Der findes en bog på dansk om Charles Lauritsen og hans rolle i Manhattan projektet: https://www.historie-online.dk/boger/danskeren-bag-bomben. Hans forskning var også relevant for noget at det jeg har forsket i - nemlig dannelsen af grundstoffer i stjernerne. Den forskning blev udført i Kellogg laboratoriet ved Caltech.

Charles Lauritzen arbejdede ved Los Alamos, hvor han primært var involveret i udvikling af de såkaldte græskarbomber. Det var konventionelle bomber med nogenlunde samme fysiske størrelse som en atombombe, men med en elliptisk form i modsætning til den cylindriske form, der blev brugt til plutoniumbombens design (Fat Man). Græskarbomber blev bl.a. brugt til at træne bombepiloterne i realistiske nedkastningsscenarier.

Man kan læse om begrebet ”Nuclear winter” f.eks. på Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_winter. Atomvinteren opstår pga. den omfattende mængde af partikler, der bliver hvirvlet op i atmosfæren. Der er nogle få dyr, som kan klare en meget høj dosis radioaktivitet, bl.a. de små bjørnedyr. Planter er generelt mere modstandsdygtige over for radioaktivitet. Området omkring kernekraftværket Tjernobyl viser, at en overraskende stor del af dyre- og plantelivet klarer sig godt efter ulykken i 1986.

Det er svært at svare på kort. Min holdning er, at spørgsmålet ikke giver meget mening uden at vi først bliver enige om, hvad vi mener med ”Gud”. Det var i øvrigt også J.R. Oppenheimers holdning til spørgsmålet.

I begyndelsen af 1900-tallet var der en generel tro på radioaktivitetens helbredende og forebyggende kraft, som vi i dag kan kalde ”radioaktivt kvaksalveri”. Skitøjet, som i virkeligheden var undertøj, som også kunne til bruges på skituren, skulle virke sundhedsfremmende – ligesom de øvrige radioaktive produkter, der blev vist til foredraget. Man kunne fx også købe radioaktivt uld, der blev anbefalet til babyer, fordi det havde ”en ekstraordinær stimulerende effekt på cellerne”.

Tak for forklaringen.

Ja, det vil jeg tro, man kan gøre allerede. Spørgsmålet er, om det har et strategisk formål at gøre det med en drone frem for brug af missiler.

Jeg tror den praktiske anvendelse af fusion ligger nogle årtier ude i fremtiden endnu. Mit gæt er at det i hvert fald vil ske i dette århundrede.

Protoner skyder man med ved at accelerere dem med en accelerator. I 1930erne havde man adgang til acceleratorer af typen Cockcroft-Walton og cyklotroner. Protonstråler spillede dog ikke en rolle i Manhattanprojektet.

Her tænker du nok på Fermis eksperimenter. En fin beskrivelse findes her: https://link.springer.com/article/10.1007/s00016-020-00258-w. Neutronerne dannes ved at blande et alfa-radioaktivt præparat og et let grundstof som f.eks. Beryllium. Man placerer denne blanding i en stor klump paraffin som bremser neutronerne. Så placerer man det stof, der skal bombarderes nede i denne klump paraffin.

Det er svært at svare på kort. Min holdning er, at spørgsmålet ikke giver meget mening uden at vi først bliver enige om, hvad vi mener med ”Gud”. Det var i øvrigt også J.R. Oppenheimers holdning til spørgsmålet. Det er min overbevisning, at personen Jesus, vi læser om i det nye testamente, var et menneske ligesom alle andre med en far og en mor. Nogle af denne persons belæringer om moral og etik er bestemt værd at lytte til, mens andre ikke er det.

Ja, der er kontrol med det. Man forhindrer det ved at have et system, der holder øje med de relevante materialer, hvoraf man kan lave den slags bomber. Systemet er ikke ufejlbarligt.

Tak. Lise Meitner spillede bestemt en vigtig rolle. En anden kvinde, der ofte overses i historien er Ida Noddack, der faktisk før Hahn foreslog, at kerner kunne spaltes som tolkning af Fermis eksperimenter.

Protoner har positiv elektrisk ladning ligesom atomkernerne. Positive ladninger frastøder hinanden. Derfor skal protonerne have høj energi for at kunne ramme atomkernerne. De neutrale neutroner har ikke dette problem.

Man brugte på det tidspunkt en massespektrograf. Se f.eks. beskrivelse her: https://en.wikipedia.org/wiki/Mass_spectrometry.

Det er to forskellige grundstoffer. Thorium er nummer 90. og Uran nummer 92. Dvs. at der er 90 protoner i Thorium kernen og 92 protoner i Uran kernen.

Jeg tror ikke vi når ned på en størrelse af en sukkerknald - altså en reaktor på den størrelse. De enkelte brændselselementer i en konventionel kernereaktor er faktisk nogenlunde på størrelse med en sukkerknald - se f.eks. her www.nrc.gov/reading-rm/basic-ref/glossary/pellet-fuel.html.

Der er noget om snakken. De eksisterende reaktorer er baseret på Uran235 spaltning hvor den isotop enten kommer fra naturligt uran eller noget let beriget uran. Derved opbygges plutonium, som jeg talte om i foredraget. Hvis man fjerner dette plutonium, når uranet har været få uger i reaktoren, kan det bruges til bomber (bomb-grade plutonium). Hvis Uranet bliver længere i reaktoren, bliver Plutoniummet forurenet andre isotoper, der gør det uegnet til bomber (reactor-grade plutonium).

Man kan også lave reaktorer med 233U via Thorium. Denne type reaktorer lavet ikke Plutonium, og nogle hævder, at det er grunden til at Thorium reaktorer aldrig er blevet kommercialiseret. Firmaet Copenhagen Atomics, og flere andre i verden, arbejder i dag på at udvikle den teknologi.

Der sker det, at neutroner bare ”preller af”.

Man fjerner Plutonium-kuglen i midten.

Der er rigtigt mange bidrag, der ikke er nævnt i filmen. Der har været en diskussion om det er en urimelig udeladelse både i Danmark og i andre lande. Jeg synes ikke udeladelsen af hende i filmen er urimelig. Lise Meitners primære rolle - som jeg forstår den - var, at hun fik startet eksperimenter i Berlin, der tjekkede Fermis påstande om transuraner. Faktisk havde en anden kvinde allerede tidligere foreslået, at kernerne blev spaltet - nemlig Ida Noddack.

Nej, det vil ikke være muligt ifølge vores nuværende forståelse af de tunge grundstoffer.

Hans: Nej, det tror jeg ikke. Det er måske lige del håb og tro. Kristian: Enig. Nogle vil mene, at de mange atomvåben i verden er med til at øge risikoen for, at det sker. Andre mener, at atomvåben faktisk er med til at forhindre, at en 3. Verdenskrig bryder ud, fordi alle parter vil gøre alt for undgå en sådan krig.

Den mindste bombe, der er lavet til militært brug, er den såkaldte ”Davy Crockett”. Her er en beskrivelse på engelsk: https://en.wikipedia.org/wiki/Davy_Crockett_(nuclear_device)

Om det er et ”must” vil afhænge af, hvad der sker med teknologien for opladelige batterier.

Det findes der et svar på højere oppe.

Ja, der har været nogle eksperimentelle reaktorer: molten salt reactor experiment, der kørte på 233U, der kommer fra Thorium.

USA og Sovjetunionen var allierede under Anden Verdenskrig. Nogle amerikanske generaler ville bruge atombomber under Koreakrigen, men det kom heldigvis aldrig til at ske. Men det er et godt spørgsmål, for USA var allerede klar over, at USA og Sovjetunionen sandsynligvis ville blive en slags fjender efter krigen, og det var en af grundene til at man besluttede at kaste bomben over Japan – for at forskrække eller true Sovjetunionen.

I en atombombe kommer energien kun fra spaltning af plutonium eller uran. I en brintbombe foregår der også fusion=sammensmeltning af brint-isotoper.

Det skyldes det man kalder par-effekten eller ”pairing” på engelsk. Kernerne har en lidt større bindingsenergi, når antallet af neutroner er et lige tal. Derfor vindes lidt ekstra bindingsenergi, når et ulige antal neutroner bliver til et lige antal, når den ekstra neutron indfanges.

Ca. 3•10^-25 kg. Man kan også skrive tallet som 3e-25kg eller 0,0000000000000000000000003 kg

Ja, man har allerede vist i eksperimenter, at man kan spalte Uran med antiprotoner. Jeg tror det blev vist i 1990erne.

En konventionel atombombe kan maksimalt være omkring 500 kton TNT. Der er mig bekendt ingen øvre grænse på størrelsen af en brintbombe.

Nej - ikke med egne øjne.

Jern og Nikkel er de tungeste grundstoffer, der dannes ved sammensmeltning af kerner i stjerner. Der dannes dog også tungere grundstoffer i stjerner i den såkaldte s-proces. Derved dannes grundstoffer op til bly. De dannes ved neutronindfangning. Der dannes også tunge grundstoffer i supernovaer og i kollisioner mellem neutronstjerner.

De roterer med omkring 150000 omdrejninger per minut.

Det skyldes at de positive protoner frastøder hinanden. Derudover er der en kvantemekanisk effekt, der handler om fordelingen af neutroner og protoner i kernerne.

Ja. I princippet kan man også bruge acceleratorer, men det ville tage noget længere tid at lave den nødvendige mængde plutonium.

Fusion sker, når to lette kerner kommer tæt nok på hinanden til at den stærke kernekraft kan få de to lette kerner til at smelte sammen.

Naturligt uran, som er en blanding af de naturligt forekommende isotoper af uran.

Man kan ikke nå at sende mere end en ind af gangen på en enkelt atomkerne.

Uran findes mange steder i verden. Her er en oversigt: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_uranium_reserves

Man kan ikke fjerne hele Danmark med bomber. Heldigvis. Man ville nok kunne udslette befolkningen med 10 brintbomber på størrelse med den største bombe, der nogensinde er detoneret - ”Tsar Bomba”.

Man taler om ”strategiske” og ”taktiske” bomber. De to kategorier er beskrevet her https://en.wikipedia.org/wiki/Strategic_nuclear_weapon og https://en.wikipedia.org/wiki/Tactical_nuclear_weapon. Første kategori kan tænke på som afskrækkende våben, mens den anden kategori er tænkt som våben der vil kunne bruges militær mod militær.

Der er en god beskrivelse her https://www.rferl.org/a/tsar-bomba/31530341.html. Et område med diameter 55 km blev ødelagt.

Der findes forskellige tommestokke. En metode er at skyde elektroner på kernerne og undersøge, hvordan elektronerne bliver afbøjet. En anden metode er bruge lasere til at undersøge hvordan elektronerne i atomerne påvirkes af kernernes størrelse.

Det er livsfarligt og skal behandles med respekt. Det skal indkapsles, så strålingen ikke slipper ud.

Det tror jeg ikke man kan konkludere. Hvis mange bomber detoneres vil det få alvorlige konsekvenser for Jordens klima og livet på Jorden. Både USA og Rusland har mange atombomber (omkring 1000 hver) i højt beredskab. De kan ”affyres” i løbet af kort tid, men det kræver, at der bliver givet en ordre til det. En enkelt atombombe udløser altså ikke automatisk hele atomarsenalet, selv om der selvfølgelig er risiko for det.

Fissionen varmer de lette kerner op til så høj en temperatur, at sammensmeltningen kan foregå.

Der sker omkring 5000 henfald per sekund i et menneske. Ved en PET-scanning (PET = Positron Emissions Tomografi) sprøjtes der radioaktivt sporspor ind i kroppen. Her er radioaktiviteten forholdsvis lille, og man får en samlet stråledosis på mellem 0,01 til 12 mSv (milliSievert – en målenhed, der udtrykker skadevirkning ved radioaktiv stråling i levende væv). Til sammenligning er baggrundsstrålingen i Danmark 3 mSv per år. Selv om strålingen er lille, er det selvfølgelig vigtigt, at gevinsten ved undersøgelsen skal opveje den minimale risiko, der kunne være ved undersøgelsen.

De var langt fra at kunne lave en bombe. De var ret tæt på at lave en reaktor - altså en langsom kædereaktion. Efter krigen blev de ti ledende tyske fysikere tilbageholdt i Farm Hall i England og deres samtaler optaget hemmeligt. De transskriberede samtaler – ofte kendt som Farm Hall-udskrifterne – blev offentliggjort i 1992. Alle fysikere var chokerede over nyheden om de amerikanske bomber over Japan, fordi de ikke anede, at amerikanerne var kommet så langt. Samtalerne afspejler en vis tvetydighed omkring fysikernes egen rolle i det tyske atombombeprogram. I dag mener nogle, at de tyske fysikere forsøgte at forsyne Hitler med en bombe, så godt de kunne, mens andre mener, at de bevidst forsøgte at sabotere eller i det mindste forsinke projektet for at modarbejde Hitler.

Det afhænger af, hvad der er i kufferten ;-> jeg vil tro en sådan bombe vil være en version af implosionsbomben. De vil dog ikke være tilgængelige for terrorister.

Ja, der gør det. Nogle moderne typer atomkraft laver dog en mindre mængde affald per produceret mængde energi. Derudover kan de ikke udvikle de samme typer uheld som det vi så i Tjernobyl.

De var langt fra at kunne lave en atombombe, se ovenfor.

Ja, det er min vurdering. Uden den kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling globalt set. Man skal altid tænke på alternativernes fordele og ulemper.

De relaterer sig meget tæt. Atombomben får sin energi fra spaltning=fission af atomkerner.

Det forsøgte Heisenberg at overbevise kollegerne om efter krigen. Historikerne er ikke enige med hinanden om det var rigtigt. Min vurdering er, at Heisenberg bare ikke lykkedes med at få lavet en bombe. Se også oven for om Farm Hall-udskrifterne.

Ja, det er sket flere uheld i årene efter Den anden Verdenskrig.

Se evt. svar højere oppe i tråden.

Hans: Jeg mener at vi får brug for atomkraft sammen med f.eks. vind og sol. Globalt set kommer vi ikke i mål med de-karboniseringen uden atomkraft. Kristian: Enig, jeg tror klimaudfordringen er så stort et problem, at vi har brug for alle løsninger.

Med centrifuger, hvor uran på gasform bringes til at rotere hvorved atomerne vil fordele sig efter deres inerti med de tungeste isotoper yderst.

Se evt. svar højere oppe i tråden.

Ved at bruge 233U i stedet for 235U laves færre actinider i det brugte brændsel.

Thoriumreaktorer omdanner 232thorium til 233uran. En dybere forklaring får vi ikke plads til her.

Man kan godt fusionere jern og tungere grundstoffer, men processen kræver energi fremfor at frigive energi.

Det tog 2-3 år i Manhattan projektet, fordi de skulle udvikle stort set det hele fra grunden af. I dag er det meget anderledes. Så snart et land er i stand til at berige uran, vil det kunne lave tilstrækkeligt med højt beriget uran i løbet af et par måneder. Det vil også relativt let kunne fremstille de andre materialer og teknologier, der skal til.

Det kan man nok ikke svare på uden at kende omstændighederne. Jeg vil tro at reaktionen for det meste ikke vil starte. Selv om det ikke er helt det samme, ved vi, at atombomber ikke bliver sprængt, når et fly styrter ned med atomvåben ombord. Det er sket 32 gange for amerikanske bombefly, bl.a. i 1968 ved Thulebasen i Grønland.

Cobalt60 er en radioaktiv isotop med levetid ca. 5 år, så en sådan bombe vil skabe en masse radioaktivitet, der vil kunne påvirke livet på jorden i årtier efter bomben. Om det er det ultimative dommedagsvåben ved jeg ikke.

Fermi ”skød” eller ”bombarderede” thorium og uran med neutroner, som han fik fra en reaktion mellem alfa-radioaktivt Radium og Beryllium. At skyde eller bombardere betyder her, at han fik neutronerne til at ramme grundstofferne thorium og uran.

Nej, Pu-bomben var allerede testet i Trinity-testen. Der var mindst to grunde til at kaste bomberne: 1. At gøre en ende på krigen mod Japan uden at sætte amerikanske styrker ind (det var den officielle forklaring), og 2. at vise Sovjetunionen, at man var i besiddelse af bomben (eller bomberne) og dermed få et stort fortrin i forhandlingerne efter krigen. Der var også et internt pres fra mange af de forskere og militærfolk, der havde været involveret, og som gerne ville se bomberne ”i aktion”.

Måske to bomber på størrelse med ”Tsar Bomba”.

Godt spørgsmål. I dag mener vi, at elektroner er elementarpartikler - altså at de ikke er opbygget af noget andet, men er udelelige.

I Hiroshima og Nagasaki blev kædereaktionerne sat i gang, da bomberne var nogle 100 m over jorden. Detonationen blev sat i gang med en mekanisme, der målte lufttrykket. Flyet var på det tidspunkt kommet så langt væk, at det ikke blev beskadiget fra trykbølgen og strålingen.

Jeg ved ikke om detaljerne af, hvad der skete er kendte. Jeg ved i hvert fald ikke, hvem der gjorde hvad i den historie.

Kameraerne var placeret i sikker afstand fra bomben.

Det er noget radioaktivt materiale, der spredes med konventionelt sprængstof eller på anden vis.

Jeg vil tro, de mindste i historien er ”Davy Crockett”-bomben nævnt højere oppe.

Bohr følte sig meget forpligtet på at hjælpe i Danmark, og særligt beskytte de landflygtige videnskabsmænd, der var søgt til København fra Tyskland. Samtidig var han overbevist om, at det ikke ville være muligt at lave en atombombe i nærmeste fremtid, og derfor kunne han ikke umiddelbart se en grund til at rejse ud af landet for at hjælpe med et atombombeprojekt i England eller USA. I slutningen af september 1943 fik han dog oplysninger om, at danske jøder, herunder Bohr-familien, ville blive arresteret og deporteret til Tyskland. Han flygtede derfor straks samme aften til Sverige med sin kone Margrethe. De lå i bunden af en båd som alle andre jødiske flygtninge på dette tidspunkt. Børnene fulgte efter i dagene og ugerne efter. I Sverige arbejdede Bohr på at gøre det lettere for jøder at komme ud af Danmark og til Sverige. Her var der ret omfattende sikkerhedsforanstaltninger, for man frygtede et tysk attentat på Bohr. Der var mange tyske agenter i Stockholm. Da Bohr modtog en invitation fra den britiske fysiker og Churchills nærmeste videnskabelige rådgiver, Lord Cherwell, accepterede han, at der ikke var mere, han kunne gøre i Stockholm og tog til England. Turen med et engelsk Mosquito-fly var dramatisk, for Bohr havde ikke fået sin iltmaske ordentligt på og mistede bevidstheden pga. iltmangel. Piloten blev heldigvis klar over, at der var noget galt og dykkede ned i lavere højde, hvor der var mere ilt i luften. I slutningen af november måned rejste Bohr med sin søn Aage Bohr videre fra England til USA, hvor han blev en del af Manhattanprojektet. Den øvrige familie blev i Sverige til efter krigen.

Der var en bekymring for, at atmosfæren ville antænde - en reaktion mellem nitrogenkerner i atomsfæren ville frigive energi, der vil udvide sig hele vejen rundt om Jorden.

Jeg ved ikke, hvad du mener med ”realistisk”. Jeg tror ikke, de vil blive anvendt i en krig mellem to lande. Under Den Kolde Krig brugte man begrebet ”begrænset atomkrig” til at beskrive et scenarie, hvor et angreb bliver besvaret med en begrænset atomar styrke, men der var også dengang mange, der mente, at det ikke kunne lade sig gøre i virkeligheden pga. en hurtig optrapning med større og større atomvåben.

Se svar tidligere.

De lavede den selv, men fik meget viden gennem spionage. F.eks. fra Klaus Fuchs, der var en tysk fysiker, der i 1933 var flygtet fra Tyskland, og som under krigen arbejdede i Los Alamos med at bygge plutoniumbomben. Efter krigen var han med i den britiske atomvåbenforskning. Han var sovjetisk spion og udleverede i 1947-49 viden om konstruktion af atombomber og resultater fra de første amerikanske atomprøvesprængninger efter krigen til russerne. Da Fuchs blev afsløret i 1950, ledet det til afsløring af en række andre spioner fra Manhattanprojektet, bl.a. Julius Rosenberg, der sammen med sin kone Ethel Rosenberg blev henrettet for spionage i 1953. Fuchs blev dømt i England og fik ni års fængsel, hvorefter han emigrerede til Østtyskland og arbejdede der som kernefysiker.

Godt spørgsmål. Dit spørgsmål er en version af det, man kalder ”det ondes problem”, altså hvordan kan der findes en god gud, samtidigt med at der er ondskab i verden.

Det afhænger af, hvor kraftig bomben er, og hvor langt man er fra sprængningen. Tæt på er der ingen mulighed for at undslippe, længere væk kan man godt beskytte sig.

Ved at sprængningen sker i ubeboede områder eller under jorden.

Hvis vi tager Hiroshima og Nagasaki bomberne vejede de omkring et ton og havde samme sprængkraft som ca. 20 tusind ton sprængstof, hvor massen altså er 20000 gange større.

Måske et område med diameter 10-100km afhængig af størrelsen.

Det afhænger meget af, hvordan sprængningen foregår: i luften, i vandet, under jorden osv. Generelt vil en brintbombe skabe mere forurening end en atombombe.

I atomkraft bruges den langsomme kædereaktion. Det er min vurdering, at kernekraft er nødvendig globalt set for at lykkes med de-karboniseringen af vores energisystemer.

Nej. Men Niels Bohr var fortaler for at dele viden om atombomben med alle.

Hans: Om vi skal have atomkraft i Dk handler mest om vores ønske om uafhængighed af naboerne og behovet for stabil energi. Kristian: Jeg tænker ikke, at vi behøver at have atomkraft i Danmark, for vores energisystem er integreret med resten af Europa, og vi kan satse på vedvarende energi her i DK, mens andre har atomkraft.

Ja det er hyggeligt og en stor glæde at arbejde med at forstå den fysiske verden. Det er mange fascinerende erkendelser og indsigter i fysikken, og det er sjovt at hjælpe med at komme med ny viden.

Det håber jeg også.

Det ved man nok aldrig. Der er i mange tilfælde en såkaldt ”dobbelteffekt” ved viden og teknologi, som betyder, at det kan bruges til flere forskellige ting, både godt og ondt.

Der er et forskningsfelt, der hedder ”freds- og konfliktstudier”. Jeg vil tro det er en del af statskundskab.

Folkene bag Dommedagsuret tager ikke hensyn til biodiversitetskrisen. I Norge er der en ”dommedagsboks”, hvor man opbevarer en stor mængde frø, mere end 930000 varianter af afgrøder, som kan tages i brug, hvis tab af biodiversitet – eller en omfattende atomkrig – ødelægger vores muligheder for at dyrke jorden.

Nej. Se svar højere oppe.

Se svar højere oppe.

Hans: Jeg tror ikke der vil komme en atomkrig i nær fremtid. Kristian: Enig. Atomvåben vil fortsat blive brugt som afskrækkelsesmiddel.

Jeg ved ikke, hvad der tænkes på her.

Både-og. Man kendte godt til nogle af sundhedsfarerne ved radioaktivitet, men ikke detaljerne. Faktisk blev der eksperimenteret med indsprøjtning af radioaktivt materiale på nogle af arbejderne ved Manhattanprojektet (uden deres samtykke) for at studere effekterne. Forskningsområdet helsefysik, hvor man beskæftiger sig med effekter af og beskyttelse mod bl.a. radioaktiv stråling, opstod først i tiden efter Anden Verdenskrig. Her kan man læse mere om helsefysik: https://phys.au.dk/fileadmin/site_files/sikkerhed/helse02.pdf

HF: Det er jo et godt spørgsmål, og det det handler sådan set bare om, hvor meget man kan presse sådan en klump sammen. Fordi jo større massefylden var, jo mere kan man gøre en ikke-kritisk masse til en kritisk masse, og i princippet kan man faktisk gøre den næsten så lille, som man vil.

Men man skal huske på, at når man gør det, så bliver den frigivne energi også mindre. Så dem, der arbejder med dette, har ikke så stor en interesse i at gøre den meget lille. Man vil gerne have, at der skal være en stor sprængkraft.

HF: Det gør man ved at lave atomerne om til ioner, altså hvor der er en elektrisk ladning, og så bevæger man dem i et magnetfelt, og den bane, de har i magnetfeltet, afhænger af, hvor meget de vejer. Det var den måde, man gjorde det i 1930’erne. I dag kan vi gøre det med noget, der hedder atomfælder eller ionfælder, og så kan vi måle masserne meget mere præcist.

HF: Det har at gøre med, at det, der får atomerne til at spalte, er en kollision mellem både den elektriske energi, der er i atomkernen, og jo flere protoner, der er, jo mere har kernen lyst til at dele sig, fordi de positive protoner frastøder hinanden. Så når vi er nede ved sølv, er der altså meget stor sammenhængskraft i atomkernen, hvorimod når vi kommer til de tunge atomkerner, så bliver den positive ladning så stor, at det er lettere at få den til at spalte.

KHN: Som I jo kunne se på billederne, så har jeg jo protesteret mod både atomvåben og atomkraft. Men med den senere tids diskussioner omkring klimaforandringer og den manglende evne til faktisk at udfase fossile brændstoffer og skabe en transition ind til en grønnere energiforsyning, kan godt få mig - en ærkemodstander imod atomenergi - til at være tvivlende på det område. Jeg synes, at der sker nogle ting på atomteknologiens område, som i hvert fald er værd at følge med i og se om der kan udvikles en bedre måde at bruge en atomenergien på.

HF: Det er jeg meget enig i. I særdeleshed på verdensplan, tror jeg overhovedet ikke, at vi kan løse klimakrisen uden kernekraft, men jeg synes også, at det er interessant at diskutere det i Danmark.

HF: Centrifugerne bruger man til at lave berigning af uran fra det naturlige uran til noget, som har mere end 235 uran i sig. Det er den moderne måde at gøre det på i dag.

HF: Man kan lave en neutron ved at have et alfa radioaktivt stof, som rammer beryllium og når det sker, kommer den naturligt med en vis fart i sin dannelse og så har den ikke nogen ladning. Men man gør egentlig ikke noget. Den kommer ind og så rammer den sådan set bare, når den har sin fart. Lige så snart den er skabt, så kan man få det til at ske. Det svære er at få den skabt.

KHN: Ja, der går jo mange rygter om, og det stammer tilbage fra Thule-ulykken i 1968, hvor et amerikansk bombefly styrtede ned i området omkring Thule med flere atombomber om bord. Der blev lavet et kæmpestort oprydningsarbejde, og der havde vi hele sagen omkring de arbejdere, der medvirkede ved oprydningen, og deres efterfølgende sygdomme - den såkaldte Thule-sag. Men oprydningsarbejdet blev gjort, og så vidt jeg kan forstå, så er det hele blevet ryddet op, og der ligger ikke nogen skjult atombombe i farvandet. Se denne rapport: https://www.diis.dk/publikationer/ikke-nogen-bombe-ikke-nogen-bombe-ledte-ikke-nogen-bombe

HF: Ja, det var der en reel frygt for. Ideen var, at det er lidt det samme som en brintbombe, altså, at den første atombombe sprængning, at den skulle få atmosfæren, som jo består mest af kvælstof, til at blive så varm, at to kvælstof-atomkerner, kunne gå ind og lave en sammensmeltning. Det er en reaktion, som faktisk frigiver rigtig meget energi. Så, det var det, der var frygten. Får vi igangsat en kædereaktion i atmosfæren, som så skaber så meget energi, at den kan forløbe hele vejen rundt om Jorden og antænde hele atmosfæren? Så, det var en reel frygt, men fysikerne kunne hurtigt regne ud, at kædereaktionen kunne ikke forløbe længe nok til, at den blev ved hele vejen rundt.

HF: Det er sådan lidt et interessant historisk spørgsmål, fordi det ikke er helt klart, hvad tyskerne var i gang med. Måske troede de, at man kunne lave en bombe med en langsom kædereaktion, og englænderne havde en interesse i at lade tyskerne forblive i den tro. Det tror jeg nok var en af årsagerne til, at de lavede de her sabotageangreb mod de norske indlæg, hvor man lavede tungt vand - for at lade tyskerne forblive i den tro, at det var meget vigtigt, det her tunge vand. Man har forsøgt at lave en bombe med en langsom kædereaktion, og det gik galt. Det blev en fuser. Så alt tyder på, at det kan man ikke.

KHN: Det spiller lidt ind i det hemmelige møde, jeg nævnte mellem Niels Bohr og Werner Heisenberg i København i september 1941. Fordi efterfølgende så hævdede Heisenberg, at han faktisk tog til København for at advare Bohr imod at gå videre med planer omkring et eventuelt atombombeprojekt. Og han har antydet, at tyskerne – anført af Heisenberg – faktisk ville sabotere det tyske program. Det var i hvert fald det, som Heisenberg sagde efter krigen. Men der er jo selvfølgelig blevet sået tvivl om, at han sagde det udelukkende for at prøve at rense sig selv, eller om det reelt set var sådan. Der er stadigvæk en uvidenhed omkring, hvor langt de egentlig var, og hvor seriøst i arbejdet med det. Men det, man i hvert fald ved, var, at de investerede ikke så mange penge i det som amerikanerne. Så der var simpelthen også et størrelsesforhold, blandt andet fordi Hitler ikke var så optimistisk omkring projektet, som man var i USA.

KHN: Man kan gøre begge dele, så at sige. Ved Trinity-testen, som vi så, stod atombomben på jorden. Når man kaster den fra et fly, så vil den typisk sprænge et eller andet sted i luften over jorden. Men der findes også underjordiske og undersøiske atomprøvesprængninger. Så det hele kan lade sig gøre.

HF: Ja, den bliver nok nogle millioner grader, vil jeg tro. Så det præcise tal kan jeg nok ikke lige, men i den størrelsesorden.

HF: Ja. Det kan man. Der er, for eksempel, lavet en af en anden isotop af uran, nemlig 233, tror jeg, måske er der også lavet en af neptunium, tror jeg nok, men der er ikke helt sikkert. Men der er ikke så mange. Det kan tælles på en hånd - de materialer, hvor det tilfældigvis er sådan, at chancen for spaltning er stor, samtidig med at den ikke går i gang for tidligt. Det er ligesom det, der skal til.

HF: Det kan man for eksempel gøre ved at putte materialet ind i en kernereaktor og så bruge det som brændsel til at skabe elektricitet. Det er en god måde. Efter Sovjets sammenbrud, så var der en fase, hvor en del af det sovjetiske plutonium blev puttet ind i kernereaktorer og dermed forbrændt, og så slap vi af med det stof.

KHN: Det har det da uden tvivl. Der er en masse afledt viden og følgeforskning. Noget af det, man opdagede omkring Manhattan-projektet, var i virkeligheden også den her idé omkring big science. Altså, hvis man investerer store summer og samler en masse forskere omkring et enkelt forsknings- og udviklingsprojekt, så kan man virkelig nå langt med forskningen inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab. Så jo, der er helt klart kommet en masse positivt ud af den forskning, som er lavet - også i en militær sammenhæng. Om det opvejer alt det negative, der også er kommet ud af det, kan man nok ikke gøre op på en let og entydig måde.

HF: Jeg synes det er et godt eksempel. Internationalt samarbejde, som for eksempel CERN, hvor jeg selv arbejder, synes jeg er en god ting at fremhæve.