Man kan relativt nemt kan lave de aminosyre-bestanddele som fører til de proteiner, der kan føre til liv, men man er endnu ikke lykkedes med i laboratorier at lave fuldstændig kunstigt liv. Det vil dog ikke vare længe, inden vi når dertil.

Der er kun et sted, hvor dybhavsorganismer kan få ilt, og det er via den ilt, der bliver lavet med fotosyntese af cyanobakterier og alger nær overfladen. Så ilten skal simpelthen føres derned via havstrømme, og hvis ikke der er meget vandbevægelse, så ender det tit med, at dybhavet har store næsten iltfrie zoner på 1.000 meters dybde, fordi der bruges meget mere ilt af mikrober og dyr end der tilføres fra overfladen.

Ja, det kaldes panspermi-teorien, og den indebærer, at livet måske er opstået et andet sted i Universet og kommet her til med kometer. Jeg har bare aldrig følt, at det var en særlig tilfredsstillende forklaring, fordi det betyder, at man blot har skubbet udviklingen af liv og problemer med at forstå det til en anden planet, og det gør det endnu mere kompliceret. Den simpleste forklaring er, at livet er opstået på Jorden, og at planeter med frit vand i samme afstand fra en stjerne ligeledes må forventes at kunne udvikle liv.

Bevidsthed kan defineres på mange måder, men vi biologer kan godt lide at tale om bevidsthed som det, at man er klar over, at man selv eksisterer. Med andre ord ved man, når man kigger ind i et spejl, at det er én selv man kigger på.. Og det er der få dyr, der kan: delfiner, papegøjer og nogle af menneskeaberne. I og med at vores bevidsthed er givet ved nerveforbindelser i hjernen, så betyder det også at jeg’et, bevidstheden, dør sammen med hjernen, når den ikke får ilt eller glukose nok, eller når demens langsomt æder sig ind på den, vi er, ved at nerveceller dør.

Indavl er det, der sker, hvis man for eksempel får børn med sin kusine, fætter, eller bror, søster, far eller mor – for nu at tage ekstreme og ulovlige eksempler. Vi har alle sammen cirka 100 dårlige, såkaldte recessive gener, der betyder, at vores børn får en alvorlig eller dødelig sygdom – hvis generne kommer til udtryk i dem. Normalt kommer de gener ikke til udtryk i kroppen, fordi det andet par, vi har af alle gener, er et sundt og dominant gen. Men sandsynligheden for at de 2 sæt af 100 recessive dårlige gener møder et match hos den, man parrer sig med, er ekstrem høj, hvis det er en tæt slægtning, som man deler gener med. Så for os etniske europæere, så skal vi egentlig tage til buskfolket nede i Namibia for at finde en kone eller en mand, fordi der er meget lidt sandsynlighed for, at de overlapper med os i deres pulje af dårlige recessive gener - hermed et godt datingråd.

Ja, det kan man. Der er skrevet en enorm god bog af en fyr, der hedder Richard Dawkins i 70’erne, der hedder ”Det selviske gen”, og hans pointe, som jeg som biolog abonnerer utroligt meget på, er den, at vi egentlig bare er et resultat af nogle gener, der gerne vil føre os videre. Det lyder lidt uromantisk, men det er det.

Det var ikke så meget tilfældet, mens der var dinosaurer på Jorden, men i kultiden for ca. 330 mio. år siden, hvor meget af det kul, der ligger i undergrunden blev fanget, var iltniveauerne faktisk helt oppe på 30% i atmosfæren. Af samme grund kunne man have insekter, der var lige så store som krager på det tidspunkt, fordi de havde mulighed for at kunne få nok ilt ind i så store kroppe. Vi kunne sagtens overleve i atmosfæren med 30% ilt. Faren ved så høje iltniveauer er, at ting antænder meget let, så der må have været mange skovbrande den gang.

Ja, man har faktisk vist, at en af de ting, der har fulgt med, at vi blev bipede – dvs. gik på to ben – for omkring tre millioner år siden, var, at vi med vores hænder kunne transportere ting. F.eks. at vi som nogle naturfolk i dag kunne bruge strudseæg eller plantehylstre såsom en kalabasser til at transportere vand i. Så vandtransport er foregået længe inden, der kom plastikflasker til.

Vores gener koder for nogle sanseorganer og et nervesystem, der er indrettet på den måde, at nogle specifikke sensoriske indtryk vil udløse det en bestemt nerveaktivitet i hovedet, som så igen udløser det, vi kalder en bestemt motoradfærd. F.eks. bliver både aber og menneskebørn (og mange voksne) bange, når de ser en slange, også selv om de ikke har fået at vide, at en slange er farlig. En lignende instinktiv adfærd ser man, hvis andre kaster op; så får vi selv kvalme og får lyst til at kaste op, fordi det evolutionært har givet mening at reagere som andre i gruppen, hvis man alle har spist noget giftigt.

Nej, og derfor har der også været masser af politiske strømninger igennem tiden, hvor man har sagt, at mennesker forbi den reproduktive alder reelt ikke kan bruges til noget. Men det, der har været menneskets store succes i vores evolutionshistorie er jo, at vi har vores hjerner, hvor vi kan udveksle information og drage nytte af hinandens oplevelser, og en evolutionsbiologs forklaring på, at vi mennesker lever længe er, at der ligger en enorm livserfaring, som man kan give videre, så den gruppe af mennesker og den stamme faktisk har kunnet tage fornuftige beslutninger i forbindelse med tørke, sult og krig. Det vil sige, at vi skal holde lidt fast i livserfaringen, og lytte til nogen, der har levet i firs år, og som måske kan huske hvor forfærdelig krig er, at man kommer over en ekskæreste, og at det nok skal gå alt sammen. Desuden er vi jo meget sociale dyr, hvor der knyttes stærke sociale bånd med kærlighed og sorg. Man kan også konstatere, at det ikke er en ny ting blandt mennesker: at holde gamle mennesker i live og tage sig af dem er faktisk noget, man finder helt tilbage fra vores tidlige forfædre og neandertalerne, hvor man har fundet helt tandløse skeletter, der tydeligvis stammer fra nogen, der ikke kan klare sig selv. Ikke desto mindre så har stammen holdt dem i live og givet dem en flot begravelse.

Det er jo den ultimative respirationsproces, kan man sige. Man bliver puttet ind i en ovn, hvor man bliver varmet op, og så bliver ens krop godt og grundigt oxideret, som en biolog vil kalde det. Det, der ultimativt kommer ud af det, er en masse CO₂ og en masse vand, og så kommer der noget aske ud af det. Asken vil jo så typisk blive begravet i urne, og der vil nogle af grundstofferne ligge, men hovedparten af kroppen ryger faktisk ud som vand og CO₂ i atmosfæren, og så starter det hele forfra ved, at planter bruger vandet og CO₂ til at lave nyt plantemateriale ved hjælp af energi fra solen. Det er jo en meget smuk tanke, at man efter kremering går direkte ind i et kredsløb, der hurtigt fører til en inkorporering af nogle af ens atomer i fotosyntese og dermed til liv igen. Det samme sker ved mikrobiel nedbrydning i jorden efter en begravelse, men det går bare langsommere.

Fossiler, der er blevet fundet de sidste 30 år, og de nye genetiske studier har faktisk kortlagt vores udviklingshistorie i stor detaljegrad.

Det er et utroligt godt spørgsmål, som er svært at svare på, da det dels afhænger af definitionen på bevidsthed (noget som man skændes meget om videnskabeligt) og dels hvordan man tester for det i dyr. Der er dog bred enighed om, at alle menneskeaber har det, og i så fald er bevidsthed mindst 15 mio. år gammel.

Nej, i Universet er mængden af atomer variabel, da tungere atomer dannes fra brint og helium (som blev dannet under big bang for 13 mia. år siden) i stjernerne ved en fusions-proces, og de tungere grundstoffer dannes når store stjerner eksploderer i super novaer. Dog er antallet af atomer på Jorden (som alle på nær radioaktive stoffer er mange mia. år gamle) meget konstant, og kun en meget lille del af de atomer sidder i levende organismer. Der er således altid rigeligt med atomer til at danne liv, men i nogen områder kan dyr, planter og mennesker mangle sporstoffer, som f.eks. jod eller mangan.

Man ved hvor mange kulstofatomer (ca. 10²⁷!), der ca. er i en krop, og man ved også, hvor mange der udskiftes på et år. Dernæst kan man regne ud, hvor mange kulstofatomer der er i kredsløb i naturen, og ved at benytte nogle opblandingsmodeller kan man så regne ud, at der MINDST må være 1 mio. kulstofatomer fra andre nulevende og døde personer i en hvilken som helst anden person.

Ja, vores blodceller og hudceller udskiftes hurtigt og dermed også atomerne i dem, mens f.eks. atomer i vores tænder skiftes meget langsommere.

Det er en af de store uløste spørgsmål i biologien. Aminosyrer og også proteinlignende strukturer kan dannes spontant under de rette omstændigheder, men præcist hvordan det første liv opstod, ved vi ikke endnu, men fordi alt liv på Jorden er i familie med hinanden, så er livet på kloden kun opstået én gang.

Du giver og får hele tiden atomer fra dine omgivelser, men kremering vil alt andet lige give en hurtigere recirkulering.

Ja, det kan man: min 4-årige datter afleverer jo CO₂ og vand og meget andet til omgivelserne, som jeg så hele tiden med en forsinkelse får en lille del af gennem det, jeg spiser, drikker og indånder.

Nej, kremering er en hurtig udgave af den forbrænding, der vil foregå langsomt nede i jorden efter en begravelse.

Nej, vi stopper den ikke, men vi ændrer de selektionsprocesser, der foregår på, hvordan vi udvikler os.

Det er min personlige overbevisning, at mange af de diagnoser, vi har i det moderne samfund, der ofte bliver set som et handicap eller en ulempe, evolutionært har været en fordel under forskellige forhold i vores udviklingshistorie. Det er måske derfor mere vores meget ensrettede samfund end personer, der er ”problemet”.

Nej, Universet er tværtimod så stort, at det statistisk set er meget usandsynligt, at der IKKE er et sted i Universet med livsformer med vores eller bedre intelligens.

Det kan man ikke forudsige: alt liv er under konstant udvikling.

Se gerne mit tidligere svar omkring livserfaring.

Vi er hele tiden som alle andre arter på vej mod at blive en anden art, men det går meget langsomt.

De fleste, der får fertilitetsbehandling, har mig bekendt brug for den hjælp, fordi vi i det moderne samfund får børn 15-20 år senere, end det evolutionært er meningen (og formodentligt på grund af fremmedstoffers påvirkning af sæd og ægkvaliteten), så på den måde ”avler” vi ikke på infertilitet i befolkningen, fordi infertiliteten generelt skyldes for høj alder, når vi prøver at få børn, og ikke i særlig høj grad en manglende genetisk evne til at få børn hos de mennesker, for hvem det er et problem.

Det er et stort spørgsmål, men der er god evidens for, at for rene hjem giver børn med et dårligere immunforsvar.

Fordi det ikke altid er en fordel af være intelligent, fordi det er meget dyrt at holde en stor hjerne kørende. Under mange økologiske omstændigheder er det en fordel at være billig i drift og være god til nogle få ting i den niche, man er i.

Hvis noget, så er der jo ikke i den moderne verden et stort selektionstryk på at kunne noget ekstraordinært fysisk, fordi vi typisk hverken skal fange vores egen mad eller flygte fra rovdyr. I det lys må man tro, at vi måske fysisk har peaket.

Det er et stort og godt spørgsmål, som jeg ikke kan svare kort på, men grundlæggende er det sådan, at det primært er de organismer, hvis celler opfører sig, som de skal, der bedst for ført deres gener videre, og på den måde er der et stærkt selektionspres for, at kroppen lader celler, der ikke fungerer, gennemgå programmeret celledød.

Man kan se i meget tidligere fosterstadier, at lungerne dannes som udposninger på mave-tarm-kanalen.

Ja, det kan man over tid godt tænke sig. Selv indenfor det enkelte menneske eller dyr kan man se, at hjernen over tid ændrer sig afhængigt af, hvordan man bruger sine fingre (og tæer).

Vores tarmsystem passer hverken på en planteæder eller et rovdyr, så vores tarm er tilpasset en plantedomineret diæt med lidt kød.

Det er faktisk lidt omvendt: De første prokaryoter opstod for ca. 3.6 mia. år siden, og eukaryoterne blev dannet ved, at to prokaryoter fusionerede: en repræsentant for bakterier har opslugt en såkaldt arkebakterie for ca. 2 mia. år siden og dannet den første eukaryot. Dvs. alle ikke-bakterielle organismer på Jorden, inkl. mennesker, egentligt er store ansamlinger af fusionerede bakterier.

Den er afhængig af de gener, man har, og hvor meget sollys huden er udsat for.

Vi er ekstremt sociale dyr og er meget afhængige af at høre til i en social gruppe. Det er meget uklædelig med den adfærd, du beskriver, og vi ser det alt for ofte gentage sig i den moderne verden, men der er ikke noget naturgivet ved demokrati eller ordentlig opførsel desværre. Det kan jo evolutionært være en fordel som social gruppe at støtte op om demagoger, fordi det så fører til overtagelse af ressourcer fra andre grupper, som bedre fører gener videre for den gruppe, der bakker op om demagogen. Verden bliver heldigvis mere og mere fredelig på trods af dette.

Tabet af kropsbehåring forklares ofte med en bedre evne til at svede (og dermed løbe langt i varme) og bedre kontrol af parasitter, men det, der kan selektere for mere kropsbehåring, vil ofte være seksuelt selektion.

Rigtigt mange dyr bruger fysisk kropskontakt til at skabe velvære og sociale bånd, og det sker mig bekendt fint selv med meget pels.

Ja, det bedste bud er seksuel selektion, hvor man gerne vil parre sig med dem, man er tiltrukket af.

Udviklingen stopper ikke, da mutationsraten i generne er nogenlunde konstant, men det moderne menneskes levevis fører givetvis til, at selektionsprocessen for gener er under forandring.

En meget vigtig pointe er, at vi ikke stammer fra nogen nulevende abearter: vi har en fælles stamform med chimpanser, der er ca. 6 mio. år gammel.

Det kan man ret præcist estimere ved bl.a. at kigge på, hvor iltet jern er i geologiske lag fra forskellige tidsperioder. De rustrøde klipper, man ser mange steder i Sydeuropa og i USA, er et udtryk for, at der var ilt i atmosfæren på det tidspunkt, hvor de klipper blev dannet.

Kvælstof er en inert gas, der har svært ved at interagere med processer i kroppen, så stort set alt det kvælstof, vi ånder ind, bliver også åndet ud.

Ja, det vil være godt for vores økosystemer, hvis vi kunne ende med færre, sunde og ikke-sultende mennesker på Jorden.

Ilt blev dannet ved den første fotosyntese, og den ilt var gift for liv på dette tidspunkt af livets udvikling. Nogle bakterier udviklede evnen til at hive energi ud af organisk stof (såkaldt aerob respiration). Nogle af disse bakterier blev opslugt af nogle af de første eukaryoter og findes nu i vores celler som mitokondrier, der er cellernes ATP-producerende energifabrikker. Dette samme skete med nogle fotosyntetiserende bakterier, der nu udgør grønkornene i planter. Dette kaldes endosymbiont-teorien, og den er stærkt støttet af, at vores mitokondrier har deres eget DNA.

Nej, alt det frie ilt, der er på Jorden, er dannet ved fotosyntese, så vi er gået fra ingen ilt for 2 mia. år siden til 30% ilt for 350 mio. år siden til ca. 21% i dag. Hvis der er mere fotosyntese, end der er respiration, så får vi mere ilt i atmosfæren, og hvis der er mere respiration end fotosyntese, får vi mindre.

I teorien ja, men det er stadigt uklart, hvor meget af det ”ikke-kodende” DNA, der spiller andre roller for vores krop.

Meget af vores grundlæggende adfærd som menneskeart er styret af delte gener.

Det skyldes dels forskellige gener og tilpasninger til forskellige områder, men faktisk primært at vi mennesker har en hjerne, der er ekstremt god til at se forskel på ansigter, fordi det for vores komplekse sociale interaktioner er ekstremt vigtigt at holde styr på hvem, der er hvem.

Ca. 50%!

Det er en kompleks proces, hvor kroppens celler under fosterudviklingen sender kemiske signaler til hinanden, og så ved hjælp af såkaldte hox-gener differentierer sig til bestemte celletyper.

Det er rester fra virus, der har indsat deres DNA i vores celler over mange mio. år, og som så kopieres med, hver gang vores celler deler sig. Det har ikke noget med vores immunforsvar at gøre.

Ja, man kan godt flytte rundt på placering af kropsdele. Navnlig hos insekter er det relativt nemt at manipulere genetisk, hvor f.eks. et øje dannes. Det betyder dog ikke, at det øje giver en synsoplevelse.

Autoimmune sygdomme som f.eks. sklerose eller gigt opstår, når kroppens immunforsvar pludseligt angriber kroppens egne celler. Det er dårligt forstået, hvorfor det sker. I nogle tilfælde skyldes det genetiske mutationer i bestemte personers arvemateriale, men i andre sammenhænge opstår de uden nogen god forklaring.

Noget tyder på, at bestemte virusinfektioner kan trigge autoimmune sygdomme.

Neandertalere.

De kunne formodentligt ikke kommunikere med samme indhold og informationsmængde.

Det ved vi ikke ret meget om, men langvarig og dyr yngelpleje har været en del af både vores og neandertaleres liv, og dermed nok også en form for monogami.

Jo, etniske europæere har ca. 2% neandertaler-DNA i os

Det kan vi også til dels i dag, og det er et felt i rivende udvikling. Ved en såkaldt CRISPR-teknik kan man gå ind og ændre på vores gener i kroppen – der er håb om, at det kan helbrede meget alvorlige sygdomme, men på sigt kan det som alt andet også misbruges til at gøre dem, der har råd og lyst, klogere, stærkere og smukkere.

Det er en stor gåde, hvordan de første Australiere krydsede det mere end 100 km brede Torresstræde – de må have kunnet sejle for +50.000 år siden!

De er meget dårligt kendt, da man ikke har fundet ret mange skeletdele fra de mennesker.

Ja, primært, men der er også sket en artdannelse uden for Afrika efterfølgende.

Ja, det vil være meget usandsynligt, at vi ikke har fundet dem på nuværende tidspunkt.

Nej, pygmæer er homo sapiens, altså moderne mennesker som alle os andre, mens hobitten var en anden art.

For ca. 100.000 år siden og man mener, at vi var nede på nogle få 1.000 individer.

Nej, vi er som art ikke indavlede, men nogle ø-samfund eller religiøse samfund er ganske indavlede pga. lav genetisk udveksling med folk udefra.

Generelt er vi mennesker som dværgchimpanserne gode til løse sociale konflikter fredeligt med den nære sociale gruppe. Forskellen evolutionært er måske, at dværgchimpanser er planteædere i regnskoven, hvor der aldrig er mangel på mad. Mennesker vil som delvist kødædere i mange forskellige områder hurtigere komme til at konkurrere om ressourcer, og det fører måske nemmere til voldelige konflikter.

De har ca. 1/3 af det antal mennesker har, mens hvaler og elefanter har ca. 10 gange så mange som mennesker. Det er dog ikke kun antallet af nerveceller, men også hvordan de er forbundet, der forklarer vores succes. Særligt er evnen til at udveksle information via sprog vores helt store force.

Ja, deres kapillærer er netop større så der er plads til større røde blodceller med cellekerne og mange organeller.

Hjernen bliver ikke udskiftet, idet nerveforbindelserne opretholdes, men det gør rigtigt mange af de atomer, vi har i den.

Ja, alt andet lige så er der en sammenhæng mellem ”intelligens” og antallet af nerver og deres forbindelser i forskellige dyrearter, men det er mere kompliceret end som så. Det er navnlig antallet af cellelag og deres forbindelser i hjernebarken, der af afgørende for ”intelligens”.

Det er ikke, fordi vores atomer bliver ældre, men fordi vores celler, som er dannet af atomerne, bliver dårligere og dårligere til at dele sig, og dermed reparere kroppen.

Nu er de primært en kilde til tand og hovedpine, men evolutionært er de formodentligt en rest fra en tid, hvor vi skulle tygge maden mere: dvs. inden vi begyndte at lade varme via bål varetage en del af fordøjelsesprocessen for os.

Nej.

Nej, vores gener er alt for forskellige.

Ja, det er den såkaldte panspermi-teori, som jeg også berører i et tidligere spørgsmål.

Hukommelsen baseres på synapser mellem mange nerveceller, og både de og de atomer, der indgår i de enkelte nerveceller, kan godt udskiftes og stadigt opretholde samme neurale netværk.

Jo, det har de udviklet uafhængigt af pattedyr.

Vores nerveceller kræver en helt særlig koncentration af salt både indenfor og udenfor cellerne, for at nerveimpulser kan dannes.

Det er et godt spørgsmål, som der ikke findes et klart svar på, men det skyldes nok, at vores pattedyrs-formødre og fædre var meget små og havde bedre mulighed for at overleve på få ressourcer.

Det er et af de helt store spørgsmål i biologien, som vi stadigt ikke har klare svar på.

Størrelsen har sikkert spillet en rolle.

Fossiler er netop, som du siger, i daglig tale normalt defineret som sten eller sedimentaftryk af døde organismer i geologiske lag, hvor der ikke er organisk materiale tilbage. Kul og olien nede i jorden er også rester af liv i form af planter og dyr, men hvor det består af organisk materiale, og det er faktisk også fossiler.

Fossiler kommer af det latinske ”fossilis” = ”opnået ved udgravning”, så det gælder i princippet alle rester eller aftryk af liv udgravet af jorden eller klipper, og i den forstand ER der tale om fossile brændstoffer, selvom om det ikke er den måde vi normalt tænker fossiler på som f.eks. et forstenet søpindsvin.

Nej, det er ikke nødvendigt, og vi slæber rundt på mere end 3 mia. års virus-DNA-affald i hver eneste celle. Det er for nuværende ikke muligt at fjerne, og det er også uklart om noget af det faktisk bruges af kroppen.

Ja, men ikke alle hvaler. Vi ved f.eks., at grindehvaler har større hjerner og med flere forbindelser end mennesker, men vi ved ikke, hvad det betyder.

Det er lidt en new age myte, at vi ikke bruger hele vores hjerne. Hjernen er meget dyr for kroppen (ca. 20% af vores mad bruges på hjernen), og den er i fuldt brug hele tiden med at holde kroppen kørende. Det lægger vi ikke mærke til, fordi det er langt mindre end 1% af det, hjernen beskæftiger med, vi kan være bevidste om.

Det var en pæn og venlig tanke, og det er ikke lysten, men tiden der mangler.

Leveren overtager noget af den funktion.

Ja, det, vi oplever, er en meget simpel illusion af den virkelige verden, men som regel er den illusion god nok, til at vi klarer os.

Nej, med sikkerhed ikke, og det er meget spændende.

LUCA er den tidligste bakterie, der gennem mutationer og selektion har givet ophav til alt liv på Jorden i dag, og den organisme er mindst 3,6 mia. år gammel.

Der er mere end 1.400 arter af flagermus, og de er bestemt alle lige så meget forskellige arter, som et menneske og en chimpanse er forskellige arter. Det, at der er mange arter af flagermus, betyder ikke, at de enkelte arter ikke kan være truede: det vil være det samme som at sige, at chimpanser ikke er truede, fordi der er mange mennesker på Jorden som deres nærmeste slægtning. Flagermus lider under meget færre insekter, fordi vi har så lidt reel vild natur tilbage, og fordi der bruges mange insekticider i landbruget.

Nej, det har jeg ikke 😊 undskyld.

Der er overvældende evidens for, at biologisk køn spiller en stor rolle for vores adfærd og fysiologi. Det betyder på ingen måde, at man ikke skal anerkende og respektere, at nogen føler sig som et andet køn end det deres genom tilsiger, men det er min klare overbevisning, at det både er naivt og uproduktivt ikke at abonnere på tanken om biologiske kønsforskelle hos både mennesker og dyr.

Nej, det er det ikke, men vi kan gøre det meget bedre, end vi gør det i dag. Jeg mener, at vi med den rette politiske vilje bør og kan sætte 30% af land og vandarealet af til vild natur, og det betyder, at vi skal spise mindre kød og være klar til at betale landmænd noget mere for bedre fødevarer produceret på en mere bæredygtig måde.

Jo, og det samme kan siges for alle arter. Der er med meget stor sandsynlighed ikke mennesker på Jorden om 1 mio. år eller meget, meget kortere, hvis vi ikke ændrer adfærd.

Ja, og vores ekstravagante ressourceforbrug. De rigeste 5% på Jorden (som bl.a. tæller os danskere) bruger flere ressourcer end de fattigste 50%.