Nej, det er ikke normalt.

Når man har en virusinfektion, så udskiller immunforsvaret en masse stoffer (bl.a. cytokiner), som kan påvirke søvnen. Alt efter hvilken type infektion det er så sover man enten meget mere eller meget mere afbrudt.

Nej, de to ting hænger ikke sammen. Man skal tisse fordi det er så længe siden man sidst har tisset.

Det ved man ikke.

Der er mange muligheder: biologi, biokemi, medicin og teknologi, medicin, psykologi, molekylær biomedicin.

Søvn om dagen er lige så godt som søvn om natten, så man kan fint dele sin søvn op på noget om natten og noget om dagen.

En uge med for lidt søvn bliver rettet op på 2-3 dage.

Nej, men hvis man sover mere end 10 timer i døgnet (som voksen) kan det være et tegn på sygdom.

Nej

Ja, de kan gøre en mere opmærksom på søvn og hvornår man går i seng, står op etc.

Nej, det er de ikke. Alle mennesker har de fire faser og alle mennesker har søvn og cykler op og ned. Men det er meget forskelligt, hvor lange de er, og det er også forskelligt, hvor mange af ens faser man har dyb søvn. Så det er ekstremt individuelt. Når man begynder at måle på individer, så ser man en kæmpestor variation. Der er altså forskel, men principperne er de samme for alle.

Så længe man samlet set sover 7-8 timer per døgn så gør det ikke noget at man bliver vækket om natten. Heller ikke hvis det er direkte fra dyb søvn. Det kan være ubehageligt, men det er jo noget andet.

Det ved jeg ikke.

De er lige vigtige.

Drømmene afspejler de processer der sker i hjernen under søvn. De er hverken skadelige eller gavnlige.

Det kaldes et søvnspjæt. Man kender ikke den præcise mekanisme for søvnspjæt.

Ja, det er rigtig godt. Søvn kan fint deles op. En god middagslur skal gerne nå ud og nå noget dyb søvn, så den skal ud på en time.

En powernap kan virke meget opkvikkende lige når man vågner. Men de tæller ikke ret meget i det samlede regnskab. Fem minutters søvn, det tæller for fem minutters søvn. Så man skal ikke tro, at man kan tage en powernap, og så sige ”Årh nu har jeg sovet en powernap, nu kan jeg sove to timer mindre i nat”. Fem minutter powernap, så kan du sove fem minutter mindre om natten.

Det er i den dybe søvn.

Ja, den lukker helt ned.

Det ved jeg ikke.

Man kender ikke til de mekanismer der gør at hjernen skifter mellem de forskellige søvncykler.

Det kan det være. Melatonin produceres naturligt i kroppen, men hvis man selv danner for lidt, kan det hjælpe at tage det på pilleform.

De mekanismer, der skaber vores drømme, er de samme som dem hjernen bruger når den modtager sanseindtryk udefra. Startsignalet kommer dog ikke fra en sans under drømme men fra basalhjernen og hjernestammen.

Det ved man ikke, men det er bevist at man godt kan have drømme selvom man ikke kan huske dem.

Nej, skolebørn har svært ved at sove midt på dagen. De sover bedst om natten.

Nej, det er ikke rigtigt. Der er sådan en udbredt myte om, at det er skadeligt at vække folk, der går i søvne. Men det passer ikke. Det er bare svært. Det er heller ikke skadeligt at vække folk der sover REM, men man kan jo risikere at vække dem lige midt i en dejlig drøm. Det kan måske være lidt strengt.

Væskestrømmen er størst under den dybe søvn og den har man mest af først på natten.

Det er det man kalder et søvnspjæt. Man kender ikke mekanismen bag søvnspjæt.

Ja, det er det. Der er et stort forskningsfelt omkring nattevagter og skifteholdsvagter og søvn. Og det viser sig, at dem der kan finde ud af at sove om dagen, dem der ligesom kan få etableret nogle gode rutiner og få lige så meget søvn om dagen, som de skulle have haft om natten – det er superfint. Der er ingen problemer for dem. Dem der kan få problemer med nattevagter og skifteholdsarbejde, det er dem, der ikke får sovet nok om dagen. Sådan at de samlet set sover for lidt, og så bliver det et problem med nattevagter.

Ja og ja.

Nej, men den er mest kraftig under dyb søvn.

Alvorlig søvnapnø ødelægger den sunde søvn og man mister dermed også alle de gavnlige effekter den sunde søvn har. Alvorlig søvnapnø skal man gå til lægen med.

Lucid dreams oversætter man til dansk til bevidste drømme. Det er de her drømme, hvor man pludselig ved, man er i en drøm. Det skyldes, at det forreste af hjernen, hvor man regner med at fornuften sidder vågner lidt, mens man sover med resten af hjernen. Pludselig så opdager man ”hold da op, jeg er i en drøm”. Nogen mennesker er virkelig gode til det, og de kan styre deres drømme, når de er i lucid dreaming. Og kan man træne det? Ja, det kan man godt. Det er svært. Der er lavet nogle forsøg med det, og det viser sig, at man skal virkelig træne meget. Læs om det på nettet, hvis I er interesseret. Der findes en masse guides til, hvordan man kan prøve og blive mere lucid. Men man skal ikke sætte sine forventninger alt for højt.

Ja man vågner hvis man er meget tørstig. Dog vågner man også hvis man skal tisse, så det er en balance. Man skal sørge for at drikke nok i løbet af dagen, så man ikke behøver drikke en masse lige inden man skal sove.

Hjernen fungerer via elektriske signaler. Hvis man så giver et elektrochok, så fyrer det hele på en gang. Puf. Man ved ikke rigtigt, hvorfor det virker, men der er nogle teorier om, at man måske nulstiller synapserne. Ikke så meget størrelsen, mere i det som der er indeni dem. Der er et kæmpe maskineri derinde, og det kan man måske forbedre ved de der chok. Det er et spændende område hvor der er brug for mere forskning.

Nej.

Nej. Fotografisk hukommelse er meget gådefuld.

Der er nogle synapser, som det ser ud til ikke skrumper. Så de er der jo. Så er der også noget spændende, som man heller ikke helt er klar over, hvordan fungerer. Men der er jo nogle ting, som f.eks. ens barns fødsel, som man aldrig glemmer igen. Som bare sætter sig og bare er der. Det er ligesom, at der udover den der voksemekanisme også er nogle andre ting, der kan komme ind og ligesom sige: ”Den her synapse, den skal aldrig forsvinde igen”. Man ved ikke helt, hvad det er, men det er som om, at man godt kan have nogle der låser sig fast.

Nej, alle mennesker har REM søvn. Man har måske 20% REM søvn ud af natten, men det er ikke alle, der kan huske drømme. Og sådan er det bare. Det er ligesom om, at der lige er det skifte fra REM til vågen. Det er en lille magisk fase, hvor man lige skal nå at fastholde drømmen. Det kender I nok godt. Og hvis det lykkes, kan man trevle baglæns og huske mere og mere. Der er nogen der misser det, og man ved ikke rigtigt hvorfor. Der er nogen mennesker, der aldrig kan huske drømme, men forsøg har vist at de har drømme.

Nej de to ting regner man ikke med hænger sammen. Men der er andre processer under søvn der fremmer at viden flyttes fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen og konsolideres til det du kalder rygradsviden.

Ja, med mindre man har en medfødt sygdom der påvirker hjernen.

Ja.

Nej, det kan man ikke. Det er vigtigt, for de tegner nemlig sådan en et hypnogram, og så tænker man ”åh, jeg har 0 dyb søvn”. Det er fordi, de er meget dårlige til det, virkelig dårlige. Hvis man prøver at måle med elektroder, hvor man rigtigt kan måle søvnen, og så sammenligner med et ur, så kan man se at der ikke er specielt god sammenhæng. Det uret er god til, det er at se hvornår du er vågen og hvornår du sover sådan overordnet set.

Man bliver som regel kvikket lidt op at af skulle op at stå og børste tænder m.m. Det tager altid lidt tid for kroppen og hjernen at falde til ro, når man lige lægger sig ned.

Groft sagt, så er sukker hjernens brændstof, men det er selvfølgelig meget mere kompliceret end det. I forhold til søvn, så er det bedst hvis man kan lade være med at spise noget (heller ikke slik og andre søde sager) efter kl. 20.

Det ved man ikke. En teori er at det hjælper med at nedkøle hjernen.

Det ved man ikke.

Ja, men det kan være svært. Søvn skal indhentes 1 til 1. Dvs. at hvis du sover 2 timer for lidt i hverdagene, så skal du hente 10 timer i weekenden. Desuden så forringer for lidt søvn hjernen allerede efter 1-2 dage, så dvs. at hvis du sover for lidt i hverdagene, så fungerer din hjerne dårligere hver onsdag, torsdag, fredag og lørdag indtil du får hentet det tabte, og så har du kun et par få gode dage inden det starter forfra.

Nej, så længe man ikke har problemer med at sove og får sovet nok timer pr. døgn, så er det fint.

Det er et spændende forslag som jeg ikke har hørt før. Måske.

Sovemedicin er ligesom alkohol et bedøvelsesmiddel for hjernen. Det er rigtigt godt til at inducere noget, der minder om dyb søvn. Det lukker bare for alt. Men det hæmmer REM. Så sovemedicin-induceret søvn er ikke lige så god som naturlig søvn. Dog skal man altid huske på, at det jo er bedre end 0 søvn. Så det er noget, man skal diskutere med sin læge. Hvis man er et sted, hvor man slet ikke kan få det til at fungere, og hvor man overhovedet ikke får søvn, så er sovemedicin bedre end ingen søvn. Men hvis man kan få det til at fungere uden, så er det meget bedre. For naturlig søvn er bedre end sovemedicin-induceret søvn.

Ja, man regner med at de dele af hjernen, der styrer bevægelser, vågner uden at resten af hjernen vågner. Sådan en opsplitning af søvn er ikke så almindelig, men heller ikke så unormalt som man skulle tro. Et andet eksempel er bevidste drømme, hvor bevidstheden vågner mens resten af hjernen sover.

Drømme er ofte fyldt med følelser – både gode og triste. Man kan godt have en situation hvor følelserne fra en drøm bliver hængende lidt tid efter man er vågen.

Folk der har nat- eller skifteholdsarbejde deler sig groft sagt i to. Dem der kan få sovet nok på andre tidspunkter af døgnet og dem der ikke kan. For den sidste gruppe kan nat- eller skifteholdsarbejde få store negative konsekvenser for helbredet. Se også spg. 30.

Nej, så længe du falder i søvn igen og får sovet nok samlet set, så er det fint.

Nej.

Man regner med at de dele af hjernen der styrer tale vågner uden at resten af hjernen vågner. Sådan en opsplitning af søvn er ikke så almindelig, men heller ikke så unormalt som man skulle tro. Et andet eksempel er bevidste drømme, hvor bevidstheden vågner mens resten af hjernen sover.

Ja.

Ja det er en god idé.

Ja, det mener jeg de er, men det er ikke noget jeg har meget forstand på.

Ja og ja. B mennesker har større risiko for at for forskudt deres døgnrytme, så de ikke kan falde i søvn om aftenen.

Ja. Man sover dybest og mest sammenhængende hvis man går i seng så det passer til ens eget indre ur.

Det er fordi man typisk snorker når man sover dybest, mens man jo sagtens kan sove let søvn og derfor vågne mens en anden person snorker.

Det er ikke et emne jeg ved nok om til at kunne svare.

Nej. Søvn og bedøvelse er ikke helt det samme.

Nej ikke som sådan. Det der er skadeligt er hvis du konsekvent bliver vækket før du er udhvilet og derfor sover for lidt.

Uha, det ved jeg ikke så meget om. Hjernen ændres af misbruget og det påvirker også søvnen, men jeg kender ikke til detaljerne.

Ja, men der er en grænse for hvor meget det kan fremmes.

Nogle minder påvirkes ikke af søvnen og man ved ikke hvorfor. Det er et meget spændende emne.

Depression hænger tæt sammen med søvnforstyrrelser, så depressive patienter har ofte ikke det man vil kalde sund søvn i forvejen. Hos mange ser man en forbedring af søvnen når de bliver behandlet med medicin.

Der er studier der har vist, at der er større risiko for demens ved natarbejde og der er andre studier der ikke har vist en sammenhæng. Det kan tolkes på et par forskellige måder. Enten er der en lille forøget risiko som er svær at måle. Det kan også være der er særligt udsatte undergrupper, som har en øget risiko mens de fleste ikke har. Der er brug for mere forskning på området.

Der er store individuelle forskelle men i gennemsnit har kvinder brug for 20 minutters mere søvn end mænd.

Nej. Se også spg. 75.

Nej, men meditation kan give nogle gode værktøjer til at slappe bedre af og det hjælper også når man skal sove.

Nej meditation ser ikke ud til at rense hjernen, men det er ikke særligt godt undersøgt.

Nej ikke nødvendigvis.

For nogle kan støj gøre det sværere at komme helt ned i den dybe søvn, men det gælder ikke alle.

Nej ikke frisk luft isoleret. Men en aktiv livsstil giver en bedre søvn.

En god forklaring er der nok ikke. Måske du lige har drømt om sangen?

Ja. Søvnbehovet stiger om vinteren hvis man bor et sted med meget mørke vintre.

Der er ikke nogen accepteret videnskabelig forklaring.

Hjernen er meget følsom overfor lys og bliver vækket af det, så hvis ikke dine øjenlåg lukker alt lys ude, så er det smart at sove et sted hvor det er mørkt.

De drømmer med de andre sanser.

Ja, hvis man er en fugl eller delfin så kan man sove med den ene halvdel af hjernen og være vågen med den anden. Mennesker har for mange forbindelser mellem de to hjernehalvdele til at det kan lade sig gøre for os.

Det ved man ikke. Der findes ingen kendte tilfælde af mennesker der er døde af at blive holdt vågne.

Det har jeg ikke hørt om at der bliver, men hvem ved.

Nej. Biologisk evolution er meget meget langsommelig. Vi er stadig meget tæt på vores forfædre i urtiden når man tænker i evolutionsmæssig tid.

Nej.

Det ved man ikke præcist og det kommer an på hvor lang den periode har været. Ud fra den forskning der findes vil jeg nok sige 4-6 måneder hvis det har været en årelang periode.

Det er et meget forsimplet synspunkt. Søvn om dagen er ligeså god som søvn om natten. Spørgsmålet er OM man kan sove. Det er ikke alle der kan sove om dagen og så skal man selvfølgelig sove om natten. Der er andre der sover så meget om dagen, at der simpelthen er for lidt søvnbehov tilbage om natten. Den type mennesker kan tro, at de lider af store søvnproblemer, men i virkeligheden sover de bare for meget om dagen. I de tilfælde bør man holde op med at sove om dagen. Der er andre (især ældre) der har svært ved at få sovet nok i løbet af en nat uanset om de sover om dagen eller ej. I de tilfælde er det en rigtig god ide med en middagslur, da den så tæller med i det samlede søvnregnskab.

Det er svært at sætte præcist tal på det. Jeg vil sige mindst 1 time. Til nød 45 minutter. Og ikke mere end 2 timer hvis man vil undgå at forstyrre døgnrytmen for meget.

Hvis du spørger om REM søvn er vigtig (som er der hvor man ofte drømmer) så er svaret ja. Selve drømmen ved man ikke om har betydning. Alle mennesker har drømme men ikke alle kan huske dem. Det er ikke vigtigt at man kan huske sine drømme.

Nej, men man kan sørge for at være helt udhvilet på forskud.

Ja. Det er et velkendt fænomen at man tror man er vågen uden at være det. Det kan være at man drømmer man er vågen, det kan også være en følelse der sidder i kroppen når man vågner, som narrer en til at tro at man har været vågen. Det er faktisk meget svært for de fleste mennesker at vurdere deres egen søvn.

Ja.

Tja. Der er ikke rigtig gode data på området, men man har muligvis et lidt større søvnbehov om vinteren. I omegnen af 20-30 minutter.

Jo på en måde. Rødt lys påvirker slet ikke hjernens ur, mens blåt lys har en meget kraftig effekt.

Spændende tanke. Ja, det er bestemt en mulighed.

Nej det er ikke en myte. Der sker nogle ændringer i vores autonome nervesystem når vi lægger os ned som kan hjælpe søvnen.

Så længe man sover længe nok og dermed får den dybe søvn man har brug for, så gør en ufast døgnrytme formentlig ingen forskel for ”rensningen”.

Ja, hvis det hjælper en til at slappe af, så kan det også hjælpe søvnen.

Der sker det at dele af hjernen vågner før resten af hjernen. Dvs. at ens bevidsthed vågner mens kroppens muskel-styring stadig sover. Dvs. at man vågner, men man kan ikke bevæge sig. Det eneste der er at gøre ved det er at vente på at musklerne også vågner.

Så bliver man dårligere til at koncentrere sig, man bliver i dårligere humør og bliver mere opfarende, skælder mere ud etc. Man tager også dårlige/ufornuftige beslutninger, bliver mere egoistisk og begynder at spise mere usundt. Det går mere og mere galt med hjernen efterhånden og man begynder at se syner, høre stemmer, få forfølgelsesvanvid etc.

Folk der i forvejen er i en sårbar situation, er stressede eller har andre psykiske problemer.

Ja. Sene måltider er en rigtig dårlig ide i forhold til søvnen – og faktisk også for helbredet generelt viser det sig. Der er lige kommet nye resultater ud, der viser at hvis man spiser dagens sidste måltid inden 19 og så slet ikke spiser mere den dag før man går i seng, så sover man bedre/mere og får bedre blodsukkerregulering. Der var også mange andre gavnlige effekter. Man har faktisk længe vidst at det er bedst ikke at spise de sidste to timer før man går i seng, men de her nye resultater tyder altså på at man måske kan vinde yderligere ved at rykke sin aftensmad til endnu tidligere.