Det vi kan se er, at de typisk bruger landemærker på samme måde, som vi gør, når vi navigerer. Så de flyver ud, finder et bøgetræ, drejer til venstre, og når de når åen, drejer de til højre, og så kan de finde marken på den måde. Der er også masser af god indikation på, at de faktisk har magnetoreception – at de har et indbygget kompas i hjernen. Så ikke alene kan de følge landemærker, som vi kan, men de har faktisk tilsyneladende også styr på, hvor fx nord er i bælgragende mørke.

Se svar til forrige sp

Godt spørgsmål. Når mange flagermus flyver ud samme tid fra grotterne kalder man det for ”cocktail-fest”-effekten, fordi det larmer så meget og det så teoretisk burde være svært at bruge sine egne ekkoer. Men vi ved, at når de flyver mange dyr i grotterne sammen, så flyver de meget på deres hukommelse. Lidt ligesom os, når vi i mørke godt kan finde vej til toilettet, fordi vi kender ruten.

Samtidig ved vi også, at de kalder lidt svagere, når de flyver i grotten, og bevæger deres ører fremad, så de fokuserer primært på ekkoer, der kommer forfra, og mindre på ekkoer eller kald fra dyr bagved dem. Sidst men ikke mindst, så er de bare rigtigt gode til at holde styr hvilke kald og ekkoer der er deres egne, selv med mange andre dyrs kald og ekkoer i luften.

Se svar til forrige sp

Godt spørgsmål. Det er retningsbestemt, så det meste af lyden bliver sendt ud foran dyret ligesom en lommelygte. På den måde kan den akustisk ”lyse” længere frem foran sig.

Ja, de seneste dna-analyser tyder på, at flagermus oprindeligt kunne ekkolokalisere, og at flyvende hunde og andre store flagermus så har mistet evnen, fordi de bruger synet.

Byttedyr fra insekter er typisk korte, isolerede ekkoer, som ikke er maskeret af andre ekkoer, og som ofte også er svage, fordi byttedyrene reflekterer meget lidt af lydene. Hvis en flagermus peger sin sonar på en gren vil den typisk få mange og lange ekkoer tilbage, og de vil være kraftigere. Og samtidig vil lyden også lyde anderledes, når den reflekteres fra træ fremfor fra et insekt. Det svarer til, hvordan vi opfatter farver. Det giver os visuelle primater en masse information fx vil den samme pære, som lyser grønt eller rødt, give os vigtige informationer om, hvad det betyder.

Godt spørgsmål, som jeg ved der er flere ph.d.-studerende, som arbejder med i Panama lige nu. Der er også oftest meget fugtigt, og derfor er hypotesen at de måske gør det sværere at bruge sin biosonar. Så vi ved det ikke endnu, men flagermus undgår for det meste regn og tåge. Om det er fordi der ikke er insekter, og det derfor ikke kan betale sig at flyve ud, eller om det er fordi de ikke kan bruge deres sonar må vi vente lidt på med at få svar på

Lydens hastighed ændrer sig relativt lidt selv ved store forskelle i temperaturen, i hvert fald ikke nok til at det påvirker deres ekkolokalisering har mange studier vist. Sidste år lavede nogle kollegaer dog et studie, hvor de fik flagermus til at flyve og ekkolokalisere i et stort flyverum fyldt op med helium – som ændrer lydhastigheden markant mere. Udover at det må have lydt sjovt, så kunne dyrene ikke så godt styre deres sonar, og konklusionen var derfor, at de er tilpasset lydhastighed i luft og altså ikke kan kompensere for den ca tre gange hurtigere lydhastighed som de oplevede i helium.

Ja det har de. Når ekkoerne reflekteres tilbage fra et insekt har det en anden sammensætning af frekvenser, end hvis det reflekteres tilbage fra en gren. Det kan flagermusen let gennemskue og den kan derfor opfatte teksturen af et objekt lidt på samme måde som vi kan se forskel på farver.

Se svar til sp 3

Det er primært på grund af maskering fra andre og meget kraftigere ekkoer fra jorden, men der er også en hypotese om, at det er lettere for flagermusene at høre de svage lyde, hvis de ikke samtidig selv laver en masse larm. Og en sidste hypotese er, at de prøver at jage lydløst for at undgå at insekter opdager at de er på vej. Vi ved stadig ikke hvilken forklaring, der er en den rigtige, eller om det måske er en blanding. I luften er de succesfulde omkring 80 % af tiden, på jorden ca 30 %.

Ja præcis, og med synet kan de finde modne frugter.

Ja, nogle fugle og små gnavere.

Ja, nok primært: jeg synes at en aktiv sans som ekkolokalisering er meget spændende at studere, fordi vi kan lytte med det det dyrene sanser.

De ser utroligt godt, så det er en myte, at de har dårligt syn. De bruger primært synet til at navigere fx ved at følge et bjerg i horisonten i tusmørke.

Det er en misforståelse – flagermus ser vældigt godt, men det er et meget understuderet felt. I Århus og Odense er vi i gang med at studere, hvornår de bruger deres øjne og hvornår de skifter til at bruge synet.

Ja, de bruger dem til at finde vej. Og selvom der er mørkt om natten, er der ofte stadig en del lys fra månen.

De bruger deres øjne til at finde vej.

Den hører ekkoer indtil ca. 10 cm fra byttet med sin sonar.

Det er en glidende overgang når byttet først er detekteret.

Fordi flagermus lever længe og tæt sammen, har de lige så mange vira i sig som andre dyr der lever længe, men de har også et meget specielt immunforsvar, som gør, at de kan holde nogle af de her vira i skak, inklusive rabies faktisk, som nogle flagermus kan leve med og ikke dø af, til forskel fra de fleste pattedyr. Man har i nogle flagermus fundet en tætbeslægtet virus til den corona mutation vi har været udsat for, men man kan se, at den er så forskellig, at det ikke kan være den, der er gået direkte over til mennesker. Så bedste videnskabelige bud i øjeblikket er, at der har været en mellemvært, og nogen taler om, at det er en pangolin, som er et skældyr, eller en anden mellemvært. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi ultimativt har fået coronaen fra et vildt dyr. Det er vigtigt at sige, at det ikke er det vilde dyrs skyld, at vi har fået corona, så vi skal ikke ud at skyde dem, eller brænde dem af. Vi skal bare holde nallerne fra dem og give dem nogle ordentlige levebetingelser ved at lade døde træer stå, og sætte flagermuskasser op. Og så skal vi i øvrigt lade være med at gå og spise for mange af dem.

Se svar til forrige sp

Ja, på grund af den måde de lever på, hvor de lever længe, er tæt sammen og er ude og interagere med mange individer, så har de en stor virusbelastning. Og det betyder også, at de har et enormt spændende, godt og aktivt immunforsvar, og det synes jeg, at vi skal prøve og tage ved lære af, for ved at forstå deres immunforsvar, kan vi måske også lære noget mere om vores eget.

Hvis man tager højde for at der er så stort et antal flagermusarter, som der er, så bærer de ikke flere virussygdomme end andre dyr. Det er en misforståelse, som corona desværre har gjort værre.

Se svar til forrige sp

Ja, det er det. Folk der har besøgt huler i Europa har sikkert taget de samme støvler eller handsker med ind i huler i Nord Amerika og dermed overført smitten.

Ja, flagermus kan være raske bærere af rabies. Man skal derfor ikke røre ved en flagermus uden handsker.

Det er dels fordi der er fundet rabies i flagermus, der kan være raske bærere men også dels fordi menneskets fortælling om flagermus i vesten stadig er fuld af misforståelser. Risikoen for at få rabies fra flagermus er meget lille, mens den til gengæld er stor, hvis man har kontakt med en gadehund i øst Europa eller i Asien.

Ja, der forskes i hvordan de undgår kræft og lever længe – de er seje dyr

Det er stadigt dårligt forstået, men det har formodentligt noget at gøre med at de har godt styr på deres telomeraser.

De kan få kræft, men de får det meget sjældnere og er bedre til at bekæmpe det. Det samme gælder interessant nok for mange planter.

Vi ved ikke meget om hvaler og kræft, men fordi hvaler er meget store, så har de et lille stofskifte per celle og dermed er kræftrisikoen i deres levetid meget mindre end for flagermus.

Der er mange: fantastisk immunforsvar, LANG levetid, de kan være ubevægelige i flere måneder og så vågne op og flyve (tænk på hvor dårlige vi bliver bare af en uge i sengen), de får sjældent kræft og så kan de bevare en god hørelse i en høj alder.

Der er mange så her i kort form: De spiller de en stor rolle som bestøvere af vigtige planter, som bekæmpere af insektskadedyr, og så er de modeldyr for løsning af mange af vores helbredsproblemer.

De kan godt lide store, gamle træer, hvor de kan sidde og have et hi om dagen. De bliver tiltrukket af masser af gamle, rådne træer. Så lad vær med at klippe jeres hæk, lad vær med at sprøjte, i det hele taget bare lad tingene stå til, og lad vær med at være ofre for den her ”villahavefacisme”, hvor alting skal være virkelig pænt og klippet. Så lad tingene gro og sæt nogle flagermuskasser op.

Sørg for god biodiversitet: lad naturen gro, giv plads til blomster og døde træer – det vil give en mere varieret natur og bedre forhold for dyr og flagermus generelt. Du kan også sætte flagermusbokse op. Det er meget spændende at følge med i når de flyver ind og ud.

Lad dem være og fortæl andre om, hvor spændende et dyr de er og se forrige svar.

Ja, flagermuskasser er ekstremt udbredt specielt i Tyskland, hvor mange arter specielt i byerne bor i kasser. De har dog været brugt meget længe i Tyskland og derfor er de en succes. Det kan nemlig tage mange år fra man har sat en kasse op til den bliver brugt, så lad os komme i gang!:)

Ja, der findes flagermuskasser, som du kan sætte op i haven.

Sørge for at støtte op om initiativer der øger reel vild natur og biodiversitet.

Se gerne svar til sp. 38-42

Se gerne svar til sp. 36-42

Se gerne svar til sp. 36-42

Ja, Dansk Flagermus Forening: https://www.daflaf.dk/

Nej desværre, det er ikke noget jeg kender til eller har hørt om. Som udgangspunkt skal man lade dem være i fred og nyde dem, når de flyver afsted i natten.

Det er efter min mening rimeligt at vi prøver at beskytte arter, der er fredede i Danmark og på EU-plan. Der er mange hensyn man kan tage, som kan gavne vilde dyr uden alt for store menneskelige/byggerimæssige konsekvenser,

Ja og på trods af den er flere af vores flagermusarter i tilbagegang.

Det jeg helt grundlæggende vil sige er, at der er nogle områder, hvor man ved, at flagermus benytter en bestemt flyvekorridor, hvor de flyver lavt og hvor biler kan ramme dem. Det, som der er vigtigt at sige, er at flagermus flyver som udgangspunkt om natten, og de flyver som udgangspunkt fra nu (marts) og til oktober/november, så det vil sige, at om vinteren og om dagen, er der ikke nogen grund til en hastighedsnedsættelse. Dog skal det siges, at jeg ikke kender det specifikke tilfælde, men hvis man kunne lave hastighedsnedsættelse på de tidspunkter, hvor problemet er der, så tror jeg også, at man kunne på lokalbefolkningen mere med på sådan en hastighedsnedsættelse.

Det er mig bekendt Damflagermus, men ellers kender jeg ikke til sagen.

En lavere hastighed giver mindre risiko for påkørsel, men der er mig bekendt ikke meget viden om, hvor lav hastigheden skal være for at det for alvor hjælper: 50 km/t er mere end nogen dansk art af flagermus kan flyve.

Ja, bilen en bil med 80 km/t kører 3-5 gange hurtigere end en flagermus kan flyve og deres korte ekkolokaliseringsafstand gør, at de vanskeligt kan undgå en hurtig bil.

Ja. Se også sp 54.

Ja i den grad. De holder typisk øje med dem uden for deres hule eller tæt ved et vandhul, hvor de fanger dem. Det ser meget akrobatisk ud.

Ja. Se også sp 54.

De kan godt undvige at blive spist, det er tydeligt at se på videoer, at de undgår uglerne. Men om det er fordi de ser dem kommer eller om de kan høre dem med deres ekkolokalisering er uvist så vidt vi ved.

Ugler, nogle pattedyr, endda andre flagermus, slanger, og løse katte. Løse katte er et problem for de fleste vilde dyr over hele verden. De ny-indvandrede mårhunde er også slemme til at klatre i træer og finde flagermus i dagdvale.

Se gerne svar til forrige sp.

Se gerne svar til sp. 56-59

Se gerne svar til sp. 56-59

Tilsyneladende ikke; et meget koldt byttedyr i kolde omgivelser giver meget få dufte fra sig.

Se gerne svar til sp. 56-59

Se gerne svar til sp. 56-59

Det er der også: nogle store tropiske rovflagermus jager andre flagermus.

Se gerne svar til forrige sp.

Se gerne svar til forrige sp./64

Navnet har jeg ikke noget godt bud på, men deres flaksen har noget at gøre med hvordan deres flyvemuskler aktiverer vingerne.

Det har jeg ikke et godt svar på

De 20 % er procentdel af antal arter. Der er ca. 6.500 arter af pattedyr i verden. Af dem er ca. 1.400 arter flagermus. Så det er 20 % af arterne.

Jeg håber, at jeg sagde 17, og nogen siger faktisk 15, fordi der er en eller to arter, der kun er fundet på et kirkeloft et eller andet sted på Sydfyn én gang. Normalt er der 13/14 stykker, og så er der et par stykker, der er meget sjældne. Så hvis man tæller det hele med, er vi på 17, og hvis man tæller lidt færre med ligger vi på 13/14 stykker.

Det er en længere omgang, men fin information kan findes her: https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/

Se gerne svar til sp. 70.

Se gerne svar til sp. 70.

Ja, bla Bechsteins flagermus. Der er åbnet et fint center: https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2020/januar/nyt-formidlingscenter-for-flagermus-aabner-paa-bornholm/

Det kan jeg svare simpelt på. Der findes ikke giftige flagermus, hverken i troperne eller i den tempererede verden. En forskel kan dog være, at de i troperne ikke går i den dybe dvale, og dermed lever de lidt kortere. Men til gengæld har nogle af dem så mulighed for at få noget nektar. Det finder man i øjeblikket ikke noget af andre steder.

Nej

Det er ekstremt usædvanligt, og det er kun en enkelt art ud at 1439 arter, der kan finde på det og den lever i mellem-Amerika.

Der findes nogle få arter helt op til polarcirklen om sommeren, og de er nødt til at jage i lyse sommernætter/tusmørke. https://partner.sciencenorway.no/animal-kingdom-forskningno-norway/bats-struggle-under-the-midnight-sun/1381997

Nej, Arktis er et af de eneste steder man ikke finder flagermus.

Nej, men det er mutationer der har gjort, at de kan leve udelukkende af blod.

En enkelt art kan gøre det, men det sker ekstremt sjældent.

Ja.

Nej, der har aldrig været vampyrflagermus i Europa. Vampyrhistorier eksisterede i Europa længe før man endte til flagermusene, og handlede dengang primært om, at døde mennesker gik igen. Det var først da Columbus kom tilbage fra Amerika og havde set ”blodsugende” flagermus at koblingen blev lavet.

Som udgangspunkt ikke, men i laboratoriet kan de godt spise en død melorm, men de spytter den typisk ud undervejs.

De får alt det, de har brug for ved hjælp af de insekter, de spiser, fordi insekter udover proteiner også har meget fedt i sig og en del kulhydrat.

Mennesker og marsvin (gnaveren) kan ikke selv lave vitamin C, men flagermus kan godt.

Mellem 25 og 50% af deres egen kropsvægt tror vi, men det er ikke målt endnu.

Ja, hvis flagermus i laboratoriet kun får melorm, så trives de ikke over længere tid.

Ja, det er også en vigtig del af historien.

Den forskel er stor, men hvor stor den præcis er er svær at måle: vi håber på at nogle radarsystemer kan svare på det i fremtiden.

Det kommer an på hvor store de er, men sikkert mellem 30 og op til flere 100.

Nej, ikke som udgangspunkt.

Sikkert for at undgå rovdyr.

Hvis fisken er lille spiser den den undervejs, men hvis den er stor, har den brug for at sidde ned og tygge.

Godt spørgsmål, nogle flagermus kan lette fra overfladen, det er virkelig imponerende

Det er meget forskelligt. Stor museøre jager alene, men rigtig mange arter jager i grupper og bruger specielle sociale kald for at organisere jagten.

De er normalt ikke aktive i regn og tåge, men om det skyldes at ekkolokalisering er svært eller om der er få insekter er ikke afklaret.

I et lille dyr er nerveafstanden fra øret til hjernen er kort, og det samme fra hjernen og til musklerne og det giver hurtige responstider. Desuden er hjernen specialiseret i at reagere meget hurtigt på ekko-input.

Der er mange, men primært er der mange mitochondrier per celle.

Ja, det kan den. Det er en meget tynd hud af gode grunde, da den jo ikke skal veje for meget. Derfor går den også relativt nemt i stykker, men det kan vokse fint sammen igen. Faktisk er sårheling i vingemembranen et af de hurtigst-helende hudvæv blandt pattedyr, hvilket burde studeres mere, så vi kan hjælpe folk, der har problemer med sårheling.

De er knogler, men meget tynde og fine, så de ikke vejer så meget.

Nej, det er vi er alt for tungt bygget til.

Ja, halen bruges at udspile huden bagerst på dyret til byttefangst.

Tragus sidder i øretragten, og styrer hvordan lyd kommer ind i øret.

Den er som andre pattedyrs 37 grader.

There are signs of ageing, but their hearing for example is better than most human teenagers..

Det afhænger af arten, men flagermuselort er ikke så riskorn-agtig som muselort.

Det korte svar er, at hvis man skal stå op og sove, skal man bruge energi på at holde lidt muskelspænding, og det slipper man for, fordi ved at man har nogle fødder, som egentlig grundlæggende bare er lukket sammen, medmindre man gør noget aktivt, så kan man egentlig hænge passivt. De skal egentlig gøre noget aktivt for at få sluppet tæerne. Så ved at de aktivt åbner dem, tager fat og hænger, så kan de slappe af, og så skal de ikke bruge nogen som helst kræfter. Så bruger de faktisk så lidt kræfter, som overhovedet muligt.

Det svarer nok til at vi læger armene over kors.

Ja, men der er voldsomt meget forskel på både flyveøglerne, fuglene og flagermusene. Det der er sket er, at de har skulle løse det samme problem – nemlig at holde sig flyvende oppe i luften, og det kræver en helt bestemt anatomi, som de helt uafhængigt af hinanden og med vidt forskellige evolutionære udgangspunkter har udviklet sig til. Så det er en af de ting man meget tidligt på biologistudiet skal lære, at bare fordi dyr ligner hinanden behøver de overhovedet ikke at have et tæt slægtskab.

Pattedyr er ikke udviklet fra dinosaurer (fuglene er), men fra en uddød gruppe af krybdyr, der hed therapsider.

De bruger ultralyde til at kalde som vi ikke kan høre. Og de flyver meget elegant så det er svært at høre deres flaksen.

Det kan enten være sociale kald som i nogle tilfælde er mere lavfrekvente eller også har du god højfrekvent hørelse og kan høre en af de store arter ekkolokaliseringskald der har energi ned til omkring 20 kHz.

Det lyder helt rimeligt: unge mennesker kan høre op til omkring 20 kHz.

Hvor spændende: Det er nok social bonding og at nogle hunner skal få kontakt med deres unge vil jeg tro.

Det er meget svært og vil ofte føre til at nogle dyr dør og resten af kolonien stresses.

Måske kan de få den til at flytte, men gør først forsøget sent på sommeren, hvor ungerne kan flyve, hvis det er meget nødvendigt ikke at have dem i huset.

Et par arbejdshandsker er fine at bruge.

Det er typisk hunnerne, som står for yngelplejen. Men de lever ofte mange hunner sammen med deres unge i store kolonier på op til mange tusinde. Fra ungerne fødes i slutningen af foråret er de sammen indtil efteråret, hvor de søger mod overvintringssteder. Her mødes de igen med hannerne.

Det er kun ganske få flagermus, hvor hannerne kan amme, så i >99% af alle tilfælde er det kun hunnen.

Det vil jeg tro; langt de fleste pattedyr kan indgå i adfærd man vil kunne sige er homoseksuelt.

Som alle andre pattedyr, men hængende på hovedet.

Se gerne svar til forrige sp.

Det kommer an på arten: mellem to og 8 mdr. Parringen sker for danske flagermus, vedkommende om efteråret, og så gemmer hunnen sæden og befrugter sig selv i foråret, og føder en unge tidligt sommer, hvor der er flest insekter.

Det foregår også hængende på hovedet. Du kan se en fin youtube video her: https://www.youtube.com/watch?v=kictlc0rUkI

Se gerne svar til forrige sp.

Se gerne svar til forrige sp.

Når de er nyfødte hænger de på moderen, men når hun skal ud og søge føde, så hænger de selv.

Det der sker, er at de tager og vågner op og så er der nogle der smutter ud lige og tjekker. Hvorvidt de kommer tilbage og fortæller det, eller om de alle sammen lige skal ud og tjekke, ved vi ikke. Men de er altså ude og tjekke en gang imellem.

Se gerne svar til forrige sp.

Alle dansker arter gør, men de tropiske arter gør ikke.

Ja, det er der; jeg tror ikke de er så kræsne så længe der er en hulhed eller lignende de kan gemme sig i. Det er bla. derfor det er så vigtigt at lade døde træer stå og ligge i skoven.

I gemmesteder i huse og døde træer.

Det kommer helt an på hvor kraftigt og hvor højfrekvent det er: et ekkolokaliseringskald ved 100 kHz kan detektere et insektbytte nogle få meter, mens et kommunikationskald ved 10kHz måske kan høres af artfæller op til 100 meter væk.

Fordi de flyver hurtigt, og fordi deres kald ikke rækker ret langt.

Ja, mange insekter har udviklet ultrasoniske ører, der gør, at de kan høre flagermusens ultralydskald og dermed forsøge at undvige flagermus.

Se gerne svar til forrige sp.

Ja, alle gnavere og de fleste rovdyr som mårer og ræv kan høre deres kald, mens fugle ikke kan.

Ja, ny forskning fra Lasse Jakobsen fra SDU viser at de kalder gennem næsen.

Ja, de fleste gør, men nogen kalder gennem næsen.

Inden hvert kald spænder en muskel, der strammer deres mellemøreknogler således, at mindre lydenergi kommer ind i de indre ører.

Det vil jeg tro, men vi har ikke kigget efter det.

De kan ikke med ekkoinformation danne et visuelt billede som vi kan med øjne, da den rummelige opløsning slet ikke er den samme, men de kan med sikkerhed danne et meget hurtigere høreindtryk end vi kan.

Flagermus er meget lysfølsomme og reagerer kraftigt på hvidt lys. Nær-infra rødt lys derimod har de meget svært ved at se, og de reagerer derfor efter alt at dømme ikke på det.

En af de mest spændende arter vi arbejder med i øjeblikket er en stor sydeuropæisk art af brunflagermus, Nyctalus lasiopterus, der jager trækfugle i stor højde. Den er meget truet og vi vil gerne forstå dens biologi bedre, så vi kan passe bedre på dem.

Se gerne svar på forrige sp.

Ja, vi rører ved dem ofte ifbm studier i laboratoriet og i felten. Det kræver stor forsigtighed, da de er små dyr. Flagermus kan ikke dræbe mennesker, men det kan den rabies virus som nogen af dem bærer, så man skal ikke røre ved en flagermus uden handsker, og kun røre ved den for at hjælpe den ud af et hus eller væk fra jorden.

Se gerne svar på forrige sp.

Fordi flagermusene bliver ramt af møllevingerne, og dør. Det sker primært i de tilfælde, hvor vindmøller står på trækruter for flagermus, så man kan med fordel undersøge om et område er et trækrute for flagermus inden møllerne sættes op. Til havs er problemet meget mindre.

Se gerne svar på forrige sp.

Se gerne svar på forrige sp.

Det kan jeg ikke rigtigt svare på, da vindmøllen laver energi, mens flagermusen bruger den.

Ja ca. det samme per kropsvægt: de bedste flyvere blandt fuglene er lidt mere energieffektive (J/m/g) end flagermus.

Det er det bedste og sjoveste, men altid svært og lidt hårdt en gang i mellem, da vi jo altid opererer lige på kanten af hvad der kan lade sig gøre og dermed som regel er de første til at finde problemerne og opdage alle fejlene …men jeg elsker mit arbejde.

Mange af dem er taget af en dygtig fotograf og biolog, der hedder Merlin Tuttle https://www.merlintuttle.org/

Han har skrevet en bog med billeder af alle kendte flagermus og den kan varmt anbefales.

Det er fundet i Wyoming.

Aksel Hemmingsen. Du kan læse om historien her: https://pattedyratlas.lex.dk/Skimmelflagermus

Hemmingsen skrev selv om det i en udgave af Naturens Verden fra 1922.

Ja, alt for mange desværre, men det er jo nemt at kritisere som en mæt dansker.

Det kan de også, men nogle få kan være dehydrerede eller på anden måde afkræftet og i de tilfælde er det godt at tage et par handsker på, og hjælpe dem op i et træ.

Ikke direkte mig bekendt, men kalken sørger for en høj luftfugtighed, der gør at flagermusen ikke dehydrerer under overvintringen.

Ja, det er der flere arter der gør.

I op til to nætter pga. den lille størrelse.

Jo, det kan man, men de rækker ikke ret langt i forhold til, hvor hurtigt og hvor meget flagermus flytter sig.

For de store arter af frugtædere, så har man haft kameraer på, men ikke for de små. Vi arbejder heller ikke på kameraløsninger, da lydende siger meget mere om, hvilken information flagermusene har til rådighed.

Ja, fluer i stor stil, mens andre planter kun er baseret på flagermus.