Forskere har fremsat en teori om, at sammen med visse hormoner så afhænger biers livslængde af et protein som kaldes vitellogenin. Dette ”æggeblommeprotein” beskytter bl.a. biernes DNA mod de aggressive iltmolekyler og styrker biernes immunforsvar. Vitellogenin-niveauet i en bi afhænger bl.a. af hvor meget føde de har fået i starten af livet.

En del af grunden er muligvis, at disse dyr har et meget lavt stofskifte (lav energiomsætning) og de derfor ikke producerer helt så mange ”aggressive” iltmolekyler. Men nogle forskere mener også at de har nogle specielle gener, som bidrager til vedligeholdelsen af cellerne i dyrenes krop. Men det et spørgsmål som stadig udfordrer forskere rundt om i verden.

Vi ved fortsat meget lidt om hvordan faste påvirker menneskers aldring og om det har betydning for hvor længe man lever. Men det ser ud til at det for nogens vedkommende har en positiv effekt på en række ting, som man anser for at være sundhedstegn.

Blue Zones er områder i verden, hvor befolkningen lever usædvanligt længe. Det giver god mening at prøve at undersøge hvad der er særligt ved den måde, som folk i disse områder lever på, for at blive klogere på hvilken livsstil der bidrager til et langt liv med forholdsvis få ”skrante-år”. Noget af det der blandt andet er karakteristisk for livsstilen i disse Blue Zones er, at man lever et forholdsvist enkelt liv, at motion er en naturlig del af hverdagen, at man har et godt socialt liv, kun spiser kød i begrænset omfang m.m.

Der er stadig ikke entydige beviser for, at man lever længere hvis man undlader at spise kød. Men fordi vegetarer generelt har en tendens til at have en sundere livsstil, har de også større sandsynlighed for at leve længe.

I teorien, ja. Men det er ikke så enkelt, som det måske lyder. Man kan faktisk godt aktivere telomerase-genet i celler, som man dyrker i laboratoriet, og dermed få cellerne til at leve evigt. Og man kan også godt fremstille eller ”høste” telomerase-enzymet – men det er ikke så let at få det ind i cellerne, så det stadigt er aktivt derinde – og det skal jo ind i hver eneste celle, hvis man forestiller sig, at det skal være med til at gøre et individ ”udødelig”.

God pointe.

Når de aggressive iltmolekyler binder sig til cellens DNA, kan DNA’et ikke længere aflæses korrekt. Det resulterer i at de proteiner, som det beskadigede DNA burde kode for, ikke længere vil blive lavet eller det vil ikke blive lavet i en korrekt udgave. Dermed vil cellen mangler nogle vigtige funktioner, som ellers skulle være med til at gøre den levedygtig.

Ja.

Der mangler stadig solide data for effekten af NAD+ indtag hos mennesker.

Kaare: Det første som jeg nævnte, det var det med at være født som kvinde. Det kan man jo ikke gøre så meget ved. Så er der nogen minefelter man skal undgå; at ryge er en rigtig dårlig ide. Det er meget sjældent at klare den til 100, hvis man har været storryger. Derudover skal man sørge for at have valgt sine forældre med omhu. Det hjælper at blive født ind i en familie, hvor man lever rigtig længe, og så er der også de sociale vilkår. De spiller også ind. Det er hovedfaktorerne.

Tinna: Det er relativt hurtigt at svare på: ingenting. Der er masser af ting, der ser meget lovende ud i dyreforsøg, men efter min bedste overbevisning, er det ikke i nærheden af at kunne retfærdiggøres som behandling i mennesker for noget, der ikke er et problem endnu. Så det gør jeg ikke, men jeg forsøger at spise sundt og varieret.

Kaare: Det er en statistiker eller demograf med stor selvtillid. Så han/hun er så sikker på at den statistiske model, der ligger til grund for påstanden, holder på lang sigt og sådan bliver det. Altså af gode grunde kan vi ikke vide det. Det når nye tal viser middellevetiden for danske kvinder er 83 og så siger de i nyhederne: det er så længe en nyfødt pige kan forvente at leve, og så stopper de ligesom, men det der er underforstået, det er hvis ingenting ændrer sig, det er hvis alle de dødeligheder vi har i alle aldersgrupper nu, de ikke ændrer sig i fremtiden – men det er der jo ingen der tror. Så middellevetiden er et vældigt godt mål til at tage temperaturen på dødelighed i alle aldre og sammenligne hen over tid og lande. Men der er jo ingen, der er gode grunde kan vide hvor længe sådan en nyfødt pige vil leve, heller ikke i gennemsnit.

Kaare: Jo, og det bliver i virkeligheden en af de største udfordringer vi har. I den tid, jeg har været læge, der er vi gået fra næsten ingen behandling af meget gamle mennesker til at implementere hele pakken. Og vi kan mere og mere, sætte nye hofter i, nye hjerteklapper, vi gør det også i folk over 90 endda folk over 100. Og nogle mener at vi måske er gået fra den ene grøft til den anden grøft. Vi skal i hvert fald til overveje det også simpelthen fordi, at nu er vi i en situation, hvor vi kan mere, end vi måske har ressourcer til. For år tilbage der gjorde vi, hvad vi kunne, fordi vi ikke kunne så meget. Nu kan vi virkelig meget og hvordan får vi det her, så hele samfundet hænger sammen, Hen over alle aldersgrupper. Jeg mener det er en seriøs udfordring, som også er blevet taget op både politisk og sundhedsfaglig.

Tinna: Det er molekyler der findes sådan helt naturligt i cellen, og det er helt naturligt at methylgrupper sidder på DNA’et. Så det er mere mønsteret af methylgrupper på DNA'et, som gør forskellen. Og der er altså nogle særlige enzymer, methyltransferaser hedder de, som flytter rundt på de her methylgrupper. Og det er egentlig de enzymers aktivitet, der forandrer sig med alderen, så det er altså nogle helt naturlige komponenter, som findes inde i cellen. Det er ikke noget skadeligt, der kommer udefra.

Tinna: Ja, de her methyleringer er reversible, så i princippet ja. Det man blandt andet har set det er at sådan noget som at mangel på søvn kan påvirke i en negativ retning i forhold til methylmønsteret, men aktiv livsstil og motion kan påvirke den anden vej. Så ja, det kan man godt.

Tinna: Under den almindelige celledeling i kroppen, som kaldes mitosen, har man en fuldstændig ens kopi af kromosomerne fra den ene celle til den næste. Meiosen er den specielle type celledeling som vi oplever i forbindelse med at vi har en befrugtning af et æg og sammensmeltning af arvematerialet fra faren og moren. Det gode i det her spørgsmål det er, hvorfor fødes børn så med lange telomerer - eller sagt på en anden måde, hvad sker der, når voksne mennesker de giver ophav til et nyt lille individ og de her voksne mennesker de har forkortede telomerer. Men der er altså et enzym der hedder telomerase, og vi har genet for det her enzym i alle vores celler, men det er inaktivt i stort set alle celler, bortset fra kønscellerne og nogle ganske få andre celletyper. Og telomerase kan altså forlænge vores telomerer, så derfor starter et nyfødt barn ud med fuld længde telomerer, fordi der i de her kønsceller er det her enzym, der sørger for, at forlænge telomererne.

Tinna: Det kan man ikke for en enkelt person, så præcist er det ikke. Så vi kan kun snakke om det statistisk set, at hvis vi har en gruppe af personer med meget korte telomerer eller en gruppe af personer med meget lange telomerer, jamen så vil det statistisk set være sådan, at gruppen med de lange telomerer, vil leve længere, men det er ikke noget, hvor man kan gå ind og tage en blodprøve fra en enkelt person, og så sige noget om, hvor længe den person vil leve. Og jeg viste også den der meget, meget store spredning, der faktisk er på hvor lange telomerer der er blandt både unge og gamle. Så selvom man kender telomer-længden kan man kan altså ikke sige noget om forventet levetid for et enkelt individ.

Tinna: Nej det vil man nok ikke kalde en sygdom. Det at leve længe opfattes ikke som sygdom på samme måde. Altså, der er det mere et spørgsmål om, at man har en kombination af gener der er fordelagtige, og sådan lever man længere, men man har ikke sådan på samme måde en enkelt genforandring, som gør at man lever længe.

Kaare: Det tætteste vi kommer det er længelevende familier. Jeg ved ikke om I lagde mærke til der var 6 kvinder med dannebrogsflag til en start. Det er jo faktisk 6 søstre der tilsammen blev næsten 600 år og den slags familier bruger vi til at se om de har bestemte genvarianter eller andre karakteristika der gør, at i den her familie lever man meget længe, for det viser faktisk også at deres børn og deres børnebørn har meget bedre helbred. Så det er det tætteste, vi kommer på en ”sygdom”, der hedder ”længe-levet-hed”, men en rigtig god og hyppig bivirkning ved ”længe-levet-hed”, det er et godt helbred tidligere i livet.

Kaare: Det er først og fremmest uddannelse. Det er den helt store faktor. Derudover så er det selvfølgelig også bedre kost, livsvilkår og helbred, altså det der med at vi voksede bedre som børn og unge og fungerede bedre, men uddannelse er noget af det der virkelig flytter på IQ.

Kaare: Det er et paradoks. Det var kvinderne, der har den hårde biologiske jobbeskrivelse hele vejen igennem med cykler, fødsler, amning, overgangsalderen. Hos mændene sker der ikke en bønne andet det går i jævnt ned ad bakke fra 35-årsalderen. Så det er faktisk helt paradoksalt, men man kan sige, at antal gode leveår hos mænd og kvinder er ca. det samme, plus der er det med, at kvinder generelt er bedre i modvind end mænd, også når det gælder sygdom.

Tinna: Det har også lidt at gøre med hvem der går til læge, hvornår, er det ikke rigtigt at mænd de er lidt svære at få skubbet af sted og nogle gange så var det måske godt hvis de havde gået afsted lidt tidligere. Så det var ikke molekylærbiologisk, det var psykologisk.