Eigil: Ja de kan, som jeg også diskuterede, ikke blive uendeligt nøjagtig i den forstand, at vi har den her forudsigelsesgrænse på at nogle uger, som vi ikke kender helt hvor langt er, men 2-3 uger det er vel teoretisk set det længste hvis vi kender sådan en stor prognose over et stort område. Men det som er, for sådan en institution som DMI for eksempel, en meget vigtige ting, at vi kan prøve at gøre prognoserne mere nøjagtige. Det gælder kraftig nedbør der kommer lige pludselig, som Jesper også snakkede om, eller pludselig storm. Der tror jeg faktisk, at vi kan blive bedre, men på de lange prognoser, der er simpelthen den her grænse.

Jesper: Så Jeg har også et supplement, at det afhænger også af den vejrtype, man møder, hvis man nu om sommeren har en sommer ved meget højtryksvejr, så vil man opleve at vejrudsigten egentlig er ret god, mens hvis der er mange byger, så kan det være at den ene prognose siger, at der kommer 25 millimeter i Aarhus, og så kommer der en opgradering af prognosen, der måske siger 12 millimeter, så det afhænger altså også af, hvilken cirkulationstype, der er over området i forhold til hvordan vejrudsigtens træfsikkerhed.

Eigil: Men der kan man så også diskutere det, fordi der kan man sige at i dag, der kan vi ikke forudse vejret. Punktum, så er det.

Jeg er enig i de ting, du har noteret, Jesper Ravn. Personligt mener jeg, at DMI og f.eks. TV2-vejret ikke i tilstrækkelig grad får kommunikeret, hvor nøjagtige de helt aktuelle prognoser er på forskellige ”lead times”, altså fremad i tiden. Som jeg vist sagde: nogle gange kan man reelt kun forudsige storskala strømning nogle få dage frem med rimelig nøjagtighed (med et givet ”spread”), mens man andre gange med næsten usvigelig sikkerhed kan sige, at de kommende 10 vinterdage f.eks. bliver ustadige med regn fra tid til anden, milde og blæsende med vinde fra mellem syd og vest. Om sommeren i højtryksprægede situationer kan den langsigtede nøjagtighed nogle gange være endnu større (MEN IKKE ALTID). I USA er man meget bedre til at kommunikere og kvantificere usikkerheden. Dette er noget, som nogle meteorologer mener udstiller faget som ”hat og briller”. Jeg er komplet uenig, og mener, at vi netop skal vise alt vi ved om de helt aktuelle usikkerheder også på grafik i form af alle ensemble-prognoser (og DMI laver selv nogle meget avancerede ensemble prognoser (state of the art) op til 48 timer, der desværre slet ikke bliver kommunikeret på direkte grafisk form til brugerne af dmi.dk).

Eigil: Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Vindfronter og fronter på det, vi kalder synoptisk skala, altså det, du snakker om, hænger sammen og er sådan set det samme. Den typiske rumlige skala for sådanne vejrsystemer er nogle tusinde kilometer. Sådanne vejrsystemer kan nu forudsiges med meget høj præcision flere dage frem. Hvis du derimod tænker på det, som Jesper også viste, nemlig ”gust fronts” og ”internal gravity waves” i forbindelse med kraftige tordenvejr og lignende, er de reelt kun forudsigelige nogle få timer frem. Men det er her, der potentiale for store forbedringer, bl.a. via AI.

Ellen, du tænker måske også på, om målinger fra en vind-farm kan udnyttes i en anden. Ja, principielt, men det er jo et privat marked, hvor et firma holder deres målinger og aktuelle produktion ”tæt til kroppen”. Det må absolut ikke komme ud til andre. Der er investeret enorme summer, så man vil naturligvis ikke give gratis point til konkurrenterne.

Eigil: Ja, men det er det heller ikke. Prognoser for Nordvesteuropa fra numeriske prognosesystemer (uanset om det er fra Met Office (UK), Met Éireann, KNML, Deutscher Wetterdienst (DWD), DMI, MetNo, SMHI, DMI …) er det bedste man kan få i hele verden givet det klima, vi lever i. Vi arbejder alle sammen for at forbedre prognoserne – og vi har gjort det (også især sammen med USA og Canada) gennem snart 50 år). Det vigtige er, at prognosekvaliteten, når man sammenligner med det faktisk indtrufne, er blevet forbedret helt vildt gennem de seneste 30 år.

Jesper: Som udgangspunkt kan vejrudsigten slå fejl, eller været rigtig, alle steder i EU. Man bor man i Danmark er det selvfølgelig de danske fejlskud man husker. Vejrudsigtens træfsikkerhed afhænger af mange ting, cirkulationstype og årstiden spiller f.eks. ind. Man kan godt opleve at været taget på ferie hen et sted, f.eks. Italien og havde oplevet gode vejrudsigter med højtryk og solskin, andre gange kan Italien rammes af lokale uvejr med store hagl, der kan give store skader på f.eks. biler, og som ikke er så godt forudsagt. Det så vi faktisk et eksempel på i sommeren 2023.

Eigil: Supergodt spørgsmål. DMI og det Nationale Center for Klimaforskning (NCKF) har faktisk et samarbejdsprojekt med SDU om netop dette (også på klimaforskning/modellering). Vi ved det ikke endnu, men det er noget, som måske åbner vejen for helt nye måder at forudsige især korttidsprognoser (”now-casting”), og at gøre klima-modeller meget mere nøjagtige uden brug af mere strøm til computeren. I kombination med AI giver dette potentiel mulighed for stor revolution inden for vores fag.

Eigil: Gif er jo bare et format for grafik-filer. Man kan vise to-dimensionel grafik på alle mulige måder (… gif, pdf, png, jpg …). Jeg er ikke sikker på, hvad spørgsmålet egentlig drejer sig om.

Eigil: Prognoserne bliver voldsomt meget bedre hele tiden. De er simpelthen mere nøjagtige, og det kan man måle, fordi der hele tiden bliver tjekket på alle de typer data vi har, det er jo så satellit data. Og det er målinger ved overfladen, hvor det hele tiden bliver kontrolleret hvor gode er prognoserne i forhold til, at det faktisk er blevet? Det er en meget, meget vigtig del af hele den forskning vi har, så spørgsmålet er faktisk ikke relevant. De bliver bare meget, meget bedre, og det er blevet voldsomt meget bedre - den ene kurve jeg viste det, også en af dem Jesper Eriksen viste, viser også, hvor meget bedre de er blevet, men det kan man stille op på mange forskellige måder, men det bliver bare mere nøjagtigt, hvis man altså vil sammenhold dem, hvad det faktisk blev.

Jesper: Vejrudsigterne bliver generelt bedre og bedre af de grunde som Eigil nævner. Men de er på ingen måde perfekte og spørgsmålet er i den grad relevant. F.eks. kan en prognoses bud på de lokale nedbørsmængder i en sommer situation med byger godt ændre sig meget mellem de forskellige prognosekørsler, og det gør det svært f.eks. at planlægge en havefest. Vejrudsigterne er blevet mere digitale med grafik i forhold til tekst, derfor oplever mange dem nok som værende blevet kortere.

DMI har faktisk et samarbejde med Syddansk Universitet om det. Og det er jo noget, som stadigvæk er i sin vorden. Jeg er selv meget i tvivl, også fordi så skal det være fordi man skal kombinere det med det der AI, så hvis man har de 2 ting koblet, men rent faktisk er det ikke nødvendigt at have kvantecomputer, hvis man først har fået AI-metoder til at virke fordi så behøver man ikke nogen ekstremt hurtig computer. Men der er masser af ting indenfor kvantecomputing som er up-coming nu her, som er super spændende også for både Niels Bohr-instituttet og Syddansk Universitet som de vigtigste i Danmark. Jeg ved faktisk ikke om Arhus også er med i det, men det er i hvert fald meget vigtigt, fordi det er nogle nye metoder, hvor man måske kan lære noget helt nyt vi ikke har prøvet før. Jeg tør ikke svare på det helt præcist.

Se også svar på spm 4.

Eigil: Det er blot det modsatte af lodret. I vores modeller er det faktisk ikke altid matematisk ”vandret”, men tænk dog gerne på det som sådan.

Eigil: Det er variationen i bjergenes højde over kort afstand, som er problemet, eller med andre ord hvor ”flotte” bjergene er: jo flottere og vildere, jo sværere er det at forudsige vejret. De steder, hvor vi ved DMI har ekstra detaljeret opløsning i Grønland er naturligvis også på steder, hvor meget nøjagtige prognoser er nødvendige, især omkring lufthavne, hvor piloterne meget nøjagtigt skal kende til vind- og turbulensforhold under (især) landing og start.

Eigil: Uh ha. Det burde enten Jesper eller jeg have taget op ved selve foredragene. Det har været undersøgt i mere end 70 år. Alle, der arbejder med det, hævder, at de har været succesfulde (pudsigt nok). Tænk f.eks. på OL i Beijing i 2008, hvor værterne hævdede, at de havde undgået regn via menneskelig vejr-modifikation – noget som de fleste forskere mener, var et ”stunt”. Jeg er også meget skeptisk, selv hvis det rent faktisk viser sig at virke. Og hvis det endelig skulle virke, kan det være særdeles problematisk hvis nogen stjæler atmosfærens fugtighed (dvs. regn) fra andre på denne måde. Det ville være et globalt geopolitisk problem i en skala, jeg ikke umiddelbart kan overskue.

Se evt. spørgsmål 49.

Eigil: Det er dit tøj, René, der er dårligt. Så længe vi ligger mellem -30 og + 33 er vejret altid godt for de fleste, hvis man bruger vejrudsigten til at klæde sig korrekt på. Sådan har jeg det i hvert fald selv – dog er jeg personligt nok mere varmeresistent end de fleste og +40 C betyder ikke noget for mig (i f.eks. Sahara), så længe jeg har noget vand at drikke.

Måske var jeg upræcis, men vind fra nord/øst, er jo bare minus vind fra syd/vest. Det er ren matematik.

Nej absolut ikke. Det er hele atmosfærens aktuelle struktur med især lodret strålings- temperatur-, sky-, og fugtighedsfordeling + plus meget andet.

Se evt. spørgsmål 49.

Vores foredrag handlede jo vejrudsigter, og ikke om klima. Jeg har stærke holdninger til dette, men det må vi tage en anden gang.

Eigil: Uh ha. Det kunne jeg have brugt 10 foredrag på, eller måske bedre, de folk, der faktisk arbejder med dette både i DK og mere globalt. Ja, der er nok tusind forskellige mål, hvor vi i mange forskellige optiker sammenligner numeriske prognoser med det faktisk indtrufne.

Jesper: Vejrudsigters kvalitet bliver målt på mange forskellige måder, det er dog ikke alle typer af udsigter der måles på.

Se svar på spørgsmål 10.

Hvis du snakker om helt almindelig flydende ferskvand er der faktisk en temperatur-afhængighed: Det er ”tungest” omkring 4 grader C. Men i geofysikken forekommer H2O på flere former, for klima og vejr især som en usynlig gas, men ellers også som is og i oceanet blandet med salt. Og temperaturen spiller i næsten alle tilfælde en kolossal rolle.

I Danmark er det mest kendte TV2-Vejret. Men de har også et samarbejde med DMI og bruger deres numeriske prognoser.

Ja, men det er pt endnu ikke noget der direkte indbygges i DMI’s prognoser.

Som både Jesper og jeg snakkede om: De er blevet ”flere dage frem” mere nøjagtige. Se også svar på spm. nr. 1, 3, 6, 11 og 49.

Men det er skam med og det betyder meget. Det blev kaldt F_r på skærmen. Men for nørder, er det vigtigt at bemærke at dette formelt er molekylære friktionseffekter (stress). Men i praksis – og i vores modeller – er det turbulens (altså meget større skalaer over nano/mikrometerskala), som er afgørende. Det er på disse meget større skalaer fra millimeter til flere hundrede meter, at atmosfæren faktisk blandes og hvor dette i modellerne i praksis bliver voldsomt vigtigt i form af leddet.

Eigil: Ja, og dette er den helt afgørende drivende mekanisme for vejret på vores planet, og er direkte indbygget i det led, der blev kaldt E i ligningen for ”energien er bevaret i min præsentation. Hvis Jorden var en kold planet ude i verdensrummet uden en meget nærtliggende stjerne, ville vi ikke have noget vejr overhovedet.

Nej, modellerne er fysisk baserede og ikke afhængige af klimaforandringer. Globalt er det faktisk stort set de samme modeller, der benyttes til at estimere globale klimaændringer, som f.eks. IPCC offentliggør.

Det er pop-forskning. Den termohaline cirkulation og varmetransporten nordpå (AMOC …) i oceanet vil næsten helt sikkert blive svækket i forbindelse med global opvarmning. Men opvarmningen er så stor, at den ifølge de rigtige modeller (altså ikke alle mulige legetøjsmodeller) vinder gamet. Det bliver varmere og varmere også hos os, selv om ”Golfstrømmen” svækkes. Men det var jo egentlig ikke det, foredraget handlede om.

Eigil: Jo det gør det. Hvis ikke vi havde dem, så ville prognoserne være ganske elendige. Der kommer mange typer af data fra satellitter og nogle af dem, er nogle der måler hvad der kommer op fra atmosfæren op til satellitten og dem kan man så invertere med en masse matematik og det gør man så i de her analyser jeg har snakket om, så det er simpelthen hovedkilden til al prognose-kvalitet i dag, selvom det er højt oppe, så måler det en ting, man måler jo faktisk i mange, mange, mange 1000 bølgelængder nede fra atmosfæren og hvad der vælder op til satellitten og dem kan man så med matematik omdanne til, hvordan atmosfærens struktur, tredimensionel struktur, faktisk er. Og det er det, som er hovedingrediensen i alle moderne vejrudsigter, og det har det været siden starten af 1980’erne.

Se nogle af de andre svar. De tal, der ligger bag prognoser fra MetNo (altså Yr) og DMI er stort set ens.

Jesper: de kigger på forskellige vejrmodeller og kan derfor være uenige.

Som skrevet i svar til spm. nr. 17 er der umådeligt mange statiske mål for dette. Det ville fylde hundredvis af sider at beskrive bare nogle få af disse.

Jeg forstår ikke spørgsmålet. Jeg ved ikke hvad et atmosfærisk-nul skulle være.

Ja, og det noget DTU-Vind forsker rigtig meget i. Jeg er selv med i projektet. Endnu er for tidligt at sige, hvor meget. Men der er effekter på selvfølgelig vinden selv, men faktisk også nedbør.

Hvis du tænker på AI, så endnu ikke, men det er på vej. Modellerne er endnu helt fysisk baserede (dvs. IKKE empirisk baserede), men de bruger selvfølgelig milliarder af målinger i døgnet til hele tiden at skubbe modellen i den ”rigtige” retning.

Jo, måske. Se også svar på spm 4 og 7.

Godt spørgsmål, der selvfølgelig hele tiden kommer op. Det er basalt set fordi, der er forskel på vejr og klima. Vejret er og vil altid – uanset kvantecomputere og AI ”and you name it” – være helt uforudsigeligt når man går mange uger frem. Men klimaet er noget helt andet: Det er statistikken for vejret – altså gennemsnit og statistik for variationer i vejret – over mange årtier af f.eks. temperatur, vind/storme, nedbør osv. Klimaet er bestemt af nogle ”grænsebetingelser”, som f.eks. Solens energi-udstråling eller kulstofindholdet i klimasystemet (CO2 i atmosfæren, planters kulstofindhold, kulstof i jorden, kulstof i oceanet i flere forskellige former …). Og det pudseløjerlige er, at det hermed er meget mere præcist og nøjagtigt at ”forudsige” klimaet om 50 år eller mere, end det er at forudsige vejret om 3 uger, selv om det jo er det samme fysiske system, der ses på.

Se svar på spm ovenfor.

Ja, der var en effekt, men det diskuteres fortsat hvor stor, den faktisk var. Personligt, og med det jeg har lært om flyemissioner på vejret gennem årene, var effekten nok ikke særlig stor. Men dermed ikke sagt, at fly ikke har en effekt på klimaet!!!

Nej – altså med mindre du taler om deciderede store ”impacts” som f.eks. for 65 millioner år siden. Små meteoritter betyder reelt set intet.

Se svar på spm, nr. 2 og 32.

Ja, det er det helt hotte, lige nu. Prognoser vha. neurale netværk findes allerede og de er forbløffende gode, som jeg også nævnte i foredraget. Men p.t. er de som alt andet AI afhængige af store mængder træningsdata. Og her er det netop de traditionelle fysisk baserede modeller, der bruges. Så vi kommer nok ikke helt uden om at forstå de fysiske processer (det håber jeg i hvert fald ikke).

Se svar på spm. nr. 29.

Det gør det i høj grad især via dannelse og karakteren af skydråber (hvor store bliver de og hvor mange skydråber (altså mikroskopiske dråber), der dannes. Sulfataerosoler spiller en særlig stor rolle. Krav til mindskning af svovl i kontinentalt-gående skibes brændstof har f.eks. medført, at der nu dannes færre lavtliggende (og afkølende) skyer over hav – og dette har helt sikker bidraget ekstra til den globale opvarmning!!!

Jesper: Det er fordi der bruges forskellige prognoser. Det er dog ikke sådanne at den ene prognose på den korte tidsskala lover storm, og den anden vindstille. Men yr.no kan godt love gråvejr og tåge en forårsdag, mens DMI har tågen til at forsvinde og blive afløst af solskin.

Det kan ikke forklares helt kort. Men inviter mig. Så snakker, tegner og … forklarer jeg gerne.

Jesper: De bruges også af piloter, flyveledere, militæret, folk der skal rydde vores veje for sne, eller salte så det ikke bliver glat og meget mere.

Jesper: Kold luft er tungere end varm luft, derfor er der et større pres/tryk på dit vindsejl i koldluft.

Se evt. spørgsmål 49.

Jesper: Der er mange prognoser der rammer ved siden af, særligt for bestemte parametre såsom højden af skybasen og sigtbarheden. Så ja det kan det godt. Herved kan man undersøge om der er tale om systematiske fejl, der kan justeret på, eller ”tilfældige” fejl. DMI´s meteorologer mødes løbende med model/prognose-udviklerne og diskuterer prognose fejl.

Jesper: Det er sådan at der er ikke nogen dårlige vejrmodeller, men der er heller ikke nogen der er perfekte, så jeg vil sige at Yr rammer ikke bedre end andre vejrprognoser, men det er altså ligesom fodboldhold i superligaen, der spiller mod hinanden, det er så to gode prognoser der er oppe mod hinanden. Det er sådan at Yr’s grænse for hvornår den stopper med at regne på vejret går et lille stykke ned i Tyskland, så hvis vejret kommer sydfra, og det er regn og tordenbyger om sommeren og man bor i Sønderjylland, så er de fleste prognoser altså flere lysår foran Yr, så det kommer altså lidt an på, hvor man bor i Danmark, og jeg vil sige, der er ikke nogen dårlige prognoser. Men vi er lidt bedre for Danmark vil jeg mene.

Eigil: Jeg er fuldstændig enig. Det er jo rent objektivt, igen det der med at det er jo er sådan noget subjektivt noget man synes en er bedre. Man kan jo bare gå ind og måle på den. Om den ene er bedre end den anden. Og Yr er stort set lige så god som DMI i det meste af Danmark, men som du selv nævner (Jesper) ikke i det sydlige Danmark, og der er vi simpelthen bedre kørende statistisk set. Men der er jo en ting, som jeg så vil sige med Yr, og det er at jeg synes deres grafiske fremstilling er virkelig, virkelig god, og der kan man måske godt lære noget. Se også svar på spørgsmål nr. 1.

Jesper: De er desværre fjernet fra dmi.dk, men kort med fronter udsendes stadigvæk til f.eks. piloter. Vejrkortene på TV har til tider fronter med, og andre gange ikke. DMI har ingen indflydelse på den grafik der visses på TV, men det kræver meteorologisk erfaring og uddannelse at tegne et frontkort. Det er en form for meteorologisk arbejdstegning der skal laves.

Jesper: Det kan andre lande heller ikke. Ved at kigge på en radar med nedbør og hvordan nedbøren bevæger sig, kan alle i princippet se om der er regn på vej inden for 5 minutter. Men man kan ikke forudsige at det kommer til at regne f.eks. kl. 15.24 dagen efter.

Eigil: Det er jo nærmest essensen af noget af det jeg prøvede at tale om, det der med kaos og hvor lang tid man kunne sige ud i fremtiden. Det er jo sådan at vi, og det er fuldstændig korrekt noteret at kurven ebber lidt ud i hvor gode de er, som tiden går, og det er simpelthen fordi vi nærmer os den der grænse, når det gælder de lange prognoser, men igen, så er det meget vigtigt at sige at der er andre ting, vi også kan gøre noget ved, netop det her med kraftig nedbør der lige pludselig kommer på kortere tidsskala, men vi kan ikke slippe udenom gud og hvad der er muligt, fordi det ender med, at vi ikke kan lave vejrprognoser. Matematisk set ved vi det ikke, vi kan ikke gøre det mere end nogen uger ude i fremtiden. Og det er derfor at det begynder at ebbe ud i det der prognose kvalitet, selvom alt bliver gjort mere og mere nøjagtigt så det er jo en meget skarp udgivet grænse.

Jesper: De kan kigge på forskellige prognoser og vælge forskellige journalistiske vinklinger. Det er nok bedst at du kontakter dem for et mere konkret svar.

Jesper: Det må brugerne afgøre. De nationale meteorologiske institutter vil hele tiden havde som mål at forbedre sig, og lytte til brugerne.

Jesper: Altså vejret er omskifteligt, og det er faktisk vores klimatologer, der kan svare på det spørgsmål. Det er dem der går ind og analyserer på det gamle vejr. Men altså, Vi har altså haft stormer fra vest også her i nyere tid, men du kan skrive til DMI og spørge vores klimatologer, fordi meteorologerne kan ikke huske det gamle vejr.

Eigil: Jeg har faktisk været leder af et projekt et EU-projekt, hvor vi fik kigget på lige præcis det der og der er det jo sådan at vi har haft visse perioder, hvor det har blæst mindre end det har gjort andre perioder. For eksempel hvis man kigger på tresserne, der var det faktisk om vinteren, specielt relativt svage vinde og mest fra øst, mens vi så gik op imod omkring 1990, så var der en periode hvor det blæste rigtig, rigtig meget. Så der er nogle store ændringer i vores cirkulation, som har ændret sig, og det har gået, og siden da, op og ned i perioder. Men det generelle billede er at det skifter som du også sagde og det gør det faktisk også på de klimamodeller som man simulerer klimaet med, det skifter også henover årtier, så indimellem helt tilfældigt, så begynder det pludselig at blæse mere eller mindre.

Jesper: Altså månedsprognose siger jo noget om vejret på ugebasis noget om den generelle vejrtype. Den siger ikke noget om, hvordan vejret bliver lørdag om 3 uger, så den siger altså noget om den generelle vejrtype man forventer i løbet af en uge, så den er ikke lige så mange detaljer som for eksempel en 7-døgns udsigt, og den bliver også opdateret og vejrudsigten for i morgen kan jo også slå fejl, så der er ikke nogen der siger, at man ikke kan forsøge at lave måneds prognoser, der er bare større usikkerhed og man må bruge andre metoder end at sige præcis det kommer til at regne om 20 dage, det kan vi ikke.

Eigil: Det er meget statistisk, man kan sige at der er en vis sandsynlighed for det ene eller det andet, og det er den sandsynlighed, der så er svaret i prognosen. Det er ikke hvordan vejret faktisk bliver.

Jesper: Der blev nævnt ordet orkan i vejrudsigterne fra dagen før, så der var ikke tale om en uventet vejrhændelse set fra meteorologernes bord. Dog var der i dagene før nogen usikkerhed om styrken og banen af det lavtryk der endte med at give orkanen. Og budskabet kom tilsyneladende ikke godt nok ud i samfundet, hvilket jo også er DMI´s medansvar, der var generelt ikke så meget mediedækning af vejret dengang i forhold til nu. Mange danskere blev ramt af vindstyrker man ikke havde oplevet før. Du kan læse mere her: dmi.dk/historisk-dansk-orkan-fylder-20-ar og dmi.dk/blev-dmi-klogere-af-decemberorkanen-1999.

Jesper: Det er der flere grunde til, atmosfærens kaotiske natur er en af de primære. Lader man to prognoser regne på hvor de tror der kommer byger, men en lille bitte forskel i startbetingelser eller fysikken, kan det komme med meget forskellige bud på hvor byer opstår, og hvor kraftige de bliver.

Jesper: Det gøres faktisk allerede. Man kan tilvælge ”Vis usikkerhed” i DMI´s byvejr.

Jesper: Ja det er korrekt at hændelsen oftest tilskrives at en skypumpe var forbi. Skypumper er tornadoens lillebror. Skypumper plejer dog at optræde på dage med ellers rolige vindforhold fra skiftende retninger. På dagen for Holstebro hændelse blæste der en frisk vind til kuling fra vest, i en kølig luftmasse på bagsiden af en koldfront.

Vejret var ikke til skypumper, og egentligt heller ikke til tornadoer. Vi ved at der var kraftige byger i området, fordi øjenvidner sagde der kom torden. Så der er har været et uvejr forbi, der ud fra skadesporet at dømme, nok har haft en tragtsky af en art forbundet ned til overfladen. Skal man kalde det en tornado eller en skypumpe? Er en smagssag. I virkeligheden ved vi ikke 100 % hvad der skete, det kan også bare havde været en kraftig byge der lokalt kastede vindstød af orkanstyrke af sig, men så havde skadesporet nok set anderledes ud.

Ja, det kommer meget an på årstiden, fordi man skal forestille sig om sommeren og der er de der bygedannelser, så har man altså brug for en kogeplade og den kogeplade er altså landjorden og hvis man bor ude på nogle af de små mindre øer, så er kogepladen ikke så stor og det betyder ikke at der ikke kan komme nedbørsmængder, men om vinteren, der er jo ikke den der kogeplade-effekt, der kan komme lige så meget nedbør der.

Det er jo sådan, at hvis man gerne være meteorolog, så kommer man til at tage fejl af og til, og det kan ikke undgås. Nogle gange kan det være sådan, at jeg siger, det bliver solskinsvejr i morgen, og så ligger der bare tåge det meste af dagen. Så det kan altså ske for enhver meteorolog. Også selvom man har været meteorolog i 20 år, så kommer man til at tage fejl en gang imellem. Men man skulle helst ramme plet mange flere gange, end man tager fejl.

Jesper: Godt set. Nej, der var bare tale om en kort periode uden data i grafen, af årsager jeg ikke kender.

Jesper: I stille vejr i vinterhalvåret, har solen ikke så meget magt, som i sommerhalvåret. Dette betyder at der ikke er så meget døgnrytme i vejret. Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Derfor letter morgentåge hurtigt om sommeren og afløses af solskin, mens tågen kan blive hængende hele dagen om vinteren eller måske bare blive til gråvejrssky med en bedring i sigtbarheden ved overfladen. I foråret har vi en mellemting, her kan tågen stedvis lette og blive til solskin, mens det forbliver gråvejr andre steder i landet. Dette er svært at forudsige i detaljer, også fordi vandet omkring Danmark er koldt i foråret og kan havde tåge der driver ind mod landet.

Jesper: Dis er gråvejr, hvor man kun kan se mellem 1 og 5 km frem i et åbent landskab. Tåge er når sigtbarheden er under 1 km.

Jesper: Det afhænger meget af målgruppen. Vejrudsigter til lufthavne formuleres i en bestemte kode, som er den samme over hele kloden. Meteorologer kigger først på ”virkeligheden” set fra satellitter og målinger ved overfladen, og sammenligner så med prognoser for skybasehøjde, sigtbarhed, vejrtyper og mange andre ting. Og kommer så med sig eget bud på vejret, der så kan være i tråd med prognosen eller forskellige fra denne. Der er også prognoseprodukter som meteorologerne ikke har mulighed for at ændre i, f.eks. det grafiske produkt DMI-Byvejr.

Jesper: Når DMI tager et nyt meteorologhold ind, varierer antallet. Men typisk er et nyt hold på 4-6 meteorologer. Meteorologer er generelt blevet generalister og beskæftiger sig med en bred viftet af opgaver, til vands til lands og i luften i forskellige egne af Rigsfællesskabet. For få år siden var meteorologer mere specialiseret inden for forskellige grene af vejret.

Jesper: Det er livsfarligt at blive ramt af en tornado, da den kan havde vinde langt over orkanstyrke. Der er ingen der kan stå oprejst hvis de bliver ramt af en tornado, i min præsentation vidste jeg to biler på over 1000 kg, der var blevet vendt rundt af en dansk tornado, og den kan også havde livsfarlige kasteskyts med sig som man kan blive ramt af. Inde i centrum af tornadoen skulle der teoretisk set være stort set vindstille.