er så specialiserede at de har svært ved at udføre andre opgaver end soldatefunktionen.

64. Hvordan kan dronningen regulere at genetisk ens myrer får forskellig morfologi og funktion? Anna Marie Søauditoriet

Se 61

65. Liva og Ellen, Bio Bernhard Præstø: Hvorfor får dronningen kun hanlige afkom, hvis hun ikke får tilført kromosomer fra en han? Hanner har vel XY kromosomer, mens hunnen har XX, så hvor kommer Y'et fra?

De har ikke samme system som os mennesker. Hos myrerne (og bier og hvepse) er det antallet af kromosomsæt der afgør kønnet. Har man to kromosomsæt (fra en far og en mor) bliver man en hun, har man kun ét (fra moderen) bliver man en han. Så hanner har ingen far.

66. Amanda, Birkerød. Hvordan kan det lade sig gøre, at dronningen kan producere et y-kromosom?

Se 65

67. Hej. Vil du gentage sammenhængen mellem køn og kromosomer. Mvh Susanne, Odense

Jo, altså hvis man har to par kromosomer et for en mor og et for en far, så bliver man en hunmyre. Hvis man kun har et sæt kromosomer fra sin mor, så bliver man til en hanmyre. Så hanerne har ikke nogen far.

68. Annelise Bølgen/ Ålsgårde. Har myrearbejderne - ligesom bierne - forskellige arbejdsopgaver afhængig af deres alder - og hvilke?

Ja, vi så det hos bladskærermyren at de gamle individer blev sendt ud og lave renovations arbejdet ude på møddingen. Så der ser vi et eksempel på det. Men vi ser også andre eksempler på det f.eks. hos vævemyren. Der ved vi at de myrer, der bliver udposteret i det yderste af territoriet. Det er dem, der skal holde vagt og gå i krig mod naboerne. Det er faktisk også de gamle myrer, der bliver sendt på den opgave. Så det er altid de der høj risiko opgaver man får, når man bliver gammel.

69. Alan fra Hadsund, er der stor lighed mellem myrefamilier og bifamilier med opbygning.

Ja de tilhører samme insektorden og har mange fællestræk, fx hvepsetaljen som de også deler med alle gedehamsene som de også er tæt relateret til i samme orden.

70. Vibe fra Fynslundhallen: myrernes familieforhold og organisering minder meget om honningbiernes. Gælder det flere insekter?

Det gælder også de andre sociale bier som fx humlebier og det gælder også for de sociale gedehamse.

71. Claus Grahndin. Gedser idræts og medborgerhus. Hvad andet end det sociale element, gør at myrerne er så succesfulde i forhold til andre årevingede insekter? Der er jo andre sociale insekter i samme orden.

Jeg tror deres samarbejde med bladlus som mange af myrearterne jo bedriver har givet dem en niche med ekstra meget føde. Via deres bladlus har de adgang til planternes sukkerholdige saft som forsyner dem kontinuerligt med billige kulhydrater i store mængder. Biomassen af planter er jo enorm stor. Energien kan de bruge til at jage insekter som så dækker deres proteinbehov og de kan bruge energien til at konstruere tuer hvor de kan manipulere mikroklimaet imod gunstige optimumforhold.

72. Rasmus, Ubberud Bevægelseshus. Hvilke andre sociale insekter kommer tættest på myrer f.eks. bier eller hvepse andre?

Det gør bier og hvepse som du nævner. De er fra samme insektorden.

73. Er det de samme myrer, der slår andre insekter ihjel, som også holder bladlus.

Pernille, Tåning forsamlingshus

Ja

74. Kirsten, Elværket i Åbyhøj: mener du at myrer kravler op i træerne og passer bladlus, flytter dem og tager dem med helt ned i boet på jorden om vinteren?

Ja, det gør nogle arter.

75. Hvad laver vores myrer om vinteren. Jørgen, Fjordglimt

Der sover de. Vores myrer har det med at de jo er vant til varme, så deres krop har samme temperatur som omgivelserne. Når vi når ned omkring 5 grader, så virker enzymerne ikke og så kan de ikke bevæge sig. På den måde kan vi faktisk bedøve dem, hvis vi skulle tælle vores myrer, så bare ind i et køleskab med dem, og så kan vi tælle dem. Så de ligger nedfrosset hvert år, og de lever faktisk længere end myrerne sydpå, fordi de ligger og sparer på livet hele vinteren, og er nedfrossen. Man kan godt fryse en myre ned.

76. Lis, Kulturloftet, Ebeltoft. Hvad lever myrer af om vinteren i DK?

De går i dvale om vinteren og spiser ikke noget.

77. Ved man bestemt at dronningen kun parrer sig med én han. Laurids i Engesvang

Det er forskelligt fra art til art. Nogen parrer sig med én andre med flere hanner.

78. Torsten Reffstrup, Dømmestrup Forsamlingshus. Hvor mange hanner parrer dronningen sig med på parringsflugten?

Se 77

79. I hvilken højde foregår myreparringerne? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Vi ved det ikke præcist men højere end vi kan følge dem med en kikkert.

80. Hvor mange sædceller modtager flyvedronningen. Palle, Holbæk

Det ved jeg ikke men det er mange. Dronninger i store samfund skal producere millionvis af arbejdermyrer hvert år som alle er produkt at et æg der skal befrugtes.

81. Helle fra Fynslundshallen. Hvor mange æg lægger hunnen og hvor tit lægger hun æg og hvad fortælle hende at hun skal lægge æg?

Se 80

82. Et kort og meget præcist spørgsmål;) hvorfor hedder myrer tissemyrer? Mvh Stine Kissmeyer, Marselisborg Gymnasium

De arter de sprøjter med myresyre kaldes tissemyrer fordi det ligner at de tisser når syren sprøjter fra dem.

83. Dannes der flyvemyrer inden for alle arterne mvh Anne, skødstrup sognegård

Ja, myren er som udgangspunkt et flyvende insekt, og det er kun arbejderklassen, der ikke har vinger. Så i princippet så har alle myrearterne flyvende individer, og det er de der kønsdyr altså dronningerne og hannerne, der har de vinger på sig.

84. Per, Holluf Pile bibliotek: Hvor højt flyver flyvemyrerne typisk op?

Se 79

85. Hvordan bliver en myre til en hun flyvemyre ?

Fordi den påvirkes med hormoner mens den er larve. Påvirkningen betyder at den udvikler sig anderledes end dem der bliver til arbejdere.

86. Kalder i dem slavemyrer fordi de er sorte? Kh Stine kissmeyer, Marselisborg gymnasie.

Nej, det er ikke fordi de er sorte, men de er sorte. Vi kalder dem slavemyrer, fordi de meget ofte bliver taget som slave af andre myrer, og det er ikke, fordi den er sort.

87. Hvorfor hedder de sorte slavemyrer? Mvh Stine Kissmeyer, Marselisborg Gymnasium

Fordi de er sorte og ofte tages som slaver af andre myrer.

88. Silje, Bio Bernard, Præstø: hvorfra får myren sin sorte farve efter den har opholdt sig i puppen?

Når den klækker fra puppen er den helt lys og bliver gradvist mere mørk over et par dage.

89. Ilse Thisted. Det må da være farligt at være sort - en meget synlig farve?

Pigmentet er til beskyttelse mod solen. Myrer der kun lever underjordisk er ikke sorte men lysegule.

90. Gitte fra Holbæk: hvilken forskel er der for en slavemyre i et fremmed bo i forhold til at være arbejder i eget bo? Pft

Ikke meget, de laver det samme.

91. Hvorfor bliver slavemyrerne bange ved kemisk krigsførelse fra polyergus myre? Ella 11 år, Nibe kino

Det ved vi ikke rigtig, men vi kan se det virker.

92. Kan den første Dørmyrer du viste trække vejret under vand? Bastian Madsen 10 år Bio Langeland.

Insekter trækker vejret igennem små huller i kroppen, så den kan bruge den luft der er i den hule gren.

93. Spørgsmål fra Patrick fra Tvis. Hvordan trækker myrer vejret?

Se 92

94. Hej Joachim. Hvor stor er myrens hjerte. Mathias, 14 år, Herfølge.

Den har ikke rigtig noget hjerte da den ikke har blodårer med blod der skal pumpes rundt.

95. Hvor mange hjerneceller har en myre? Peter, Silkeborg bibliotek

Det ved jeg ikke, men ikke mange i forhold til dig.

96. Når nyrerne næsten ingen hjerne har, har de så er nervesystem som f. eks. hos pattedyr

Henrik, Væggerløse Bibliotek

Ja, det har de.

97. Berit fra Rosengårdscentret i Oue. Spørgsmål: har en myre et nervesystem, bruger de følesansen, eller bruger de udelukkende lugtesansen?

Ja, og de bruger begge dele.

98. Kan myrer ikke se.. ? Marianne Marstal

Det er lidt forskelligt fra art til art. Vi har som sagt mange forskellige arter, men mange af arterne er faktisk blinde. Der findes mange arter, som lever stort set hele deres liv under jorden, så de har ikke brug for at kunne se. Så nogle arter kan se og der er også andre myrearter, der ikke kan se.

99. Er alle myrer blinde? Er lugtesansen den vigtigste sans? Lotte, Sct. Klemens, Randers

Se 98 og ja lugtesansen er den vigtigste.

100. Hvornår sover myrerne? - fra Lærke, Bio Mors

Det er meget forskelligt. Vi ved fx at de myrer der passer larver sover mindre end dem der laver andre opgaver.

101. Sover myrer aldrig? Nynne, Atlas bio

Jo, de sidder i hvert tilfælde stille ind imellem som om de sover (de kan ikke lukke øjnene så det er svært at vide om de sover😊).

102. Lydia Jespersen, Bystuen Vinderup. Sover myrerne

Se 101

103. Hvad er der i myrens bagkrop? Peter, Silkeborg bibliotek

Der sidder dens tarm og giftkirtel samt den kro den samler honningdug i når den malker bladlus,

104. Selma 8 år, Tisvilde Bio Hvorfor er myrerne så tynde på midten?

Det vil man faktisk kunne opdage, hvis man kigger på skovmyre og hvis man irriterer en skovmyre så meget at den begynder at sprøjte myresyre efter jer. Så ville I se, at den kan bøje bagkroppen hele vejen ind over forkroppen i det der tynde led den har, og så kan den skyde fremad. Så kan den faktisk se, hvad det er den rammer. Det er en af de fordele de har ved at være tynde på midten de her myrer. Men der er sikkert også andre forklaringer.

105. Selma 8 år, Tisvilde Bio. Har de fødder?

De har fødder ja. De har seks fødder de her myrer, og de er faktisk rigtig gode til at holde fast med. De findes faktisk myreforskere, som bruger et helt liv på at studerer myrernes fødder, fordi de er ligesom velcro.

106. Samsø Bio: hvor store har myre været.?

Det ved jeg ikke. De største nulevende bliver på størrelse med en halv tommelfinger.

107. Er det rigtigt, at myrerne er den dyreart i verden, der vejer mest i alt af alle dyrearter

Kurt i Gullestrup ved Herning.

Nej, det er det faktisk ikke. Problemet med de dyr, der lever på landjorden, er at vi har ikke så meget plads at bevæge os på som dem, der lever i havet. Der findes f.eks. en rejeart, der hedder kri, som har en langt større biomasse, men den har også 3 dimensioner at leve i og et meget stort hav til rådighed. Så det er ikke den absolut største.

108. Jørgen Simonsen, Skjoldelev forsamlingshus. Har alle myrer ikke Metapleural kirtlen?

Nej, ikke alle myrearter har den kirtel og det er kun myrer der han den.

109. Er det alle myrer der får vinger? Er de født med dem eller vokser de særligt ud til lejligheden? Merete Ravens, Skærbæk

Det er kun de nye dronninger og hannerne der har vinger. De dannes når larven forpupper sig.

110. Lene, Elværket. Danner myrerne vinger efter behov eller har de vinger når de kommer ud af puppen?

Se 109

111. Sandra på Rødekro Bibliotek. Er det sandt, at nogle myrer, lader som om at de arbejder, bare for at ikke at lave noget?

Det har jeg ikke hørt om.

112. Martina, Pandrup Kino, Nordjylland: Er der aldrig en arbejdermyrer der nedlægger arbejdet og stikker af?

Nej ikke rigtigt for så giver dens liv ikke mening da den ikke selv kan formere sig. Det kan kun dens mor dronningen som den skal hjælpe.

113. Er der eksempler på arbejdere der bare dalrer rundt uden at foretage sig noget fornuftigt? Kristian H.C. Ørsted gymnasiet Ballerup

Der findes myrer der sjældent laver noget, fx soldatermyrer som kun er aktive når der er problemer med fjender.

114. Er der aldrig nogen af arbejdermyrerne, der gør oprør mod systemet? Mvh. Katrine, Hasle bibliotek

Se 112

115. Er der ikke også en myre art som er i stand til at bygge tømmerflåder i tilfælde af oversvømmelse? Mvh Daniela og Jessica fra Kirkehuset i Thyregod

Ja, det er den sydamerikanske ildmyre der kan det.

116. Lis, Herlev teaterbio: Hvordan er fordelingen mellem hanner og hunner i et myrebo? Og er der en begrundelse for fordelingen i forhold til de opgaver som arbejdsmyrerne skal udføre ?

Der er mange flere hunner end hanner fordi alle arbejdere som der er flest af er hunner.

117. Er arbejderne (hunner) genetisk steril eller er det hormonalt styret? //Søren Sorø Bib

Det er forskelligt fra art til art og hos mange arter kan arbejderne producere ubefrugtede æg som jo kan udvikle sig til hanner, men de gør det kun hvis dronningen dør.

118. Er termitterne en myreart eller en art for sig? Venlig hilsen Familien Møller på thurø bibliotek

Termitter tilhører en helt anden insektorden, så de er ikke tæt beslægtede selvom de lever meget ligesom myrer.

119. Hej. Bladmyren har 17% zink i kæberne. Hvordan kommer det dér, er det et implantat? Mange tak for interessante foredrag. Asger, Barakken, Taarbæk.

Ja, det har de arbejdere der skal skære blade i stykker. Det dannes i deres kæber under forpupningen så det er ikke implantat.

120. Den larve vævermyre bruger bliver den også klæget senere til voksen myre eller bliver den kun brugt til vævningen mvh Mikkel fra Næstved bibliotek

Den bliver voksen ligesom alle de andre.

121. Spiser vævemyrerne ikke mangofrugterne? De er jo søde. Mvh Vivi, gasværket i Brabrand

Nej det gør de ikke. De kan ikke bide hul på skrællen.

122. Sandra på Rødekro Bibliotek. Hvad så med bullet ants? Er de så kun jager myr? Eller laver de også landbrug

Jeg mener også de passer bladlus.

123. Vil du knytte nogle kommentarer til ildmyren, som jeg så i Amazonjunglen, hvor de havde ryddet et større område omkring et træ, som de løb op og ned ad. Er der noget godt at sige om dem? Karin, Søauditorierne

Ja de kan bygge tømmerflåder af arbejderne i samfundet som de kan sejle på når de bliver oversvømmet.

124. Det at myre er ekstrem tilpasnings parate gør det ikke myre til organismer der hvis de via af mennesker bliver spredt mellem kontinenter har du eksempler for eks. Røde ildmyre ? Christian Jensen Harlev Jylland

Jo nogle arter spredes let og bliver invasive.

125. Henrik, Birkerød bibliotek. Er der ikke nogle myrer, som bygger deres tue af deres egne kroppe?

Jo det gør de nomadiske hærmyrer som hele tiden flytter og dermed skifter bosted. Så er det jo smart at man kan bygge tuen at myrerne selv.

126. Hvor stort er territoriet for et myrebo? Thomas, Munkensdam gymnasium, Kolding.

Nogle arter kan dække flere tusinde kilometer (fx argentinamyren ved middelhavet) andre kun få decimeter.

127. Morten KøgeBibliotekerne. Hvor stort er myrenes territorier

Se 126

128. Hvor langt rækker en myre-koloni/territorium - eller hvor langt omkring skal feromonerne spredes? Tak. Jens Peter, Søaud 1

Se 126

129. Verdens største myrekoloni strækker sig 6000 km. Og består af mange forskellige myrekolonier som mødes, og ikke bekæmper hinanden. Hvorfor bekæmper disse myre ikke hinanden, i modsætning mange andre slags myre? Benjamin: IDA København

Vi ved det ikke helt, men måske fordi det hele startede med én enkelt dronning og de derfor alle er i tæt familie.

130. Vi har nu fået to skovmyrerturer i vores ikke særligt store sommerhushave. 10 meter fra hinanden. Forstår du hvordan det kan lade sig gøre? Marianne fra Hedehusene

Jeg tror at spørgsmålet går ud på, hvordan de kan være så tæt på hinanden uden at bekrige hinanden. Der er faktisk den ting ved skovmyre, at de bygger nogle gange det vi kalder for superkolonier, så de bygger flere turer, der samarbejder med hinanden. Så det er det jeg tror, at der foregår i jeres have. Vi har faktisk en Argentinamyre nede ved middelhavskysten, som nu har en koloni, der også er en superkoloni, som er 2000 kilometer lang. Så i sjældne tilfælde ser vi at myrer samfundene bygger supersamfund, hvor flere kolonier samarbejder med hinanden.

131. Hvor store bliver myresamfund oftest i Danmark? Brage, Søauditorierne

Nogle skovmyrer kan dække flere hundrede meter andre arter kun få meter.

132. Hvor mange myrer er der typisk i et Alm. Myrebo på terrassen? Vh. Jan Hoptrup sognehus

Jeg vil tro 10.000 – 50.000 tusinde, men ved det ikke.

133. Hvor lang tid kan et myrebo eksistere? Går det til grunde f.eks. pga. indavl? Morten, Kino Nibe.

Det går til grunde når dronningen dør og hun kan blive op til 30 år.

134. Hvordan kan der blive flere myrer, hvis arbejderne bliver 1 år. Så vil en koloni da ikke indeholde flere myrer end et års produktion

Jo for dronningen lever meget længere og kan hele tiden producere nye arbejdere.

135. Er det rigtigt at der findes myrekolonier der strækker sig helt fra Spanien til Skandinavien, hvor de faktisk er samme familie? Carsten, Vallensbæk Kulturhus

Ikke helt til Skandinavien men flere tusinde kilometer langs Middelavet. Det er Argentinamyren der gør det.

136. Hvordan sikres et tilstrækkeligt luftskifte i bunden af bladskæremyrens tue? vh Birgitte, Ringe Bibliotek

De ventilerer ved hjælp af høje og lave ”skorstene” på toppen af tuen. Luften trækkes ind igennem de lave og ud igennem de høje (fordi de udmunder et sted med højere vindhastighed) og skal hele vejen ned i bunden før den slipper ud igen.

137. Vi sidder på Omø Skole og undrer os: Hvor er alt den jord blevet af, i myrenes arbejde med fremstillingen af kæmpeboet? Tak for et fantastisk foredrag

Ja det er mærkeligt. Jeg vil tro den stille og roligt blæser væk. Byggeriet tager jo mange år.

138. Kirsten, Voervadsbro. Hvad gør bladskærermyrerne ved jorden, når de bygger deres underjordiske bo

Smider den op på jordoverfladen, se 137.

139. Hvad gør de med det jord de graver op? Elizabeth fra maltfabrikken

Se 137

140. Hvad er deres affald? Elizabeth fra Maltfabrikken

Gammel svamp, udbrændt kompost og døde myrer.

141. Eddie Hammel bio: hvor meget CO2 genererer et stort myre landbrug

Det husker jeg ikke men det er blevet målt og det er meget. Det svarer til et ret stor dyr.

142. Hvordan ved man, at myrerne praktiserede deres landbrug for 50 mio år siden? Fra fossiler? Inger, Hvalsø Bio

Man finder fossiler med deres svamp (tror jeg).

143. Hvordan ved vi at der fandtes myrer i hundrede millioner år? Har vi beviser der går så langt tilbage? Maria, Galten Bio

Ja, fra fossiler i rav.

144. Ved man hvor gammelt det bladskærermyrebo der blev gravet ud, er? Lone, Herlev Teaterbio

Det tror jeg ikke men de lever vist i omegnen af 15 år, så måske noget i den stil.

145. Hvordan kan man være sikker på bladskæremyrenes tues størrelse? Kunne det ikke ske, at forskerne blot løb tør for cement, og tuen i virkeligheden var meget større?

Brage, Søauditorierne

Det er muligt at det måske har været endnu større.

146. Frederik Søauditorium 1: Hvad blev der af beton-tuen vi så i filmen? Er den på museum et sted?

Det ved jeg faktisk ikke, men den er berømt pga. videoen.

147. Søren - Jelling Bibliotek. Kender man myrens stadie på henholdsvis 300.000 år, og 12.000 år stadiet, inde i deres 50 millioner år?? Forstår du spørgsmålet?

Ja det tror jeg jeg gør, men jeg ved ikke om man har fossiler med netop disse aldre.

148. Hvad gør Randers Regnskov ved deres bladskærermyrers bo? Går det bo 8 meter ned? Kristian, Gråsten bibliotek.

Det tror jeg ikke. De kan sagtens leve under mindre forhold. Jeg har en tue på mit kontor.

149. Kan skovmyrer kommunikere via lyd? Jeg har ofte hørt summen fra en myretue og undrer mig om de har en samtale. Med venlig hilsen Jacob 14 år, atlas bio fra Rødovre.

Man kan høre når de er mange der går på fx tørre blade, men de kommunikerer ikke med lyd så vidt jeg ved.

150. Hvad siger de til hinanden når de stikker hovedet sammen? Eller hvorfor gør de det ?

Dhuha. Fra Birkerød Bibliotek .

Det er for at lugte om den anden myre er fra samme samfund eller ej.

151. Lars, Søaud.: Hvordan kommunikerer myrer med hinanden?

Ved hjælp af kemiske forbindelser med dufte.

152. Valdemar, HTX Hjørring. Nu fortæller du at myrerne kommunikere via dufte, men har de andre former for kommunikation, fx. Kropssprog?

Ja, de bruger også berøring og nogle arter bruger også lyd og vibrationer i underlaget.

153. Lene Brückerstuen. Hvordan finder man ud af viden om myrerne? Fx at de forskellige tuer udskiller forskellige dufte?

Det gør man via mange års forskning og opfindsomme eksperimenter. Man kan fx vaske overfladen af en myre og påføre den til en anden som derefter så accepteres i den første myres samfund. Havde man gjort det uden overførslen overfladeduften ville den blive slået ihjel.

154. Bjarne fra Sæby / retfærdigheden. Hvordan måler i duftstofferne hos de forskellige myrer og I bruger duftstofferne til at lave forsøg med,eller hvordan dokumentere duftstoffernes virkemåde. Det foregår under fliserne mvh den nysgerrige

Se 153

155. Hej, hvordan blander myrerne de forskellige feromoner sammen som har hver deres individuelle opgave? Tak for den mest spændende og informative foredrag. Mirko i Ringe Bibliotek.

Det er meget komplekst. De har over 23 forskellige kirtler i kroppen de her myrer, som producere forskellige kemiske stoffer. De blander dem på forskellige måder, og ændre man en lille smule i blandingsforholdet betyder det noget andet. De kemikere der arbejder med det her, har meget svært ved at dissidere det, fordi de arbejder i så små mængder, hvor vi næsten ikke kan være med. Så det er en svær disciplin det der med at lære myrernes kommunikation at kende sådan helt ned i detaljen.

156. Claus - Lindegården i Lyngby. En myrer som får et duftstoffer fra en anden myre, om at der er et sødt stof et sted - forlader den bare det arbejde, den er i gang med? Og hvad sker der så med det arbejde?

Det gør den ikke hvis dens arbejdsopgave er vigtig, men er kolonien sulten så føde er vigtigst vil den skifte opgave.

157. Torsten Reffstrup, Dømmestrup Forsamlingshus. Hvor tidligt, og hvordan, styres udviklingen af en bestemt fænotype for en myre (arbejder) hos f.eks. bladskærermyrer eller hærmyrer?

Det sker i larvestadiet og udtrykkes dernæst fuldt ud efter forpupningen.

158. Nu hvor genotypen er den samme i hele kolonien hvad er det så der bestemmer fænotypen? Jakob. Frederiksberg, Kube

Det er via hormoner som kan tænde og slukke for bestemte gensekvenser i myrelarven. Tændes et gen udvikler larven sig anderledes end ellers.

159. Prøver man at finde mange forskellige slags antibiotika i mange forskellige slags myre?

Benjamin: IDA København

Ja.

160. Marianne, Næstved bibliotek. Er det alle myretyper der har bakterier på sig, der danner antibiotika, der også kan gavne os mennesker?

Det ved vi ikke endnu, formentlig ikke, men der er nok større sandsynlighed for at finde dem på myrer end andre dyr fordi myrerne lever i tætte samfund.

161. Peter auditorie 1. Kan myre antibiotika mon bruges til mennesker?

Det håber vi. Vi ved allerede det virker på menneskesygdomme, men derefter skal det godkendes og det kan tage lang tid.

162. Er der forskning omkring antibiotika fra myre kan benyttes på mennesker? Sofie fra Pandrup kino

Ja, se 161

163. Hvordan kan myren mærke vejrtryk under jorden? Har de rekognoscerings-myrer ved overfladen som kommunikerer tilbage? Kasper, Nibe bif

Lufttrykket forplanter sig også i luften nede i myregangene under jorden.

164. Hej i Århus, Det blev nævnt at myrerne kan forudsige godt vejr (højtryk). Vil det så sige, at hvis man hypotetisk putter myrerne i bur før parring og holder øje med dem, kan man så se om vejret bliver godt “i morgen”. Tusind tak for fantastiske foredrag og indsigt,

Cathrine, Barakken i Taarbæk

Det er et super godt spørgsmål, og jeg faldt helt på halen over det her, da jeg studerede vævemyren nede i Australien. Vævemyren har sværminger ikke når der er højtryk, eller jo det har de faktisk, fordi den sværmer i regntiden. Men den sværmer kun de dage i regntiden, hvor det ikke regner. Så hvis man ser, at vævemyren sværmer om morgenen, så ved man, at det bliver tørvejr den dag. Det kan metrologerne faktisk ikke engang forudsige, fordi de har altid en procentsats, der måske hedder 30% chance for regn hver eneste dag. Så vævemyren er faktisk i stand til at forudsige vejret bedre end metrologerne nede i det nordlige Australien.

165. Antibiotika - hvordan undgår myrene resistens mod sygdommen? //Søren Sorø Bib

De bakterier de har på kroppen som laver antibiotika forandrer sig hele tiden så det gør deres antibiotika også og så bliver det svært for sygdommen at opbygge resistens.

166. Har myrer nogen sygdomme? Christian Nygadehuset Aabenraa

Ja, masser.

167. Thea Jørgensen, Værløse Bio: hvad er den typiske myresygdom?

Mange af deres sygdomme skyldes svampeinfektioner

168. Er myrer smittebærere? Hilsen dorthe ry biograf

Det kan de godt være

169. Ilse Thisted Gymnasium. Er myrerne af alle levende væsener bedst egnede til at overleve “verdens undergang

Det ved jeg ikke😊

170. Kjeld fra Mariager. Hvilke fjender har myrene? Mider?

Ja mider, svampesygdomme, myreslugere, andre myrer, spætter, grævlinge, mennesker med mange flere.

171. Mogens i Thorsø. Har alle myrer samme livscyklus ?

Nej, fx har dem der laver statskup ikke en fase hvor dronningen selv starter samfund op.

172. Rie på Rødekro bibliotek: hvorfor begynder nogle myrer at gå i ring om en sten, indtil de dør?

Hvis de ved en fejl er kommet til at udlægge deres stiferomon i en cirkel kan de via positiv feedback blive fanget i cirklen og vandre i den til de dør, men det sker sjældent.

173. Når jeg sætter en lille myre gladiatorkamp op med en rød og en sort myre, hvorfor vinder den sorte så altid? Hilsen Tilde, Aarhus Universitet

Der er mange forskellige arter af både sorte og røde, så det ved jeg ikke, men de sorte er ofte tissemyrer og de røde stikmyrer, så måske fordi dem der ”tisser” myresyre klarer sig bedre end dem der stikker.

174. Karina auditorie 4 Århus. Nogen gange når jeg luger ukrudt er der myrer der vil forsvare sig, jeg ryster dem af mig, og de falder af. Slår myrene sig når man smider med dem under havearbejdet, og hvor langt væk fra kan de finde hjem igen?

De slår sig ikke selvom de falder ned fra flere meter. Vi ved ikke hvor langt hjemmefra de kan finde hjem fra, men hvis det kun er få meter skal de nok finde hjem.

175. Nykøbing Mors Bio; Lisbeth: hvordan kommer man myrerne til livs inde i ens hjem?

Man fodrer dem ude i haven hvor man også giver dem en varmemåtte😊

176. Kan du sige noget om, hvordan man bekæmper de myrer der ødelægger vores hus. Peter fra Rødekro

Nej

177. Hvad gør man for at få myrerne til at stoppe med at undergrave fliserne i udestuen? Mvh Jette i Skæring + Peter auditorie 1. Undskyld!! men hvad er den bedste metode til at slippe af med myrer?

Det bedste middel er at læse en god bog om myrer så man bliver fascineret af dem. Så glemmer -man helt de er irriterende og glæder sig til at se dem igen😊

178. Spørgsmål fra Lone i Kanalhuset Aalborg: Sikke et spændende foredrag. Knap så spændende er vores egne myrer, der nu graver i vores murede skorsten i stuen og rundt ved soklen. Hvordan slipper vi bedst af med dem?

Se 177

179. Hvordan motiverer jeg myrerne i mit sommerhus til at flytte et andet sted hen? Jeg er ikke SÅ vild med dem (og jeg vil nok ikke spise dem). Hilsen Birgit, Stien, Farum

Se 175

180. Hej, kan man ikke masseproducere angst- feromonet, så vi kan få myrerne ud af husene? Mvh John, Hjørring

Det er der vist folk der forsker i.

181. Hvordan bekæmper man dronningen? Anne, Hørgården, Risskov

Se 177

182. Hvis man ville være lidt træls, kunne man så ikke sprøjte en masse parfume omkring en myretue for at forvirre myrerne? Brage, Søauditorierne

Det tror jeg, men tror ikke det virker længe. Du kan jo prøve.

183. Lasse, Skovby Forsamlingshus. Hvordan får jeg myrerne væk fra mine unge frugttræer, uden at skade dem?

Det er svært, men hvorfor skal de væk?

184. Kan man bekæmpe myrer ved at flytte rundt på blande dem i haven, så de bekriger hinanden? Per Lundgaard. Fur museum

Det vil jeg tro, men ved ikke hvor effektivt det er.

185. Hvorfor bliver myrer afskrækket af kanel? Peter, Søauditorierne

Vi ved det faktisk ikke helt, men deres antenner er jo ekstremt følsomme overfor duftstoffer, fordi de arbejder i de der meget små mængder. Jeg tror, at der sker er, at hvis man får kanel på de der antenner, så får man en total overdosis, og så kan man slet ikke lugte noget som helst andet. Så kan man ikke fungere, fordi så kan man ikke kommunikere med sine medmyrer. Jeg tror, at det er der, der sker. Men vi ved også generelt at myrer ikke kan lide fint pulver. Det kan også være en effekt.

186. Helle Pakhuset Nykøbing. Hvorfor er der myrer indenfor? Der kan de jo ikke bo i gange?

De kan lide varmen i huset.

187. Jeg har ca 1 gang om året en million myrer i mit køkken. Fundamentet er 1 meter dybt og der er betongulv. Hvordan kommer de ind? Kurt, Banjen, Lohals

Myrer kan komme igennem nærmest mikroskopiske sprækker som der altid er i et hvert bygningsværk.

188. Helle fra Pakhuset Nykøbing. Er det de samme myrer der er i ens hus/køkken som dem der er under fliserne i haven?

Det er det oftest.

189. Når vi prøver at bekæmpe bladlus på vores roser med mariehøns i stedet for pesticider, så nytter det vel ingenting, hvis myrene alligevel jager dem væk. Birgitte Hammel Bio

Nej det har du ret i, men så skal i fodre myrerne med sukker så gider de nemlig ikke passe bladlus længere.

190. Hvordan ser det ud i forhold til at bruge myrer i konventionelt landbrug som en erstatning for pesticider? Kh Emili, Palads teateret Frederikshavn

Det er noget vi arbejder på men det tager tid. I troperne praktiseres det nogle steder.

191. Er det kun skovmyrer der kan anvendes til biologisk bekæmpelse her i Danmark?

Mvh Birthe, Stien, Farum

Det ved vi ikke endnu. Indtil videre er det dem der har givet de bedste resultater, men vi har kun testet få arter.

192. Kjeld fra Mariager. Hvordan kan man producere myretuer nok til biobekæmpelse. ?

Hvis det virker finder vi metoder til at masseproducere dem. Vi er allerede i gang med at udvikle metoder (fx ved at fodre skovmyrer i skoven så populationerne vokser hurtigt) og man har gjort det med mange andre nyttedyr.

193. Hvordan kan menneskene arbejde i frugtplantager uden at blive generet af myrerne? ??Grete, Skærbækhus

Det er ikke noget problem.

194. Torsten Kanstrup, Nicolai Bio Kolding. Kan myrerne ikke blive til en invasiv art, hvis de bliver så talrige i en plantage?

Skovmyrerne forsvinder igen hvis ikke man passer dem. De kan kun leve naturligt i nåleskove.

195. Hvad med alle de nyttige insekter i en mangoplantage? Frits. Virklund

Myrerne spise også andre nyttedyr, men nettoeffekten af dem er stadig positiv.

196. Hvordan undgår man at vævemyren ikke bygger deres rede i frugtplantagernes træer?

Det undgår man ikke, men det skader kun træet minimalt. Den positive effekt er langt større.

197. Tom Herlev bio er der eksempler på ar myrer er brugt i kaffe og kakaoplantaget

Ja i mellemamerikanske kaffeplantager ved man at myrerne er effektive nyttedyr imod både insekter og sygdomme. Vævermyrer bruges også på cacao.

198. Hvor mange år tager det at få etableret myrer nok til at bekæmpe skadedyr i mangoplantagen mvh Anne, Skødstrup sognegård

Det kan gøres på et par måneder hvis man flytter myrerne ind fra naturen.

199. Kender du det studie, der er lavet på mangofrugter i Tanzania, hvor det viser sig, at myrer ikke havde indflydelse på antal af frugtfluer på mangofrugter? Anna fra Ørsted Bio

Ja, det virker ikke i alle tilfælde.

200. Karina auditorie 4, Aarhus. Hvordan sikrer man sig at de bekæmper skadedyr og ikke anlægger en bladlusefarm i æbletræerne?

Fodrer med sukker så de ikke gider passe bladlus.

201. Hvorfor har alle æbleproducenter ikke indført myrer? Carsten. Svendborg folkeuniversitet

Det tager lang tid at vænne sig til nye metoder og metoden er endnu ikke testet i stor skala, men det er vi nu ved at gøre i år.

202. Får man ikke problemer med bladlus i æbletræerne, hvis man bruger myrer til biologisk bekæmpelse i Danmark? Lise og Skæring Lokalcenter.

Se 200

203. Gunnar, Løgstør Bibliotek: Risikerer man ikke at skovmyrerne opformerer bladlus på æbletræerne

Se 200

204. Hvordan fik I dronninger med til æbleplantagen? Lone Silkeborg Gymnasium

Dem graver vi op sammen med tuerne.

205. Skal jeg bare finde en skovmyredronning til haven hvis jeg gerne vil passe på mime frugttræer? Skærbækhus Rene

Det tror vi på, men hun ska have tuemateriale og masser af arbejdermyrer med sig.

206. Ulla og Jette fra salen. Kan man flytte et myrebo til et æbletræ i haven?

Ja, hvis det er skovmyre, så har vi otte års erfaring i at flytte dem. Det er simpelthen bare at grave dem op og flytte dem derhen. Men det er meget mere vanskeligt med de jordboende myrer, som har et meget mere skjult bo. Hvis man kan finde indgangshullerne og så graver ned, så kan man godt flytte dem. Man skal huske, at man skal have dronningen med og hun kan faktisk være svær at finde, fordi hun sidder og gemmer sig dybt nede i jorden. Myresamfundet ved godt at hun skal beskyttes effektivt. Så hun kan godt være svær at finde, men finder man hende, så kan man godt flytte sådan et bo.
Det der med skovmyrerne det kan man læse om inde på ICROFS’ hjemmeside Det er dem, der har støttet vores forskning, og de har en rigtig god formidlingshjemmeside, hvor de formidler de ting, som vi har fundet ud af. Der kan man i hvert fald læse lidt om, hvordan man flytter de der skovmyretuer. Det er ikke raketvidenskab, kan jeg hilse og sige. Vi var overrasket over, hvor nemt det faktisk gik for os.
Ida jeg nævnte, som fik isoleret den der bakterie fra fødderne af myrerne. Hun har startet et firma, der hedder AgroAnt, som udlejer skovmyre i en abonnementsløsning til de her frugtplantager. Hun har udviklet nogle sukkerautomater, som hun har taget patent på osv. som myrerne bliver fodret af. Så hendes firma er faktisk parat til at levere den der myreydelse til vores danske plantager.

207. Kan man hente skovmyrer fra skoven og sætte i sin egen have, tæt på æbletræer, og så vil de være gode ved træerne helt automatisk? Christina, Søaud.

Det tror vi.

208. Hvordan snyder jeg landbrugs myrerne i mit drivhus, der mæsker sig i bladlus honning, til at blive eksperter I skadedyr bekæmpelse. Med andre ord. Kan jeg få murerne til at bekæmpe bladlusene?Mvh Anne-Mette. Domus Felix Lejre

Se 200

209. Kan man bruge myrer mod hussvamp og skimmelsvamp? Kingo Ry bio

Det ved jeg ikke, men jeg tvivler.

210. Ville det være muligt at bruge myrerne der hjemme til at holde huset rent? Jakob Spoorendonk, Ringe Bibliotek

Det er da et forsøg værd, de er jo meget renlige😊

211. Kan man genmodificere eller på anden måde manipulere myrer til at bygge ting for menneskene? Ida Poulsen, Nykøbing F

Det er der vist ikke nogen der har prøvet endnu.

212. Bodil Johanson Skødstrup sognegård. Hvilke skadedyr dræber myrerne

Fx sommerfuglelarver, møl og bladhvepse.

213. Ødelægger danske myrer planters rod-net?

Kun hvis de graver jorden væk omkring rødderne så de tørrer ud, men det sker vist kun i potter.

214. Kan myrerne bruge menneskene til noget? Larsen IDA Kbh

Nogle myrer bor kun i bygninger så dem hjælper vi. Vi er også gode til at sprede de invasive arter til nye steder.

215. Hej! Det er Olga fra Vig der måske lidt sjovt spørger om, hvordan vi kan vurdere vores intelligens over myrernes, når vi samtidig erkender at der er en masse kompleksitet omkring myrene som vi kender helt endnu

Det er et spændende spørgsmål. Jeg tror myrerne er med til at vise os der findes flere former for intelligens end den vi selv benytter og det er jo fascinerende og måske også brugbart på et tidspunkt.

216. Puk fra Remisen Brande. Hvem finder på at bruge larverne til lim? Tanken må vel starte et sted fra?

Det er et godt spørgsmål som vi ikke kender svaret på.

217. Benjamin, Bjerringbro Bio: gør det ondt at blive bidt i munden af en myrer

Det ved jeg ikke jeg har altid lykkes med at bide først.

218. Amanda, Birkerød. Da jeg var i Alabama, da blev jeg bidt i tåen af en stor myre, det gjorde så ondt, at det føltes som om tåen faldt af. Hvordan kan det være?

Det har nok været en stikmyre med en stærk gift. Nogle myrer stikker ligesom bier og hvepse.

219. I Kenya så jeg “Safari-ants” som har meget kraftige kæber og der skal et solidt træk til at få dem af sine ben når de har bidt sig fast. Har denne myretype andre særlige evner Vh Kate, Læsø

Det ved jeg ikke. Jeg kender ikke safarimyren.

220. Har hørt om arter af svamp der kan gro på myre og så kontrollere dem, hvordan? Kai fra Værløse.

Vi ved ikke hvordan svampen manipulerer myrens hjerne, men der forskes intenst i hvordan parasitter gør det. Kan vi lære at gøre det samme kan vi måske begynde at helbrede psykiske sygdomme.

221. Er det samme svampearter som forskellige kolonier af bladskærermyrer dyrker? Give museum, Kjeld

Nej de dyrker forskellige svampe.

222. Hvorfor laver bladskæremyren svampe i deres bo? Aya Sofie Madsen 12 år Bio Langeland

De spiser svampen og ikke andet end den.

223. Hvordan undgår bladskære myg resistens udvikling i deres antibakterielle spyt, når de holder svampen fri for bakterier? Niels , Sønderborg

Myren ændrer sig over tid og derfor gør dens antibiotika også. På den måde kan de holde trit med resistensudviklingen.

224. Der er for mange mennesker på jorden. Er der også for mange myrer? Kirsten Fjerritslev kino

Det vil jeg lade andre afgøre, men det er der nok mange der synes

225. Martina, Pandrup Kino, Nordjylland: Hvordan måler man en myrers alder, dronning 30 år eks.?

Det var en dronning man havde i fangenskab i alle disse år.

226. Hvad er din yndlingsmyrer og hvorfor? Hilsen Kirstine, Savannah, Emilie og Mie fra Mors

Det er nok vævermyren pga dens fantastiske bladvævninger der viser hvordan kompleks adfærd kan opstå ud fra individer der lever efter meget simple principper.

227. Kære Joachim, hvordan opstod din interesse for myrer? Vh Helle i søauditoriet

Det kan jeg faktisk næsten ikke huske. Men jeg kan huske at dengang, jeg startede på biologi, der vil jeg arbejde med hvaler. Jeg er vokset op med Greenpeace og jeg sejler, så det skulle bare være noget med hvaler og store dyr. Men i løbet af biologistudiet fandt jeg ud af at det faktisk er de små dyr, der bærer rundt på de største fortællinger, og det gik jeg helt på halen over. Jeg blev bare vild med små dyr, og i særdeleshed myrer, fordi de ligner os så meget på så mange punkter og fordi de rent faktisk kan bruges til noget fornuftigt. Så derfor blev det dem.

228. Bekæmper du selv myrer, eller er det no-go hjemme hos dig selv? Mvh Birgitte Hvalsø Bio

Jeg har aldrig bekæmpet myrer, tværtimod avler jeg på dem til vores studier.

229. Pia fra Sønderborg. Bekæmper du selv myrer derhjemme? Og hvordan?

Nej

230. Hånden på hjertet :Har du aldrig købt en myrespray? Susanne, Sønderborg

Nej

231. Fantastisk formidling

Tusind tak!