Tirsdag den 29. marts 2022 afholdte sansefysiolog Peter Teglberg Madsen foredraget 'Flagermus' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæseren har efterfølgende besvaret spørgsmål skriftligt. Du kan derfor finde svar på udvalgte spørgsmål nedenunder.
1. Peter auditorie 1. Hvordan finder flagermusen rundt og tilbage til udgangspunktet? |
Det vi kan se er, at de typisk bruger landemærker på samme måde, som vi gør, når vi navigerer. Så de flyver ud, finder et bøgetræ, drejer til venstre, og når de når åen, drejer de til højre, og så kan de finde marken på den måde. Der er også masser af god indikation på, at de faktisk har magnetoreception – at de har et indbygget kompas i hjernen. Så ikke alene kan de følge landemærker, som vi kan, men de har faktisk tilsyneladende også styr på, hvor fx nord er i bælgragende mørke. |
2. Hvordan finder flagermusene hjem når de om natten flyver omkring ca. 100km. Mvh Nikolaj Biohuset Galten |
Se svar til forrige sp |
3. Theodor og Daniel fra Herningsholm - Hvordan kan de ekkolokalisere med mange flagermus omkring sig? Vil de ikke forstyrre hinanden? |
Godt spørgsmål. Når mange flagermus flyver ud samme tid fra grotterne kalder man det for ”cocktail-fest”-effekten, fordi det larmer så meget og det så teoretisk burde være svært at bruge sine egne ekkoer. Men vi ved, at når de flyver mange dyr i grotterne sammen, så flyver de meget på deres hukommelse. Lidt ligesom os, når vi i mørke godt kan finde vej til toilettet, fordi vi kender ruten. Samtidig ved vi også, at de kalder lidt svagere, når de flyver i grotten, og bevæger deres ører fremad, så de fokuserer primært på ekkoer, der kommer forfra, og mindre på ekkoer eller kald fra dyr bagved dem. Sidst men ikke mindst, så er de bare rigtigt gode til at holde styr hvilke kald og ekkoer der er deres egne, selv med mange andre dyrs kald og ekkoer i luften. |
4. Hvordan kan en flagermus undgå at blive forstyrret af lyde fra alle de andre flagermus, når den flyver i en grotte? Svend, Domus Felix i Lejre. |
Se svar til forrige sp |
5. Ida 10 år fra Galten bio. Kan flagermus ekkolokalisere i alle retninger på samme tid? Eller er det retningsbestemt? |
Godt spørgsmål. Det er retningsbestemt, så det meste af lyden bliver sendt ud foran dyret ligesom en lommelygte. På den måde kan den akustisk ”lyse” længere frem foran sig. |
6. Har makroflagermus mistet ekkolokalisering sekundært over makroflagermus? Emil, Hullof pile biblioteket |
Ja, de seneste dna-analyser tyder på, at flagermus oprindeligt kunne ekkolokalisere, og at flyvende hunde og andre store flagermus så har mistet evnen, fordi de bruger synet. |
7. Torsten Nicolai Bio Kolding. Hvordan lærer flagermusen at kende forskel på ekkoet fra et byttedyr og en gren? |
Byttedyr fra insekter er typisk korte, isolerede ekkoer, som ikke er maskeret af andre ekkoer, og som ofte også er svage, fordi byttedyrene reflekterer meget lidt af lydene. Hvis en flagermus peger sin sonar på en gren vil den typisk få mange og lange ekkoer tilbage, og de vil være kraftigere. Og samtidig vil lyden også lyde anderledes, når den reflekteres fra træ fremfor fra et insekt. Det svarer til, hvordan vi opfatter farver. Det giver os visuelle primater en masse information fx vil den samme pære, som lyser grønt eller rødt, give os vigtige informationer om, hvad det betyder. |
8. Hvordan navigerer flagermusene i regnvejr? Forstyrrer regndråberne deres ekkosignaler? Mette Pape Hårlev bibliotek. |
Godt spørgsmål, som jeg ved der er flere ph.d.-studerende, som arbejder med i Panama lige nu. Der er også oftest meget fugtigt, og derfor er hypotesen at de måske gør det sværere at bruge sin biosonar. Så vi ved det ikke endnu, men flagermus undgår for det meste regn og tåge. Om det er fordi der ikke er insekter, og det derfor ikke kan betale sig at flyve ud, eller om det er fordi de ikke kan bruge deres sonar må vi vente lidt på med at få svar på |
9. Kan en flagermus korrigere for lydens ændrede hastighed ved forskellige lufttemperaturer, luftfugtigheder ift. ekkolokalisering og afstand? Nikolaj, Birkerød Bib |
Lydens hastighed ændrer sig relativt lidt selv ved store forskelle i temperaturen, i hvert fald ikke nok til at det påvirker deres ekkolokalisering har mange studier vist. Sidste år lavede nogle kollegaer dog et studie, hvor de fik flagermus til at flyve og ekkolokalisere i et stort flyverum fyldt op med helium – som ændrer lydhastigheden markant mere. Udover at det må have lydt sjovt, så kunne dyrene ikke så godt styre deres sonar, og konklusionen var derfor, at de er tilpasset lydhastighed i luft og altså ikke kan kompensere for den ca tre gange hurtigere lydhastighed som de oplevede i helium. |
10. Har de en forståelse for farver og texture når de ekkolokalisere? MVH Mikkel Jeppesen, HTX Svendborg |
Ja det har de. Når ekkoerne reflekteres tilbage fra et insekt har det en anden sammensætning af frekvenser, end hvis det reflekteres tilbage fra en gren. Det kan flagermusen let gennemskue og den kan derfor opfatte teksturen af et objekt lidt på samme måde som vi kan se forskel på farver. |
11. hvordan undgår flagermus forstyrrelser når de skal navigere og der er flere tusinde i luften samtidig? lars todbjerg |
Se svar til sp 3 |
12. Hvorfor bruger den ikke også ekkolokalisering når den skal fange et insekt på jorden. Er det energimæssigt billigere at lytte end at ekkolokalisere. Eller er der for meget interferens hvis de ekkolokaliserer mod jorden Har de lige så stor succesrate som når de jager i luften Mvh Anne, Kosmorama Haderslev |
Det er primært på grund af maskering fra andre og meget kraftigere ekkoer fra jorden, men der er også en hypotese om, at det er lettere for flagermusene at høre de svage lyde, hvis de ikke samtidig selv laver en masse larm. Og en sidste hypotese er, at de prøver at jage lydløst for at undgå at insekter opdager at de er på vej. Vi ved stadig ikke hvilken forklaring, der er en den rigtige, eller om det måske er en blanding. I luften er de succesfulde omkring 80 % af tiden, på jorden ca 30 %. |
13. Hvorfor har det været en fordel for storflagermus at miste evnen til ekkolokalisering? Er det fordi føden ikke flytter sig? Vh. Ida, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus |
Ja præcis, og med synet kan de finde modne frugter. |
14. Er der andre dyr der også kan ekkolokaliser udover flagermus og hvaler hvis ja hvilke? -Sigurd søauditoriet |
Ja, nogle fugle og små gnavere. |
15. Er det ekkolokalisering der er årsag til at du har valgt at studere hvaler og flagermus? Martin, Vejerslev Borger- og Kulturhus |
Ja, nok primært: jeg synes at en aktiv sans som ekkolokalisering er meget spændende at studere, fordi vi kan lytte med det det dyrene sanser. |
16. Hej Teglberg. Når nu flagermus anvender ekkolokalisering til bl.a. at fange sit bytte, hvad bruger flagermusen så sine øjne, sit syn til? Thomas Al-Suliman, Risskov Gymnasium |
De ser utroligt godt, så det er en myte, at de har dårligt syn. De bruger primært synet til at navigere fx ved at følge et bjerg i horisonten i tusmørke. |
17. Hvorfor har flagermus øjne hvis de ikke kan se? Hanne/Rødovre |
Det er en misforståelse – flagermus ser vældigt godt, men det er et meget understuderet felt. I Århus og Odense er vi i gang med at studere, hvornår de bruger deres øjne og hvornår de skifter til at bruge synet. |
18. Bruger flagermusene overhovedet deres øjne hvis de kun er aktive om natten? Thorbjørn, Fotorama Hammel |
Ja, de bruger dem til at finde vej. Og selvom der er mørkt om natten, er der ofte stadig en del lys fra månen. |
19. Er flagermus hele tiden blind? Hvor meget bruger de deres sorte øjne? Guy bitsuru htx svendborg |
De bruger deres øjne til at finde vej. |
20. Kjeld fra Mariager. Ser flagermusen byttet lige inden den fanger det? |
Den hører ekkoer indtil ca. 10 cm fra byttet med sin sonar. |
21. Hej. Er det en glidende overgang når flagermusen aktiverer sit akustiske tunnelsyn, eller sker det over specifikke faser som illustreret. Christian Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier HTX |
Det er en glidende overgang når byttet først er detekteret. |
22. Peter auditorie 1. Forklar sammenhængen mellem COVID-19 og flagermus |
Fordi flagermus lever længe og tæt sammen, har de lige så mange vira i sig som andre dyr der lever længe, men de har også et meget specielt immunforsvar, som gør, at de kan holde nogle af de her vira i skak, inklusive rabies faktisk, som nogle flagermus kan leve med og ikke dø af, til forskel fra de fleste pattedyr. Man har i nogle flagermus fundet en tætbeslægtet virus til den corona mutation vi har været udsat for, men man kan se, at den er så forskellig, at det ikke kan være den, der er gået direkte over til mennesker. Så bedste videnskabelige bud i øjeblikket er, at der har været en mellemvært, og nogen taler om, at det er en pangolin, som er et skældyr, eller en anden mellemvært. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi ultimativt har fået coronaen fra et vildt dyr. Det er vigtigt at sige, at det ikke er det vilde dyrs skyld, at vi har fået corona, så vi skal ikke ud at skyde dem, eller brænde dem af. Vi skal bare holde nallerne fra dem og give dem nogle ordentlige levebetingelser ved at lade døde træer stå, og sætte flagermuskasser op. Og så skal vi i øvrigt lade være med at gå og spise for mange af dem. |
23. Hej Kan du prøve at forklare sammenhængen mellem flagermus og corona? Mvh Karina og Liv, Risskov gymnasium |
Se svar til forrige sp |
24. Er det rigtigt at flagermusene har et meget aktivt immunforsvar - og hvilken betydning har det? Marianne, Søauditoriet |
Ja, på grund af den måde de lever på, hvor de lever længe, er tæt sammen og er ude og interagere med mange individer, så har de en stor virusbelastning. Og det betyder også, at de har et enormt spændende, godt og aktivt immunforsvar, og det synes jeg, at vi skal prøve og tage ved lære af, for ved at forstå deres immunforsvar, kan vi måske også lære noget mere om vores eget. |
25. Hvorfor er flagermusene værter for så mange virussygdomme? Thomas. Værløse bio. |
Hvis man tager højde for at der er så stort et antal flagermusarter, som der er, så bærer de ikke flere virussygdomme end andre dyr. Det er en misforståelse, som corona desværre har gjort værre. |
26. Marie fra Osted Kulturhus. Kan du sige noget om flagermus’ immunforsvar og de sygdomme de lever med? Tak for fint foredrag |
Se svar til forrige sp |
27. Hvidnæse syndrom i usa - fra Europa, er det menneskets skyld og hvorfor? Mvh Jørgen, Thisted Gymnasium |
Ja, det er det. Folk der har besøgt huler i Europa har sikkert taget de samme støvler eller handsker med ind i huler i Nord Amerika og dermed overført smitten. |
28. Er der flagermus som kan leve med en kronisk rabiesinfektion? Mvh Morten Busk, Adslev, Kirkehuset |
Ja, flagermus kan være raske bærere af rabies. Man skal derfor ikke røre ved en flagermus uden handsker. |
29. Hvorfor er det især flagermus, som vi forbinder med rabiessmitte? /Birgitte Schultz/Tisvilde Bio |
Det er dels fordi der er fundet rabies i flagermus, der kan være raske bærere men også dels fordi menneskets fortælling om flagermus i vesten stadig er fuld af misforståelser. Risikoen for at få rabies fra flagermus er meget lille, mens den til gengæld er stor, hvis man har kontakt med en gadehund i øst Europa eller i Asien. |
30. Lasse, Skovby Forsamlingshus, Haderslev. Bruger man forskningen i flagermusenes resistens overfor kræft, i kræftforskning for mennesker? |
Ja, der forskes i hvordan de undgår kræft og lever længe – de er seje dyr |
31. Hvor langt er man nået i forskningen med at finde ud af hvorfor flagermus IKKE får kræft? Henning Christensen Korsør Kulturhus |
Det er stadigt dårligt forstået, men det har formodentligt noget at gøre med at de har godt styr på deres telomeraser. |
32. Roar 9 år, Atlas bio, Rødovre: Er der eksempler på at flagermus kan få kræft? |
De kan få kræft, men de får det meget sjældnere og er bedre til at bekæmpe det. Det samme gælder interessant nok for mange planter. |
33. Simon fra Risskov Bibliotek. Er det rigtigt at hvaler ligesom flagermusene, heller ikke får cancer? Ved vi hvorfor? |
Vi ved ikke meget om hvaler og kræft, men fordi hvaler er meget store, så har de et lille stofskifte per celle og dermed er kræftrisikoen i deres levetid meget mindre end for flagermus. |
34. Hej. Besidder flagermusen nogle egenskaber som vi kan bruge til noget som mennesker? Mvh Karina og Liv, Risskov gymnasium |
Der er mange: fantastisk immunforsvar, LANG levetid, de kan være ubevægelige i flere måneder og så vågne op og flyve (tænk på hvor dårlige vi bliver bare af en uge i sengen), de får sjældent kræft og så kan de bevare en god hørelse i en høj alder. |
35. Hvilken betydning har flagermus helt basalt for os mennesker og vores eksistens? Abdul Abdi Søauditorierne AU |
Der er mange så her i kort form: De spiller de en stor rolle som bestøvere af vigtige planter, som bekæmpere af insektskadedyr, og så er de modeldyr for løsning af mange af vores helbredsproblemer. |
36. Hvis man gerne vi have flagermus i haven. Er der så noget man kan gøre for at tiltrække dem? Anette, Fredericia gymnasium |
De kan godt lide store, gamle træer, hvor de kan sidde og have et hi om dagen. De bliver tiltrukket af masser af gamle, rådne træer. Så lad vær med at klippe jeres hæk, lad vær med at sprøjte, i det hele taget bare lad tingene stå til, og lad vær med at være ofre for den her ”villahavefacisme”, hvor alting skal være virkelig pænt og klippet. Så lad tingene gro og sæt nogle flagermuskasser op. |
37. Hvad kan man gøre som haveejer for at gøre livet nemmere for flagermusen. Jeg er nabo til et område hvor vi jævnligt ser flagermus. Christian Fosgrau Tjæreborg Bibliotek |
Sørg for god biodiversitet: lad naturen gro, giv plads til blomster og døde træer – det vil give en mere varieret natur og bedre forhold for dyr og flagermus generelt. Du kan også sætte flagermusbokse op. Det er meget spændende at følge med i når de flyver ind og ud. |
38. Astrid, Holluf Pile Bibliotek. Hvis man har flagermus i sit område, hvad er så det bedste, man kan gøre for dem? |
Lad dem være og fortæl andre om, hvor spændende et dyr de er og se forrige svar. |
39. Peter, Mariager Frikirke. Gavner det flagermus hvis vi sætter flagermuskasser op? Og kan de bruge dem også om vinteren? |
Ja, flagermuskasser er ekstremt udbredt specielt i Tyskland, hvor mange arter specielt i byerne bor i kasser. De har dog været brugt meget længe i Tyskland og derfor er de en succes. Det kan nemlig tage mange år fra man har sat en kasse op til den bliver brugt, så lad os komme i gang!:) |
40. Kan man få flagermuse til at bo i byen? Flagermuse kasse eller lignende? kh. Löfvall Vibenshus gymnasium |
Ja, der findes flagermuskasser, som du kan sætte op i haven. |
41. Hvilken indsats kan den enkelte gøre med størst effekt for at bevare og beskytte de arter, vi har i Danmark? Michala Marstrand, Kosmorama i Haderslev |
Sørge for at støtte op om initiativer der øger reel vild natur og biodiversitet. |
42. Hvad er det vi kan gøre for at hjælpe flagermus? Klara, Sønderborg |
Se gerne svar til sp. 38-42 |
43. Hvad kan vi gøre for at gavne flagermusene i Danmark? Mvh. Bjarne, Kirkehuset i Thyregod. |
Se gerne svar til sp. 36-42 |
44. Hvad ville vi som private borgere gøre for at hjælpe flagermusene. Mvh Alex agerbo - Finderup forsamlingshus Vestjylland |
Se gerne svar til sp. 36-42 |
45. Findes der en forening for flagermusinteresserede i Danmark. Mvh Andreas Andersen |
Ja, Dansk Flagermus Forening: https://www.daflaf.dk/ |
46. Kan man fodre flagermus, for at hjælpe bestandene? Søren Christensen Lønstrup Cafe Biograf |
Nej desværre, det er ikke noget jeg kender til eller har hørt om. Som udgangspunkt skal man lade dem være i fred og nyde dem, når de flyver afsted i natten. |
47. Er det ret og rimeligt når/hvis veje eller byggeri - projekter må vige for flagermus - eller vil de små " nattens pibere " selv hitte et andet sted at slå sig ned. Poul THOMSEN |
Det er efter min mening rimeligt at vi prøver at beskytte arter, der er fredede i Danmark og på EU-plan. Der er mange hensyn man kan tage, som kan gavne vilde dyr uden alt for store menneskelige/byggerimæssige konsekvenser, |
48. Svend, Hvalsø Bio. Er dansk totalfredning virkelig nødvendig? |
Ja og på trods af den er flere af vores flagermusarter i tilbagegang. |
49. Er der erfaringer i Danmark med at flagermus er blevet påkørt af biler, hvis bilens fart er over 50 km/t (spørgsmålet er aktuelt ved Silkeborg efter anlæggelsen af ny omfartsvej, hvor der er hastighedsbegrænsning pga. flagermus) Mvh Birgit Gjern Kulturhus |
Det jeg helt grundlæggende vil sige er, at der er nogle områder, hvor man ved, at flagermus benytter en bestemt flyvekorridor, hvor de flyver lavt og hvor biler kan ramme dem. Det, som der er vigtigt at sige, er at flagermus flyver som udgangspunkt om natten, og de flyver som udgangspunkt fra nu (marts) og til oktober/november, så det vil sige, at om vinteren og om dagen, er der ikke nogen grund til en hastighedsnedsættelse. Dog skal det siges, at jeg ikke kender det specifikke tilfælde, men hvis man kunne lave hastighedsnedsættelse på de tidspunkter, hvor problemet er der, så tror jeg også, at man kunne på lokalbefolkningen mere med på sådan en hastighedsnedsættelse. |
50. Kan du fortælle lidt om den særlige bestand af flagermus, der har været meget omtalt i Silkeborg pga. hastighedsnedsættelse på den nye indfaldsvej til byen. Pia, Fotorama Hammel |
Det er mig bekendt Damflagermus, men ellers kender jeg ikke til sagen. |
51. Ingrid i Aksen, Asnæs: På Nordskovvej i Silkeborg er Max. hastighed sat til 50 eller 60 km. /timen. Hvordan kan det hjælpe flagermusene? |
En lavere hastighed giver mindre risiko for påkørsel, men der er mig bekendt ikke meget viden om, hvor lav hastigheden skal være for at det for alvor hjælper: 50 km/t er mere end nogen dansk art af flagermus kan flyve. |
52. Flemming, Kjellerup Bibliotek. Nordskovvej i Silkeborg, som er en nyanlagt vej egnet til 80 km/t har hastighedsbegrænsninger på helt ned til 50 km/t pga en flagermuskoloni alt efter årstiden. Skulle såd'n en bevinget radar i det hele taget have et problem med bilers hastighed når man tager deres navigeringsevner i betragtning |
Ja, bilen en bil med 80 km/t kører 3-5 gange hurtigere end en flagermus kan flyve og deres korte ekkolokaliseringsafstand gør, at de vanskeligt kan undgå en hurtig bil. |
53. Klaus, Egense forsamlingshus: Ugler jager om natten - tager de også flagermus? |
Ja. Se også sp 54. |
54. Kjeld fra Mariager. Kan ugler fange flagermus? |
Ja i den grad. De holder typisk øje med dem uden for deres hule eller tæt ved et vandhul, hvor de fanger dem. Det ser meget akrobatisk ud. |
55. Jens, Gundsølillehallen. Tager ugler flagermus? |
Ja. Se også sp 54. |
56. Hvilke naturlige fjender har flagermusen Tager f.eks ugler flagermus Flagermusvåge Eller en flagerkat Bruger de deres sanser til at undvige eller opdage dem Jan Mølgaard, Det Gamle Gasværk, Brabrand |
De kan godt undvige at blive spist, det er tydeligt at se på videoer, at de undgår uglerne. Men om det er fordi de ser dem kommer eller om de kan høre dem med deres ekkolokalisering er uvist så vidt vi ved. |
57. Hvilke fjender har flagermus bortset fra mennesker? Jørgen, Marstal bibliotek. |
Ugler, nogle pattedyr, endda andre flagermus, slanger, og løse katte. Løse katte er et problem for de fleste vilde dyr over hele verden. De ny-indvandrede mårhunde er også slemme til at klatre i træer og finde flagermus i dagdvale. |
58. Er der dyr der jagter flagermus? Kh Löfvall Vibenshus gymnasium |
Se gerne svar til forrige sp. |
59. Er der nogen rovdyr, der er specialiseret i at jage flagermus? Rasmus fra Søauditoriet 1 |
Se gerne svar til sp. 56-59 |
60. Anni Fra Ry biograf: er flagermusen selv et byttedyr? |
Se gerne svar til sp. 56-59 |
61. Er de rødnæsede flagermus i Japan ikke et nemt bytte for rovdyr når de ligger i igloen? Anne Marie, Tønnisgaard |
Tilsyneladende ikke; et meget koldt byttedyr i kolde omgivelser giver meget få dufte fra sig. |
62. Hej Er der nogle dyr der spiser flagermus? Mvh Karina, Maya og Liv, Risskov Gymnasium |
Se gerne svar til sp. 56-59 |
63. Svend, Søvind Kirkehus. Hvilke naturlige fjender har de danske flagermus? |
Se gerne svar til sp. 56-59 |
64. Hvorfor er der ikke flagermus, der jager flagermus? De har vel de rette sanser til det? Rasmus, Fulden mølle |
Det er der også: nogle store tropiske rovflagermus jager andre flagermus. |
65. Kim fra Silkeborg Gymnasium er der nogen flagermus der er kannibaler? |
Se gerne svar til forrige sp. |
66. Du fortalte at nogle arter af flagermus lever af frøer. Er der ikke nogen arter, der lever af andre flagermus? |
Se gerne svar til forrige sp./64 |
67. Hvor hedder det flagermus og ikke flyvemus. Hvorfor flakser flagermus når de ingen fjender har som de skal undgå. Finn, Hvalsø Bio |
Navnet har jeg ikke noget godt bud på, men deres flaksen har noget at gøre med hvordan deres flyvemuskler aktiverer vingerne. |
68. Nina Sinding, Skovskolen Nødebo. Hvorfor hedder de flagermus og ikke flyvermus? |
Det har jeg ikke et godt svar på |
69. 20 % af pattedyrsarter, er det antal individer, antal subarter eller biomasse. Søren Fredericia Gym |
De 20 % er procentdel af antal arter. Der er ca. 6.500 arter af pattedyr i verden. Af dem er ca. 1.400 arter flagermus. Så det er 20 % af arterne. |
70. Søren Mogensen - Holstebro gymnasium - du sagde 12 arter i Danmark, men er man så sikker på det tal? |
Jeg håber, at jeg sagde 17, og nogen siger faktisk 15, fordi der er en eller to arter, der kun er fundet på et kirkeloft et eller andet sted på Sydfyn én gang. Normalt er der 13/14 stykker, og så er der et par stykker, der er meget sjældne. Så hvis man tæller det hele med, er vi på 17, og hvis man tæller lidt færre med ligger vi på 13/14 stykker. |
71. Søren Peter, Elev: Vil du fortælle lidt om de danske arter? Antal, lokaliteter, sårbarhed? |
Det er en længere omgang, men fin information kan findes her: https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/ |
72. Hvor mange arter af flagermus lever der i Danmark? Risskov Gymnasium |
Se gerne svar til sp. 70. |
73. Peter auditorie 1. Hvor mange flagermus er der i Danmark? |
Se gerne svar til sp. 70. |
74. På Bornholm skulle der findes to arter, der ikke optræder i resten af Danmark? Per, Fotorama Hammel |
Ja, bla Bechsteins flagermus. Der er åbnet et fint center: https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2020/januar/nyt-formidlingscenter-for-flagermus-aabner-paa-bornholm/ |
75. Hej Teglberg. Er der flere giftige flagermus i subtropiske og tropiske klimazoner end i den tempereret klimazone. Og hvad skyldes denne forskel- Thomas Al-Suliman, Risskov Gymnasium |
Det kan jeg svare simpelt på. Der findes ikke giftige flagermus, hverken i troperne eller i den tempererede verden. En forskel kan dog være, at de i troperne ikke går i den dybe dvale, og dermed lever de lidt kortere. Men til gengæld har nogle af dem så mulighed for at få noget nektar. Det finder man i øjeblikket ikke noget af andre steder. |
76. Hejsa! Findes der giftige flagermusarter? De bedste Hilsner Sally - Biografcafeen Vordingborg |
Nej |
77. Er det sandt at visse arter af flagermus i varmere lande, kan bide sovende mennesker uden at de vågner, og dermed overføre sygdomme som rabies? Sebastian, Atlas bio |
Det er ekstremt usædvanligt, og det er kun en enkelt art ud at 1439 arter, der kan finde på det og den lever i mellem-Amerika. |
78. Hvor langt mod polerne lever der flagermus, og hvad med midnatssolen? Selma Apollon Struer |
Der findes nogle få arter helt op til polarcirklen om sommeren, og de er nødt til at jage i lyse sommernætter/tusmørke. https://partner.sciencenorway.no/animal-kingdom-forskningno-norway/bats-struggle-under-the-midnight-sun/1381997 |
79. Peter, Hotel Icefjord, Ilulissat: findes der flagermus i Arktis |
Nej, Arktis er et af de eneste steder man ikke finder flagermus. |
80. Hans - Det lille røgeriet: Genfejl har skabt blodsugende flagermus - er det korrekt? |
Nej, men det er mutationer der har gjort, at de kan leve udelukkende af blod. |
81. Har man set tilfælde af vampyrflagermus der har drukket blod af mennesker? Johan, Middelfart Gymnasium |
En enkelt art kan gøre det, men det sker ekstremt sjældent. |
82. Kan vampyrflagermus overføre sygdomme til bloddonor? |
Ja. |
83. Stammer vampyr myter fra at der engang har været vampyr flagermus i Europa? Casper, Herningsholm Gymnasier |
Nej, der har aldrig været vampyrflagermus i Europa. Vampyrhistorier eksisterede i Europa længe før man endte til flagermusene, og handlede dengang primært om, at døde mennesker gik igen. Det var først da Columbus kom tilbage fra Amerika og havde set ”blodsugende” flagermus at koblingen blev lavet. |
84. Spiser flagermus også døde dyr? Anke fra Susåhuset, Herlufmagle |
Som udgangspunkt ikke, men i laboratoriet kan de godt spise en død melorm, men de spytter den typisk ud undervejs. |
85. Dereck, Elværket, Åbyhøj: Kan flagermus få nok kulhydrater fra insekter i Danmark eller skal de drikke nektar fra blomster? |
De får alt det, de har brug for ved hjælp af de insekter, de spiser, fordi insekter udover proteiner også har meget fedt i sig og en del kulhydrat. |
86. Nogle flagermus spiser insekter, andre frugter. Er der forskel på dem med hensyn til om de selv kan syntetisere vitamin C? Jytte Birkerød bibliotek |
Mennesker og marsvin (gnaveren) kan ikke selv lave vitamin C, men flagermus kan godt. |
87. Hvor stor mængde mad spiser en dansk flagermus i døgnet? Fx antal insekter? Bette, Tisvilde Bio |
Mellem 25 og 50% af deres egen kropsvægt tror vi, men det er ikke målt endnu. |
88. Kjeld, Mariager. Er det vigtigt at de får varieret kost i luft eller på jord? |
Ja, hvis flagermus i laboratoriet kun får melorm, så trives de ikke over længere tid. |
89. Peter auditorie 1. Kan der være forskel på protein, mineraler mm mellem byttedyr i luften mod jorden? Kan det være årsagen til at gå efter begge dele? |
Ja, det er også en vigtig del af historien. |
90. Ann-Kathrine, Nykøbing Mors. Hvor stor forskel gør det for insektmængde og fouragering at en opdyrket konventionelt dyrket mark udbygges med boliger eller erhvervsområder |
Den forskel er stor, men hvor stor den præcis er er svær at måle: vi håber på at nogle radarsystemer kan svare på det i fremtiden. |
91. Hvor mange insekter skal der til for at en enkelt skimmel flagermus eller damflagermus kan kører en nat igennem. |
Det kommer an på hvor store de er, men sikkert mellem 30 og op til flere 100. |
92. Fanger nogle af de danske flagermus bytte på jorden? Finn, Hvalsø Bio |
Nej, ikke som udgangspunkt. |
93. John Holmgren Brohammer Jensen, Skovskolen, Nødebo. Hvorfor bruger flagermusen energi på at flyve væk med byttet fra jorden, fremfor at spise det på stedet? |
Sikkert for at undgå rovdyr. |
94. Lone fra Hasle Bibliotek Aarhus. Den flagermus der fanger fisk i Stillehavet, spiser den fisken mens den flyver? |
Hvis fisken er lille spiser den den undervejs, men hvis den er stor, har den brug for at sidde ned og tygge. |
95. Kan fiske-flagermusen lette fra vandoverfladen, hvis ‘uheldet’ er ude? Mvh Knud Bøttiger, Marstal bibliotek. |
Godt spørgsmål, nogle flagermus kan lette fra overfladen, det er virkelig imponerende |
96. Jan, Mesing forsamlingshus. Flagermus ligner flokdyr men de jager alene? |
Det er meget forskelligt. Stor museøre jager alene, men rigtig mange arter jager i grupper og bruger specielle sociale kald for at organisere jagten. |
97. Kan en flagermus jage på en tåget nat, eller bliver det for svært pga. nedsat lydstyrke og -udbredelseshastighed? Morten, Kino Nibe. |
De er normalt ikke aktive i regn og tåge, men om det skyldes at ekkolokalisering er svært eller om der er få insekter er ikke afklaret. |
98. Hvordan er flagermusenes nervesystem indrettet, et nerve- og sansesystem, der sætter dem i stand til at registrere og fange insekterne i meget højt tempo. Jens Sund, Seniorakademiet Svendborg |
I et lille dyr er nerveafstanden fra øret til hjernen er kort, og det samme fra hjernen og til musklerne og det giver hurtige responstider. Desuden er hjernen specialiseret i at reagere meget hurtigt på ekko-input. |
99. Fra Michael i Finnerup forsamlingshus. Hvilke specialiseret cellulære funktioner har flagermusen udviklet for at kunne vedligeholde så høj metabolism? |
Der er mange, men primært er der mange mitochondrier per celle. |
100. Niels, Randers Bibliotek. Hvad sker der hvis flagermusen kommer til at beskadige vingehuden, kan huden regenerere? |
Ja, det kan den. Det er en meget tynd hud af gode grunde, da den jo ikke skal veje for meget. Derfor går den også relativt nemt i stykker, men det kan vokse fint sammen igen. Faktisk er sårheling i vingemembranen et af de hurtigst-helende hudvæv blandt pattedyr, hvilket burde studeres mere, så vi kan hjælpe folk, der har problemer med sårheling. |
101. Består flagermusens fingre af knogler eller er det brusk? Tænker særligt på den meget lille kropsvægt. Mvh Kis Thurø Bibliotek |
De er knogler, men meget tynde og fine, så de ikke vejer så meget. |
102. Nina Sinding, Skovskolen Nødebo. Hvis det bare er hud mellem deres fingre, kunne vi mennesker så i teorien også gro lange fingrer og flyvehud, og så lære at flyve |
Nej, det er vi er alt for tungt bygget til. |
103. Bruger flagermus deres hale til noget? Benja, Næstved Bibliotek |
Ja, halen bruges at udspile huden bagerst på dyret til byttefangst. |
104. Hvilken funktion har tragus. Mogens Frost Vrå |
Tragus sidder i øretragten, og styrer hvordan lyd kommer ind i øret. |
105. Ida, Galten Bio. Hvad er flagermusenes aktive kropstemperatur? |
Den er som andre pattedyrs 37 grader. |
106. John Wayne Samsø bio. Does a 40 year old bat look old compared to a teenager or does the telomere protect it from old age? |
There are signs of ageing, but their hearing for example is better than most human teenagers.. |
107. Ligner flagermuselorter Alm muselorter? Ragnhild, Torslunde kirke |
Det afhænger af arten, men flagermuselort er ikke så riskorn-agtig som muselort. |
108. Emil Grøn Rasmussen, skovskolen nødebo. Hvorfor hænger flagermusen på hovedet når den sover? |
Det korte svar er, at hvis man skal stå op og sove, skal man bruge energi på at holde lidt muskelspænding, og det slipper man for, fordi ved at man har nogle fødder, som egentlig grundlæggende bare er lukket sammen, medmindre man gør noget aktivt, så kan man egentlig hænge passivt. De skal egentlig gøre noget aktivt for at få sluppet tæerne. Så ved at de aktivt åbner dem, tager fat og hænger, så kan de slappe af, og så skal de ikke bruge nogen som helst kræfter. Så bruger de faktisk så lidt kræfter, som overhovedet muligt. |
109. Hvad folder den vingerne sammen når de sover - Christoffer Atlas bio Rødovre |
Det svarer nok til at vi læger armene over kors. |
110. Lone Marie, Kosmorama Skælskør: Hvad adskiller flyveøgler fra flagermus. De ligner da hinanden lidt.... |
Ja, men der er voldsomt meget forskel på både flyveøglerne, fuglene og flagermusene. Det der er sket er, at de har skulle løse det samme problem – nemlig at holde sig flyvende oppe i luften, og det kræver en helt bestemt anatomi, som de helt uafhængigt af hinanden og med vidt forskellige evolutionære udgangspunkter har udviklet sig til. Så det er en af de ting man meget tidligt på biologistudiet skal lære, at bare fordi dyr ligner hinanden behøver de overhovedet ikke at have et tæt slægtskab. |
111. Hvilken dinosaur/dyr er flagermusen udviklet fra? |
Pattedyr er ikke udviklet fra dinosaurer (fuglene er), men fra en uddød gruppe af krybdyr, der hed therapsider. |
112. Lena Faurschou Egebjerg Forsamlingshus: hvorfor kan jeg ikke høre at de flyver? |
De bruger ultralyde til at kalde som vi ikke kan høre. Og de flyver meget elegant så det er svært at høre deres flaksen. |
113. Du sagde at man ikke kunne høre flagermus. Jeg har opdaget flagermus på en kirkegård med gamle træer fordi jeg kunne høre nogle skrig. Er det noget specielt de gør i særlige tilfælde? Fra Jørgen, Asnæs bibliotek |
Det kan enten være sociale kald som i nogle tilfælde er mere lavfrekvente eller også har du god højfrekvent hørelse og kan høre en af de store arter ekkolokaliseringskald der har energi ned til omkring 20 kHz. |
114. Lars, Svaneke Biograf. Som yngre kunne jeg helt sikkert høre flagermusens periodiske skrig. Nogen af dem må altså udsende nogle frekvenser, der kan høres. Jeg kunne også høre fjernsynenes oscillatorer. |
Det lyder helt rimeligt: unge mennesker kan høre op til omkring 20 kHz. |
115. Marianne, SportsCaféen i Solbjerg. Super spændende foredrag - tak. Vi har flagermus, som i sommerhalvåret bor i udhænget udenfor vores sommerhus. Når de vender retur om morgenen "snakker" de gevaldigt inden de falder til ro. Hvad "snakker" de om Og hvorfor |
Hvor spændende: Det er nok social bonding og at nogle hunner skal få kontakt med deres unge vil jeg tro. |
116. Kan en flagermusbestand flyttes? Lars, Esbjerg bibliotek |
Det er meget svært og vil ofte føre til at nogle dyr dør og resten af kolonien stresses. |
117. Gnaversirene, får den flagermusene til at flytte? Ulla fra øster Velling forsamlingshus |
Måske kan de få den til at flytte, men gør først forsøget sent på sommeren, hvor ungerne kan flyve, hvis det er meget nødvendigt ikke at have dem i huset. |
118. Matias; Søauditorierne; hvor tykke skal handsker, man løfter flagermus med, være? |
Et par arbejdshandsker er fine at bruge. |
119. Birthe, Maltfabrikken, Ebeltoft. Holder flagermus sammen som par og deles om yngelpleje, når nu hannerne også kan amme Og hvor længe er ungerne sammen med forældrene |
Det er typisk hunnerne, som står for yngelplejen. Men de lever ofte mange hunner sammen med deres unge i store kolonier på op til mange tusinde. Fra ungerne fødes i slutningen af foråret er de sammen indtil efteråret, hvor de søger mod overvintringssteder. Her mødes de igen med hannerne. |
120. Er det kun han-flagermusen, der kan amme, eller er det både hannen og hunnen? Hvilken flagermus er din yndlings? Vh Lise, Søauditorierne, Aarhus |
Det er kun ganske få flagermus, hvor hannerne kan amme, så i >99% af alle tilfælde er det kun hunnen. |
121. Nina Sinding, Skovskolen Nødebo. Kan flagermus være homoseksuelle? |
Det vil jeg tro; langt de fleste pattedyr kan indgå i adfærd man vil kunne sige er homoseksuelt. |
122. Magnus, Risskov Gymnasium. Hvordan parrer flagermus? |
Som alle andre pattedyr, men hængende på hovedet. |
123. Hvordan parre flagermus sig? Kh Löfvall Vibenshus gymnasium |
Se gerne svar til forrige sp. |
124. Hej ! Hvor længe er en flagermus drægtig og hvornår føder de ? Per Hobro G. |
Det kommer an på arten: mellem to og 8 mdr. Parringen sker for danske flagermus, vedkommende om efteråret, og så gemmer hunnen sæden og befrugter sig selv i foråret, og føder en unge tidligt sommer, hvor der er flest insekter. |
125. Hej Hvordan føder flagermusen sine børn? Mvh Karina og Liv, Risskov gymnasium |
Det foregår også hængende på hovedet. Du kan se en fin youtube video her: https://www.youtube.com/watch?v=kictlc0rUkI |
126. John Holmgren Brohammer Jensen, Skovskolen, Nødebo. Har flagermusen en rede når den føder eller hvordan foregår det? |
Se gerne svar til forrige sp. |
127. Fra Bente i Odder: Hvad gør flagermusen, når den føder en unge. Der er jo ingen rede, så er det bare med at hænge på for det stakkels kræ. Tak for vildt spændende foredrag! |
Se gerne svar til forrige sp. |
128. Hvordan ‘opbevarer’ flagermusen sin unge i hulen? Else |
Når de er nyfødte hænger de på moderen, men når hun skal ud og søge føde, så hænger de selv. |
129. Hvordan finder flagermusen ud af, at det er forår, hvis der altid er 8 grader i Mønsted kalkgruber? Jytte fra Skjoldelev. |
Det der sker, er at de tager og vågner op og så er der nogle der smutter ud lige og tjekker. Hvorvidt de kommer tilbage og fortæller det, eller om de alle sammen lige skal ud og tjekke, ved vi ikke. Men de er altså ude og tjekke en gang imellem. |
130. Ran Slirpa - Atlas Bio. Hvordan ved flagermusene, hvornår de skal vågne op af deres vinterdvale? |
Se gerne svar til forrige sp. |
131. Flagermusene går jo i dvale men er det alle flagermus der går i dvale. Nikolaj, Biohuset Galten |
Alle dansker arter gør, men de tropiske arter gør ikke. |
132. Ann-Kathrine, Nykøbing Mors. Er der eksempler fra Danmark på at flagermus dag-raster i nåletræer og i så fald hvilke arter af nåletræer |
Ja, det er der; jeg tror ikke de er så kræsne så længe der er en hulhed eller lignende de kan gemme sig i. Det er bla. derfor det er så vigtigt at lade døde træer stå og ligge i skoven. |
133. Hvor sover flagermus typisk i Danmark om dagen? Vh Mogens L. Lindved, Hoptrup Kirkehus. |
I gemmesteder i huse og døde træer. |
134. Hvor langt rækker et flagermus kald? Lars Esbjerg bibliotek |
Det kommer helt an på hvor kraftigt og hvor højfrekvent det er: et ekkolokaliseringskald ved 100 kHz kan detektere et insektbytte nogle få meter, mens et kommunikationskald ved 10kHz måske kan høres af artfæller op til 100 meter væk. |
135. hvorfor kan man kun måle flagermusens kald i så kort tid? Charlotte, Thise Forsamlingshus |
Fordi de flyver hurtigt, og fordi deres kald ikke rækker ret langt. |
136. Er der nogen byttedyr der kan høre flagermus så de kan nå at flygte? Hilsen Rasmus, Biohuset i Galten |
Ja, mange insekter har udviklet ultrasoniske ører, der gør, at de kan høre flagermusens ultralydskald og dermed forsøge at undvige flagermus. |
137. Torsten Nicolai Bio Kolding. Kan byttedyr hører flagermusens kald? |
Se gerne svar til forrige sp. |
138. Kan andre pattedyr høre flagermusenes kald. Benja, Næstved Bibliotek |
Ja, alle gnavere og de fleste rovdyr som mårer og ræv kan høre deres kald, mens fugle ikke kan. |
139. Er det rigtigt, langøret flagermus flyver med lukket mund og udsender skriget gennem næsen.? Mogens Frost, Vrå |
Ja, ny forskning fra Lasse Jakobsen fra SDU viser at de kalder gennem næsen. |
140. Åbner flagermus munden når de skriger? |
Ja, de fleste gør, men nogen kalder gennem næsen. |
141. Hvordan undgår flagermus at ødelægge deres egen hørelse med så høje kald? Fra Jasmine |
Inden hvert kald spænder en muskel, der strammer deres mellemøreknogler således, at mindre lydenergi kommer ind i de indre ører. |
142. Torsten Nicolai Bio Kolding. Kan en flagermus få en rusten stemme? |
Det vil jeg tro, men vi har ikke kigget efter det. |
143. Viggo, Valby Kino: Danner flagermus billeder i hjernen som os, blot via lyd gennem ørerne? |
De kan ikke med ekkoinformation danne et visuelt billede som vi kan med øjne, da den rummelige opløsning slet ikke er den samme, men de kan med sikkerhed danne et meget hurtigere høreindtryk end vi kan. |
144. Hej Peter. Vides det, om flagermus bliver lige så påvirket af rødt lys, som "hvidt" lys? Hilsen Frederik - VIA Silkeborg |
Flagermus er meget lysfølsomme og reagerer kraftigt på hvidt lys. Nær-infra rødt lys derimod har de meget svært ved at se, og de reagerer derfor efter alt at dømme ikke på det. |
145. Hej Peter. Hvilken flagermus er din favorit? Du må meget gerne uddybe hvorfor. Mvh 3.G Risskov Gymnasium |
En af de mest spændende arter vi arbejder med i øjeblikket er en stor sydeuropæisk art af brunflagermus, Nyctalus lasiopterus, der jager trækfugle i stor højde. Den er meget truet og vi vil gerne forstå dens biologi bedre, så vi kan passe bedre på dem. |
146. Hvad er din yndlingsflagermus? Kh Risskov gymnasium |
Se gerne svar på forrige sp. |
147. Hej Har du nogensinde rørt en flagermus? Og har en flagermus nogensinde dræbt et menneske? Mvh Karina og Liv, Risskov gymnasium |
Ja, vi rører ved dem ofte ifbm studier i laboratoriet og i felten. Det kræver stor forsigtighed, da de er små dyr. Flagermus kan ikke dræbe mennesker, men det kan den rabies virus som nogen af dem bærer, så man skal ikke røre ved en flagermus uden handsker, og kun røre ved den for at hjælpe den ud af et hus eller væk fra jorden. |
148. Laurits, Aarhus Gymnasium C: Har en flagermus nogensinde dræbt et menneske? |
Se gerne svar på forrige sp. |
149. Hvorfor er vindmøller og flagermus en dårlig kombination? Mariann, Fjerritslev Kino |
Fordi flagermusene bliver ramt af møllevingerne, og dør. Det sker primært i de tilfælde, hvor vindmøller står på trækruter for flagermus, så man kan med fordel undersøge om et område er et trækrute for flagermus inden møllerne sættes op. Til havs er problemet meget mindre. |
150. Generes flagermus af vindmøller. Vh Anne, Holbæk biblioteket |
Se gerne svar på forrige sp. |
151. Hvor skadelig er opstilling af vindmøller for flagermus - eksempelvis undertryk fra vinger. Mysager, Pandrup bio |
Se gerne svar på forrige sp. |
152. Nina Sinding, Skovskolen Nødebo. Hvis en flagermus havde størrelse som en vindmølle, hvilken ville så generere mest energi? |
Det kan jeg ikke rigtigt svare på, da vindmøllen laver energi, mens flagermusen bruger den. |
153. Har fugle og flagermus cirka samme energiforbrug ved flyvning? John fra Værestedet i Låstrup |
Ja ca. det samme per kropsvægt: de bedste flyvere blandt fuglene er lidt mere energieffektive (J/m/g) end flagermus. |
154. Er det hårdt/svært at være/blive forsker i biologi? Laura, BiografCafeén Vordingborg |
Det er det bedste og sjoveste, men altid svært og lidt hårdt en gang i mellem, da vi jo altid opererer lige på kanten af hvad der kan lade sig gøre og dermed som regel er de første til at finde problemerne og opdage alle fejlene …men jeg elsker mit arbejde. |
155. Laurits, Aarhus Gymnasium C, Hvor finder du alle de meget skarpe og fantastisk tætte billeder af flagermus? |
Mange af dem er taget af en dygtig fotograf og biolog, der hedder Merlin Tuttle https://www.merlintuttle.org/ Han har skrevet en bog med billeder af alle kendte flagermus og den kan varmt anbefales. |
156. Helle, Apollon, Struer: Hvor er fossilet af flagermusen fra? |
Det er fundet i Wyoming. |
157. Hvad hed forskeren i 1920'erne med jagtgeværet |
Aksel Hemmingsen. Du kan læse om historien her: https://pattedyratlas.lex.dk/Skimmelflagermus Hemmingsen skrev selv om det i en udgave af Naturens Verden fra 1922. |
158. Poul Næs Gladsaxe bibliotek. Spiser de Gule hunde i Zambia? |
Ja, alt for mange desværre, men det er jo nemt at kritisere som en mæt dansker. |
159. Hvorfor kan flagermusene ikke selv flyve op i træerne om dagen? Louise, Skive College |
Det kan de også, men nogle få kan være dehydrerede eller på anden måde afkræftet og i de tilfælde er det godt at tage et par handsker på, og hjælpe dem op i et træ. |
160. Mikkel, Svendborg HTX. Bruger flagermusen kalken fra grotten til noget? |
Ikke direkte mig bekendt, men kalken sørger for en høj luftfugtighed, der gør at flagermusen ikke dehydrerer under overvintringen. |
161. Kan flagermus flyve fra Europa til Amerika? Tea fra Strib |
Ja, det er der flere arter der gør. |
162. Matias; Søauditorierne; Hvor lang tid virker dataloggernes batteri? |
I op til to nætter pga. den lille størrelse. |
163. Kan man ikke se dem med natkikkert og nattekameraer og på den måde følge dem Paul fra Beboerhuset Odense |
Jo, det kan man, men de rækker ikke ret langt i forhold til, hvor hurtigt og hvor meget flagermus flytter sig. |
164. Er der opfundet et kamera som er lille nok til at putte på en flagermus og filme mvh Nikolaj Biohuset Galten |
For de store arter af frugtædere, så har man haft kameraer på, men ikke for de små. Vi arbejder heller ikke på kameraløsninger, da lydende siger meget mere om, hvilken information flagermusene har til rådighed. |
165. Er der andre bestøvere til kakaoen bønner Carsten, Apollon Struer |
Ja, fluer i stor stil, mens andre planter kun er baseret på flagermus. |