Regeringer:

1. Invester massivt i sol, vind og vand
2. Afvikl kul, olie og gas
3. Samarbejde, samarbejde, samarbejde

Privatpersoner:

1. Gør klar til at bruge el til ALT
2. Reducer dit ressourceforbrug – brug og smid væk er et no-go
3. Tænk grøn omstilling fuldt og helt – udsigt kommer efter vindmøller

Se svar på spørgsmål 1

Se svar på spørgsmål 1

Se svar på spørgsmål 1

Se svar på spørgsmål 1

Se svar på spørgsmål 1

Vi skal nøje pleje disse værdier og udvælge, hvor vi vil satse mest på at bevare naturen.

Nej – det er, at vi ikke vil dele vores velstand med andre, så vi kan fastholde vores overforbrug.

Ja – klima (i en bred forstand) er en del af løsningen på alle udfordringer i vort samfund.

Jeg er bevidst om mine valgs klimaaftryk – jeg kan fx ikke udføre mit arbejde uden at jeg for tid til anden – og somme tider endda ret ofte – må flyve. Jeg forsøger at dele så meget af min viden med så mange som muligt. Det kræver, at jeg er internationalt kendt og anerkendt.

Mennesker! Jo rigere, jo større synder.

Det ville være, at vi holdt op med at diskutere om, der skulle stå vindmøller i vores baghaver. Det ville være, at vi tog os sammen og sagde: ”Pyt. Det er vigtigere, at vi har vind, sol og vand, end at vi har udsigt.”

Se svar på spørgsmål 12

Man laver den nødvendige lovgivning, som vil sikre, at der investeres i det rigtige og at vi skrotter det ubrugelige

Leve op til sin egen klimalov i alle sine fremtidige reformer – starte med at skrotte infrastrukturreformen, som ikke er nær klimaneutral.

Men de flytter alligevel politikken i de fleste vestlige lande – gang på gang!

Ja – beslutningerne fra den seneste COP skal implementeres – det betyder penge op ad lommen.

Det er der nogen, som forestiller sig – jeg tvivler på, at man vil overkomme at gøre dette på så stor en skala, at det betyder noget.

Golfstrømmen er et lidt komplekst system at beskrive, men jeg skal prøve at gøre det kort. Vi har evidens for, at i den sidste istid, lå der is næsten helt ned til Den Iberiske Halvø. Det vil sige, at hele Nordatlanten var dækket af is i store perioder, og der var ikke nogen Golfstrøm. Der var simpelthen ikke noget vand, der blev transporteret fra den vestlige side af Atlanterhavet og over til den østlige. Det er det, som Golfstrømmen i dag gør. Den bringer altså varmere vand til os, end vores nordlige beliggenhed ellers ville tilskrive os.

Samtidig så kommer vandet tilbage fra dybet i Arktis, og der har man set, at Golfstrømmen som sådan ikke har ændret sig. Men man har set, at den tilførsel, der sker, ved at det kolde vand og det ferske vand, der kommer tilbage fra Arktis har været reduceret. Man taler om, at det kan være en del af det menneskeskabte drivhuseffekt.

Det er også en naturlig variation og meget tyder på, at i periodevis har den termohaline cirkulation været reduceret. Der er ikke noget, der tyder på, i nogen studier overhovedet, at man kan slukke Golfstrømmen ned og den termohaline cirkulation ned, som i givet fald ville gøre, at vi ville opleve filmen ”The Day After Tomorrow” over night, og at vi ville få meget koldere vejr. Det scenarie er så godt som udelukket, fordi vi ikke vil kunne se det her kollaps af Golfstrømmen. Det skal vi simpelthen tilføre alt for meget ferskvand til.

Alt er vildt overdrevet – men det er et fint drama og de beskrevne sammenhænge er realistiske om end som sagt overdrevne

Se svar på spørgsmål 19

Se svar på spørgsmål 19

Se svar på spørgsmål 19

Se svar på spørgsmål 19

Se svar på spørgsmål 19

Se svar på spørgsmål 19

Se svar på spørgsmål 19

Se svar på spørgsmål 19

Der er mange små detaljer, der bidrager til vandstandsændringer – både stigninger og reduktioner. Den største effekt fra Grønland og Antarktis er massen af is, der ender i havet.

Ja – opvarmning udvider vand. For tiden udgør denne effekt 30-40% af den globale vandstandsstigning

Se svar på spørgsmål 30

JO – det er ikke altid gennemtænkt i forhold til højre vandstand i fremtiden

Lavereliggende kystområder og bagvedliggende lavtliggende landområder

Det var jeg lidt inde på, men processen, der skal til, ville være, at vi skulle slippe den sovende drage eller det sovende uhyre løs på Antarktis. Og det var formentligt det, der skete. Den anden ting som formentligt ikke er sat i værk endnu er, at det kan være en proces, der tager forholdsvist lang tid. Vi ved ikke, hvor hurtigt det går. Så vi har ikke et øjebliksbillede fra sidste mellemistid, som repræsenterer et årti. Det er typisk noget, der repræsenterer et århundrede eller måske et årtusinde. Det vil sige, at en vandstand, som repræsenterer et årtusinde kan godt være forekommet af, at det pludseligt skete ret hurtigt, men hvornår det skete inde i årtusindet ved vi ikke. Det er derfor, at tilgangen i rapporten denne gang er, at italesætte de her vandstandsstigninger, hvor pilen pegede opad, og der stod faktisk, at 15 meters vandstandsstigning er det, som man kan risikere, at det bliver.

I det store billede ja. Vi får dog hele tiden tilført små stykker is-rester fra kometer mm fra verdensrummet, de fordamper i atmosfæren og indgår efterfølgende i vandets kredsløb. Men der er tale om forsvindende små mængder

Jo, hvis der er næringsstoffer nok. Men der er ikke tilstrækkeligt med næring til, at det batter i det store regnskab

Se svar på spørgsmål 36

Der laves fortsat sådanne eksperimenter – men ikke på en skala der betyder noget i forhold til den globale mængde CO2

Hvis vi fjerner CO2 helt vil alle planter ophører med at fungere – CO2 er nødvendig for fotosyntesen

Det kan måles, men det er desværre forsvindende lidt CO2, der er optaget den vej

Det hele gange 10 og så må vi finde nogen vandkander frem og nogen, der gider at vande

Ja – det er medvirkende til at CO2 koncentrationerne stiger – har en stor betydning

Se svar på spørgsmål 42

Ja – det viser satellitmålinger tydeligt

Der er to effekter, som spiller ind. Forskellen mellem land og hav er, at når havet varmes op, så bliver, der rørt rundt i det, sådan at en stor del af varmen bliver bragt ned fra overfladen. Dertil kommer, at den samme energi, som man tilfører et gram luft, varmer luft mere op end vand. Det har noget med varmefylde at gøre. Så der skal mere energi til at varme et gram vand op. Det betyder, at temperaturen ikke stiger ligeså meget over hav, som den gør over land.

Omvendt så spiller der en feedback effekt ind i Arktis. Altså når vi smelter isen, så er det om sommeren ikke længere sådan, at sollyset reflekteres fra den hvide overflade. Det bliver i stedet absorberet af havoverfladen. Det er det ene element der er med i det.

Det andet element er, at når isen trækker sig tilbage, så er der især om vinteren kæmpe forskel på, om der er åbent vand eller en is overflade. Der er ca. 40 graders forskel.

Energien kommer fra den øgede drivhuseffekt. Så det er en energi, der eller ville være sendt ud i verdensrummet, som vi nu ophober i de forskellige klimakomponenter.

Pga. at der her er en meget større andel af land end på den sydlige halvkugle. Havet varmes mindre op per tilført kilojoule end land.

Se svar på spørgsmål 45 og 47

Se svar på spørgsmål 45 og 47

Se svar på spørgsmål 45 og 47

Se svar på spørgsmål 45 og 47

Solen udvider sig på en enorm lang tidsskala, og det ville i øvrigt være ligegyldigt, hvis det bare var fordi Solen udvidede sig. Det vil kun spille en rolle, hvis temperaturen på overfladen var højere i det omfang, at den stråling, der kom til Jorden, øgedes. Og det gør den ikke. Vi ser ikke nogen strålingsændring på Solen i så lang tid, som vi har kunne måle den. Vi har nogle indikationer af, hvordan det har varieret længere tilbage, og der er også indikationer af, hvordan det har varieret på mange millioner af års tidsskala, fordi vi kender til, hvordan andre stjerner, som er magen til Solen, ser ud, og hvordan deres stråling er. Men på de tidsskalaer, der har været menneskeliv - sågar helt på skalaen af, hvor der har været liv - så har Solens udstråling været ændret sig meget lidt.

Se svar på spørgsmål 52

Man har målinger, der peger på at forskellige forandringer i Solens udstråling påvirker Jorden. Men for at klimaet skal kunne ændres, kræver det jo, at det er systematiske ændringer over tid. Her er der intet, der peger på, at de forandringer på Solen, som vi kender til fra de sidste hundrede år har andet en cykliske effekter på Jordens klima – typisk er disse samtidig af meget lille amplitude, som jeg også påpegede i mit foredrag

Jordens position i forhold Milanković cyklerne er for tiden cirka midt imellem to istider. Men man kan dog sige, at jordbanen i forhold til en kommende istid peger på, at den faktisk kunne blive en ganske ubetydelig én af slagsen. Det skyldes, at indstrålingen til Jorden ikke vil blive helt så reduceret, som tilfældet var under sidste istid. Uanset dette, vil en ny istid ikke tage sin begyndelse før om mindst 8000 år.

Netop nu er hældningen 23,5 grader. Dette er midt imellem de to yderpunkter, som er hhv. 22,5 og 24,5 grader. Det er altså en ganske lille effekt, som især spiller en rolle i sammenhæng med de to andre baneparametre

Hvordan klimaet ændrer sig over 100 mio. år er spændende, men har intet at gøre med, hvordan mennesker påvirker klimasystemet.

Dette er en fantast værk. Henrik forstår ikke, hvordan atmosfæren virker. Der er to vigtige forudsætninger, der skal være opfyldt for, at man kan påvirke skydannelse. Den ene er, at der skal være nogle mikropartikler, som vanddamp kan kondensere på, den anden er at luften skal være mættet med vanddamp. Dette sidste har Henrik fuldt og helt overset i sine forsøg på at gøre denne spekulation i, hvad der forårsager klimaforandringerne til et anerkendt bidrag i forskningen.

Ja og de afvises, som spekulationer, for observationerne passer ikke med det, som forventes

Ingen

Nogen har hævdet, at variationer i Jordens magnetfelt bidrager til den nuværende globale opvarmning og kan forårsage katastrofale klimaændringer. Videnskaben understøtter dog ikke dette argument, da hverken målinger eller klimarekonstruktioner underbygger dette. Her findes en glimrende opsummering på denne viden:

https://climate.nasa.gov/ask-nasa-climate/3104/flip-flop-why-variations-in-earths-magnetic-field-arent-causing-todays-climate-change/

Se spm. 61

Megavulkaner kan gøre jorden meget køligere igennem nogle år. Men de kan ikke hjælpe medmindre der kommer en ny hvert 5. år

Effekten aftog til nul efter blot 2 år

Hele den globale opvarmning siden 1850 – eller 1,1 grader – skyldes menneskelig aktivitet, heraf udgør CO2 omkring 60%

Ja – første gang af Tyndall og Foote.

Man kan sige, at forholdet mellem den energi, vi overfører til atmosfæren, når vi brænder olie, kul og gas af, svarer til mindre end 1 promille af den effekt, som den øgede drivhuseffekt er for hver gang, vi brænder det her af. Så man kan sige, at det er forsvindende lidt.

Se spm. 67

Dette er ikke velegnet til et kort svar

Tropiske orkaner bliver kraftigere under global opvarmning – vores egne stormsystemer er mere komplekse i forhold til påvirkningen. Det handler både om lavtryksbaner og om styrken af vinden i stormsystemerne.

CH4 – metan er en meget stærk drivhusgas, da effekten er stor ved koncentrationer i atmosfæren, som er 1000 gange mindre end CO2.

Nej – men H kan gå i forbindelse med andre molekyler og derigennem påvirke indholdet af bl.a. CH4 – metan i atmosfæren. Men dette er ikke nogen stor effekt

Køer og andre klovdyr udleder primært CH4 – metan. Det er ikke pga. CO2, at de opgøres som en stor udleder. Verdens samlede produktion af kvæg, får og geder udgør en væsentlig del af de samlede udledninger af metan

Dette ændrer sig kun langsomt over tid. Man kan se, at tallet går op over et år. Men der er store dag til dag udsving – se her: https://keelingcurve.ucsd.edu/

Ja – det er der i de seneste modeller, som har kulstofkredsløbet med. Om de regner godt nok på dette, er stadig svært at vurdere.

Se spm. 75.

Vi ved, at jorden ikke oplevede store udslip af metan, da vi sidst (for ca. 130.000 år siden) havde et klima, som var omkring to grader varmere end før industrialiseringen. Stiger temperaturen med mere end 2 grader, bevæger vi os ind i et ukendt klima. I så fald kan metan fra permafrost måske bidrage til yderligere opvarmning. Men selvom permafrosten i overfladen tør i dag, betyder det ikke, at det vil ske længere nede og det vil i al fald gå langsomt. Lidt ligesom vi ikke kan smelte Grønlands indlandsis væk på kort tid.

Ja – i princippet

Man kan fx udelade disse data i sin analyse og derved komme frem til, i hvilken grad dette spiller nogen rolle overhovedet.

De største udeståender findes inden for skyfysik. Primært skyldes dette, at der foregår en masse processer på ganske lille skala, som man ikke kan regne direkte på. Med dagens modulsystemer, som kan regne på en skala af 2x2 km, kan man faktisk overkomme nogle af disse problemer. Det bliver spændende at se, hvad dette gør ved vores muligheder for at regne på klimaet, når computerne i løbet af de næste 5-10 bliver hurtige nok til at lave lange klimaberegninger med disse modeller.

Der regnes med 8 eller 16 betydende cifre i en række af beregningerne

Stratosfæren er med i mange af de mest avancerede klimamodeller.

Nej – ideen er, at blækket virker i det synlige lys på samme måde som CO2 fungerer i det infrarøde. Altså forhindre lyset i at trænge igennem og jo mere blæk eller CO2, desto vanskeligere for lyset at trænge igennem

Der findes temperaturmålinger på samtlige kontinenter (undtagen Antarktis), der går tilbage til ca. 1850. Usikkerheden på estimatet af den globale temperatur er større før ca. 1880, hvor dækningen med målinger begyndte at være mere jævn kloden rundt

Før ca. 1850, må man benytte sig af rekonstruktioner. Her spiller iskerner og søsedimenter samt træringe en vigtig rolle.

Et vigtigt svar er, at da Bjørn Lomborg begyndte at agere og komme med sine udtalelser og sin måde at se på klimaudfordringerne, der blev det videnskabelige samfund nødt til at tage sig sammen og blive bedre til at være præcise i sin retorik. Og det mener jeg, at vi er blevet. Vi er blevet ret skarpere, og vi er gået tættere på at kunne levere nogle svar, som ikke lader tvivl tilbage. Og det har været meget vigtigt, hvis man skal vende hans ageren til at være noget positivt.

Se svar på spørgsmål 86.

I perioder har niveauet været mange gange højere end i dag (måske over 20 gange så højt for flere hundrede millioner år siden). Det har ikke været meget under istidsniveauet i al den tid, der har været planter. Hvis CO2 kom nær nul, ville alle planter uddø.

Nej – vi har ikke haft nogen skift, som så farlige ud, for den globale temperatur. Se fx her:

https://earthobservatory.nasa.gov/features/GlobalWarming/page3.php

De store udsving er imellem istider og mellemistider (vi er i en sådan nu). Der har ikke været store udsving under selv mellemistiderne, mens istidernes klima godt kunne svinge en del. Årsagerne er godt forstået. Det vil kræve endnu et langt oplæg at give detaljerne. Men de findes.

Se svar på spørgsmål 89

Det var især en varme på den nordlige halvkugle. Især i Arktis har dette kunne mærkes. Det skyldes de selvsamme forstærkende mekanismer, som gør, at vi i dag ser Arktis varme op meget hurtigere end resten af verden

Jordens undergang er ikke en del af klimaforandringerne. Men der vil ved en global opvarmning på mere end 3 grader være stor sandsynlighed for, at vi vil opleve store havvandsstigninger i de kommende århundreder – med op til 15 meter

Vi skal ikke flytte lige foreløbig. Men hvis vi ikke investerer i klimasikring, vil vi opleve uvejr med stadigt stigende materielle skader.

Se svar til spørgsmål 92

Ja – i princippet.

Ja – vi kan godt klare det – men vi skal gøre noget nu og vi skal arbejde på at trække CO2 ud af atmosfæren over resten af århundredet

Ja – men der skal investeres kraftigt i teknikkerne

Hvis klimaet ikke skal ændre sig for hurtigt, skal niveauet ikke være højere end nu faktisk

Det vil tage mange århundreder, da CO2 har en levetid på hundrede år, forstået sådan at naturlige processer vil bidrage til at reducere CO2 mængderne langsomt, og vi vil først være på et førindustrielt niveau om mange hundrede år

Se svar på spørgsmål 99.

Det vil svare til niveauet omkring år 1800. I dag er niveauet af CO2 mere end 40% højere end det.

Disse cyklusser er foregået over skalaer på 40-100.000 år. Problemet for os er, at vi lige nu ændrer jordens klima i løbet af blot 100 år lige så meget, som ved udgangen af en istid. Det er ikke størrelsen på ændringen, der driller - det er hastigheden. Naturen kan ikke følge med, det kan menneskelige systemer heller ikke

Ja – men det kræver jo, at vi alle vil være med, og vi kommer også til at betale en pris

Ozonlaget er en succeshistorie i den forstand, at man lykkedes med en aftale. Der kom en protokol, som tog hul på at forbyde de stoffer, som nedbrød ozonlaget. Og det lykkedes. Verden har implementeret det, og vi ser ikke længere udslip i nævneværdig grad af de stoffer, TFC-gasser, som nedbrød ozonlaget.

Det tager meget lang tid for ozonlaget at komme sig, og derfor er det ikke kommet sig endnu. En af grundene til, at det er svært, er at samtidig med, at drivhuseffekten varmer den nedre del af atmosfæren op, så køler den stratosfæren ned. Og det er lidt det samme som det ozonlagets nedbrydelse gjorde. Så man kan sige, at global opvarmning er dårligt nyt for ozonlaget, men overordnet set, så er ozonlaget ved at komme sig.

Vi holder øje med Thwaites, fordi den er en god indikator for, hvordan de Antarktiske gletsjere opfører sig – om det sker over de næste fem år er et stort spørgsmål

Dette udgør forsvindende lidt af den samlede energi – men lokalt kan det spille en rolle

Dette er helt klart en udfordring.

Ja – men det kan ikke stå alene – grøn omstilling er det vigtigste

Ja – vi kan bruge varme fra undergrunden og fra havene

Dette er delvist tilfældet i dag. Men ved en fuldstændig grøn omstilling er det ikke længere tilfældet

Isoleret set spiller det ikke nogen stor rolle. Men det vil jo betyde, at man sender et signal om, at vi ikke vil en grøn omstilling – det går ikke

Indirekte gennem ændringer i råstofforsyninger – det kan omvendt fremskynde den grønne omstilling

Se svar til spørgsmål 111 og 112.

Se svar til spørgsmål 111 og 112.

Se svar til spørgsmål 111 og 112.

Se svar til spørgsmål 111 og 112.

Det er ikke meget selv en atombombe bidrager med. Det er stadig vores energiproduktion til civile formål, der betyder mest udslip af drivhusgasser. Men store militære styrker, som både USA, Rusland og Kina råder over, har et meget stort forbrug af fossile brændsler – mange gang større end Danmarks forbrug

Der var en række mellemstore vulkaner i 20’erne, 30’erne, som spillede ind. Dertil kommer, at ikke mindst målinger fra havdækkede arealer foregik anderledes i årtierne før og under krigen. Dette kan forklare det meste af det vi ser.

Reelt set ingen

Se svar på spg. 119.

Der var et dyk i CO2 udledningerne på 10% i 2020. Det ses ikke i koncentrationerne i atmosfæren, hvilket udgør klimapåvirkningen.

Se spm. 121.

Disse kriser kan alle vise sig at være medvirkende til, at vi skal speede processen med den grønne omstilling op. Men verden kan jo også blive mere fragmenteret, så samarbejdet bliver mindre. Jeg har ikke et entydigt svar.

Svaret er jo, og det gør vi. Og det var den arbejdsgruppe, jeg ikke talte så meget om. Det er den, der er på vej til april. Men der er også nogle elementer, der er med i arbejdsgruppe 2, som handler om sårbarheder rundt omkring i verden. Sårbarhed handler ikke kun om, at vi ikke kan tåle klimaforandringer. Det handler jo meget om, at dét, vi er parate til at omstille os i Danmark, er noget andet end hvis man bor i fx Nigeria. Og der er der forskningsmæssigt bidrag fra de faggrupper, som er nævnt her, og det bliver endnu mere i arbejdsgruppe 3.

Det gør man igennem at vurdere de forskningsresultater, der ligger til grund for at kunne sige noget. Hvis viden er robust nok og betydningen er stor for samfundet, så kommer vurderingerne frem i lyset

Pas – det scenario med de højeste udslip er dog det mest urealistiske – vi er ikke længere på det spor

At få verden til at lytte og indgå Parisaftalen

Det er stadig små mængder set i forhold til betydningen af CO2 ændringerne. Men vanddamp regulerer sig selv hurtigt, da det indgår i et kredsløb, hvor vand bl.a. regnes ud af skyerne. Er der mere vand i luften, kan der regnes mere ud.

Til at rekonstruere klimaet bagud i tid.