Vi har omkring 50-60 arter. Det kan være lidt svært at afgøre, fordi nogle af dem ligner hinanden så meget, så vi faktisk har meget svært ved at skelne mellem dem. Men omkring 50-60 arter, har vi i Danmark.

Se spørgsmål 1

Ja, der findes to steder i verden, hvor vi ikke har myrer. Der er det simpelthen for koldt. Det er i Grønland og på Antarktisk. Der er det for koldt til at de kan fungere.

Generelt lever der flest myrer i troperne hvor der er dejligt varmt. Myrer elsker når det er omkring 30 grader varmt.

Det ved jeg faktisk ikke.

Det ved jeg faktisk ikke.

Det er svært at spå om, men det er meget muligt da mange arter er varmekrævende.

Skovmyrerne kræver at der er nåletræer i skoven, så hvis nåletræer udfases i skovdrift forsvinder skovmyrerne også. Det kan også skyldes skovdriftsformen. Hvis store områder af nåletræer fældes samtidig vil myretuerne i området gå til fordi de nu mangler nogle træer at ”dyrke” deres bladlus på. Har de ingen bladlus har de ingen honningdug som er en af hovedbestanddelene i deres kost.

Så vidt jeg ved er det ikke blevet undersøgt i Danmark, men det ville være interessant da det bliver varmere og vi ved at myrer generelt er varmeelskende.

Vi har ikke problemer herhjemme i Danmark endnu. Der er en myre på vej, som vi frygter snart kommer. Den er nået til Nordtyskland, og det er nok kun et spørgsmål om tid, inden den også når til Danmark. Men den der argentinamyre, som jeg nævnte, der lever nede ved Middelhavet. Den kommer oprindeligt fra Argentina, og den er blevet et kæmpe problem, fordi de af en eller anden årsag er holdt op med at slås med hinanden de her argentinamyrer, da de kom til Middelhavet. Hjemme i Argentina der slås de helt vildt med hinanden, men det gør de ikke ved Middelhavet, og det betyder at de kan opbygge den her meget stærke koloni som bekæmper de lokale myrearter. Så argentinamyren er ved at udrydde de lokale arter, fordi den er invasiv.

Det er svært at spå om, men det er en risiko vi bestemt må leve med.

Jeg kender desværre ikke den myre du refererer til.

Det er myreartens helt egen unikke smag. Vi har ikke gjort noget ved dem.

Man kan smage forskel på myrer der har malket honningdug fra bladlus fordi deres krop er fyld med den søde dug som får myren til at smage mere sødt end de myrer der ikke malker honningdug.

Skovmyrer er mere sure end de fleste andre myrer fordi de har store giftkirtler der indeholder forholdsvist meget myresyre som jo smager surt. Andre arter har også myresyre men ikke i så store mængder som skovmyrerne. Irriterer du en skovmyretue med en blåklokke kan du se blomsten skifter farve fra blå til rød der hvor den rammes af det syre som myrerne skyder afsted for at forsvare sig.

The ants you tasted are considered a kind of a spice and not a stable food. However, in the tropics many people eat ant larvae that are much softer and more juice than adult ants. They replace conventional meat in many dishes, e.g. in Thailand and neighboring countries.

De fleste myrer vil jeg tro er spiselige i deres larvestadie, men som voksen er der mange arter der udvikler giftkirtler som jeg bestemt ikke tror er gode at spise! Nogle få tropiske arter er dødeligt giftige hvis man stikkes af dem.

Se 17

Se 17

Se 17

Ja, orangemyren lever mange steder i Danmark.

Se 17

Der er myrearter i nogle områder der kan bære parasitter. Dem skal man ikke spise uden at slå parasitterne ihjel via tilberedning. Måske man bare skal lade helt være med at spise de arter!

Ja

I kan lugte jeg frem. Tager man myren med fingrene og lugter til den, er det en orangemyre hvis den lugter af appelsin.

Ja en hunmyre kan udvikle sig i forskellige retninger. Det kan enten blive en arbejder og nogle gange så bliver den til en soldat, og nogle gange bliver det til en dronning. Det myrer kan er at myrelarven er en form for stamcelle, der kan udvikle sig i flere forskellige retninger. Genetisk er alle larverne næsten ens, men arbejdermyrerne kan påvirke dem med et hormon, så kan de tænde og slukke for gensekvenser. Hvis de tænder for en bestemt gensekvens, så udvikler larven sig til en dronning i stedet for til en arbejder. Så det er noget med at tænde og slukke for nogle gener, der ligger inde i genomet.

Se 26

Se 26

Hver koloni producerer tusindvis af nye dronninger hvert år. Det kommer selvfølgelig an på, hvor stor kolonien er, og også hvilken art det er. Men hver koloni kan producere tusindvis hvert år.

Ja, den art har kun én dronning per koloni.

Det er svært. Hun vælger et sted hvor de ikke bor andre myrer i nærheden og hvor jorden er blød nok til at hun kan grave sig ned.

Ja, mange arter er specialiseret i at overtage andre myrers samfund. De kan ikke selv starte et samfund op. Nogle arter, fx skovmyrer, kan både selv starte et samfund men også benytte sig af at overtage andres.

På de dage myrerne sværmer kan man se de parrede nye dronninger grave sig ned i jorden der hvor de starter deres samfund op.

Det kan nogle arter, fx skovmyrerne.

Fordi hun nu lugter som den gamle dronning, hvorfor arbejderne i samfundet tror hun er deres gamle dronning.

Ja, det bliver den næsten nødt til at være. Så den har været ude på en parringsflugt inden den kravler ned og laver det her statskup. Dermed så kan den begynde og producere både befrugtet og ubefrugtet æg fra starten af.

Se 36

Så begynder den der lille statskups myredronning at lægge sine æg, og hun begynder faktisk at producere kønsdyr med det samme, fordi hun har ikke brug for producere arbejdere, fordi hun har jo ligesom stjålet hele det her samfunds arbejdere. Så hun begynder at producere æg, som bliver til hanner og dronninger med det samme. Og så vil arbejderne i det her samfund, som hun har overtaget opfostre dem. Det er en af de sjældne eksempler på, at vi har en myreart, som slet ikke har arbejdere.

Det er et stort og meget spændende spørgsmål du stiller. De enkelte myrer lever efter meget simple regler, men når mange individer følger de samme regler kan selv simple regler føre til meget komplekse løsninger via selvorganiserende principper (ofte via positive feedback-mekanismer). Man kan sige at de enkelte myrer er uintelligente men sammen udvikler de en kollektiv intelligens som fører til ”smarte” løsninger. Vi kan se hvordan visse former for organisering kan skabe intelligente løsninger ud fra noget der i udgangspunktet ikke er intelligent. Det kan vi lade os inspirere af. Ingeniører arbejder med de principper inden for robotteknologi.

Se 39

Nej, men man kan betragte arbejderne som dronning celler, de hænger bare ikke sammen med hende. Der er hendes muskler

Det startede med at myrerne spiste de svampe der voksede på deres affald i deres møddinger, men gradvist begyndte nogle myrer at tilsætte næring til møddingerne så der var mere for svampen at vokse af. Til sidst begyndte de mest avancerede arter at kravle i træer og skære friske blade ned som de kunne fodre deres svamp med.

Myrerne har overlappende generationer blandt arbejdermyrerne. Dvs. der bliver kontinuerligt produceret nye arbejdere så det bliver en blanding af alle aldersgrupper.

Se 34

Se 34

Det er forskelligt fra art til art. Mange myresamfund går til grunde når dronningen dør, men hos nogle arter kan hun erstattes af en ny.

Se 45

Se 45

Ja altså bladskærermyren den opdyrker den her svamp, og den kan ikke finde den ude i naturen, fordi der lever svampen ikke længere jo. Så når bladskæremyredronningen flyver ud og starter et nyt bo, så har hun en lille lomme på maven, hvor hun får en lille klump svamp med sig. Så hun har noget til at starte op på. Den begynder hun så og fodre, og så vokser den i størrelse. Så hun får en lille madpakke med hjemmefra i form af en svamp.

Ja

De har lidt svamp med hjemmefra som de bærer i munden.

Se 50

Se 50

Se 50

Se 50

Se 50

De første æg den lægger klistrer til undersiden af et blad. Når de klækker og bliver til larver kan hun folde bladet og væve det sammen. Senere bliver det vævet sammen med flere og flere naboblade.

Se 56

Vi så jo at bladskærermyren byggede arbejdere i alle mulige former. Det er igen det her med at de går ind og tænder og slukker for gensekvenser, og så kan de her larver udvikle sig i forskellige udseender.

Godt spørgsmål. Det er formentlig via duftsignaler. Bliver boet fx ofte angrebet af fjender vil der udskilles alarmduftstoffer fra de myrer der forsvarer sig. Hvis myrerne tit registrerer disse duft-alarmer ”ved” de at de skal producere flere soldater til at beskytte samfundet.

Se 59

Myrerne kan ved hjælp af hormoner ”tænde og slukke” for gener i larven. Tændes et bestemt gen med et feromon kan den blive til en dronning i stedet for en arbejder eller til en soldat i stedet for en almindelig arbejder.

Se 61

De mere normalt udseende arbejdere kan godt skifte imellem forskellige arbejdsopgaver, men nogle soldaterkaster er så specialiserede at de har svært ved at udføre andre opgaver end soldatefunktionen.

Se 61

De har ikke samme system som os mennesker. Hos myrerne (og bier og hvepse) er det antallet af kromosomsæt der afgør kønnet. Har man to kromosomsæt (fra en far og en mor) bliver man en hun, har man kun ét (fra moderen) bliver man en han. Så hanner har ingen far.

Se 65

Jo, altså hvis man har to par kromosomer et for en mor og et for en far, så bliver man en hunmyre. Hvis man kun har et sæt kromosomer fra sin mor, så bliver man til en hanmyre. Så hanerne har ikke nogen far.

Ja, vi så det hos bladskærermyren at de gamle individer blev sendt ud og lave renovations arbejdet ude på møddingen. Så der ser vi et eksempel på det. Men vi ser også andre eksempler på det f.eks. hos vævemyren. Der ved vi at de myrer, der bliver udposteret i det yderste af territoriet. Det er dem, der skal holde vagt og gå i krig mod naboerne. Det er faktisk også de gamle myrer, der bliver sendt på den opgave. Så det er altid de der høj risiko opgaver man får, når man bliver gammel.

Ja de tilhører samme insektorden og har mange fællestræk, fx hvepsetaljen som de også deler med alle gedehamsene som de også er tæt relateret til i samme orden.

Det gælder også de andre sociale bier som fx humlebier og det gælder også for de sociale gedehamse.

Jeg tror deres samarbejde med bladlus som mange af myrearterne jo bedriver har givet dem en niche med ekstra meget føde. Via deres bladlus har de adgang til planternes sukkerholdige saft som forsyner dem kontinuerligt med billige kulhydrater i store mængder. Biomassen af planter er jo enorm stor. Energien kan de bruge til at jage insekter som så dækker deres proteinbehov og de kan bruge energien til at konstruere tuer hvor de kan manipulere mikroklimaet imod gunstige optimumforhold.

Det gør bier og hvepse som du nævner. De er fra samme insektorden.

Ja

Ja, det gør nogle arter.

Der sover de. Vores myrer har det med at de jo er vant til varme, så deres krop har samme temperatur som omgivelserne. Når vi når ned omkring 5 grader, så virker enzymerne ikke og så kan de ikke bevæge sig. På den måde kan vi faktisk bedøve dem, hvis vi skulle tælle vores myrer, så bare ind i et køleskab med dem, og så kan vi tælle dem. Så de ligger nedfrosset hvert år, og de lever faktisk længere end myrerne sydpå, fordi de ligger og sparer på livet hele vinteren, og er nedfrossen. Man kan godt fryse en myre ned.

De går i dvale om vinteren og spiser ikke noget.

Det er forskelligt fra art til art. Nogen parrer sig med én andre med flere hanner.

Se 77

Vi ved det ikke præcist men højere end vi kan følge dem med en kikkert.

Det ved jeg ikke men det er mange. Dronninger i store samfund skal producere millionvis af arbejdermyrer hvert år som alle er produkt at et æg der skal befrugtes.

Se 80

De arter de sprøjter med myresyre kaldes tissemyrer fordi det ligner at de tisser når syren sprøjter fra dem.

Ja, myren er som udgangspunkt et flyvende insekt, og det er kun arbejderklassen, der ikke har vinger. Så i princippet så har alle myrearterne flyvende individer, og det er de der kønsdyr altså dronningerne og hannerne, der har de vinger på sig.

Se 79

Fordi den påvirkes med hormoner mens den er larve. Påvirkningen betyder at den udvikler sig anderledes end dem der bliver til arbejdere.

Nej, det er ikke fordi de er sorte, men de er sorte. Vi kalder dem slavemyrer, fordi de meget ofte bliver taget som slave af andre myrer, og det er ikke, fordi den er sort.

Fordi de er sorte og ofte tages som slaver af andre myrer.

Når den klækker fra puppen er den helt lys og bliver gradvist mere mørk over et par dage.

Pigmentet er til beskyttelse mod solen. Myrer der kun lever underjordisk er ikke sorte men lysegule.

Ikke meget, de laver det samme.

Det ved vi ikke rigtig, men vi kan se det virker.

Insekter trækker vejret igennem små huller i kroppen, så den kan bruge den luft der er i den hule gren.

Se 92

Den har ikke rigtig noget hjerte da den ikke har blodårer med blod der skal pumpes rundt.

Det ved jeg ikke, men ikke mange i forhold til dig.

Ja, det har de.

Ja, og de bruger begge dele.

Det er lidt forskelligt fra art til art. Vi har som sagt mange forskellige arter, men mange af arterne er faktisk blinde. Der findes mange arter, som lever stort set hele deres liv under jorden, så de har ikke brug for at kunne se. Så nogle arter kan se og der er også andre myrearter, der ikke kan se.

Se 98 og ja lugtesansen er den vigtigste.

Det er meget forskelligt. Vi ved fx at de myrer der passer larver sover mindre end dem der laver andre opgaver.

Jo, de sidder i hvert tilfælde stille ind imellem som om de sover (de kan ikke lukke øjnene så det er svært at vide om de sover😊).

Se 101

Der sidder dens tarm og giftkirtel samt den kro den samler honningdug i når den malker bladlus,

Det vil man faktisk kunne opdage, hvis man kigger på skovmyre og hvis man irriterer en skovmyre så meget at den begynder at sprøjte myresyre efter jer. Så ville I se, at den kan bøje bagkroppen hele vejen ind over forkroppen i det der tynde led den har, og så kan den skyde fremad. Så kan den faktisk se, hvad det er den rammer. Det er en af de fordele de har ved at være tynde på midten de her myrer. Men der er sikkert også andre forklaringer.

De har fødder ja. De har seks fødder de her myrer, og de er faktisk rigtig gode til at holde fast med. De findes faktisk myreforskere, som bruger et helt liv på at studerer myrernes fødder, fordi de er ligesom velcro.

Det ved jeg ikke. De største nulevende bliver på størrelse med en halv tommelfinger.

Nej, det er det faktisk ikke. Problemet med de dyr, der lever på landjorden, er at vi har ikke så meget plads at bevæge os på som dem, der lever i havet. Der findes f.eks. en rejeart, der hedder kri, som har en langt større biomasse, men den har også 3 dimensioner at leve i og et meget stort hav til rådighed. Så det er ikke den absolut største.

Nej, ikke alle myrearter har den kirtel og det er kun myrer der han den.

Det er kun de nye dronninger og hannerne der har vinger. De dannes når larven forpupper sig.

Se 109

Det har jeg ikke hørt om.

Nej ikke rigtigt for så giver dens liv ikke mening da den ikke selv kan formere sig. Det kan kun dens mor dronningen som den skal hjælpe.

Der findes myrer der sjældent laver noget, fx soldatermyrer som kun er aktive når der er problemer med fjender.

Se 112

Ja, det er den sydamerikanske ildmyre der kan det.

Der er mange flere hunner end hanner fordi alle arbejdere som der er flest af er hunner.

Det er forskelligt fra art til art og hos mange arter kan arbejderne producere ubefrugtede æg som jo kan udvikle sig til hanner, men de gør det kun hvis dronningen dør.

Termitter tilhører en helt anden insektorden, så de er ikke tæt beslægtede selvom de lever meget ligesom myrer.

Ja, det har de arbejdere der skal skære blade i stykker. Det dannes i deres kæber under forpupningen så det er ikke implantat.

Den bliver voksen ligesom alle de andre.

Nej det gør de ikke. De kan ikke bide hul på skrællen.

Jeg mener også de passer bladlus.

Ja de kan bygge tømmerflåder af arbejderne i samfundet som de kan sejle på når de bliver oversvømmet.

Jo nogle arter spredes let og bliver invasive.

Jo det gør de nomadiske hærmyrer som hele tiden flytter og dermed skifter bosted. Så er det jo smart at man kan bygge tuen at myrerne selv.

Nogle arter kan dække flere tusinde kilometer (fx argentinamyren ved middelhavet) andre kun få decimeter.

Se 126

Se 126

Vi ved det ikke helt, men måske fordi det hele startede med én enkelt dronning og de derfor alle er i tæt familie.

Jeg tror at spørgsmålet går ud på, hvordan de kan være så tæt på hinanden uden at bekrige hinanden. Der er faktisk den ting ved skovmyre, at de bygger nogle gange det vi kalder for superkolonier, så de bygger flere turer, der samarbejder med hinanden. Så det er det jeg tror, at der foregår i jeres have. Vi har faktisk en Argentinamyre nede ved middelhavskysten, som nu har en koloni, der også er en superkoloni, som er 2000 kilometer lang. Så i sjældne tilfælde ser vi at myrer samfundene bygger supersamfund, hvor flere kolonier samarbejder med hinanden.

Nogle skovmyrer kan dække flere hundrede meter andre arter kun få meter.

Jeg vil tro 10.000 – 50.000 tusinde, men ved det ikke.

Det går til grunde når dronningen dør og hun kan blive op til 30 år.

Jo for dronningen lever meget længere og kan hele tiden producere nye arbejdere.

Ikke helt til Skandinavien men flere tusinde kilometer langs Middelavet. Det er Argentinamyren der gør det.

De ventilerer ved hjælp af høje og lave ”skorstene” på toppen af tuen. Luften trækkes ind igennem de lave og ud igennem de høje (fordi de udmunder et sted med højere vindhastighed) og skal hele vejen ned i bunden før den slipper ud igen.

Ja det er mærkeligt. Jeg vil tro den stille og roligt blæser væk. Byggeriet tager jo mange år.

Smider den op på jordoverfladen, se 137.

Se 137

Gammel svamp, udbrændt kompost og døde myrer.

Det husker jeg ikke men det er blevet målt og det er meget. Det svarer til et ret stor dyr.

Man finder fossiler med deres svamp (tror jeg).

Ja, fra fossiler i rav.

Det tror jeg ikke men de lever vist i omegnen af 15 år, så måske noget i den stil.

Det er muligt at det måske har været endnu større.

Det ved jeg faktisk ikke, men den er berømt pga. videoen.

Ja det tror jeg jeg gør, men jeg ved ikke om man har fossiler med netop disse aldre.

Det tror jeg ikke. De kan sagtens leve under mindre forhold. Jeg har en tue på mit kontor.

Man kan høre når de er mange der går på fx tørre blade, men de kommunikerer ikke med lyd så vidt jeg ved.

Det er for at lugte om den anden myre er fra samme samfund eller ej.

Ved hjælp af kemiske forbindelser med dufte.

Ja, de bruger også berøring og nogle arter bruger også lyd og vibrationer i underlaget.

Det gør man via mange års forskning og opfindsomme eksperimenter. Man kan fx vaske overfladen af en myre og påføre den til en anden som derefter så accepteres i den første myres samfund. Havde man gjort det uden overførslen overfladeduften ville den blive slået ihjel.

Se 153

Det er meget komplekst. De har over 23 forskellige kirtler i kroppen de her myrer, som producere forskellige kemiske stoffer. De blander dem på forskellige måder, og ændre man en lille smule i blandingsforholdet betyder det noget andet. De kemikere der arbejder med det her, har meget svært ved at dissidere det, fordi de arbejder i så små mængder, hvor vi næsten ikke kan være med. Så det er en svær disciplin det der med at lære myrernes kommunikation at kende sådan helt ned i detaljen.

Det gør den ikke hvis dens arbejdsopgave er vigtig, men er kolonien sulten så føde er vigtigst vil den skifte opgave.

Det sker i larvestadiet og udtrykkes dernæst fuldt ud efter forpupningen.

Det er via hormoner som kan tænde og slukke for bestemte gensekvenser i myrelarven. Tændes et gen udvikler larven sig anderledes end ellers.

Ja.

Det ved vi ikke endnu, formentlig ikke, men der er nok større sandsynlighed for at finde dem på myrer end andre dyr fordi myrerne lever i tætte samfund.

Det håber vi. Vi ved allerede det virker på menneskesygdomme, men derefter skal det godkendes og det kan tage lang tid.

Ja, se 161

Lufttrykket forplanter sig også i luften nede i myregangene under jorden.

Det er et super godt spørgsmål, og jeg faldt helt på halen over det her, da jeg studerede vævemyren nede i Australien. Vævemyren har sværminger ikke når der er højtryk, eller jo det har de faktisk, fordi den sværmer i regntiden. Men den sværmer kun de dage i regntiden, hvor det ikke regner. Så hvis man ser, at vævemyren sværmer om morgenen, så ved man, at det bliver tørvejr den dag. Det kan metrologerne faktisk ikke engang forudsige, fordi de har altid en procentsats, der måske hedder 30% chance for regn hver eneste dag. Så vævemyren er faktisk i stand til at forudsige vejret bedre end metrologerne nede i det nordlige Australien.

De bakterier de har på kroppen som laver antibiotika forandrer sig hele tiden så det gør deres antibiotika også og så bliver det svært for sygdommen at opbygge resistens.

Ja, masser.

Mange af deres sygdomme skyldes svampeinfektioner

Det kan de godt være

Det ved jeg ikke😊

Ja mider, svampesygdomme, myreslugere, andre myrer, spætter, grævlinge, mennesker med mange flere.

Nej, fx har dem der laver statskup ikke en fase hvor dronningen selv starter samfund op.

Hvis de ved en fejl er kommet til at udlægge deres stiferomon i en cirkel kan de via positiv feedback blive fanget i cirklen og vandre i den til de dør, men det sker sjældent.

Der er mange forskellige arter af både sorte og røde, så det ved jeg ikke, men de sorte er ofte tissemyrer og de røde stikmyrer, så måske fordi dem der ”tisser” myresyre klarer sig bedre end dem der stikker.

De slår sig ikke selvom de falder ned fra flere meter. Vi ved ikke hvor langt hjemmefra de kan finde hjem fra, men hvis det kun er få meter skal de nok finde hjem.

Man fodrer dem ude i haven hvor man også giver dem en varmemåtte😊

Nej

Det bedste middel er at læse en god bog om myrer så man bliver fascineret af dem. Så glemmer -man helt de er irriterende og glæder sig til at se dem igen😊

Se 177

Se 175

Det er der vist folk der forsker i.

Se 177

Det tror jeg, men tror ikke det virker længe. Du kan jo prøve.

Det er svært, men hvorfor skal de væk?

Det vil jeg tro, men ved ikke hvor effektivt det er.

Vi ved det faktisk ikke helt, men deres antenner er jo ekstremt følsomme overfor duftstoffer, fordi de arbejder i de der meget små mængder. Jeg tror, at der sker er, at hvis man får kanel på de der antenner, så får man en total overdosis, og så kan man slet ikke lugte noget som helst andet. Så kan man ikke fungere, fordi så kan man ikke kommunikere med sine medmyrer. Jeg tror, at det er der, der sker. Men vi ved også generelt at myrer ikke kan lide fint pulver. Det kan også være en effekt.

De kan lide varmen i huset.

Myrer kan komme igennem nærmest mikroskopiske sprækker som der altid er i et hvert bygningsværk.

Det er det oftest.

Nej det har du ret i, men så skal i fodre myrerne med sukker så gider de nemlig ikke passe bladlus længere.

Det er noget vi arbejder på men det tager tid. I troperne praktiseres det nogle steder.

Det ved vi ikke endnu. Indtil videre er det dem der har givet de bedste resultater, men vi har kun testet få arter.

Hvis det virker finder vi metoder til at masseproducere dem. Vi er allerede i gang med at udvikle metoder (fx ved at fodre skovmyrer i skoven så populationerne vokser hurtigt) og man har gjort det med mange andre nyttedyr.

Det er ikke noget problem.

Skovmyrerne forsvinder igen hvis ikke man passer dem. De kan kun leve naturligt i nåleskove.

Myrerne spise også andre nyttedyr, men nettoeffekten af dem er stadig positiv.

Det undgår man ikke, men det skader kun træet minimalt. Den positive effekt er langt større.

Ja i mellemamerikanske kaffeplantager ved man at myrerne er effektive nyttedyr imod både insekter og sygdomme. Vævermyrer bruges også på cacao.

Det kan gøres på et par måneder hvis man flytter myrerne ind fra naturen.

Ja, det virker ikke i alle tilfælde.

Fodrer med sukker så de ikke gider passe bladlus.

Det tager lang tid at vænne sig til nye metoder og metoden er endnu ikke testet i stor skala, men det er vi nu ved at gøre i år.

Se 200

Se 200

Dem graver vi op sammen med tuerne.

Det tror vi på, men hun ska have tuemateriale og masser af arbejdermyrer med sig.

Ja, hvis det er skovmyre, så har vi otte års erfaring i at flytte dem. Det er simpelthen bare at grave dem op og flytte dem derhen. Men det er meget mere vanskeligt med de jordboende myrer, som har et meget mere skjult bo. Hvis man kan finde indgangshullerne og så graver ned, så kan man godt flytte dem. Man skal huske, at man skal have dronningen med og hun kan faktisk være svær at finde, fordi hun sidder og gemmer sig dybt nede i jorden. Myresamfundet ved godt at hun skal beskyttes effektivt. Så hun kan godt være svær at finde, men finder man hende, så kan man godt flytte sådan et bo.
Det der med skovmyrerne det kan man læse om inde på ICROFS’ hjemmeside Det er dem, der har støttet vores forskning, og de har en rigtig god formidlingshjemmeside, hvor de formidler de ting, som vi har fundet ud af. Der kan man i hvert fald læse lidt om, hvordan man flytter de der skovmyretuer. Det er ikke raketvidenskab, kan jeg hilse og sige. Vi var overrasket over, hvor nemt det faktisk gik for os.
Ida jeg nævnte, som fik isoleret den der bakterie fra fødderne af myrerne. Hun har startet et firma, der hedder AgroAnt, som udlejer skovmyre i en abonnementsløsning til de her frugtplantager. Hun har udviklet nogle sukkerautomater, som hun har taget patent på osv. som myrerne bliver fodret af. Så hendes firma er faktisk parat til at levere den der myreydelse til vores danske plantager.

Det tror vi.

Se 200

Det ved jeg ikke, men jeg tvivler.

Det er da et forsøg værd, de er jo meget renlige😊

Det er der vist ikke nogen der har prøvet endnu.

Fx sommerfuglelarver, møl og bladhvepse.

Kun hvis de graver jorden væk omkring rødderne så de tørrer ud, men det sker vist kun i potter.

Nogle myrer bor kun i bygninger så dem hjælper vi. Vi er også gode til at sprede de invasive arter til nye steder.

Det er et spændende spørgsmål. Jeg tror myrerne er med til at vise os der findes flere former for intelligens end den vi selv benytter og det er jo fascinerende og måske også brugbart på et tidspunkt.

Det er et godt spørgsmål som vi ikke kender svaret på.

Det ved jeg ikke jeg har altid lykkes med at bide først.

Det har nok været en stikmyre med en stærk gift. Nogle myrer stikker ligesom bier og hvepse.

Det ved jeg ikke. Jeg kender ikke safarimyren.

Vi ved ikke hvordan svampen manipulerer myrens hjerne, men der forskes intenst i hvordan parasitter gør det. Kan vi lære at gøre det samme kan vi måske begynde at helbrede psykiske sygdomme.

Nej de dyrker forskellige svampe.

De spiser svampen og ikke andet end den.

Myren ændrer sig over tid og derfor gør dens antibiotika også. På den måde kan de holde trit med resistensudviklingen.

Det vil jeg lade andre afgøre, men det er der nok mange der synes

Det var en dronning man havde i fangenskab i alle disse år.

Det er nok vævermyren pga dens fantastiske bladvævninger der viser hvordan kompleks adfærd kan opstå ud fra individer der lever efter meget simple principper.

Det kan jeg faktisk næsten ikke huske. Men jeg kan huske at dengang, jeg startede på biologi, der vil jeg arbejde med hvaler. Jeg er vokset op med Greenpeace og jeg sejler, så det skulle bare være noget med hvaler og store dyr. Men i løbet af biologistudiet fandt jeg ud af at det faktisk er de små dyr, der bærer rundt på de største fortællinger, og det gik jeg helt på halen over. Jeg blev bare vild med små dyr, og i særdeleshed myrer, fordi de ligner os så meget på så mange punkter og fordi de rent faktisk kan bruges til noget fornuftigt. Så derfor blev det dem.

Jeg har aldrig bekæmpet myrer, tværtimod avler jeg på dem til vores studier.

Nej

Nej

Tusind tak!