Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Det er bare en virus'

Tirsdag d. 7 marts 2023 afholdte overlæge Anders Fomsgaard foredraget 'Det er bare en virus' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæseren har efterfølgende besvaret spørgsmål skriftligt. Du kan derfor finde svar på udvalgte spørgsmål nedenunder.

1. Skal vi igen til at vaccinere mod kopper, Toni Ørsted bio

Nej, rigtige kopper er udryddet, så det er ikke nødvendigt eller aktuelt. (nogen lande koppe vaccinerer dog vigtige personer fx på hospital, for en sikkerheds skyld). Abekopperne holdt sig til mænd-med-sex-med-mænd og mange kontakter og hos dem (kun) tilbød man en ny vaccine (MVA), som man mener kunne hjælpe mod forskellige typer af virus i koppe-familien, som abekopper og kokopper og farlige kopper, men om den nye vaccine virkelig hjælper ved man faktisk ikke da det ikke er afprøvet ordentligt mod abekopper og rigtige kopper er udryddet.

2. Har Danmark et beredskab i form af koppevaccine? Alle unge under 40 er jo ikke vaccineret. Annette Kosmorama Haderslev

Ja, Danmark har lagre til hele befolkningen af de forskellige koppevacciner på Seruminstituttet i det usandsynlige tilfælde af at almindelige kopper skulle genopstå (fx fra de to laboratorielagre i USA og Rusland, eller fra koppe-lig i permafrosten, hvis de tøer op pga klimatiske forandringer og nogle andre mennesker skulle trampe rundt i dem og uheldigvis blive smittet og dermed starte rigtige koppevirus op igen?

3. um i Aars Er der ligheder for både rotter, aber og mennesker siden en virus som abekopper kan smitte alle tre arter? Marie og Nanna. Fra Vesthimmerlands Gymnasium

Ja. Fx har abekoppevirus proteiner på sin overflade, der binder til nogle ret almindelige kemiske forbindelser på celler: glycosaminoglykaner (GAG), som findes på mange forskellige dyrearters celler og på mange forskellige væv i mennesker. Abekoppevirus kan smitte som en viruspartikel via GAG, men også inde i inficerede celler hvis celler bliver overført i smitteprocessen, som bliver ”spist” af vores dendritceller, som derved bliver inficeret udenom GAG. Men inde i de forskellige arters celler er der antivirale enzymer, som er mere eller mindre effektive overfor abekoppevirus hos de forskellige arter, og her har mennesker nogle mere skrappe enzymer end dyrene. Desværre muterede abekoppevirus så menneskers antivirale enzymer ikke er så effektive mod de muterede abekoppevirus. Det gav en smittekæde og epidemi især bland mennesker med tæt kontakt med hinandens inficerede vævsvæsker som savl, blod, spyt, sæd, og smårifter

4. Er der en grund til at mænd der har sex med mænd er mere sårbare over for smitte af f.eks. hiv og abekopper? Emilie, Søauditoriet

Hiv og abekoppevirus er i savl og blod og sæd (vævsvæsker) så man skal have kontakt med de vævsvæsker. Og der er ikke mange viruspartikler i vævsvæskerne (mest virus er der i den helt akutte korte infektionsperiode) så man skal have meget tæt kontakt (hud mod hud og med hudrifter eller hud mod slimhinde eller slimhinde mod slimhinde) med en der næsten lige er smittet og derfor har meget virus i sig. Og så skal man have lidt rifter i slimhinde/hud at blive smittet ind ad. De betingelser er bedst til stede i mænd der har sex og/eller tæt kontakt med rigtig mange mænd og så er sandsynligheden også større for at møde en der selv lige er blevet smittet. Det er den tætte kropslige kontakt og ikke selve det seksuelle der er risiko. Der er fx intet til hinder for at kvinder og børn også kan smittes helt uden noget med sex. Chancen er bare meget mindre.

5. Jan, Mesing forsamlingshus. Hvordan har man fundet smittepunkterne til mennesker fra aber (hiv)

En blanding af hvor de første smittede mennesker var flest (”epifokus”) og hvor chimpansernes virus (SIVcpz) genetisk var tættest på menneskernes hiv-1. Og så hjælper det hvis man kender til nogle hændelser hvor mennesker har haft tæt kontakt til chimpanser (slår dem ihjel eller spiser dem eller har dem i husene etc.). Ikke alle chimpanse underarterne havde SIVcpz i sig, og dem man ved havde/har levede/lever lige der (i Cameroun-Congo grænsen)..

6. Havde menneskerne og aberne samleje for at blive smittet med HIV? Mvh Hjalte fra VHG

Se spm. 7

7. Ved hvilken kontakt smittede aberne? Margrethe i bio Mors

Smitten fra virusholdige aber til mennesker var IKKE seksuel, lad mig slå det fast. Smittekontakten til abernes inficerede vævsvæsker (savl og spyt og blod og urin og afføring etc.) kom ved rifter, bid og under partering af aber til mad eller som kæleaber.

8. Lis, Værløse bio: vi bliver flere og flere mennesker på Jorden og ødelægger derfor også mange habitater for dyr, aber flagermus mv. Er vores tættere nærhed til disse dyr en af årsagerne til de større virus udbrud som ses og hvad kan der gøres ved det

Ja du har fat i en vigtig årsag. For mange mennesker, i hvert fald klumpvis (byer) eller de forkerte steder (tæt på vilde dyr). Dels kan mennesker smittes direkte af de naturlige virusbærende vildedyr, dels kan andre dyrearter komme i kontakt med inficerede dyrearter hvis dyrene må flytte habitat ind over andre uvante dyrs habitat og så udvikler (muterer) virus og spreder sig og måske kommer mennesker så i kontakt med de nye virusværter.

9. Har dyrearter, der naturligt lever tæt på hinanden, fx mennesker, rotter et stærkere immunforsvar end dyr, det naturligt lever isoleret? Anders, Mariager Frikirke

Nej, de forskellige arter har alle gode immunforsvar. Alle arter har nogle virus i sig som har været der i mange generationer og som ikke længere giver dem sygdom. Men hvis en unaturlig vært kommer i vejen som ikke er vandt til den eller de virus kan de risikere at blive smittet og hvis de gør det så bliver de ofte også meget syge.

10. Spørgsmål fra Jan Beyer Schmidt-Sørensen fra Folkehuset Vestervang i Aarhus: Er der også eksempler på det omvendte, at mennesker har smittet dyr med (dødelige) epidemier hos dyr til følge

Ikke så mange kendte eksempler, men ja. Fx smittede nogle få mennesker mink med sars-cov-2 i Sindal og du så selv epidemien der derefter udviklede sig i mink og minkfarme, hvor millioner af mink blev smittet (af mennesker frem og tilbage). Selvom minkene blev smittet var det ikke alle der blev lige syge eller døde, men ca. 17 mio. mink døde naturligt eller unaturligt (aflivet) alligevel pga. menneskernes smitte. Om mennesker smittede grise med influenza eller omvendt (eller begge veje) var tilfældet fx under den Mexicanske svineinfluenza i 2009. Under det store Ebola udbrud blandt mennesker i Vestafrika i 2014-2016, blev mange aber fx chimpanse ebolasmittet og mange aber døde under menneskeudbruddet. Der er sikkert flere eksempler.

11. Kan vira skifte fra en smittemåde til en anden?

Nej. Men hvis der er grader af smitte ved direkte (indånding af virusdråber) og indirekte (berøring af inficerede håndtag) smitte kan den balance godt forrykkes fx under sars-cov-2/covid-19 pandemien. Indirekte smitte er fx gennem store tunge luftdråber med mange virus i (nys/host), der ikke vandrer så langt, og falder ned på borde og håndtag etc. hvor man berører dem og får virus på fingre og piller næse (indirekte smitte). Men der kan virus godt blive bedre og bedre (mutere og udvælges) til at smitte fx gennem mindre og mindre luftdråber (hvis der fx skal færre og færre antal mere og mere smitsomme viruspartikler til at smitte. Derved bliver små luftdråber, som vandrer over større afstande måske være nok til at smitte (direkte indånding), især om vinteren i den tørre luft med mindre vanddråber, og indendørs med mange mennesker og dårlig udluftning. PÅ den måde forbedrer virus sit luftoverførte potentiale og vi oplever det som at virus er blevet mere luftbåren i sin smittemåde. Men begge smittemåder har været der hele tiden.

12. Bjarne, Foldby Forsamlingshus: hvad betyder globaliseringen for udbredelsen af pandemier. Den må være anderledes nu end for 100 år siden

Ved 1918 influenza pandemien (Den Spanske syge) rejste man over mange dage med tog eller skib hvilket smittede mange under selve rejsen. Det samme ser vi med tog og bus i dag, at man kan nå at smitte flere under rejsen. Men globaliseringen med hurtigere rejser over længere afstande til alle destinationer gør at smitten bringes hurtigere og længere. Globaliseringen gør også at alle mulige infektioner spredes alle mulige steder hen selvom de ikke er epidemier, så vi hyppigere oplever relativt sjældne sygdomme et helt uventet sted fx dengue-feber i Europa når folk rejser meget

13. Er hyppigheden og størrelsen af udbruddene direkte proportionale med den stigende globale befolkning?

Henrik Muusmann, Apollon Struer

Ja

14. Kirsten, Elværket i Åbyhøj: Kan du forklare hvorfor børnene gik fri i starten af Covid?

Børnene gik nok ikke fri, men jo yngre, jo mindre symptomer sådan generelt. Så børnene er stadig små smittebomber, men blev ikke selv syge.

15. Hvordan smittede mink virus i bussen? Ved at passagerer rørte ved samme håndtag ind og ud af bussen f.eks.?

Ja både indirekte gennem hænder og håndtag etc. og ”direkte” gennem dårlig udluftning i et relativt lille rum i en bus, med host og nys, og inficerede dråber som indåndes. Samme store smitte sås på Cruise skibene (mange mennesker tæt sammen, en slags konstant supersprederbegivenhed). Måske var personen der var smittet med en minkvariantvirus i en særlig smitsom akut fase?

16. Hvorfor blev andre dyr ikke smittet med covid, når f.eks. måger er fast inventar på de tidl. minkfarme?

Måger kan ikke sprede smitten så meget da mågerne ikke kan blive smittet og dermed opformere virus. Den smule virus måske på en fod er ikke nok til at smitte videre. Men nogle inficerede mink slap væk fra farme, og katte og hunde på farmene kom tæt på de smittede mink så de også blev smittet

17.

Hej Anders. Hvad er din holdning til at holde mink igen er blevet lovligt? Bh Karin og Inge

Det er vist foreløbig kun 3 små farme og de bliver tæt overvåget med en masse gode forholdsregler over for sars-cov-2, og de varianter der cirkulerer nu (Omikron) er ikke så sygdomsfremkaldende. Lige nu er der større bekymring om H5N1-fugleinfluenza vil smitte minkflokke (som i Spanien) så fugleinfluenzavirus kan mutere i pattedyrflokke hvilket kan gøre det lettere og lettere til sidst at inficere os mennesker med muteret H5N1. Det kunne blive næste pandemi.

18. Hvordan havde Covid situationen i Danmark set ud, hvis vi ikke havde aflivet alle mink?

Formentligt en dansk ekstra bølge da det var før vaccinerne og flokimmunitet etc. måske med spredning ud af Danmark.

19. Følsomt emne, sikkert: Var det retrospektivt rigtigt at aflive alle mink? - Svend i Hvalsø Bio

Ja det stoppede effektivt udbruddet med de mange forskellige minkvarianter blandt farme og patienter.

20. Peter, Fotorama Hammel. Er minkavl en trussel for folkesundheden. Bjerne Hansen, Malling Sognegård

Ikke lige nu

21. Kaj, Engum sognehus. Hvorfor er det kun i Danmark der er problemer med mink og virus?

Det er det heller ikke. Lige inden Danmark (som havde et særligt problem fordi Danmark havde særlig mange mink) fik de samme problem i Holland blandt mink som smittede mennesker, som også måtte aflive alle mink i Holland.

22. Kunne andre pattedyr som f.eks. hunde og katte blive smittet og smitte tilbage ligesom det var tilfældet med mink. Det syntes jeg aldrig, der blev beskrevet tilfælde af. Elisabeth, ser med fra Det Grønne Røde Kors Hus, Tommerup Stationsby+A93

Ja katte og hunde blev også smittet (og løve, tigre, puma, sneleoparder, gorilla, fritter, hamstere, mus, hvidhalede hjorte, mårhund, flagermus m.fl.). Men da de ikke lever i flokke og ikke alle er bragt tæt på mennesker, var det ikke så stor en smittekilde som en minkfarm med 40.000 smittede mink

23. Til foredraget: Set fra din stol, var eliminering af mink i dk en rigtig beslutning med den viden, man havde på det tidspunkt? Peter på Holbæk bib

Ja, se spm 19

24. Har man fundet noget lignende til covid-19 i flagermus evt. for at bekræfte, om det overhovedet kommer fra flagermus?

Hvis du mener om flagermus historisk har smittet med andre virus til mennesker så er svaret ja: fx sars-Cov-1 i 2002, MERS Coronavirus, rabies (hundegalskab), ebola (som jeg gennemgik).

25.

Hvorfor er flagermus bærer af så mange farlige vira? Kjeld, Give museum

Nogle af forklaringerne er at flagermus lever i meget store flokke og meget tæt sammen så de smitter let hinanden. Flagermus immunsystem reagerer ikke kraftigt på farlige virus som vores immunsystem gør, de nærmest ignorerer virus og så bliver de ikke syge for det er ofte slagsmålet mellem en ny virus og immunsystemets kraftige reaktion der giver feber etc. Et af immunproteinerne STING der sætter hele immunsystemet i feber alarmberedskab hos os, reagere næsten ikke i flagermusene. Men der er nok flere forklaringer, i fx deres kropstemperatur, høje stofskifte etc.

26. Har man fundet noget lignende til covid-19 i flagermus evt. for at bekræfte, om det overhovedet kommer fra flagermus?

-Halime, Gefion Gymnasium

Se spm 24

27. Tror du, at Covid19 startede fra et laboratorieuheld i Wuhan? - Svend i Hvalsø Bio

Nej. Jeg tror at det gik til ligesom med sars-Cov-1 i 2001 og som med Mers-Coronavirus fra flagermus til pattedyr. Men det kan være svært at bevise. Man skulle nok lede mere efter coronavirus i pelsdyr produktionsflok ude på landet i Kina nær flagermushuler?

28. Søren, Silkeborg bibliotek. Ved man om covid stammer fra kinesisk laboratorie som FBI påstår ifølge unavngiven kilde?

Der er meget politik hensyn i påstandene som forstyrrer facts. Og når man ikke kan bevise det 100% efterfølgende (især ikke uden nærmere undersøgelser) kan man komme med mange påstande som ikke kan modbevises

29. Hej hvad mener du personligt om sandsynligheden for at Covid startede i et laboratorium i Wuhan? Hilsen Per og Kirsten i Multihallen i Mårslet

Se spm 28

30. Hvor meget vægt skal man tillægge den hypotese at covid-19 skulle have sin oprindelse i et laboratorie?

tb

Søauditoriet

Se spm 28

31. Thomas, Værløse Bio. Synes du det er sandsynligt at Covid-19 slap ud fra et lab i Wuhan, som USA sagde i sidste uge?

Se spm 28

32. Lone Marie, Kosmorama Skælskør: Er det slut med frygt for covid-19's mutationer, eller vil man stadig kunne se en opblomstring af en mutation, der kan give en belastning af vores sygehusvæsen, som vi ikke vil kunne håndtere?

Der vil stadig kunne komme en ny bekymrende variant, men vi står et helt andet og bedre sted, med en godkendt hurtig vaccineteknologi, et overvågningsapparat der hurtigere fanger nye varianter, nærmest flokimmunitet i de fleste lande, og vi ved hvad der virker mod de virus, SÅ konsekvenserne vil nok ikke blive lige så omfattende som vi så det tidligere

33. Hej fra Jørgen, Skjoldelev forsamlingshus.

Kan det tænkes at omikron-mutationen blev mindre dødelig og mere smitsom fordi virus på den måde kan "overleve, ved ikke at slå værten ihjel.

Ja, det tror jeg du har ret i

34. Kirsten, Rødding Bio: er der en forklaring på, hvorfor så mange har været syge med andre vira efter Covid-19 ?

Efter et par år uden luftvejsinfektioner etc. tror jeg vi har glemt hvor mange luftvejsinfektioner der plejer ”normalt” at være om vinteren. Så det er nok mere tilbage til som det var før. Men nogen af de luftvejsvirus der plejer at komme hver vinter kom på forkerte tidspunkter, hvilket også blev opfattet som mærkeligt og mange syge på et tidspunkt hvor de ikke plejer at være det (fx RSV)

35. Mange har fået nældefeber efter corona vaccine ! Er vaccinen kommet for hurtig ud? Gudrun fra Fredericia Gymnasiet

Der er altid nogle bivirkninger ved vacciner heldigvis ikke så slemme og helst ikke værre end den sygdom vaccinerne skal beskytte imod. Der var vist mest nældefeber ved Oxford vaccinen som vi stoppede med i Danmark. Man skal altid opveje fordelen ved en vaccine overfor risikoen ved at lade være med at give den. Noget der ændrer sig med personer og udbruddets størrelse og sygdommens alvorlighed i den pågældende person.

36. Anders, ku der være en sammenhæng ml covid 19 og Epstein-Barr-virus mht senfølger? At covid 19 virus vækker EPV? Ulla, Gråsten, Ahlmannsparken

Interessant tanke. Jeg ved det ikke, men mon ikke det bliver undersøgt?

37. Hvad er dit syn på den vaccineskepsis, der har fyldt meget under corona-epidemien? Lise, Skæring Lokalcenter

Jeg kan godt forstå hvis nogen er skeptiske overfor en ny vaccine oven i købet en ny vaccinetype. Der har især været megen skepsis og usikkerhed på de sociale medier og noget har desværre været mere fanatiske end saglige. Samme retningslinjer og krav til alle andre vacciner blev heldigvis fulgt, men de nye vacciner har rigtignok ikke været længe tilgængelige, til gengæld har rigtig mange prøvet vaccinerne i mange lande og verdensdele og alle med relativt få bivirkninger og god effekt mod covid19 sygdom. Nu er jeg ikke så skeptisk længere og håber på bedre fx influenzavacciner i samme stil.

38. Er der aluminium i vacciner? Flemming, Søaud 1

Ikke i Pfizer og Moderna covid19 vaccinerne

39. Carsten, Næstved. Hvordan går det med den coronavaccine, du er ved at udvikle?

Den er færdigproduceret i USA og skal fyldes på små rør. Den er testet i dyremodeller uden alvorlige bivirkninger og planlægges testet til sommer i Danmark, men tidsplanen og økonomien er skredet for vaccineudviklerne så det er uklart om man må stoppe i sidste øjeblik

40. Har du analyseret om sarsCov2 virus koder for peptider? I Italien har man set peptider i folk der har været smittet og ikke i dem der ikke havde været smittet. Jytte, Birkerød bibliotek

Det kender jeg ikke?

41. Baseret på erfaring fra covid-19 pandemien, vurdere du at vaccineudvikling og teknologi hertil burde være en større del af den nationale beredskabsplan? Alf Andries. Middelfart Gymnasium og HF

Ja. Jeg mener, at den her nye teknologi er ret simpel. Jeg mener, at det er noget som vi gør i laboratoriet hver dag. Jeg kan huske Hanne-Vibeke Holsts bog ’Som Pesten’, hvor man ligesom lægger opskriften ud på internettet. Så mange laboratorier kan udføre det. Jeg tror, at det er en god ide at have et beredskab måske med Sverige eller Norge eller Skandinavisk. At have en produktionsfacilitet, hvor vi lærer os meget mere om de her nye vacciner, ved at lave dem overfor forskellige sygdomme i fællesskab. I øjeblikket producerer de min vaccine i USA. Det er der jo ingen grund til, hvis vi ligesom kan gøre det tættere på, fordi grænserne lukker, og så skal du kunne køre i bil. Ja jeg mener, at det er en teknologis som vi skal vide meget mere om. Så har vi en mulighed for selv at være selvforsynende indtil kavaleriet kommer.

42. Med den viden vi har nu, hvad burde vi så have gjort ved starten af covid-udbruddet. Thorkil, Gullestrup

Jeg tror ikke vi kunne have gjort meget anderledes. Måske haft flere kritiske personaler og større lagre af alt muligt (mundbind, reagenser etc.). Vigtigst var det store uddannelses og vidensniveau i den danske befolkning, som kunne forstå hvad der skete og reagere på de gode råd og anbefalinger så de virkede! Disse foredrag er med til at sikre det også i fremtiden

43. Mener du selv at Corona var udbredt nok i Danmark til at det blev en krise, da landet blev lukket ned? Vh 2v

Det var en politisk beslutning.

44.

Rene, Atlas bio. Hvem gjorde det rette? Danmark eller Sverige. Talte du med Anders Tegnell omkring strategien?

Det skrives der meget om i pressen lige for tiden. Det er en god og saglig debat (for en gangs skyld). Danmark og Sverige gjorde forskelligt, men kun i starten (præcis ligesom under den Spanske syge for 100 år siden – interessant nok?!

45. Sekventerede man i 2005 den spanske syge (1918-virussen) på samme måde som man gjorde ved Sars-CoV-2? Emilie som befinder sig i salen

Nej sekventeringsteknologien var der ikke rigtigt. Det var en af de teknologiske revolutioner der skete under sars-CoV-2/COVID19!

46. Hvorfor gik det hurtigt at lave covid vaccine og ikke hiv-vaccine. Preben, Barakken, Taarbæk

Det er bare svært at lave en virksom vaccine mod kronisk HIV retrovirus. Det var ikke svært mod en akut sars-cov-2

47. Aksel fra Fredericia Gymnasium. Hvor langt er man med en vaccine mod HIV?

Man har prøvet virkeligt meget og meget avancerede vacciner igennem mange år nu, men indtil nu er det intet der hjælper. Det er som om der er noget vi ikke ved endnu? Og vi ved ikke hvad det er?

48. Helle fra Gedser medborgerhus spørger: Var chimpanser og gorillaer raske smittebærere af HIV?

Godt spørgsmål. De små abearter i Afrika var raske smittebærer af deres virus som satte sig sammen til en ny virus som smittede chimpanser. Så nej, chimpanser bliver faktisk syge af deres nye virus SIVcpz = hiv-1 efter ca. 10 år ligesom mennesker, så de er ikke en ”rask naturlig vært”

49. Birthe, Thisted Gymnasium. Hvordan overførtes Hiv fra aber til mennesker?

Se spm 5 og 6 og 50

50. Hvordan er HIV blevet overført fra chimpanser/gorillaer til mennesker Jeg troede kun videresmitte skete gennem seksuelt samkvem. Mvh. Bjarne, Kirkehuset i Thyregod.

Vi har jo kontakt med de her dyr i og med at man kan få dem på markederne, og hvis man nu skyder moren, så har man en lille sød chimpanse unge og den tager man så til sig. Den er så Hiv-smittet og når den bliver lidt større, kommer den til at kradse og bide. Eller i forbindelse med tilberedning af abe kød kan man også komme til at skære sig. Så der er altså en meget tæt mulighed for at få overført blod, og det er altså ikke kun ved seksuel kontakt. Det er blod og sekreter, savl, spyt og snot. Vi kan jo huske blødersagen herhjemme. Der var ikke noget seksuelt inde i det. Det kom bag på Britta Schall Holberg at man kunne smitte på anden måde end homoseksuelt. Så ja i Afrika f.eks. der er det dem alle sammen. Så seksuelt ja. Og savl, spyt og snot i forbindelse med knive og tilberedning af kød eller kæledyr, der bliver for store.

51. Jeg har læst (kan ikke huske kilde). En hypotese om at en af de store verdensomspændende vaccine programmer kan have "kick startet" hiv epidemien ved at genbruge kanyler i Africa.

Er dette sandsynligt, og har du hørt om dette.

Vh Kasper kino-bio, Valby

Ja det var teorien bag en journalist forfatters bog: The River. Der er flere ting der ikke passer helt med den teori

52. Er AIDS epidemien i det sydlige Afrika nogensinde kommer under kontrol? Hvad gør/gjorde man for at standse den?

Anders,

Mariager Frikirke

Ikke helt under kontrol som fx i Danmark. Antiviral medicin virker på nogen men ikke alle der får i den verdensdel desværre og der er flere også kulturelle årsager til den manglende fulde kontrol der

53. For nylig hørte man at en HIV-smittet blev helbredt. Hvordan er det sket? Hugo fra Strib Bibliotek

Den patient der er tale om, fik leukæmi og i forbindelse med den behandling var de nødt til at ødelægge alle hans hvide blodlegemer med stråler og så give knoglemarv. Og så havde man så valgt at give knoglemarv fra en person, som havde en genetisk fejl i den receptor, som virus skal binde sig til. Det gjorde jo egentligt ikke noget, donor levede i bedste velgående. Så man gav altså celler knoglemarv fra den donor og så havde virus ingen steder at binde sig til sin receptor, og så forsvandt den. Det er en lidt kompliceret standard behandling at lave vil jeg sige. Det er heller ikke uden risiko. Men princippet var interessant.

54. Philip H. C. Ørsted gymnasiet Ballerup. Har man prøvet at bruge CRISPR-teknologien mod HIV, og i så fald, hvad har det vist?

Ikke endnu

55. Ny forskning har antydet at virus kan (måske) udgøre fremtidens kamp mod antibiotika resistente bakterier. Kan du sige noget om det. Mvh Leif Rothmann. Beboerhuset, Odense

I min bog Det er bare en virus beskriver jeg bakteriofager i behandling mod resistente tarmbakterier.

56. Hvad er fremtidsperspektiver i forhold til MRNA vacciner ....kan vi vaccinere mod kræft og de andre kendte livsstil sygdomme der slår danskerne ihjel....samt er der en risiko for MRNA vacciner kommer til at ligne vores eget immunforsvar...og derved risikere autoimmune lidelser? Tak vh Helle...Tvis

Man har prøvet det her lige siden 1991, og på alle mulige dyr og alle mulige sygdomme og også en hel del menneskeforsøg. Der er aldrig set nogle af den her type bivirkninger. Tværtimod har man set, at det er noget af det sikreste. Det efterligner jo egentligt en virus, der går rundt og vaccinerer på den her måde. Ja, jeg tror at vi får en række nye vacciner af mRNA-art og jeg tror også cancer vacciner f.eks. livmoderhalskræft og papillomavirus. Fremfor at vaccinere for at forebygge kunne man forstille sig at en mRNA-vaccine kan gå ind og helbrede det, fordi den aktiverer de hvide blodlegemer. Så ja, vi vil få cancer-vacciner og vi vil få udskiftet en hel del af vores gamle vacciner med de nye vacciner. Det er jeg helt overbevist om. Det er en vaccine revolution.

57. Lis Værløse bio: skal vi være bekymret, hvis fugleinfluenza begynder at sprede sig til mennesker? Kan vi gøre noget for at undgå det?

Fugleinfluenza og måske H5N1 er nr. 1 i top-10 lige for tiden. Det er fordi, at den har en meget høj dødelighed. Den kommer fra andefugle og smitter normalt mere kyllinger og produktionsdyr. Normalt kan man sige at fugleinfluenza er noget lort, hvis man er en fugl. Men en sjælden gang så krydser den her arts-barriere, og så giver det alvorlige sygdomme. Den har endnu ikke fået mutationer nok til at smitte fra menneske til menneske. Men jeg kan love dig, at det er den i gang med. Det der er sket i år, som alle forskere taler om og WHO er, at der nu er pattedyr, som er blevet smittet med det. Ræve i Danmark har man fundet med H5N1. Minkfarme i Spanien, Buffalos i USA osv. og den mellemvært. For nogle af mutationerne er på vej hen til mennesker i de her pattedyr. Det er ved at ske. Jeg vil sige, at der stadig er en del mutationer den skal igennem. Men den har taget de første skridt. Man kan se i Kina at der hvert år sådan lidt sæsonagtigt kommer en ophobning af fugleinfluenza. Så ja den står højt på listen over de næste kandidater.

58. Hvad er problemet med dyr, som mårhund mfl, som mellemvært for vira mellem flagermus og mennesker? Mie, Marselisborg Gymnasium, Søauditoriet

Vi kommer jo ikke tit tæt på flagermus, selvom de er leveringsdygtige af ret mange virusser. De lever meget tæt sammen i meget store flokke. Så hvis en har en virus, så har de det alle sammen. Hvis de kunne smitte et dyr vi var tættere på. F.eks. hvis vi lavede nogle farme af pelsdyr som mårhunde tæt på de her huler og flagermus lader sig tiltrække af fiskefoder og andet, og på den måde kan de smitte et dyr tættere på end vi er på flagermus. Så det er et spørgsmål om, hvad vi er tættere på. Og så kan de også bidrage med at lave nogle mutationer, så det er nemmere at smitte mennesker. Det er jo pattedyr, så det er på den måde de kan være en mellemvært.

59. Hvordan med RS-virus. Er der noget med at den er blusset op og rammer flere ældre end tidligere? Dorthe / Tisvilde bio

Respiratorisk syncytialvirus

er en af de luftsvejsinfektioner som vi får. Den er et problem for småbitte børn pga. deres små anatomiske forhold, der ikke kan tåle en infektion, hvor slimhinden svulmer op. Derfor kommer de meget hurtigt og meget nemt på hospitalet, små børn. Vi ser den her RS-virus hver eneste år. Den smitter altså også bedsteforældrene, og de ældre har også lidt svært ved at kapere den her RS-virus. Men det er en af de almindelige virusser, der kommer år efter år. Men den her gang kom den bare på en helt forkerte årstid, fordi vi har haft covid og dermed restriktioner som vi kan se hjælper på alle luftsvejsvirus. Vi har jo ingen luftsvejsvirus haft i vuggestuer og børnehaver i 2,5 år. Væk. Det er ikke en naturlov at børn skal have de der 11-taller under næsen hele vinteren, og forældrene skal slås om første og anden sygedag. Man kan gøre noget ved det. Det var det jeg mente med tilbage til fremtiden, prøv lige at finde ud af at lave nogle hepa-filtre og sådan nogle ting. Vi kan altså godt slippe af med de her almindelige forkølelse, og vi behøver ikke at lave en vaccine. Så jeg håber at vi tager ved lære. RS-virus er altså en af dem. Den kom bare på en hel forkert årstid, og derfor fik den så meget opmærksomhed.

60. Hvilke nye myggespredte virus kan vi "se frem til" i Danmark i de kommende årtier? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Ja, det er rigtigt nok. Der er nogle klimatiske forandringer. Jeg nævnte usutuvirus, som er kommet fra Afrika op i Europa. Jeg tror, at jeg vil benytte lejligheden til også at nævne skovflåterne og deres TBE virus, som spreder sig i disse år. De kommer særdeles fra Central Europa og op nord på, og fra Sverige og ned sydover. De (TBE virus) plejer kun at være på Bornholm gennem 60 år. Men vi har fundet det på Sjælland i 2008 (Tokkekøb Hegn) og Tisvilde Hegn 2019, hvor vi får flere tilfælde om året. Det er altså en ny virussygdom som vi må bekæmpe og vaccinere imod. Jeg tror ikke at de nye myggeoverførte virus/sygdomme som Zikavirus vil overleve vores vinter. De kan derfor ikke etablere sig i Danmark, og arterne er der heller ikke rigtigt endnu. Men at få besøg af dem en gang imellem eller på vores ferietur til Italien, det kan vi sagtens komme ud for nu.

61. Hans-Jørgen, Gjethuset Kunne det tænkes at nogle af de nu dødsensfarlige vira på et tidspunkt vil være til gavn for menneskehedens evolution?

Jeg holdt en gang et foredrag for nogle forretningsfolk. Den ene sagde så bagefter ”Jamen Anders, hvorfor bliver du ved med at lave de der vacciner, når der ligesom kommer for mange? Altså redde de her mennesker, så der kommer endnu flere. Gør du os ikke en bjørnetjeneste? Hold snitterne væk, så kan virus lige tage toppen af”. Ikke et ord om forretningsmænd, men skarp set, men som læge havde jeg slet ikke tænkt i de baner der. Om det sådan skulle give os noget gavn? Uden at være forretningsmand, det kan jeg ikke se. De sygdomsfremkaldende virus er ikke vores venner.

62. Hvor mange vira har der været i verden i alt?

Hvis man kunne stable bare de virus der findes i havet (ikke på landjord i dyr og planter) oven på hinanden ville de rage 42 lysår ud fra planeten. Så der er MANGE, måske 100.000 i hver en vanddråbe. Heldigvis giver de ikke sygdom. Nogen virus kan give sygdom i de uheldige personer og de virus kalder vi potentielt sygdomsfremkaldende, hvor mange potentielt sygdomsfremkaldende virus altså sygdomme i mennesker der findes har jeg ikke tal på, men i min bog ”Det er bare en virus-2” Har jeg listet de vigtigste 42 virus bagest

63. Hvorfor arbejde med farlige vira? Med risiko for udslip og ragnarok? Karin, Søauditorierne

Nogen skal jo. Og som læge og forsker jeg synes det er interessant og vigtigt og vil gerne være med til at redde en masse mennesker. Vi arbejder sikkert i laboratoriet og vi ved hvor vi har virus og hvordan det skal håndteres, det er mere usikkert ude i det virkelige liv hvor du ikke ved hvor virus er? Giver det mening?

64. Hvordan kan nyere diagnosticeringsmetoder hjælpe med at forhindre fremtidig virus spredning? Virklund kirke

De nye metoder der kan identificere alle kendte virus-familier og nye virusfamiliemedlemmer af kendte familier kan bruges til overvågning af fx trækfugle eller mystiske små-udbrud for tidligt at finde nye virus-trusler i dyr og mennesker. Det vil tillade tidlig inddæmning af et nyt potentielt farligt udbrud.

65. Kan du uddybe hvad begrebet sekventering inden for virologi er? Carsten, Skanderborg kulturhus

Den nyeste teknologi kan bestemme den genetiske kode (sekvens) af en virus i en smittet person. Det kan man bruge til at finde ud af hvor farlig den virus er og hvem der er del i af samme smittekæde, og om der er kommet nye farlige virus til Danmark etc.

66. Johnny Madsen, Hvalsø Bio: Kan virusforskningen drage nytte af de stadigt kraftigere kunstige intelligenser, og hvordan?

Ja. Som jeg forklarede i foredraget brugte vi kunstig intelligens til at designe en behandlende HIV vaccine, som vi derefter fremstillede og testede på hiv smittede i Danmark og Vestafrika

67. Bjarne, Foldby Forsamlingshus: ville vi se færre pandemier hvis vi alle var vegetarer?

Interessant tanke. Det kommer måske an på om vi derved undgår kontakt med vilde dyr eller ”blot” produktionsdyr i flokke? Den må jeg tænke nærmere over - tak

68. Hvorfor er der ikke en vaccine mod forkølelsessår? Karin fra Brejning

Der findes en vaccine mod helvedesild som er en virus (varicella zoster) der er meget i familie med den herpesvirus type 1 der giver forkølelsessår, så det kunne tyde på at det vil være muligt. På den anden side ved man ikke hvad der vil ske hvis man forhindrede denne meget udbredte virusinfektion som mennesket nærmest er den naturlige ”raske” vært for? Det kommer nok i fremtiden, måske især med de nye mRNA vacciner? I mellemtiden må vi glædes over at der jo findes medicin for det!

69. Allan, atlas bio Rødovre: hvor almindeligt er det at en virus skifter fra kontaktsmitte til luftbåren smitte?

Det ses nærmest ikke. Hvis en luftvejsvirus (ikke det samme som at smitte gennem luft som fx mæslinger) som sars-cov-2 der kan smitte både med kontaktsmitte (fra tunge udåndingsdråber der falder hurtigt ned på borde etc. og berøres) OG inde i mindre udåndingsdråber der vandrer længere og holder sig svævende i lidt længere tid, så er der mulighed for at smitte mere og mere med mindre og mindre dråber hvis varianterne er muteret til at blive mere og mere smitsom (så der skal færre og færre viruspartikler til at smitte).

70. Hvor stor er risikoen for, at Ebola-smitte kan blive luftbåren - og hvad vil konsekvensen være? Henning Gram Hansen, Værløse Bio.

Ebola er mest inde i blodet og lidt i kropsvæsker som urin, sved, afføring måske. Ebola sidder ikke i luftvejene og smitter ikke gennem luft, ikke engang i dråber fra udåndingsluft. Det ses ikke at en kendt virus af sig selv kan skifte smittemåde. Så den risiko er der nok ikke. Heldigvis findes der nu godkendte ebolavacciner til udbrud (som ikke smitter med luft).

71. Partikler kan opføre sig som både en bølge og en partikel, er virus det ene eller det andet eller begge. Svend fra Ry Bio

Der ved jeg mindre end en partikel-fysiker?

72. Jens fra Det Lille Røgeri. Når man "serie vaccinerer " grise som vist på filmen, risikerer man så ikke at sprede virus eller anden sygdom. ?

Der anvendes ikke kanyler som stikkes ind i hver gris, men en nåle-fri jet-stråle der går igennem intakt hus uden at lave hul, så risikoen for at sprede en sygdom inde i (de raske) grise er minimal med den teknik

73. Hvor mange aber gik under i forsøget? MVH Noah Hjort, Thisted gymnasium

De fleste aber i nødvendige dyreforsøg aflives ikke efter forsøget er slut. Og der er meget strenge etiske krav til dyreforsøg hvor og hvem der kan udføre hvilke forsøg, hvis det er det du mener?

74. Rene, Atlas bio. Hvilke specielle vira er det de Ukrainske sårede soldater der bliver behandlet på danske hospitaler har bragt med, det blev omtalt i nyhederne som noget ganske specielt

Ved det ikke? Hiv?

75. Er der kendskab til brug af vira i krigssammenhæng. Ole, Gråsten, Ahlmanparken

Da spanierne tog til Amerika bragte de intetanende Koppesygdommen med sig som slog 90% af indianerne ihjel uden kamp. I den engelske fransk-indianske krig i Nordamerika 1754-1763 uddelte de engelske soldater lagner med koppevirus til fransk-indianerne hvorved halvdelen af dem døde. Det siges at man i Rusland har lagre af koppevirus til biologisk krigsførelse, men det er et dårligt våben nu da vi har både medicin og vacciner

I den russiske-finske krig blev kopper også brugt på samme måde med varme skind og tæpper under vinterkrigen fyldt med koppevirus i. Så ja, det er blevet brugt, og der står nogle andre saftige ting i bogen om, hvordan man bomber det udover området. Men ja, det er blevet brugt.

76. Kjeld fra Mariager: Hvad er der sket med den russiske vaccine?

Sputnik vaccinen, trives i bedste velgående – i Rusland. Den består af to virus-vektor vacciner (Sars-CoV-2 spike inde i to relativt fredelige virus nemlig i Adeno-5 (fra Kinesiske firma Cansino) og i Adeno-26 (fra det kendte vaccinefirma Johnson-Johnson). De to vacciner gives med 3 ugers mellemrum. Men de indeholder nu uddøde Wuhan spike og passer ikke længere mod Omikron. Måske hjælper den stadig mod alvorlig sygdom?

77. Margit Lund, Langå Bibliotek: fra sidste foredrag i 2020 hvor Danmark blev lukket ned dagen efter, hvor meget overraskede det dig at Danmark blev lukket ned så hurtigt som det gjorde

Jeg fandt ud af, at jeg var embedsmand. Så jeg vidste godt, at det kom om hjørnet. Men lige, hvornår hammeren skulle falde, det vidste jeg heller ikke. Jeg håbede, at vi lige kunne nå vores foredrag, det kunne vi jo også. Jeg kan huske at vi hilste med knokles. Det var under opsejling, og det var en måde at prøve at hindre eller forsinke, at det skulle sprede sig.

78. Lukker Danmark ned om 14 dage? Det skete jo sidst du holdt foredrag. Brian, Skælskør bio

Der gik vist kun en uge dengang i marts (3 – 11/3) 2020. Vi nåede lige at gennemgå virus facts. Fra 1.april (sjov dato) er det politisk besluttet at Covid19 ikke længere er en bekymrende infektion. Dermed daler også testning og overvågningen indskrænkes. Lad os håbe at vi kan gå tilbage til fremtiden og bruge det vi har lært

79. Kan du stadig synge en Johnny Madsen sang med mundbind på? Henning Gram Hansen, Værløse Bio.

Jeg gør det tit.

80. Har du stadig cowboybootsene? Peter SEF Svendborg

Yep, ikke til at slide op!