Tirsdag d. 22 februar 2022 afholdte neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum foredraget 'Den sovende hjerne' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæseren har efterfølgende besvaret spørgsmål skriftligt. Du kan derfor finde svar på udvalgte spørgsmål nedenunder.
1. Er det normalt at føle at man glemmer at trække vejret når man begynder at falde i søvn, så man vågner for at trække vejret? Uffe Søauditoriet |
Nej, det er ikke normalt. |
2. fra Rødovre, hvorfor er covid positive patienters søvn så uregelmæssig både før og efter infektion sammenlignet med raske / negative? |
Når man har en virusinfektion, så udskiller immunforsvaret en masse stoffer (bl.a. cytokiner), som kan påvirke søvnen. Alt efter hvilken type infektion det er så sover man enten meget mere eller meget mere afbrudt. |
3. Er grunden til, at man næsten altid skal tisse, når man vågner, at hjernen vasker sig selv hver nat? Maja fra Skive College |
Nej, de to ting hænger ikke sammen. Man skal tisse fordi det er så længe siden man sidst har tisset. |
4. Hvorfor har ældre et mindre søvnbehov end andre, når kroppen selv bliver mere træt med alderen? Cecil fra Skive College |
Det ved man ikke. |
5. Hvilke uddannelser vil du anbefale hvis man gerne vil studere mere om hjernen? Sarah, 2g, Grindsted Gymnasium og HF |
Der er mange muligheder: biologi, biokemi, medicin og teknologi, medicin, psykologi, molekylær biomedicin. |
6. Hvordan passer eftermiddagslur ind i koncentrationsevne/nattesøvn? Bettina, Rødovre |
Søvn om dagen er lige så godt som søvn om natten, så man kan fint dele sin søvn op på noget om natten og noget om dagen. |
7. Jan, Mesing Forsamlingshus. Hvor hurtigt kan man rette op på koncentrationsevnen igen efter dårlig søvn? |
En uge med for lidt søvn bliver rettet op på 2-3 dage. |
8. Louise fra Atlas Rødovre, er der en øvre grænse for antal timers søvn? En grænse hvor det bliver usundt? |
Nej, men hvis man sover mere end 10 timer i døgnet (som voksen) kan det være et tegn på sygdom. |
9. Er der forskel på synapsens størrelse for A og B mennesker fx kl. 7 om morgenen? René, Hedeland Golfklub |
Nej |
10. Rødovre: Kan man få gavn af søvnapps på sin smartphone og hvad kan de vise? |
Ja, de kan gøre en mere opmærksom på søvn og hvornår man går i seng, står op etc. |
11. Er søvnfaser og søvncykler ens for alle mennesker? Hvor meget fase 3 søvn har man brug for? René, Hedeland Golfklub |
Nej, det er de ikke. Alle mennesker har de fire faser og alle mennesker har søvn og cykler op og ned. Men det er meget forskelligt, hvor lange de er, og det er også forskelligt, hvor mange af ens faser man har dyb søvn. Så det er ekstremt individuelt. Når man begynder at måle på individer, så ser man en kæmpestor variation. Der er altså forskel, men principperne er de samme for alle. |
12. Bardur, Løkshøll: Det er fint med flotte søvnkurver og -faser, men for de fleste småbørnsforældre har kurven nok lidt en anden form. Hvad sker der i hjernen når man i løbet af natten gentagne gange brat kommer fra dyb søvn til vågen tilstand - fx fordi ens barn græder - og det sker over længere tid? Spørger for en ven... |
Så længe man samlet set sover 7-8 timer per døgn så gør det ikke noget at man bliver vækket om natten. Heller ikke hvis det er direkte fra dyb søvn. Det kan være ubehageligt, men det er jo noget andet. |
13. Bardur, Løkshøll: Jeg har rejst jorden rundt, til månen og tilbage, og det har taget dage, uger og måneder - men det tager kun få minutter i realtid. Hvad er det der sker med opfattelsesevnen, når man kan opleve så meget på så kort tid, eller ændres tidsopfattelsen på en eller anden måde? |
Det ved jeg ikke. |
14. Mogens fra Næstved bibliotek: Hvad er vigtigst: REM-søvn eller dyb søvn (eller er de lige vigtige)? Mvh Mogens |
De er lige vigtige. |
15. Hvorfor drømmer man - og er det godt eller skadeligt? Hans - Det lille røgeri. |
Drømmene afspejler de processer der sker i hjernen under søvn. De er hverken skadelige eller gavnlige. |
16. Hvad er spjættet lige inden man falder i søvn? Lars Herlev Bio |
Det kaldes et søvnspjæt. Man kender ikke den præcise mekanisme for søvnspjæt. |
17. Det er da godt at sove til middag. Er det ikke? Hilsen Hans Rye. Munkebo |
Ja, det er rigtig godt. Søvn kan fint deles op. En god middagslur skal gerne nå ud og nå noget dyb søvn, så den skal ud på en time. |
18. Hvorfor virker powernaps så godt? Jessica Jordrup |
En powernap kan virke meget opkvikkende lige når man vågner. Men de tæller ikke ret meget i det samlede regnskab. Fem minutters søvn, det tæller for fem minutters søvn. Så man skal ikke tro, at man kan tage en powernap, og så sige ”Årh nu har jeg sovet en powernap, nu kan jeg sove to timer mindre i nat”. Fem minutter powernap, så kan du sove fem minutter mindre om natten. |
19. Hej. I hvilken fase går man i søvne? Hilsen Anne - Munkebo kulturhus |
Det er i den dybe søvn. |
20. Når man ligger i koma lukker hjernen så for alle sanser eller sker der noget andet? - Sigurd søauditoriet |
Ja, den lukker helt ned. |
21. Lone Marie, Kosmorama Skælskør: Hvad er det der sker i hjernen, når man vågner 'med et sæt'? |
Det ved jeg ikke. |
22. Hvad i hjernen styrer de forskellige søvncykler? Martin, Vejerslev Borger og Kulturhus |
Man kender ikke til de mekanismer der gør at hjernen skifter mellem de forskellige søvncykler. |
23. Er kosttilskud som melatonin og CBD gavnlig for at falde i søvn og sove godt? Henrik KBH |
Det kan det være. Melatonin produceres naturligt i kroppen, men hvis man selv danner for lidt, kan det hjælpe at tage det på pilleform. |
24. Hvordan og hvorfor dannes de signaler som bliver til drømme i REM søvnen? - Asmus Søauditoriet |
De mekanismer, der skaber vores drømme, er de samme som dem hjernen bruger når den modtager sanseindtryk udefra. Startsignalet kommer dog ikke fra en sans under drømme men fra basalhjernen og hjernestammen. |
25. Finn, Gjethuset; Hvorfor er der nogle der kan huske drømme fra REM søvnen, og nogle slet ikke? |
Det ved man ikke, men det er bevist at man godt kan have drømme selvom man ikke kan huske dem. |
26. Vil du anbefale at man lagde en "sovetime" ind i skoleskemaet, så man naturligt kan nå igennem en sovecyklus i skolen, og derfor øge koncentrationen og dermed læreværdien? Hilsen Mikkel Jeppesen, HTX Svendborg |
Nej, skolebørn har svært ved at sove midt på dagen. De sover bedst om natten. |
27. Jeg har hørt at det kan være "skadeligt" at blive vækket op i REM søvnen. Er det rigtigt? - Asmus Søauditoriet |
Nej, det er ikke rigtigt. Der er sådan en udbredt myte om, at det er skadeligt at vække folk, der går i søvne. Men det passer ikke. Det er bare svært. Det er heller ikke skadeligt at vække folk der sover REM, men man kan jo risikere at vække dem lige midt i en dejlig drøm. Det kan måske være lidt strengt. |
28. Alle fra Todbjerg, hej. Er væskestrømmen stabil gennem hele natten? Hørte på et tidspunkt at hjernen regenererer mest mellem 22-02 - er der noget om det og en given sammenhæng? |
Væskestrømmen er størst under den dybe søvn og den har man mest af først på natten. |
29. Selma, Varde Bibliotek Hvad sker der når man sover og pludseligt føler man falder og derfor vågner? |
Det er det man kalder et søvnspjæt. Man kender ikke mekanismen bag søvnspjæt. |
30. Er det en lige så god søvn man får, når man sover om dagen, efter en vågen nattevagt? Hilsen Pia fra Atlas Bio i Rødovre. |
Ja, det er det. Der er et stort forskningsfelt omkring nattevagter og skifteholdsvagter og søvn. Og det viser sig, at dem der kan finde ud af at sove om dagen, dem der ligesom kan få etableret nogle gode rutiner og få lige så meget søvn om dagen, som de skulle have haft om natten – det er superfint. Der er ingen problemer for dem. Dem der kan få problemer med nattevagter og skifteholdsarbejde, det er dem, der ikke får sovet nok om dagen. Sådan at de samlet set sover for lidt, og så bliver det et problem med nattevagter. |
31. Er det ligegyldigt hvornår på døgnet man sover? Og er det OK at dele søvnen op jf. søvncyklus? Vh. Rasmus - Byens Hus Mørke Djursland |
Ja og ja. |
32. Finder glymfatisk væskestrøm kun sted under dyb søvn? Michael, Søauditoriet |
Nej, men den er mest kraftig under dyb søvn. |
33. Hvad er søvnapnøs konsekvenser for en sund søvn og helbred? Herunder udvikling af demens? Karin, Søauditorierne |
Alvorlig søvnapnø ødelægger den sunde søvn og man mister dermed også alle de gavnlige effekter den sunde søvn har. Alvorlig søvnapnø skal man gå til lægen med. |
34. Kan man træne sig til at have "lucid dreams", Jessica Jordrup. |
Lucid dreams oversætter man til dansk til bevidste drømme. Det er de her drømme, hvor man pludselig ved, man er i en drøm. Det skyldes, at det forreste af hjernen, hvor man regner med at fornuften sidder vågner lidt, mens man sover med resten af hjernen. Pludselig så opdager man ”hold da op, jeg er i en drøm”. Nogen mennesker er virkelig gode til det, og de kan styre deres drømme, når de er i lucid dreaming. Og kan man træne det? Ja, det kan man godt. Det er svært. Der er lavet nogle forsøg med det, og det viser sig, at man skal virkelig træne meget. Læs om det på nettet, hvis I er interesseret. Der findes en masse guides til, hvordan man kan prøve og blive mere lucid. Men man skal ikke sætte sine forventninger alt for højt. |
35. Hjælper det at være godt hydreret, hvis man gerne vil have en god nats søvn? Hilsen Mikkel Jeppesen, HTX Svendborg |
Ja man vågner hvis man er meget tørstig. Dog vågner man også hvis man skal tisse, så det er en balance. Man skal sørge for at drikke nok i løbet af dagen, så man ikke behøver drikke en masse lige inden man skal sove. |
36. Hvordan påvirkes hjernens synapser af elektrochok? HTX Svendborg |
Hjernen fungerer via elektriske signaler. Hvis man så giver et elektrochok, så fyrer det hele på en gang. Puf. Man ved ikke rigtigt, hvorfor det virker, men der er nogle teorier om, at man måske nulstiller synapserne. Ikke så meget størrelsen, mere i det som der er indeni dem. Der er et kæmpe maskineri derinde, og det kan man måske forbedre ved de der chok. Det er et spændende område hvor der er brug for mere forskning. |
37. Heidi - Kino Nibe. Kan det give kraftig hovedpine hvis der er for lidt væske i den væskestrøm der sorterer affaldsstoffer fra i hjernen om natten? |
Nej. |
38. Sara, Aarhus universitet. Bliver hjernen ved med at vokse hvis man har fotografisk hukommelse? Hvad vil det sige? |
Nej. Fotografisk hukommelse er meget gådefuld. |
39. Hej. Hvis synapserne forsvinder, hvordan kan fortrængte oplevelser fra barndommen så dukke op senere i livet? Michael - Næstved Bibliotek. |
Der er nogle synapser, som det ser ud til ikke skrumper. Så de er der jo. Så er der også noget spændende, som man heller ikke helt er klar over, hvordan fungerer. Men der er jo nogle ting, som f.eks. ens barns fødsel, som man aldrig glemmer igen. Som bare sætter sig og bare er der. Det er ligesom, at der udover den der voksemekanisme også er nogle andre ting, der kan komme ind og ligesom sige: ”Den her synapse, den skal aldrig forsvinde igen”. Man ved ikke helt, hvad det er, men det er som om, at man godt kan have nogle der låser sig fast. |
40. Lasse fra Fredericia Gymnasium. Husker man sine drømme i REM søvnen Jeg vågner altid uden at huske, hvorimod min kone altid kan huske drømme. Er det ensbetydende med jeg aldrig når REM søvn? |
Nej, alle mennesker har REM søvn. Man har måske 20% REM søvn ud af natten, men det er ikke alle, der kan huske drømme. Og sådan er det bare. Det er ligesom om, at der lige er det skifte fra REM til vågen. Det er en lille magisk fase, hvor man lige skal nå at fastholde drømmen. Det kender I nok godt. Og hvis det lykkes, kan man trevle baglæns og huske mere og mere. Der er nogen der misser det, og man ved ikke rigtigt hvorfor. Der er nogen mennesker, der aldrig kan huske drømme, men forsøg har vist at de har drømme. |
41. Når synapser skrumper ved søvn - kan det også være tegn på, at viden omlægges fra aktiv tænkning til rygradsviden? |
Nej de to ting regner man ikke med hænger sammen. Men der er andre processer under søvn der fremmer at viden flyttes fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen og konsolideres til det du kalder rygradsviden. |
42. Har alle mennesker lige mange synapser når man bliver født? Nils Jørn, Fjerritslev Kino |
Ja, med mindre man har en medfødt sygdom der påvirker hjernen. |
43. Kan skadevirkningerne af mange års manglende søvn heles/udbedres ved igen at begynde at få søvn? Tak, Christian fra Barakken, Taarbæk |
Ja. |
44. Pulsure kan tegne søvnmønstre. Har disse diagrammer nogen sandhedsværdi, kan man få nogen reel viden om sin søvn den vej? Pia, Galten Bio. |
Nej, det kan man ikke. Det er vigtigt, for de tegner nemlig sådan en et hypnogram, og så tænker man ”åh, jeg har 0 dyb søvn”. Det er fordi, de er meget dårlige til det, virkelig dårlige. Hvis man prøver at måle med elektroder, hvor man rigtigt kan måle søvnen, og så sammenligner med et ur, så kan man se at der ikke er specielt god sammenhæng. Det uret er god til, det er at se hvornår du er vågen og hvornår du sover sådan overordnet set. |
45. Peter, auditorie 1. Hvordan kan det være man er søvnig foran tv'et og når man så kommer i seng, er man lysvågen? |
Man bliver som regel kvikket lidt op at af skulle op at stå og børste tænder m.m. Det tager altid lidt tid for kroppen og hjernen at falde til ro, når man lige lægger sig ned. |
46. Hvilken effekt på hjernen har sukker, og mere specifikt hvilken effekt har sukker på ens søvn? Hilsen Mikkel Jeppesen, HTX Svendborg |
Groft sagt, så er sukker hjernens brændstof, men det er selvfølgelig meget mere kompliceret end det. I forhold til søvn, så er det bedst hvis man kan lade være med at spise noget (heller ikke slik og andre søde sager) efter kl. 20. |
47. Hvorfor gaber man og hvad har det med søvn at gøre? - Sigurd Søauditoriet |
Det ved man ikke. En teori er at det hjælper med at nedkøle hjernen. |
48. Rikke Damgaard Skærbækhus. Hvornår udvikles grundkernen? Og er der forskel på størrelsen af grundkernen, og har den betydning for hvor kloge vi kan blive? |
Det ved man ikke. |
49. Kan man indhente manglende søvn ved fx at sove længe i weekenden? Lise i Hjortshøj Sognegård. |
Ja, men det kan være svært. Søvn skal indhentes 1 til 1. Dvs. at hvis du sover 2 timer for lidt i hverdagene, så skal du hente 10 timer i weekenden. Desuden så forringer for lidt søvn hjernen allerede efter 1-2 dage, så dvs. at hvis du sover for lidt i hverdagene, så fungerer din hjerne dårligere hver onsdag, torsdag, fredag og lørdag indtil du får hentet det tabte, og så har du kun et par få gode dage inden det starter forfra. |
50. Gør det noget at man har væsentligt forskellige søvnmønstre i hverdag og weekend? Venlig hilsen Laura i Jonstruphus. |
Nej, så længe man ikke har problemer med at sove og får sovet nok timer pr. døgn, så er det fint. |
51. Carsten, Badehus 55, Aarhus Ø. Kan REM søvnen være det tidspunkt hvor hjernen selvtester for at se hvor meget mere dyb søvn der er brug for? |
Det er et spændende forslag som jeg ikke har hørt før. Måske. |
52. Hvilken betydning har sovemedicin for søvnprocesserne. Mvh. Kent, 8tallet Ørestad Syd, København. |
Sovemedicin er ligesom alkohol et bedøvelsesmiddel for hjernen. Det er rigtigt godt til at inducere noget, der minder om dyb søvn. Det lukker bare for alt. Men det hæmmer REM. Så sovemedicin-induceret søvn er ikke lige så god som naturlig søvn. Dog skal man altid huske på, at det jo er bedre end 0 søvn. Så det er noget, man skal diskutere med sin læge. Hvis man er et sted, hvor man slet ikke kan få det til at fungere, og hvor man overhovedet ikke får søvn, så er sovemedicin bedre end ingen søvn. Men hvis man kan få det til at fungere uden, så er det meget bedre. For naturlig søvn er bedre end sovemedicin-induceret søvn. |
53. Hvad er den neurologiske forklaring på søvngængeri? Anne-Dorthe, Mejeriet på Strynø |
Ja, man regner med at de dele af hjernen, der styrer bevægelser, vågner uden at resten af hjernen vågner. Sådan en opsplitning af søvn er ikke så almindelig, men heller ikke så unormalt som man skulle tro. Et andet eksempel er bevidste drømme, hvor bevidstheden vågner mens resten af hjernen sover. |
54. Har morgentristhed forbindelse med drømme? Stig Svendborg |
Drømme er ofte fyldt med følelser – både gode og triste. Man kan godt have en situation hvor følelserne fra en drøm bliver hængende lidt tid efter man er vågen. |
55. Hvordan påvirker natarbejde og skifteholdsarbejde helbredet? Niels Kristian, Langå Kulturhus |
Folk der har nat- eller skifteholdsarbejde deler sig groft sagt i to. Dem der kan få sovet nok på andre tidspunkter af døgnet og dem der ikke kan. For den sidste gruppe kan nat- eller skifteholdsarbejde få store negative konsekvenser for helbredet. Se også spg. 30. |
56. Mette, Galten Bio: Min kat vækker mig flere gange om natten på tilfældige tidspunkter. Er det meget uhensigtsmæssigt? |
Nej, så længe du falder i søvn igen og får sovet nok samlet set, så er det fint. |
57. Sonja, Fjerritslev Kino. Kan man se på hjernen, om man har en god hukommelse? |
Nej. |
58. Hvorfor snakker vi i søvne, Doris, Randers kulturhus. |
Man regner med at de dele af hjernen der styrer tale vågner uden at resten af hjernen vågner. Sådan en opsplitning af søvn er ikke så almindelig, men heller ikke så unormalt som man skulle tro. Et andet eksempel er bevidste drømme, hvor bevidstheden vågner mens resten af hjernen sover. |
59. Michell, Rostved forsamlingshus. Kan man dele de 8 timer op i f.eks. 4 2 2 i løbet af dagen med samme gode effekt. Her tænker jeg smertepatienter, nybagte forældre ol. |
Ja. |
60. Hvis man har svært ved at sove og vågner ofte, er det så godt at lytte til musik, en lydbog for at falde i søvn igen? Klaus Kolding. |
Ja det er en god idé. |
61. Er alle elektriske hjerneimpulser ophørt hos hjernedøde? Henrik, Nykøbing Falster. |
Ja, det mener jeg de er, men det er ikke noget jeg har meget forstand på. |
62. Mette (Søauditoriet): Er der hold i at der findes A & B mennesker - og har B mennesker i fald større risici for søvnrelaterede problemer? |
Ja og ja. B mennesker har større risiko for at for forskudt deres døgnrytme, så de ikke kan falde i søvn om aftenen. |
63. Har det en indvirkning på ens nattesøvn, hvornår på natten man går i seng? Monica, hovedbiblioteket i Birkerød. |
Ja. Man sover dybest og mest sammenhængende hvis man går i seng så det passer til ens eget indre ur. |
64. Mette, Galten Bio: Hvordan kan det være, at ens egne høje snorkelyde ikke vækker en selv, selvom man kan vågne af at høre andres? |
Det er fordi man typisk snorker når man sover dybest, mens man jo sagtens kan sove let søvn og derfor vågne mens en anden person snorker. |
65. Hvordan påvirker smertestillende medicin søvnen, eksempelvis ibuprofen, syntetisk morfin og/eller gabapentin? Hilsen Holger Måløv bibliotek. |
Det er ikke et emne jeg ved nok om til at kunne svare. |
66. Hanne, Fredensborg. Er man i en søvnfase når man er lagt i anæstesi? |
Nej. Søvn og bedøvelse er ikke helt det samme. |
67. Er en alarm som vækker dig om morgenen skadelig for din søvn? Sabrina Larsen, Kosmorama Skælskør. |
Nej ikke som sådan. Det der er skadeligt er hvis du konsekvent bliver vækket før du er udhvilet og derfor sover for lidt. |
68. Lone fra Tranbjerg: Jeg er misbrugsbehandler og har nogle borgere der tager kokain og kan sove op til 16 timer i døgnet. Hvilken sammenhæng er med stoffer og søvn? Og hvad sker der med hjernen når de sover for meget? Tak. |
Uha, det ved jeg ikke så meget om. Hjernen ændres af misbruget og det påvirker også søvnen, men jeg kender ikke til detaljerne. |
69. Fremmer daglig motion udvaskningen om natten? Hilsen Holger, Måløv bibliotek. |
Ja, men der er en grænse for hvor meget det kan fremmes. |
70. Arne i Atlas Bio. Hvorfor er ældre mennesker ofte gode til at huske ting fra barndommen, når de små synapser skrumper og ofte forsvinder helt? |
Nogle minder påvirkes ikke af søvnen og man ved ikke hvorfor. Det er et meget spændende emne. |
71. Hvordan påvirker antidepressiv medicin sund søvn? Vh. Irene, Odense |
Depression hænger tæt sammen med søvnforstyrrelser, så depressive patienter har ofte ikke det man vil kalde sund søvn i forvejen. Hos mange ser man en forbedring af søvnen når de bliver behandlet med medicin. |
72. Ole, Ribe Seminariehuset. Er der større risiko for demens ved natarbejde? |
Der er studier der har vist, at der er større risiko for demens ved natarbejde og der er andre studier der ikke har vist en sammenhæng. Det kan tolkes på et par forskellige måder. Enten er der en lille forøget risiko som er svær at måle. Det kan også være der er særligt udsatte undergrupper, som har en øget risiko mens de fleste ikke har. Der er brug for mere forskning på området. |
73. Har mænd og kvinder med samme livsførelse samme søvnbehov? Maja, Hvalsø bio. |
Der er store individuelle forskelle men i gennemsnit har kvinder brug for 20 minutters mere søvn end mænd. |
74. Kan man erstatte søvn med meditation? Bruce, Lejre. |
Nej. Se også spg. 75. |
75. Hej. Kan meditation påvirke søvntimer til det bedre? Mvh. Kenneth, Reerslev forsamlingshus |
Nej, men meditation kan give nogle gode værktøjer til at slappe bedre af og det hjælper også når man skal sove. |
76. Er det kun søvn der kan rense hjernen eller kan fx meditation bidrage? Mvh. Henrik Enevoldsen |
Nej meditation ser ikke ud til at rense hjernen, men det er ikke særligt godt undersøgt. |
77. Hanne, Fredensborg. Er gaben en tilkendegivelse for at man bør sove? |
Nej ikke nødvendigvis. |
78. Hvad betyder det for søvnen at sove i støj - også selv om man føler man har vænnet sig til støjen? Bodil, Pakhuse Nykøbing Sj. |
For nogle kan støj gøre det sværere at komme helt ned i den dybe søvn, men det gælder ikke alle. |
79. Er der forsket i hvad frisk luft i løbet af den vågne periode betyder for søvnen? Per Nicolai, Bio Kolding. |
Nej ikke frisk luft isoleret. Men en aktiv livsstil giver en bedre søvn. |
80. Jeg har altid en eller anden sang i hovedet, når jeg vågner. Er der en god forklaring på det? Mvh. Lene, søauditorie 4, Århus. |
En god forklaring er der nok ikke. Måske du lige har drømt om sangen? |
81. Alf fra Hvalsø Bio. Er der forskel på søvnbehovet i midnatssol og polarmørke? |
Ja. Søvnbehovet stiger om vinteren hvis man bor et sted med meget mørke vintre. |
82. Bettina, Biografcaféen Vordingborg. Hvad er den videnskabelige forklaring på, at nogle mennesker ikke kan sove ved fuldmåne? |
Der er ikke nogen accepteret videnskabelig forklaring. |
83. Hvorfor skal det helst være mørkt, når mennesker skal sove? Lysfølsomheden? |
Hjernen er meget følsom overfor lys og bliver vækket af det, så hvis ikke dine øjenlåg lukker alt lys ude, så er det smart at sove et sted hvor det er mørkt. |
84. Hvordan drømmer blinde, når de jo aldrig har kunne se - hvordan ser deres drømme så ud? Sara, Søauditoriet. |
De drømmer med de andre sanser. |
85. Er det muligt kun at sove med dele af hjernen om natten? F.eks. kun den ene hjernehalvdel. Sonia Roskilde/Søauditoriet. |
Ja, hvis man er en fugl eller delfin så kan man sove med den ene halvdel af hjernen og være vågen med den anden. Mennesker har for mange forbindelser mellem de to hjernehalvdele til at det kan lade sig gøre for os. |
86. Dorte, Stege Bio. Hvor længe kan man overleve uden søvn? |
Det ved man ikke. Der findes ingen kendte tilfælde af mennesker der er døde af at blive holdt vågne. |
87. Mikkel, Randers Bibliotek. Ved du om der forskes indenfor internetfænomenet "ASMR" i forbindelse med søvn eller hjernen generelt? |
Det har jeg ikke hørt om at der bliver, men hvem ved. |
88. Kan man forestille sig at søvncyklus har ændret sig igennem tiden? Nu er der ikke et farligt dyr der kan komme ind i ens hule. Mvh. Mohammad Farhadi, Hvalsø Bio |
Nej. Biologisk evolution er meget meget langsommelig. Vi er stadig meget tæt på vores forfædre i urtiden når man tænker i evolutionsmæssig tid. |
89. Renser dagdrømme/"falde i staver" også hjernen? Mvh. Margit, Allerød Bibliotek. |
Nej. |
90. Hvis man i en periode sover for lidt, hvor hurtigt kan hjernen komme tilbage til "normal" hjernefunktion igen? Camilla, Søauditorierne. |
Det ved man ikke præcist og det kommer an på hvor lang den periode har været. Ud fra den forskning der findes vil jeg nok sige 4-6 måneder hvis det har været en årelang periode. |
91. Har lige været til et foredrag med en anden søvnforsker, der sagde, at man SKAL sove om natten. Hvordan kan det være, at I ikke er enige? Lone, Hjortshøj. |
Det er et meget forsimplet synspunkt. Søvn om dagen er ligeså god som søvn om natten. Spørgsmålet er OM man kan sove. Det er ikke alle der kan sove om dagen og så skal man selvfølgelig sove om natten. Der er andre der sover så meget om dagen, at der simpelthen er for lidt søvnbehov tilbage om natten. Den type mennesker kan tro, at de lider af store søvnproblemer, men i virkeligheden sover de bare for meget om dagen. I de tilfælde bør man holde op med at sove om dagen. Der er andre (især ældre) der har svært ved at få sovet nok i løbet af en nat uanset om de sover om dagen eller ej. I de tilfælde er det en rigtig god ide med en middagslur, da den så tæller med i det samlede søvnregnskab. |
92. Hvor længe skal en optimal lur vare, hvis den skal gavne ens søvn? Ann-Kathrine i Søauditorierne i Aarhus. |
Det er svært at sætte præcist tal på det. Jeg vil sige mindst 1 time. Til nød 45 minutter. Og ikke mere end 2 timer hvis man vil undgå at forstyrre døgnrytmen for meget. |
93. Hvor vigtigt er det at man drømmer? Birte i Skive. |
Hvis du spørger om REM søvn er vigtig (som er der hvor man ofte drømmer) så er svaret ja. Selve drømmen ved man ikke om har betydning. Alle mennesker har drømme men ikke alle kan huske dem. Det er ikke vigtigt at man kan huske sine drømme. |
94. Kjeld fra Mariager. Kan man sove på forskud? |
Nej, men man kan sørge for at være helt udhvilet på forskud. |
95. Kan man tro man ligger vågen hele natten, men alligevel sove uden at opdage det? Ole Søauditoriet. |
Ja. Det er et velkendt fænomen at man tror man er vågen uden at være det. Det kan være at man drømmer man er vågen, det kan også være en følelse der sidder i kroppen når man vågner, som narrer en til at tro at man har været vågen. Det er faktisk meget svært for de fleste mennesker at vurdere deres egen søvn. |
96. Kan man også få for meget blåt lys ved at kigge på hvide eller blå ting siden de reflekterer farverne? Sigurd, Søauditoriet. |
Ja. |
97. Har man mere brug for søvn om vinteren end om sommeren? Sonja, Fjerritslev Kino. |
Tja. Der er ikke rigtig gode data på området, men man har muligvis et lidt større søvnbehov om vinteren. I omegnen af 20-30 minutter. |
98. Mathias, 13 år. Er det ikke noget med at rød virker modsat som blå i forhold til lys og hvor meget man er vågen? Fedt foredrag : - ) |
Jo på en måde. Rødt lys påvirker slet ikke hjernens ur, mens blåt lys har en meget kraftig effekt. |
99. Jakob, Svendborg HTX. Når man får et deja-vu, har man så forstillet sig en meget "rigtig" virkelighed i sin REM-søvn? |
Spændende tanke. Ja, det er bestemt en mulighed. |
100. Er det en myte at 'lægge sig ned' fortæller hjernen, at den skal sove? John, Bjerringbro Biograf. |
Nej det er ikke en myte. Der sker nogle ændringer i vores autonome nervesystem når vi lægger os ned som kan hjælpe søvnen. |
101. Hvordan påvirker en ufast døgnrytme "hjernerensningens" effektivitet? (Ufast ift. varierende søvnlængde og tidspunkt på døgnet). Mathias i Søaudiotoriet. |
Så længe man sover længe nok og dermed får den dybe søvn man har brug for, så gør en ufast døgnrytme formentlig ingen forskel for ”rensningen”. |
102. HP Illum, Fotorama Hammel. Kan kreativ aktivitet - male, tegne, spille musik - hjælpe før søvnen ligesom dagbogsskrivning? |
Ja, hvis det hjælper en til at slappe af, så kan det også hjælpe søvnen. |
103. Hvad sker der når man har søvnparalyse? Århus HF og VUC. |
Der sker det at dele af hjernen vågner før resten af hjernen. Dvs. at ens bevidsthed vågner mens kroppens muskel-styring stadig sover. Dvs. at man vågner, men man kan ikke bevæge sig. Det eneste der er at gøre ved det er at vente på at musklerne også vågner. |
104. Hvad sker der hvis ikke man sover i flere døgn? Gefion Gymnasium. |
Så bliver man dårligere til at koncentrere sig, man bliver i dårligere humør og bliver mere opfarende, skælder mere ud etc. Man tager også dårlige/ufornuftige beslutninger, bliver mere egoistisk og begynder at spise mere usundt. Det går mere og mere galt med hjernen efterhånden og man begynder at se syner, høre stemmer, få forfølgelsesvanvid etc. |
105. Pi, Søauditorierne: Hvilke mennesker har større risiko for kronisk søvnløshed? |
Folk der i forvejen er i en sårbar situation, er stressede eller har andre psykiske problemer. |
106. Hej. Det er Vibeke på Fredensborg Bibliotek. Er der nogen forskningsresultater der viser om sene måltider påvirker nattesøvn eller evnen til at falde i søvn? Venlig hilsen Vibeke. |
Ja. Sene måltider er en rigtig dårlig ide i forhold til søvnen – og faktisk også for helbredet generelt viser det sig. Der er lige kommet nye resultater ud, der viser at hvis man spiser dagens sidste måltid inden 19 og så slet ikke spiser mere den dag før man går i seng, så sover man bedre/mere og får bedre blodsukkerregulering. Der var også mange andre gavnlige effekter. Man har faktisk længe vidst at det er bedst ikke at spise de sidste to timer før man går i seng, men de her nye resultater tyder altså på at man måske kan vinde yderligere ved at rykke sin aftensmad til endnu tidligere. |