Nej, det går desværre ikke. Airconditionanlæg flytter kun varme fra et sted til et andet – og så bruger de energi, som ofte er forbundet med fossile brændsler og yderligere global opvarmning.

Nej, der findes historiske klimaforandringer, som ikke skyldes forandringer i drivhuseffekten. De skyldes i stedet f.eks. ændringer i solindstrålingen eller vulkanudbrud, som sender partikler højt op i atmosfæren, hvor de blokerer for Solens lys. Men ændringer i drivhuseffekten har spillet en rolle i de største og mest langvarige klimaforandringer.

Der er heldigvis mange arter, som før har overlevet klimaforandringer, inkl. f.eks. dinosaurerne som dominerede Jorden i flere hundrede millioner af år. Man kan også sige, at mennesker jo allerede har overlevet store klimaforandring, f.eks. under de seneste istider.

Den ”værste” drivhusgas er faktisk vanddamp, idet den står for den største drivhuseffekt. Men vanddamp kan vi svært kontrollere, da det meste skabes naturligt over oceanerne. Metan og lattergas har større drivhuseffekt per molekyle, men der er færre af dem end CO₂. CO₂ er den drivhusgas som mennesker udleder mest af, og CO₂ står for den største del af den menneskeskabte stigning i drivhuseffekt. CO₂ er umiddelbart også den drivhusgas, der er nemmest at fjerne.

Jo, i hvert fald indirekte. Menneskeskabt global opvarmning kan forårsage ændringer i havcirkulationen.

Det er ikke helt nemt, men igennem de sidste årtier har forskere lært at kende forskel på naturlige og menneskeskabte variationer, bl.a. vha. klimamodeller og kunstig intelligens. Menneskets indflydelse på temperatur og drivhuseffekt ses primært som en stigende temperatur, som følger stigningen i atmosfærens CO₂-indhold.

Drivhusgasser absorberer primært infrarød stråling, og derfor er det denne del af Jordens udstråling, som forårsager, at Jorden bliver varmere.

Metan kommer især fra køer og andre husdyr, og lattergas kommer især fra gødning på markerne. Så her spiller landbruget virkelig en stor rolle i at sænke de 2 typer af drivhusgasser.

Det er primært, fordi Solens stråling varmer Jorden op, også uden drivhusgasser.

Forskere mener, at Jordens atmosfære allerede tidligt indeholdt metan og CO₂, og dermed også en drivhuseffekt. Faktisk antages det, at drivhuseffekten var større i Jordens barndom, hvor Solens stråling var svagere end i dag. Livet på Jorden startede for næsten 4 milliarder år siden som mikroorganismer, men først for ca. 500 millioner af år siden dukkede der planter og liv op på kontinenterne.

Hvis man gør Jordens overflade mørkere (som f.eks. solceller) vil det bidrage til yderligere opvarmning af Jorden. Om det er en fordel eller ej at opsætte solceller, kommer dog an på flere ting, som f.eks. hvor meget fossilt energi solcellerne fortrænger. Men det er en god ide, at opsætte solceller på flader som i forvejen er mørke.

Ja, der frigives både CO₂ og metan, når isen smelter og fritlægger land, som har været under is. Så der er selvforstærkende effekter. Det er kompliceret, fordi landområderne også begynder at optage CO₂ igen. Men balancen er vist, at der i første omgang frigives flere drivhusgasser, når isen smelter end der optages.

Det estimeres, at Venus’ overfladetemperatur ville være omkring -40 grader C uden drivhuseffekt. Men det skyldes også, at Venus har tæt skydække, som reflekterer meget af Solens indstråling.

Ja, det gjorde man faktisk. Under covid-19-nedlukningerne så vi et fald i den globale udledning af CO₂, og det giver jo faktisk håb om, at vi kan sænke CO₂-udledningerne. Forhåbentlig kan vi også gøre det på andre måder end ved at lukke vores samfund ned.

Hej Norbert. Hvis du mener de sten, som kan laves af CO₂, ja, så vil det gøre en forskel, hvis vil laver rigtig mange. Men det kræver flere milliarder af tons sten, før det kan mærkes på klimaet – så det bliver en stor opgave, som mange skal hjælpe til med.

Det er svært at vurdere. Men krige forhindrer eller forsinker helt sikkert verdenssamfundets indsats mod global opvarmning.

Drivhuseffekten er ikke helt lineær, så det er ikke helt simpelt at opskalere effekten af CO₂-indhold – især ikke når det er fra 0.04% til 96%.

Selv tak! Efter 2. verdenskrig accelererer industrialiseringen voldsomt på globalt plan, og især forbruget af olie vokser hurtigt. I 1960erne starter man olieudvinding i stor skala, bl.a. i Nordsøen, i Mellemøsten, i Rusland og Nordamerika.

På den lange bane er der en form for balance. Det er et problem, hvis vi kun fokuserer på at nedbringe udledningerne af én drivhusgas. Vi skal nedbringe udledningerne af alle drivhusgasserne, så vi skal også nedbringe udledningen af metan og lattergas. Spørgsmålet er, om vi skal fange dem alle 3 og fjerne dem fra atmosfæren, eller om vi kun skal fokusere på at fjerne CO₂ fra atmosfæren. Udledningerne skal i hvert fald ned for dem alle sammen.

Om et meteornedslag gør en forskel på klimaet, afhænger af størrelsen. Et større meteornedslag vil slynge støv højt op at atmosfæren, hvor det vil blokere for Solens lys i nogle år og gøre klimaet koldere. Men et stort meteornedslag vil nok først og fremmest gøre en stor forskel for dem, der lever tæt på nedslaget.

Nej, de flotte nordlys, vi ser for tiden, skyldes Solens aktivitet og ikke global opvarmning.

Fracking er en metode til at udvinde olie og gas fra tætte lerlag. Når man udvinder olie og gas og brænder det af for at danne energi, bidrager man direkte til CO₂-udledninger og global opvarmning.

I princippet ja, men det vil kræve, at vi fjerner enorme mængder CO₂ fra atmosfæren hvert år (~40 gigaton). Det er vi slet ikke i nærheden af at have teknologi og kapacitet til. Men lidt mindre kan også gøre det. Det vigtigste er, at vi får nedbragt emissionerne og kommer i gang med at sende CO₂ fra atmosfæren tilbage til Jordens indre.

God ide – det vil være langt nemmere og billigere at passe godt på vores Jord end at gøre Mars beboelig.

Gashydrater fjerner også CO₂ fra atmosfæren, ligesom karbonatmineraler gør det. Og i oceanerne ligger store mængder hydrater. Hydraterne er dog ikke så stabile som karbonatmineraler, og hvis oceanernes temperatur stiger, risikerer vi at hydraterne bliver ustabile og sender CO₂ og metan til atmosfæren.

Det er et godt spørgsmål, som ikke er helt enkelt at svare på, for der er flere forskellige processer i gang, når permafrost tør. Men når metan frigives, fører det til global opvarmning – spørgsmålet er, hvor meget metanudslippet kompenseres af CO₂-optag i den optøede jord. Her er forskerne endnu ikke helt enige.

Ikke nogen af betydning. Krig og ufred er et selvstændigt problem, som desværre rammer mange mennesker og lande, men drivhuseffekten påvirkes primært af forbrug af olie, kul og gas.

De fleste estimater siger omkring 1.000 ppm, altså over dobbelt så meget CO₂ i atmosfæren som nu. Men jeg håber, at du er for pessimistisk, og at vi formår at stoppe inden da (selvom jeg indrømmer, at der endnu ikke er meget, som tyder på det).

Det er bl.a. fordi farven af oceanerne i Arktis bliver mørkere, når havisen smelter. Det betyder, at mere af Solens energi absorberes og opvarmer vandet.

Nej, man er ikke blind for den faktor. Befolkningstilvækst er en vigtig parameter i klimafremskrivninger.

Før mennesket begyndte at udlede drivhusgasser, var atmosfærens koncentration på lige under 300 ppm, hvilket vil sige 0,028 %. Vi har øget koncentration med cirka 50 %, og det er meget realistisk, at vi kommer over 500 ppm, inden vi får vendt udledningen. Så den mængde af CO₂, vi putter op i atmosfæren, vil formodentlig fordoble mængden af CO₂, der i forvejen var i atmosfæren.

Det er svært at fastlægge, hvor lang tid den globale opvarmning tog ved overgangen mellem perm og trias, fordi det er så længe siden. Men geologer vurderer, at det tog flere tusinde år. Opvarmningen var formodentlig langsommere, end den vi er vidne til i dag.

Jeg tror desværre ikke, at jeg forstår spørgsmålet.

Det håber jeg ikke, men klimaforandringerne vil udfordre den måde, som vi lever på. Nogle områder vil blive uegnede til at leve i og f.eks. dyrkeafgrøder, mens andre områder vil give nye muligheder. Så vi mennesker skal være gode til at tilpasse os forandringerne, samtidig med at vi gør alt, hvad vi kan for at undgå yderligere klimaforandringer.

Ja, man kan udnytte Jordens indre geotermi, men man kan ikke forhindre vulkanudbrud – her er Jordens kræfter alt for store.

Det er et rigtig godt spørgsmål, som er svært at svare på. Vulkaner har flere effekter. I første omgang vil vulkanerne sende partikler og aske højt op i atmosfæren og blokere for Solens lys. Den første effekt vil derfor være afkøling. På den lange bane vil vulkanerne bidrage med CO₂ til drivhuseffekten. Så på lang sigt vil der ses en opvarmning, men på den korte bane vil vulkanerne først give en afkøling af jorden.

Det synes jeg ikke, vi skal gå rundt og være bekymrede for. Supervulkaner går i udbrud meget sjældent. Se også svar på spørgsmål 36.

Ja, det var primært CO₂-optag i karbonatmineraler, som igen sænkede atmosfærens CO₂-indhold.

Det kommer an på, hvor man bor, og hvor ekstreme klimaforandringerne er. Både forandringer mod koldere og varmere klima kan gøre områder ubeboelige.

De varmeste perioder i f.eks. perm og eocæn varede formodentlig flere tusinde år. Både opvarmning og nedkøling skete over få årtier, men sikkert ikke hurtigere end de forandringer, som vi er vidne til nu.

Nej, klodens fremtid er ikke i fare, men global opvarmning påvirkes af befolkningstilvækst, hvis vi ikke lever bæredygtigt.

Effekten af den menneskeskabte globale opvarmning må forventes at vare mange tusinde år – måske op til flere hundrede tusinde år. På den tidsskala kan klimaforandringerne blive meget store, og vi kan f.eks. nå at miste Grønlands isskjold helt med store havniveaustigninger til følge.

Ja, havniveauet var mere end 70 m højere end nu - for vandet ryger i oceanerne. Danmark var helt under vand i f.eks. den varmeste periode af Eocæn.

Man mener, at ”den lille istid”, som ikke var en rigtig istid, skyldes variationer i mængden af solenergi.

Det vil gavne at fjerne CO₂ fra atmosfæren og ”gemme” den væk under jorden. Det kan gøres i underjordiske lag med plads i bittesmå hulrum mellem sedimentkorn. Men det kan også gøres ved at danne karbonatmineraler, hvor CO₂ hører naturligt hjemme. Den globale kapacitet til både at ”gemme CO₂ væk” og mineralisere er meget stor og mere end rigelig. Så det er bare med at komme i gang.

I dag svarer flytransport til 2-3% af globale CO₂-emissioner. Men for de fleste danskere er andelen større, fordi vi rejser mere og længere end de fleste mennesker. At reducere flyrejser er en af de nemmeste måder, hvorpå vi kan sænke vores personlige CO₂-udslip.

Det er ikke helt nemt, fordi der er selvforstærkende effekter. Men vi kender vores emissioner ret godt, og effekterne af dem kan beregnes – og de passer godt med, hvad vi nu ser omkring global opvarmning.

Nogle af de første masseuddøen (af mikroorganismer) er forbundet til fremkomsten af ilt i atmosfæren. Livet var i Jordens tidlige periode tilpasset en iltfri atmosfære, og da de første grønalger begyndte at producere ilt igennem fotosyntese, førte det til en global økologisk krise.

Der er, så vidt jeg ved, ikke nogen god korrelation her. Det er en af mange klimateorier, som efterhånden ikke har mange tilhængere.

Der er blevet foreslået flere forskellige årsager til denne uddøen, men den mest anerkendte er store vulkanudbrud i Sydafrika og efterfølgende klimaforandringer.

Brændeovne fører ikke til global opvarmning, medmindre store skovarealer fældes. Brændeovnenes primære problem er derimod den luftforurening, som kan følge deraf.

Ja, i Venus’ tidlige periode var der mindre CO₂ i atmosfæren. Koncentrationen af CO₂ i Venus’ atmosfære er steget gradvist igennem milliarder af år.

I fortiden har Jorden både oplevet globale istider, hvor det meste af Jorden har været frosset til, og ekstremt varme perioder (> 10 grader varmere end nu). Disse perioder har medført store ændringer for bl.a. de økosystemer, som fandtes dengang. Nogle af perioderne med ekstremt klima passer tidsmæssigt med masseuddøen, hvor særligt mange arter forsvandt. Det gælder f.eks. Perm-Trias overgangen for ca. 250 mia. år siden.

Fortidens temperaturer vurderes især fra ændringer i ilt-isotoper i iskerneboringer og i havsedimenter.

Det er et godt spørgsmål, som har været genstand for meget debat blandt klimaforskere. Men konsensus peger på, at global opvarmning pga. drivhusgasser forklarer opvarmningen i 1940erne, men at stigende luftforurening i de efterfølgende årtier skaber en kortvarig afkøling pga. aerosoler. Dvs. at den globale opvarmning har været synlig siden før anden verdenskrig, men ”gemt sig” lidt i 60’erne og 70’erne.

Ændringer i Solens stråling kan have store konsekvenser for Jordens klima. I de seneste tusinder af år vurderes effekten at være < 0.5 grader celsius.

Det er et af de gode, store spørgsmål, som mange forskere forsøger at svare på. Hvis havstrømmen i Nordatlanten svækkes eller slukker helt, vil det påvirke klimaet, hvor vi bor her i Nordeuropa. Vi ved, at havstrømmen blev påvirket under istiderne, så vi ved, at det kan ske. Vi ved også, at konsekvenserne er enorme for klimaet på vores breddegrader. Man har ikke mange evidenser i geologien på, at havstrømmen er slukket under opvarmning udenfor istiderne. Men havstrømmene skal der holdes øje med.

De høje CO₂-indhold i atmosfæren for 50 mia. år siden hævede også temperaturen. Men kurverne følger ikke hinanden helt her – og det kan der være flere grunde til: f.eks. at vi ikke kan ”måle” de meget høje temperaturer, som måske faktisk forekom kortvarigt for 50 mia. år siden, men også at sammenhængen mellem CO₂ og temperatur ikke er lineær, når atmosfærens CO₂-indhold bliver meget højt.

Siden 1860erne er udledningerne per global indbygger steget fra under 100 kg til over 4 tons. Befolkningstilvæksten har gjort klimaudfordringen værre, men selv uden befolkningstilvækst ville vi have global opvarmning. De største udledninger per indbygger er i Nordamerika og Europa, hvor befolkningstilvæksten har været mindst.

Jo, metan er en kraftig drivhusgas, som har betydelig indflydelse på klimaet. Men metan henfalder naturligt til CO₂ i atmosfæren i løbet af få årtier, hvilket betyder at CO₂ styrer den langvarige drivhuseffekt, som vist på graferne i mit foredrag.

Det er, fordi vanddamp opstår naturligt over oceanerne, hvilket vi mennesker ikke har magt over. Udledninger af drivhusgasser som CO₂ og metan er vi derimod ansvarlige for, og vi kan reducere udledningerne, hvis vi vil.

Vægten af CO₂ afhænger meget af tryk og temperatur. I atmosfæren er CO₂ på gasform, og ved Jordens overflade fylder 1 kg CO₂ gas ca. en halv kubikmeter. På fast mineralform (f.eks. som del af calcium karbonat) fylder 1 kg CO₂ kun ca. en halv liter – dvs. 1.000 gange mindre end på gasform.

De nuværende ændringer i Jordens aksehældning virker modsat den globale opvarmning. Dvs. uden stigning i drivhusgasser ville vi meget langsomt være på vej mod den næste istid. Den naturlige afkøling pga. dette er dog meget langsom og kan slet ikke ”følge med” den globale opvarmning.

Se svar til spørgsmål 54.

Se svar til spørgsmål 59.

I dag kan man langt hen ad vejen adskille naturlige fra menneskeskabte klimaforandringer vha. modeller og kunstig intelligens. Den kunstige intelligens ”træner” man på perioder med store naturlige forandringer.

Se svar til spørgsmål 54.

At fjerne CO₂ fra atmosfæren og gemme den væk i undergrunden har en effekt, hvis omfanget bliver stort nok. På globalt plan skal vi op på flere gigatons CO₂-fjernelse om året, for at det bidrager til igen at sænke atmosfærens CO₂-indhold.

Ja, det er temperaturændringer i forhold til gennemsnitstemperaturen fra 1960-1980, hvilket er et standardudgangspunkt.

Se svar til spørgsmål 59.

Først skal CO₂-gas opløses i vand – det kan enten gøres ved overfladen eller vha. vand, som allerede er til stede under jorden. Dernæst skal der i undergrunden være mineraler med metaller som calcium, jern eller magnesium. Hvis dette er opfyldt, sker resten af sig selv: metallerne binder sig til kulstof og ilt og laver karbonatmineraler.

Det kommer an på, hvilke tipping points du mener. Mange forskere mener, at vi allerede har passeret tipping point for Grønlands isskjold eller havis i Arktis – dvs. at selv med øjeblikkelige stop for udledninger af drivhusgasser vil afsmeltningen fortsætte. Andre tipping points, som f.eks. i forbindelse med havstrømme – er heldigvis ikke nået endnu.

Nej, det er meget svært at forudsige. Der findes meget store magmakamre i undergrunden, f.eks. under Yellowstone i USA. Men disse udbrud er så sjældne, at det er ekstremt usandsynligt, at det sker i de kommende århundreder.

Molekylet CO₂ har den egenskab, at det absorberer infrarød stråling – hvilket kemisk hænger sammen med den måde, de to iltatomer er placeret omkring kulstofatomet. Efter at den infrarøde stråling er absorberet, udsendes den igen fra CO₂-molekylet, men nu i alle retninger, og dvs. delvist tilbage mod Jordens overflade.

Ja, den CO₂, som vi har udledt ved afbrænding af olie, kul og gas, vil på sigt blive til mineraler i Jorden. Den naturlige mineralisering vil dog tage mange tusinde år, men vi har mange muligheder for at få processen til at gå hurtigere rundt omkring på Jorden. Det forsker vi og mange andre geologer i.

Der er ikke noget, der tyder på, at skifte i de magnetiske poler har langvarige klimaeffekter. Men det er også længe siden, de sidst er skiftet (ca. 780.000 år), og det er svært at se de mere kortvarige effekter så langt tilbage i tiden.

Det er et godt spørgsmål. CO₂-indholdet i havvand varierer meget pga. temperatur og tryk. Nogle steder er CO₂-koncentrationen i havvand noget større end i atmosfæren. Der findes projekter, som fjerner CO₂ fra havvand, men ligesom for atmosfæren er det meget energikrævende. En anden mulighed er at tilsætte f.eks. vulkansk aske til havvand, hvilket vil føre til udfældning af karbonatmineraler og dermed fjernelse af CO₂ fra havvandet. Begge dele bliver med meget stor sandsynlighed en del af værktøjskassen fremover.

Udover CO₂ er metan og lattergas vigtige drivhusgasser. Ingen af disse gasser er giftige i de koncentrationer som er i atmosfæren, og deres effekt på levende organismer er derfor primært igennem den drivhuseffekt, som de leverer.

Nej, atomkraft er ikke den eneste mulighed for at fjerne CO₂-udslip fra elproduktion. Vedvarende energikilder som vind, sol og vand-energi er meget effektive – især hvis vi kan finde en god måde at opbevare den strøm, som de skaber.

Ja, den samlede klimaeffekt fra forskellige drivhusgasser kan godt estimeres. For den menneskeskabte opvarmning står CO₂ for ca. 75%, metan for 16% og lattergas for ca. 6%.

Det ved man, fordi kontinenterne ”gemmer” deres position over tid i sten, som størkner fra lava. Her indstiller sig små kompasnåle og ”fastfryser” kontinenternes daværende position på det tidspunkt, hvor stenene størkner. Denne metode kaldes palæomagnetisme.

Det er et godt spørgsmål. For nuværende mener jeg, at vi skal begrænse den menneskeskabte opvarmning – det er det mest presserende problem. På den lange bane, tror jeg, altid mennesker vil have et behov for at holde klimaet nogenlunde stabilt, også når det kommer til fremtidens istider om flere hundrede tusinde år – hvis vi skulle være her til den tid.

Se svar på spørgsmål 27 og 55.

Den stigende vandstand er i sig selv et meget stort problem for store dele af befolkningen. Derudover betyder balancen mellem ferskvand og saltvand i oceanerne også noget for havcirkulationerne – altså for hvor effektivt varme fordeles på Jorden.

Se svar på spørgsmål 28.

Det er et godt spørgsmål. Den globale gennemsnitstemperatur var 12-14 grader varmere end nu. Men det er ikke sikkert, at ækvator var meget varmere – den største forskel var formodentlig på højere breddegrader.

Ja, det er et godt spørgsmål. Men udledning af drivhusgasser er mere omfattende end freon og forbundet til flere økonomiske sektorer som f.eks. energi, transport, fødevarer osv. Og så er der desværre meget store og magtfulde lobby-industrier, som f.eks. olie og gasindustrien, bag den globale CO₂-udledning.

Venus’ temperatur er allerede i balance med den mængde CO₂, der er i atmosfæren, og den stiger derfor ikke, medmindre drivhuseffekten stiger yderligere.

Vi kender ikke årsagerne til alle 5 massedødshændelser, men meget tyder på, at ændringer i klima og økosystemer er årsag til de fleste. #5 skyldes dog formodentlig primært asteroidenedslag.

Planter er en vigtig del af de biogene CO₂-kredsløb. De optager CO₂ og frigiver ilt. Den proces vendes dog om, når planterne forgår, så det er et (hurtigt) kredsløb. Men mængden af planter betyder noget for, hvor meget CO₂ der er midlertidigt lagret i dem. Derfor er det en god ide nu at plante skov.

Se svar på spørgsmål 28.

Vulkaner sender partikler højt op i atmosfæren, hvor de i nogle år skygger for noget af Solens indstråling. Derfor har vulkanudbrud en kortvarig afkølende effekt på klimaet.

Ja, langt det meste ilt i atmosfæren kommer fra fotosyntese, og derfor er der en balance med fossilt organisk kulstof. Faktisk kan man måle, hvordan afbrænding af fossilt olie, kul og gas ikke kun har hævet CO₂ men også sænket ilt i atmosfæren.

Ja, den slags forskes der meget i nu. Ved Aarhus Universitet vil vi gerne forsøge at bruge vulkansk aske til at fange og binde CO₂ fra atmosfæren.

Det er et godt og svært spørgsmål. Vådområder udleder metan men binder CO₂. Det betyder, at på den helt korte bane (få årtier) kan vådområder føre til opvarmning pga. metanudslip, men på den lidt længere bane binder vådområderne så meget CO₂, at det overstiger metanudslippet. Og så har vådområder jo også andre gode effekter, på f.eks. biodiversitet.

For omkring 65 mia. år siden da dinosaurerne uddøde.

Vi kan alle skubbe på i den rigtige retning ved f.eks. at spise mere vegetarisk eller flyve mindre. Men den globale opvarmning skyldes afbrænding af olie, kul og gas, og derfor er det vigtigste, at vi stopper brug af fossile brændsler i vores (og alverdens) energisystem. Samtidig skal vi passe på, at vores handlinger ikke kun bliver symbolske, men i stedet har en reel global effekt.

Ja, der er generel konsensus om, at vulkanerne i Sibirien antændte store mængder kul og kalksten, som har bidraget yderligere til CO₂-udledningerne dengang.

Kurven viste ikke CO₂, men målte temperaturer og menneskeskabte temperaturændringer. Temperaturændringerne i 1940’er er særligt spændende og lidt komplicerede, fordi der er flere forskellige effekter på spil, men ingen af dem relaterer, så vidt jeg ved, direkte til 2. verdenskrig. Se også svar til spørgsmål 27 og 55.

Den voksende befolkning spiller en vigtig rolle, men udledningerne per indbygger er steget voldsomt i de sidste 100 år. De største CO₂ -udledninger er i øvrigt fra verdensdele (f.eks. Europa og Nordamerika), hvor befolkningstilvæksten har været mindre end andre steder (f.eks. Asien og Afrika).

Ja, der er en risiko for at især havstrømmen i Nordatlanten påvirkes af den stigende mængde fersk smeltevand fra Grønland. Ifølge IPCC er der stadig kun en lille risiko for, at denne havstrøm (AMOC) slukkes helt, men andre forskere, bl.a. fra Københavns Universitet, er uenige heri.

Solceller producerer energi næsten uden at udlede CO₂, og derfor vil de som udgangspunkt have en positiv effekt på CO₂-regnskabet. Men hvis man ligefrem rydder skov (og ikke kun marker med lille vegetation), bør man tænke sig godt om og regne på, hvor lang tid det tager at kompensere for skoven. Men så vidt jeg ved, fælder vi ikke skov i DK for at rejse solceller.

Det kan være meget svært at finde ud af, hvor kontinenterne lå så langt tilbage i tid. Men man benytter sig af magnetisering. Sten kan opføre sig lidt ligesom magneter, og hvis man holder en kompasnål hen til dem, kan man se en forhistorisk kompasnål, som peger i en forkert retning, altså ikke mod vores nuværende nordpol. På den måde kan man rekonstruere, hvordan kontinenterne har bevæget sig, ved at kigge på hvordan magnetfeltet i de sten, der blev lavet dengang, vender. Så selvom det er noget af et puslespil, kan man faktisk rekonstruere, hvor kontinenterne befandt sig. De her kontinenter og sten, der bliver brugt som evidens for istiden, var placeret tæt på ækvator for 700 mio. år siden.

Klimaet kan blive koldere af flere grunde. F.eks. førte fald i solindstrålingen på den nordlige halvkugle til istider mange gange i de sidste par millioner af år.

Jo, lige nu har vi helt bremset vores langsomme rejse ind i den næste istid (som skulle toppe om ca. 80.000 år). Men vi har ”bremset” alt for hårdt, og i stedet risikerer vi nu en periode med ekstrem varme og måske af uopretteligt tab af is fra Grønland og Antarktis.

Se svar til spørgsmål 59.

Yderligere temperaturstigninger vil stoppe ret hurtigt i løbet af få årtier. Langsomt vil temperaturen derefter begynde at falde tilbage mod normalen, fordi vores udledte CO₂ vil mineraliseres af Jordens egne processer. Men det vil tage over 100.000 år, før alt det udledte CO₂ er mineraliseret.

Det er korrekt, at de magnetiske poler langsomt flytter sig lidt. Det kan påvirke klimaet især i Arktis, men det vurderes ikke til at have en klimaeffekt, som er sammenlignelig med ændringer i drivhuseffekten.

Vulkanudbrud sendte store mængder CO₂ i atmosfæren, og det blev varmere pga. stigning i drivhuseffekten. Der spekuleres også i, at den hurtigere opvarmning destabiliserede metan-hydrater (en slags metan-is) i dybhavet, hvilket kan have ført til store udledninger af metan og et ekstra boost til drivhuseffekten.

Selve den geokemiske mineraliseringsproces kræver ikke energi (den er exoterm), men det kræver energi at pumpe vand op og ned fra 300-400 m dybde. Det er dog stadig en meget energieffektiv måde at fjerne CO₂ fra atmosfæren.

Ja, det er helt rigtigt. Det har vi oplevet i bl.a. Danmark i de sidste ca. 20.000 år, hvor landet har hævet sig op til 30 m. I centrale dele af Sverige og Finland er det flere hundrede meter efter, at det Skandinaviske isskjold smeltede. Hvis Grønlands indlandsis smelter, vil Grønland også hæve sig og dermed undgå samlede havniveaustigninger. Men langt væk fra Grønland, f.eks. på den sydlige halvkugle, vil havniveaustigningerne langt overgå landhævning. Det samme kan siges om det Antarktiske isskjold, men med modsat fortegn.

Jo, vi skal først og fremmest nedbringe vores udledninger. Det giver ingen mening at udlede CO₂ med den ene hånd og fjerne CO₂ med den anden. Men når det kommer til udledninger og fjernelse af CO₂, er det ikke længere et spørgsmål om enten/eller. Det er et både/og. Ifølge IPCC skal vi nedbringe vores globale udledninger til næsten ingenting OG samtidig fjerne op mod 10 gigatons CO₂ fra atmosfæren om året for at overholde Paris-aftalen og holde temperaturstigningerne under 2 grader. Så det er bare med at komme i gang med begge dele.

Ved overgangen mellem Perm og Trias vurderes det, at Jordens middeltemperatur nåede 25 grader, ca. 10 grader højere end nu.

Metan og lattergas har også stor effekt. Men fordi begge gasser forholdsvist hurtigt (få årtier for metan og ca. 100 år for lattergas) henfalder til CO₂ i atmosfæren, er det CO₂, som er hovedansvarlig for langvarige klimaeffekter.

Nej, ikke så vidt jeg ved. Det er meget svært at lave prognoser for den slags. Se også svar til spørgsmål 73.

Træer lagrer CO₂ midlertidigt. Mens træet gror suger det CO₂ til sig fra atmosfæren. Men når træet forrådner eller brænder, gives den CO₂ tilbage til atmosfæren. Det er derfor kun skovområder i vækst, som reelt lagrer CO₂ fra atmosfæren. Men i og med at vi globalt har reduceret skovområder, er der et stort potentiale i at genskove og lagre en del CO₂ – genskovning har desuden mange andre gode konsekvenser for natur, biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse, osv.

Fiskeleret er ca. 66 mio. år gammelt og er berømt, fordi det er forbundet til det asteroidenedslag, som igangsatte den 5. masseuddøen og sluttede dinosaurernes lange periode.

Temperatur og CO₂ er forbundet på flere måder. Først og fremmest fører udledninger af CO₂ til varmere klima pga. drivhuseffekten. Men det varmere klima kan i sig selv føre til endnu mere CO₂ i atmosfæren, bl.a. fordi varmere havvand indeholder mindre CO₂. Dvs. at noget af den CO₂, som er opløst i havvand, ryger i atmosfæren. Det er et positivt feedback loop.

Det giver bestemt god mening at plante skov nu. Selvom den samlede effekt på den lange bane ikke er tilstrækkelig, er det en af de nemmeste måder, hvorpå vi kan komme i gang med at fjerne CO₂ fra atmosfæren samtidig med, at der er andre gavnlige effekter af mere skov. Se også svar til spørgsmål 116.

Ja, forskere mener, at Venus i planetens barndom havde oceaner ligesom Jorden. Men vandet forsvandt samtidig med, at Venus’ atmosfære ændrede sig, og drivhuseffekten gik amok.

Den direkte effekt af varmeproduktionen er meget mindre (forskere estimerer ca. 100.000 gange mindre), end den effekt ændringer i drivhuseffekten har på klimaet.

Ja, man kan på baggrund af klippernes geokemiske sammensætning forsøge at estimere sammensætningen af fortidens atmosfære. Men det er svært, fordi så gamle klipper ikke indeholder fossiler fra planter og dyr.

Ja, det giver bestemt mening. At sænke metanudslip er en meget effektiv måde at reducere global opvarmning i de kommende årtier.

Den mørke farve på solcelleanlæg kan medføre større absorption af varme, hvis den overflade, som solcellerne opstilles på, i forvejen var lys. Men hvis energien fra solcellerne fortrænger fossile brændsler, vil klimaeffekten højst sandsynlig være positiv.

Ja, ved Carbfix i Island har man demonstreret, at saltvand fint kan bruges. Det er særligt relevant i områder, hvor de porøse lag i undergrunden ikke i forvejen er vandmættede.

Nej, ozonlaget holder ikke på atmosfærens CO₂, så her gør hullerne ikke en forskel. I stedet er det tyngdekraften, som binder CO₂-gas til Jorden.

Stop for afbrænding af fossile brændstoffer er absolut det vigtigste for den globale opvarmning. Men der er andre vigtige mål til at opnå bæredygtighed – også i produktion af fødevarer, bygninger osv. Men hvis vi opnår bæredygtighed, er befolkningstilvækst ikke længere et selvstændigt problem for klimaet.

En gennemsnitsdanskers globale CO₂-aftryk er ca. 13 tons CO₂ om året, hvoraf lidt mere end halvdelen forekommer i udlandet igennem f.eks. produktion af varer, som importeres og forbruges i Danmark.

Langt den største del af CO₂-udledningen kommer fra energiproduktion til strøm og varme. Derefter kommer ting som beton og transport.

Danmark er jo et lille land, og der er derfor ikke de store forskelle. Men generelt har øst Danmark lidt højere temperaturer end vest Danmark – og så er byerne generelt varmere end landet. Mit bud er, at det indre København er det varmeste sted i gennemsnit.

I den nuværende globale opvarmning er det tydeligt, at CO₂-stigningen kom først. Temperaturstigningen har været ret ”forsinket”, fordi naturlige klimaforandringer i perioder har trukket den anden vej. Men i de seneste årtier er der kommet fart på temperaturstigningerne også.

En varmere atmosfære kan indeholde mere vand og forårsager en større fordampning. Det forøger den mængde vand, som årligt fordamper og falder som nedbør.

Jo, det kan den. Men via Power-to-X ryger CO₂’en tilbage i atmosfæren. Power-to-X med kulstofbaserede brændsler kan bruges til at fortrænge fossile brændsler, hvilket er godt. Men det bedste er helt at undgå kulstofbaserede brændsler hvis muligt (dekarbonisering) og i stedet permanent fjerne så meget som muligt af den CO₂, som vi kan fange.

De forskellige planeter har forskellige atmosfærer og kulstofkredsløb. Jorden er særlig i forhold til de planeter, vi kender, ved, at den har pladetektonik og kontinentaldrift, hvilket har stor betydning for Jordens kulstofkredsløb.

Ved at vulkaner langsomt forøgede CO₂-indholdet i atmosfæren. Det vurderes, at CO₂-indholdet skulle over 1.000 ppm, for at drivhuseffekten kunne ”vinde over” den meget kraftige albedo fra den frosne planet.

Atomvinter lyder jo ret voldsomt. Men der er mennesker, som spekulerer i, om man skal sprede små partikler, som kan reflektere noget af Solens stråling højt i atmosfæren. Det ville minde lidt om effekten fra en atomvinter. Den slags kaldes ”geo engineering”, men mange advarer mod den slags, fordi det kan være svært at overskue de fulde konsekvenser, og der vil typisk ikke være ”fortryd-knapper”, man kan trykke på.

Vi er fra naturens side på vej ind i næste istid, og det vil på den helt lange bane dæmpe den menneskeskabte globale opvarmning. Men tidsskalaerne er meget forskellige. Den globale opvarmning kommer måske til at toppe indenfor de næste 100-200 år, mens næste istid først topper om ca. 80.000 år.

Nej, det er desværre ikke praktisk muligt. CO₂ er ligesom alt andet bundet til Jorden af tyngdekraften.

Geofysik var for mig en stor oplevelse at opdage. Jeg var fysiker på det tidspunkt og elsker stadigvæk fysik og matematik. I geofysikken så jeg en ny sammenhæng, som jeg ikke havde set før. Jeg så lige pludselig noget, der var meget stort, en verden jeg kunne træde på og gå i, landskaber og is som jeg kunne se. Og så mødte jeg nogle fantastiske medstuderende. Det her med at studere en verden, som jeg kan se og føle og måle på, og som ikke er i et perfekt laboratorium, men som er møgbeskidt og mærkelig og overraskende hele tiden, det har altid fascineret mig. Jordens historie, det at vi lever i en flere mia. år gamle historiebog, i en verden som er så meget større, end vi er. De mærkelige dyr, der har levet en gang, de mærkelige forhold der har været og alt det, der er så svært for os at forstå, også selvom man har en uddannelse i geofysik, det bliver ved med at fascinere mig.

Det er, fordi drivhusgasser primært absorberer infrarød stråling og ikke synligt lys. Strålingen udefra (fra Solen) ankommet til Jorden primært som synligt lys, mens strålingen tilbage fra Jorden primært er infrarød.

Jo, det er en af de forklaringer, som oftest nævnes. Men liv kræver også lys, og derfor mener mange, at der må have været isfrit i nogle områder tæt på ækvator – i det mindste noget af tiden.

De fleste estimater peger på slutningen af dette århundrede – men olie-/gasindustrien bliver jo dygtigere til at finde nye reserver, når prisen er høj. Vi skal nok ikke vente på at løbe tør men stoppe fossile brændsler tidligere.

I princippet vil det blive lidt varmere, fordi drivhuseffekten bliver lidt kraftigere (der er jo allerede 96% CO₂ i atmosfæren). Men koncentration vil aldrig komme helt op på 100 %, fordi Venus’ atmosfære også indeholder andre gasser, som ikke lige forsvinder (f.eks. ca. 3.5 % Nitrogen).

Se svar til spørgsmål 73.

Ja, ozon er i princippet en drivhusgas, men på en anden måde end CO₂. Ozon absorberer nemlig skadelig ultraviolet stråling fra Solen højt i vores atmosfære.

Ja, nogle effekter af den globale opvarmning vil først vise sig fuldt ud om flere hundrede år. Det gælder især havniveaustigninger, fordi isskjoldene reagerer forholdsvist langsomt. Men det gælder også mange andre ændringer i de økologiske systemer. Derfor er global opvarmning desværre et problem, som vi i høj grad giver videre til de kommende generationer.

Ja, men med stor usikkerhed. Lige nu ser den atlantiske havstrøm ud til at svækkes langsomt. Men teoretisk kan vi være på vej mod et tipping point, hvor havstrømmen i stedet svækkes hurtigt og går næsten helt i stå. Det skete mange gange under istiderne, så vi ved, at det er muligt.

Vanddamp, bl.a. i skyer, er den vigtigst drivhusgas, og den har stor effekt. Med stigende temperaturer kan atmosfæren indeholde mere vand, så der vil være tale om en forstærkende effekt fra vanddamp.

Ja, det er korrekt, at der i de sidste 60 mio. år kun har været istider i de seneste ca. 2 mio. år. Istiderne blev forårsaget af rytmiske ændringer i solindstrålingen på Jorden, og disse ændringer har været der hele tiden. Men fordi Jorden gradvist er blevet koldere, er det kun i de seneste par millioner af år, at isskjolde har kunne dannes under de ”kolde perioder”. Og på grund at isskjoldenes mindre albedo har de haft en selvforstærkende effekt i denne periode.

Det vil være rigtig fint at få gjort medicinalindustrien grøn – og vi har jo en stor andel af den industri i Danmark. Men vi kommer ikke i mål, før langt flere industrier følger med.

De stigende antal skovbrande har desværre en negativ effekt på klimaet. Det estimeres, at omtrent 5 % af de globale CO₂-udledninger kommer fra skovbrande. Nogle af disse er naturlige og uundgåelige, mens andre skyldes klimaforandringerne.

Jeg ville gerne have fortalt mere om drivhuseffekten. Men måske kan du læse lidt her:

https://www.experimentarium.dk/klima/drivhuseffekten/

Mars’ atmosfære består faktisk mest af CO₂ (ca. 95 %) ligesom på Venus. Men det siger ikke så meget, for på Mars er atmosfæren ekstrem tynd og næsten ikke-eksisterende. Det betyder, at Mars næsten ingen drivhuseffekt har, og derfor er planeten kold.

De fleste planter kan klare sig med omkring 150 ppm, og altså ca. 3 gange mindre CO₂ end i vores atmosfære. Men planter kan godt lide CO₂, så jo mere CO₂ jo flere og større planter.

Ja, jo længere tilbage vi kigger i den geologiske fortid, jo sværere bliver det at sammenligne betingelser pga. kontinentaldriften. Men i de sidste 10-20 mio. år er forskellene i kontinenternes placering trods alt begrænset, og sammenligningen giver derfor stadig mening.

Måske du kan læse lidt her:

https://klimaleksikon.dk/opslag/den-termohaline-cirkulation

Hvis vi opbevarer CO₂ i undergrunden, mener jeg og mange andre geologer, at vi er forpligtet til at gøre det på en måde, som ikke skaber andre problemer eller begrænser brug af bæredygtige ressourcer (som f.eks. geotermi). Vores undergrund må ikke blive en CO₂-losseplads. Derfor er den naturlige mineraliseringsproces god – den er velkendt og efterlader kun faste mineraler, som ikke kræver lang tids overvågning. CO₂-lagre, hvor komprimeret CO₂ gemmes væk i f.eks. sandstens små hulrum, bør nøje overvåges i flere århundreder. Det er der allerede udviklet metoder til – f.eks. vha. lydbølger.

Den nuværende tilførsel af CO₂ til det biogene kredsløb, som atmosfæren er en del af, er næsten fuldt ud menneskeskabt. Vulkaner tilfører også nyt CO₂ til kredsløbet, og den mængde varierer fra år til år, men i gennemsnit er vulkanernes udslip kun 1-2% af de nuværende CO₂-udledninger.

Se svar til spørgsmål 142.

Fordi fortidens klimakatastrofer også var drevet at store ændringer i drivhuseffekten – som vi ser nu. Fortidens stigninger i drivhuseffekten var ikke drevet af mennesker, men derimod vulkaner – men konsekvenserne kan vise sig at være meget sammenlignelige.

Se svar til spørgsmål 142.

Hej Astrid. Det er et rigtig godt spørgsmål. Ozon dannes helt naturligt, når ultraviolet stråling fra Solen rammer ilt-molekyler i Jordens atmosfære. Så ozonlaget er lige så gammelt som ilten i Jordens atmosfære – dvs. omkring 2 milliarder år.

Toba-udbruddet er det største kendte vulkanudbrud i de seneste 5 mio. år. Vulkanudbruddet har med meget stor sandsynlighed ført til kolde år efter vulkanudbruddet, hvor store mængder vulkanske partikler har blokeret for sollys højt i atmosfæren. Men perioden for udbruddet var i forvejen en tid med store klimaforandringer, fordi Jorden var godt på vej ind i den seneste istid. Der er derfor tegn på pludselige afkølinger på samme tid, og det er ikke sikkert (men det debatteres fortsat), om vulkanudbruddet har spillet en rolle heri.

Det er, fordi svovlpartiklerne reflekterer noget af Solens stråling tilbage i verdensrummet. Ikke alt forurening fører til global opvarmning, og svovlpartikler fra skibsfart er et godt eksempel på, at det modsatte også kan ske.

De periodiske istider har især indflydelse på balancen mellem CO₂ i atmosfæren og i oceanerne. Under de kolde istider flyttes store mængder atmosfærisk CO₂ til det koldere havvand, hvilket yderligere sænker temperaturen og styrker istiden. Når Solens indstråling igen stiger, går det hurtigt den anden vej. På den måde er CO₂ en kraftig klimaforstærker under istiderne.

Nej, det er i praksis umuligt at udskyde eller fjerne vulkanudbrud. Der er trods alt noget, vi mennesker ikke helt kan.

Se svar til spørgsmål 131.

Ja, man kan både lave CO₂ om til bio-olie og til faste karbonatmineraler. Og begge dele skal vi bare have mere fart på.

Man kan måle CO₂-indhold ved hjælp af infrarød stråling, og sådan virker de fleste sensorer. På Hawaii har forskere målt atmosfærens CO₂-indhold meget præcist siden 1960. For at få det fulde CO₂-kredsløb skal man også måle CO₂ i oceanerne, hvilket er mere kompliceret, fordi CO₂ ikke bliver helt så godt fordelt i havvandet som i atmosfæren. Men også det har forskere været godt i gang med i over 50 år, så vi har gode pålidelige tidsserier. Se f.eks. her: https://gml.noaa.gov/ccgg/trends/

Nogle af fortidens klimakatastrofer har haft massive konsekvenser for økosystemerne, og bl.a. ført til masseuddøen, hvor hovedparten af Jordens arter er forsvundet i løbet af få tusinde år. Det vurderes også at klimaforandringer – både små og store – har påvirket udviklingen af civilisationer.

Se svar på spørgsmål 101.

En havniveaustigning på 25 m vil betyde et stort tab af areal (op til 2 %), og meget af dette areal er beboet af mange millioner mennesker. Men selv mindre stigninger, som 1-2 m i dette århundrede vil få store konsekvenser pga. periodiske oversvømmelser grundet uvejr, nedbør osv.

Se svar på spørgsmål 101.

Jeg ved faktisk ikke, hvor gammel den calcit, jeg viste, er. Den kan være alt imellem flere hundrede millioner af år til nogle år millioner år gammel. Beklager, at jeg ikke kan give mere præcist svar.

Ja, den proces afhænger ikke af liv, men foregår helt spontant. Men livet under kridttiden forstod at bruge mineralerne som byggesten til skeletter, skaller osv. Så CO₂-mineralisering kan bruges af biologi, men CO₂-mineralisering afhænger ikke af biologien.

Lige nu går det mod nordøst for begge områder. Indien er gået noget i stå efter at kontinentet stødte ind i resten af Asien. Østafrika derimod vil blive skubbet østpå, når oceanspredning om få millioner af år river Afrika midt over.

Der er en del faktorer på spil her, inkl. Jordens hældning. Men ækvator vil altid være varmest. Der er typisk også relativt vådt ved ækvator, mens de tørre ørkenbælter befinder sig ved ca. +/- 20 breddegrader. Dette skyldes grundlæggende mekanismer i atmosfærens cirkulation, som man må formode også har været på spil for 50 mio. år siden.

Det er svært at estimere præcist, fordi det kræver meget præcist kendskab til kontinenternes placering og topografi. Men en havniveaustigning på ca. 200 m ville oversvømme 10-20 % af kontinenternes nuværende areal.

Ja, det kan man godt. Men de fylder meget, hvis vi skulle mineralisere alt det CO₂, vi har udledt, og have det liggende rundt omkring.

Nej, Svendsmarks teorier om kosmisk stråling og skydække er ikke afvist. Men effekten menes ikke at være af sammenlignelig størrelse som global opvarmning pga. drivhusgasser.

Det er en god metode til at fjerne CO₂, og jeg tror, at vi kommer til at se meget mere til BECCS. Jeg og mine kollegaer forsker selv i metoder til dette. Men BECCS kan ikke stå alene, fordi vi ikke har nok biomasse tilgængelig, og biomasse kan vise sig at være en vigtig og knap ressource. Derfor er det meget vigtigt, at vi først og fremmest fjerner CO₂-udledninger, men også udvikler Direct Air Capture systemer (DACCS), som kan det samme som BECCS, men uden biomasse (dog med behov for en masse energi).

Vi har ikke planer om bogudgivelse, men vi har for nyligt skrevet en lille artikel i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab om CO₂-mineralisering i vulkansk aske. Du kan finde artiklen her:

https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2024/vulkansk-aske-kan-binde-enorme-maengder-co2

Ja, det er et godt spørgsmål. Men på det tidspunkt havde Fourier fastslået, at atmosfæren holder Jorden varm uden at beskrive hvordan. På den baggrund giver det god mening at undersøge de enkelte atmosfæriske gasser for at besvare spørgsmålet, om hvordan atmosfæren holder Jorden varm.

Se svar på spørgsmål 73.

I bjergkæderne skubber kontinenternes bevægelse hele tiden friske mineraler med metaller som calcium, jern og magnesium op til Jordens overflade. Her binder metallerne sig til CO₂ fra regnvand og danner faste karbonatmineraler.

Ja, der findes heldigvis en række metoder til at fjerne CO₂, og der udvikles hele tiden nye. CO₂-lagring, skovrejsning og biokul er nogle af de vigtigste alternativer til mineralerne.

Isen bliver langsomt bygget fra sne, som falder til nedbør.

Med de nuværende CO₂-udledninger mener de fleste forskere nu, at den næste istid nok ikke kommer. Men den næste igen, som bør være ca. 180.000 år ude i fremtiden, vil måske blive en rigtig istid med isskjolde. For på det tidspunkt bør de fleste af vores CO₂-udledninger være optaget af naturlig CO₂-mineralisering. Men meget kan jo ske inden da, og hvis der stadig findes mennesker på Jorden, vil de måske helst forsøge at forhindre en ny istid.

Se svar på spørgsmål 185.

Vi skal først og fremmest stoppe brug af fossile brændsler som olie, kul og gas. Dvs. at vi skal bruge grøn energi eller en form for atomkraft. Dernæst skal vi også kigge på, hvordan vi producerer fødevarer til en voksende befolkning. Den animalske kødproduktion skal nok også omlægges eller kraftigt reduceres, da den nuværende udleder meget metan.

Ja, vi er godt i gang med at aflyse den med vores CO₂-udledninger. Det kan jo lyde som en fin nok ting, men lige nu overkompenserer vi voldsomt og er på vej ind i en meget varm periode i stedet for en istid.

Det kan være svært at tale om, når der nu er så mange negative effekter. Men en konsekvens, som måske vil være positiv, er at nogle dele af verden, som f.eks. det nordlige Afrika, står til at få mere nedbør og måske bedre leveforhold. Andre steder, også i Afrika, bliver dog tørrere og sværere at leve i.

Hvis vi skal begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, skal vi hurtigt i gang med helt at stoppe udledningerne og samtidig fjerne enorme mængder CO₂ fra atmosfæren. Det virker helt urealistisk nu, men måske vi kan holde temperaturstigningen under 2,0-2,5 grader, hvilket også kræver handling meget snart.

Jeg mener ikke, at vi udelukkende skal satse på ny teknologi. Men ny teknologi bliver en vigtig del af løsningen. Vi skal derfor begynde at arbejde med, hvad vi har, og samtidig udvikle ny teknologi, som er billigere og mere effektiv til både at begrænse udledninger og fjerne CO₂.

Ja, hvis vi samtidig reducerer udledningerne kraftigt, bør vi kunne se en effekt i løbet af få årtier. Men uden reduktionerne vil vi ikke kunne se effekten af træerne. Kloden vil blot blive endnu varmere.

IPPC er ret forsigtige, når det kommer til den Nordatlantiske havcirkulation (som Golfstrømmen er en del af). De mener i deres seneste rapport (fra 2021), at strømmen er ret stabil. Men ny forskning peger på, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Det skal dog siges, at vi geologisk kun har evidens for, at havcirkulationen helt slukker i perioder under istiderne. Jeg er meget i tvivl, for vi har gang i et meget stort eksperiment uden præcise fortilfælde. Jeg synes ikke, vi skal tage chancen, men i stedet komme hurtigt i gang med at begrænse klimaforandringerne.

Se svar på spørgsmål 101 og 196.

Godt spørgsmål. Hvis bare jeg vidste det. Men jeg tror, at nøglen ligger i, at grøn energi bliver billigere og nemmere at producere end fossil energi.

Som udgangspunkt har vores CO₂-udånding ingen indflydelse på atmosfærens CO₂-kredsløb. For den CO₂ kommer fra fødevarer, der har optaget CO₂ fra atmosfæren. Men med metan forholder det sig anderledes. I husdyrs tarmsystemer (især kvæg) omsættes CO₂ til metan, som er en kraftigere drivhusgas end CO₂. Metan henfalder til CO₂ i atmosfæren efter nogle årtier, men indtil da har metanproduktionen øget drivhuseffekten. Derfor har animalsk fødevareproduktion en større klimabelastning end den plantebaserede.

Hvis IPCC’s opskrift til at opnå Parisaftalens mål nås, vil temperaturstigningen stabilisere sig lige under +2 grader. Det burde stoppe forværringen af klimaet, dog er det ret sikkert, at afsmeltningen fra Grønland og Antarktis isskjolde vil fortsætte. Vil vi helt bremse afsmeltningen, skal vi igen sænke temperaturen, hvilket vil kræve CO₂-fjernelse i mange årtier, måske århundreder fremover.

Lige nu har jeg svært ved at se, hvordan vi skal klare energiomstillingen væk fra fossile brændsler uden mere atomkraft globalt.

Jo, det skal man passe på med. Så der skal stoppes i tide. Men lige nu ser det ud til at være et meget hypotetisk problem.

Det er, fordi en varmere atmosfære kan rumme mere vand, og varmere oceaner gør atmosfæren mere urolig med større trykforskelle mellem lavtryk og højtryk. Det fører til, at regnskyl og storme bliver kraftigere.

Ja, det er en god ide at binde CO₂, og ideen med at bruge gletsjermel er rigtig god. Effekten skal dog mere end kompensere transporten.

Hvis vi i fremtiden skal sænke CO₂-indholdet i atmosfæren til de niveauer, der var før industrialiseringen, skal vi formodentlig fjerne CO₂ i flere århundreder. Men lige nu er målet Paris-aftalen, som begrænser opvarmning til 2 grader.

Planter og store dele af landbruget indgår i det hurtige biogene kulstofkredsløb. Og den CO₂, som optages og frigives i planter, fører ikke til mere eller mindre drivhuseffekt.

Cementproduktion har ganske rigtigt en stor CO₂-udledning (ca. 8 % af de globale udledninger). Det hjælper dog ikke at lukke Ålborg Portland, hvis cementproduktionen bare flytter et andet sted hen. Men vi skal måske begynde at bygge mere med træ og samtidig udvikle mere bæredygtig cement. Det sidste, ved jeg, at Ålborg Portland også investerer i.

CO₂-udledning fra menneskers udånding tæller ikke som udledning i klimaregnskabet, for den CO₂ kommer allerede fra atmosfæren og er en del af det biogene kredsløb. I stedet er det den fossile CO₂, som er problemet. Så du kan roligt fortsætte med at trække vejret.

Man kan godt lade områder selv springe i skov, og det, tror jeg, også er planen mange steder. Men med plantning går skovrejsning hurtigere. Men der er mange, der ved mere om dette emne end mig.

Ja, vi skal forske meget mere i, hvordan vi kan lagre kulstof på en god, sikker og naturlig måde.

Jo, afgrøderne optager CO₂ fra atmosfæren, mens de gror. Men som udgangspunkt frigives denne CO₂ igen igennem fødevarerne, og når restprodukterne forgår på marken. Men man kan fange en del af denne CO₂, f.eks. vha. biogasproduktion. På den måde kan der ”sættes en pose i landbrugets store CO₂-støvsuger”.

Jeg tror aldrig, at det kan betale sig. Det er både nemmere og billigere at flytte CO₂ tilbage til undergrunden, hvor den kommer fra.

At fange CO₂ direkte fra atmosfæren uden brug af biomasse er ganske energikrævende, og det er hovedgrunden til, at vi endnu ikke har set den teknologi vokse. For det er vigtigt, at energien er grøn og bæredygtig, for ellers ender vi i den onde spiral, som du nævner. Så hvis vi skal fange CO₂ direkte, skal vi først have masser af grøn energi. I mellemtiden kan vi fange CO₂ via biomasse – især fra landbrugets restprodukter, f.eks. igennem biogasproduktion.

Ja, der er rigeligt plads til CO₂ i undergrundens porerum – både som karbonatmineraler og som CO₂-lagring.

Vi ved rigtig meget om, hvordan CO₂ gemmes væk i karbonatmineraler, for det har Jorden selv gjort i over 4 milliarder år. Og fordi vi har udledt så meget CO₂, både kan og skal vi fjerne meget store mængder CO₂ blot for at holde klimaet stabilt. CO₂-lagring, hvor CO₂ komprimeres og lagres som væske under Jorden, som olie-/gasindustrien foreslår, kender vi mindre til, for naturen gør det ikke selv, men industrien er ved at gøre de første erfaringer.

Hej Freja. Jeg har ikke nogen let løsning og er selv meget i tvivl. Men jeg tror, det endelig er på tide, at vi forsøger at leve bæredygtigt. Jeg tror, de fleste nu kan se, at vi skal ændre vores levemåde, og især den måde hvorpå vi producerer energi.

I Danmark har vi mulighed for at lave CO₂-mineralisering vha. vulkansk aske, mens vulkanske sten er mere tilgængelige i andre lande.

Direct Air Capture fanger CO₂ fra luften ved hjælp af filtre, som binder CO₂ fra den luft, som sendes igennem filtrene. Men man kan også fange CO₂ fra f.eks. biogas – her står planternes fotosyntese for at fange CO₂ fra atmosfæren – og i biogasanlægget frigøres denne CO₂ i en form, hvor den kan fanges.

Jo, det kan vise sig at være en god idé. Den slags praktiske spørgsmål er vi i gang med at afprøve ved hjælp af computersimuleringer.

Elbiler kan få en stor effekt på CO₂-udledningerne fra transportsektoren. Især hvis fremtidige batterier bliver endnu mere bæredygtige.

Ja, gletsjermel, som er dannet ved, at gletsjere eroderer vulkanske bjergarter (som findes i Grønland), har mange af de samme egenskaber som vulkansk aske.

Der skal primært bruges energi til at pumpe, og det er ikke meget i forhold til den mængde CO₂, der kan fjernes.

Nej, hverken CO₂-mineralisering eller CO₂-lagring vil få konsekvenser for vores drikkevand, da begge dele foregår på større dybder end vores drikkevandsmagasiner. Men som altid når man arbejder med undergrunden, skal man passe på og undgå enhver form for forurening. Der er heldigvis stramme regler til at regulere dette.

CO₂-mineralisering er yderst skalerbart, da der findes egnede geologiske forhold på alle kontinenter. De kan være i form af vulkansk aske som i Danmark (og mange andre steder), vulkanske sten eller såkaldte ultramafiske bjergarter. Disse geologiske forhold er slet ikke sjældne, men faktisk de mest almindelige på globalt plan.

Det håber jeg ikke, men det ligger udenfor mit fagområde.

Jeg forstår desværre ikke dette spørgsmål.

Der er en del forundersøgelser, som først skal gøres, før man faktisk begynder at pumpe kulstof den anden vej. Disse forundersøgelser skal klart kunne dokumentere, hvordan vand og kulstof flyder i undergrunden, og f.eks. hvor hurtig mineralisering foregår.

Ja, at bygge med træ og prioritere skovrejsning er en god måde at hjælpe klimaet på.

Jeg ved ikke, hvor meget CO₂ ølproduktionen i Danmark udleder, men det hjælper ikke klimaet meget at fange CO₂ og tilsætte det i sodavand. For CO₂ i sodavand ryger meget hurtigt i atmosfæren alligevel. Den indfangede CO₂ bør i stedet fjernes helt fra Jordens overflade.

Umiddelbart har andre stoffer end CO₂ og vand ikke indflydelse på mineraliseringsprocessen.

Det kommer an på, hvor meget CO₂ biogasanlægget fanger, og hvor meget vulkansk aske der er adgang til. Men vi forventer, at mineralisering på en mark ved siden af et biogasanlæg kan foregå over mindst 10 år.

Hverken CO₂-lagring eller CO₂-mineralisering påvirker drikkevandet, da begge dele forgår på andre dybder end vores drikkevandsmagasiner.

Hvis man udnytter den fulde kapacitet til at mineralisere ét bestemt sted, skal man flytte videre til et andet (f.eks. marken ved siden af). Globalt set er kapaciteten til at mineralisere i praksis uendelig, så vi kommer ikke til at løbe tør for samlet kapacitet.

Se svar på spørgsmål 231.

Ja, en hver form for teknologi, som mindsker forbrug af olie, kul og gas, er en del af klimaløsningen.

Det ligger desværre udenfor min ekspertise, men jeg ved, at biogasanlæg først og fremmest skal være ”tætte”, så de ikke lækker metan til atmosfæren.

Det er et godt spørgsmål, som endnu er svært at svare på præcist. Men hvis man allerede har tilgængelig CO_2, skal der umiddelbart kun bruges energi til at pumpe, hvilket er begrænset.

Jo, det har du delvist ret i, og derfor er der også mange, som regner opløsning af CO₂ i vand for en effektiv CO₂-lagring. Men selv grundvandet indgår i et kredsløb, som langsomt får vandet til at flyde mod oceanerne. Hvis trykket i vandet falder, vil noget af den CO₂, der er i vandet, kunne afgasse igen.

Vi planlægger en fuldskala-test i løbet af de næste 2-3 år.

Jeg synes, at dekarbonisering er det allervigtigste. Altså at vi stopper med at bruge kulstof især i energi og materialer. Slut med olie, kul og gas – samt bedre alternativer til f.eks. plastik.

Ja, der er rigelig plads til både vand og karbonatmineraler i undergrunden. Dannelsen af karbonatmineraler kommer ikke til at påvirke forholdene i undergrunden.

At fremstille batterier er, så vidt jeg ved, stadig ret energikrævende, men jeg ved også, at der forskes meget i at fremstille mere bæredygtige batterier. Generelt er det godt for klimaet, at biler og anden transport elektrificeres.

Nej, krig kan ikke siges at have direkte indflydelse på CO₂-udledninger. Men krig og ufred betyder desværre, at verdenssamfundet har mindre opmærksomhed på at løse klimakrisen i fællesskab.

Nej, mineralisering har ikke indflydelse på pladetektonik og jordskælv.

I princippet ja, men det afhænger meget af undergrundens temperatur og kredsløbets hastighed. Men det er en af de muligheder, som vi også har for øje.

Energien brugt til at pumpe er meget lille. Formålet med at mineralisere er desuden ikke at kompensere for nye CO₂-udledninger, men derimod at begynde oprydningen og aktivt fjerne CO₂, der allerede er udledt.

Nej, CO₂-mineralisering vil ikke påvirke drikkevandet på nogen måde.

Ja, det er helt korrekt. Når havvandet i fremtiden bliver varmere, kan en sådan selvforstærkende effekt komme på tale.

Ja, der er desværre grund til bekymring, da klimaet nu ændrer sig meget hurtigt. Vi kan håbe på, at løsningerne meget snart begynder at indfinde sig, men indtil nu er det jo desværre gået meget langsomt.

Ja, det kan vi godt tillade os. Jordens indre energi er vedvarende, den er stor, og der bliver ved med at være energi. Det er altså ikke en ressource, som vi kommer til at udtømme, så geotermi er en vedvarende energi, som vi sagtens kan tillade os at bruge af.