Aarhus Universitets segl

'Smagen af øl' - spørgsmål og svar

Tirsdag den 25. september 2018 afholdte Aarhus Universitet foredraget "Smagen af øl" som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare alle under foredraget.

Vi er så heldige at foredragsholderen Erik Lund, Carlsberg Laboratorium har besvaret modtagne spørgsmål efterfølgende. 

Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder. 

1. Hvorfor kommer en øl der har stået i solen til og smage forfærdeligt ?? Man kalder det en sol øl har jeg fået afvide Tina Frimann Aksen Asnæs Bibliotek

Hej Tina, Hvis en øl udsættes for stærkt UV-lys f.eks. ved at stå i solen reagerer humles bitterstof med svovlkomponenter i øllet og danner et stof som kan smages i selv ekstrem små mængder. Stoffer hedder 3-MBT og smager/lugter lidt som lugten af et stinkdyr.... Den bedste måde du kan undgå at dette sker, er ved at købe øl i dåser eller sørge for at dine flaskeøl står mørkt.

2. Kan I bedst lide normal øl eller alkoholfri øl? Er der forskel smagsmæssigt? Mvh Eda fra Albertslund Gymnasium

Hej Eda, Ja der er forskel, da alkoholen betyder noget for smagsindtrykket af en øl. Fjerner man alkoholen er det svært ikke også at fjerne nogle af øllets aromastoffer. Vi kan bedst lide normalt øl, men de nye alkoholfrie øltyper med 0.5 % er et rigtigt godt alternativ, hvis man ikke ønsker en traditionel øl med alkohol.

3. Hvis man kun vil have humleplanter af hunkøn og ikke vil formere dem med hankønsplanter, hvordan danner man så nye planter? Niels, Gjethuset, Frederiksværk

Hej Niels, Man formerer humle ved brug af rodskud. Humlen sætter en masse rodskud, som kan deles i det tidlige forår og blive til nye planter. Forædling af humle sker ved krydsning af han- og hunplanter og herefter sås frøene.

4. Hvor meget global opvarmning skal vi ha' før humledyrkning bliver stort i DK?

Det bliver et gæt, men om 10-20 år tror jeg der vil være en del kommerciel humledyrkning i DK, som følge af et varmere klima og udvikling af nye dværghumlesorter som kan klare sig i det blæsende danske klima. Der dyrkes i dag en del humle i det sydlige England og her er klimaet jo ikke så meget varmere end her i DK.

5. Jørgen Frahm, Sæby Hvilken gærtype er anvendt i Jacobsen Velvet - er det ikke en vingær som giver den vinøse smag.

Hej Jørgen, Ja, det er korrekt. I Jacobsen Velvet bruges en vingær (Sac. cerevisiae) som sammen med den meget lave bitterhed (der bruges kun aromahumle) giver øllet et anderledes vinøst udtryk.

6. Hvis gæren fra overgæringen skumme af til genbrug. Kan den så tørres og gemmes og stadig bruges?

Gæren kan ikke tørres - det dør den af, medmindre du råder over et avanceret frysetørringsanlæg el. lign.

7. Hvorfor bliver der sagt I.C. Jakobsen, når der står J.C. Jakobsen? Brian Bendorff Geertsen KOSMORAMA SKÆLSKØR

Hej Brian, Det gælder for flere historiske personer at "J" udtales som "i" f.eks. også for forfatteren J.P Jacobsen. Det skyldes sandsynligvis at bogstavet "j" ikke var en del at det oprindelige latinske alfabet, men først kom til senere i Middelalderen.

8. Hvordan udskiller man gæren når den genbruges. Mvh. Leif. Pandrup Kino.

Hej Leif, Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst.

9. Ak, ak: skal jeg nu droppe min cabernet til fordel for en Carlsberg for at få antioxidanter nok. Pean fra Ribe

Hej Pean, Tja det er op til dig..Du kan jo overveje at udskifte noget af din Cabernet med Carlsberg.

10. Har i forsøgt at lave mellemgær? Fra Tue - Voervadsbro

Hej Tue, Det udtryk har vi ikke hørt før.., men ja en del af de nye gærstammer vi udvikler sedimenterer ikke særligt godt, så dem kan du godt kalde "mellemgær". Sådanne gær er vi dog ikke interesseret i. da gæren er svær at høste og genbruge..

11. Mht gær, kunne I fortælle lidt om forskellen på filtreret og ufiltreret øl? Peter Meyer, Bruxelles / Ribe

Hej Peter, Ved filtreringen af øllet fjerner man alle de gærceller der ikke naturligt synker til bunds og fjernes ved gærhøsten. Desuden fjerner man andre uklarheder - typisk protein-garvesyreforbindelser. En ufiltreret øl vil således - afhængig af gærmængden der er tilbage - have en lidt mere bitter og gæragtig smag.

12. Kan man genbruge gæren fra ufiltreret øl til hjemme bryg. Karl - Aarhus

Hej Karl, Ja, det kan man godt. Men det kræver at gæren høstes straks efter at øllet er udgæret, at din produktionshygiejne er i top og du har mulighed for at opbevare gæren koldt (max. +5 C) indtil den skal genbruges.

13. Hvilken smagseffekt har det at bruge for lille mængde gær? Mvh Troels fra Viborg

Hej Troels, Bruger du for lidt gær tager det for langt tid inden gæringen kommer i gang og risikoen for at uønskede bakterier eller vildgær tager over stiger. Dette kan resultere i at øllet bliver surt, phenolisk og ildelugtende. Hvis vi antager at der ikke kommer infektion vil en meget lille gærmængde normalt betyde at øllet bliver lidt mindre frugtagtigt.

14. Hvad stod Plato for. Hvad betød det Værkernes Lemmibg

Plato er en måleenhed opkaldt efter tyskeren Fritz Plato. Enheden er % og udtrykker mængden af opløste stoffer i urten i vægtprocent. En urt med 12 % Plato betyder f.eks. at der er 12 g opløste stoffer (primært sukkerarter) per 100 g urt. De opløste stoffer kalder vi også for ekstrakt. Hvis du på en øl ser angivet en Platoværdi - f.eks 11 % - refererer det til ekstraktmængden i urten før gæring - i det færdig øl er Platoværdien lille - typisk 1-2 % da gæren har omsat det meste af sukkeret.

15. Er der forskel på ibu når der bruges 10 gram henholdsvis som blade eller pellets? Knud-Aage Bech Ribe

Hej Knud-Aage, I teorien nej, hvis der bruges samme humle både som blade og pellets. I praksis vil du få et lidt højere bitterstof i det færdige øl ved brug af pellets da alfasyren nemmere opløses og isomeriseres fra pellets.

16. Hvorfor er der forskellige holdbarhedstider på øl? Fx Carlsberg pilsner et år, Semper Ardens Christmas 4-5 år, så vidt jeg husker.... Henrik#Slangerup

Hej Henrik, Holdbarheden afhænger af øltypen, dvs. primært af farven og alkoholindholdet. Jo højere farve og jo højere alkoholindhold jo længere holdbarhed. Så du kan sagtens gemme en stærk Porter i +10 år - smagen udvikler sig og bliver mere sherryagtig og mindre bitter.

17. Bjarne fra Gedved Bibliotek: hvad er forskellen mellem undergæret og overgæret øl?

Hej Bjarne, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

18. Hvad dør gæringen af? - V og S fra Albertslund Gymnasium

Hej V og S, Gæringen dør ikke, da gæringen er en proces, men gæren kan dø hvis temperaturen er for høj under gæringen eller hvis gæren ikke høstes fra det færdig øl. Gær bryder sig ikke om kombinationen af  meget alkohol og høj temperatur.

19. Hej Kan man genstarte en gæring der er gået i stå på grund af vores varme sommer, ved at tilsætte nye gærceller? Mvh GaltenBryghus

Hej Galten Bryghus, Du kan prøve, men jeg tror ikke resultatet bliver godt. Det virker mærkeligt, at gæringen skulle være gået i stå pga. den varme sommer - normalt vil højere temperatur betyde hurtigere gæring, Jeg tvivler på, at din øl har være mere end 30 grader varm, som er øvre grænse for ølgær.

20. Leif, Rødding Bio. Skal 1883-øllen erstatte Carls? Hvorfor?

Hej Leif, Nej, det er ikke planen.

21. Kan man opbevare humle ved nedfrysning? Flemming Præstø

Hej Flemming, Ja det er en fin måde at opbevare humle på,  du skal blot sikre dig at humlen er i en aromatæt beholder så den ikke tager smag af andre varer i fryseren og omvendt.

22. Har i planer om at producere en kalorielet øl igen? Charlotte Nykøbing Falster bibliotek

Hej Charlotte, Nej ikke mig bekendt.

23. Hvordan påvirker Over- og undergæring smagen af øllen. Mvh Johan fra kulturcenter værestedet i låstrup

Hej Johan, Overgæret øl gæres typisk ved højere temperatur end undergæret øl hvilket resulterer i mere frugtige og vinøse aromaer, hvorimod undergæret øl oftest er mere læskende og sprød i smagen.

24. Jørn fra Herfølge. Hvad er forskellen på porter og stout.

Hej Jørn, Det er et godt spørgsmål. Porter og Stout som øltyper giver anledning en til del forvirring og det med god grund, da de er nært beslægtede. Oprindeligt var Stouten en stærk udgave af Porter som primært blev brugt til eksport. I dag bruges begge navne i flæng og du kan finde både over-og undergærede udgaver af begge typer med varierende alkoholstyrke.

25. Kan man lave kalorielet øl der stadig er promiller i? Mvh Lisbeth, Aarhus universitet live

Hej Lisbeth, Ja det kan man godt. Men da alkohol indeholder en del kalorier, er de fleste kalorielette øl også reduceret en smule i alkoholstyrke.

26. Marius Qvarnstrøm Jeg elsker øl, bliver man mere stiv af at sniffe det? Vh. Marius Qvarnstrøm

Hej Marius, Jeg ved ikke hvordan du vil sniffe en øl, uden at få den i den gale hals. Hvis vi antog det var muligt, vil svaret være nej - da mængden af alkohol i en øl er det samme uanset hvordan du indtager det.

27. Jonathan Wuria, Nørre Gymnasium - Hvilke enzymer er de vigtigste i ølbrygning?

Hej Jonathan, De vigtigste enzymer er de enzymer der nedbryder stivelsen til forgærbart sukker. De hedder alfa-amylase, beta-amylase og limit dextrinase.

28. Hvordan inddrages humlepillerne, hvis hymleextrakten er så praktisk? Leif Learnmark Horsens HTX

Hej Leif, Hvis du ønsker en tydelig humlearoma i det færdige øl skal du bruge humlepellets da humleekstrakten primært bruges til at give øllet bitterhed idet der tabes noget aroma under ekstraktionsprocessen.

29. Hvordan skelner I mellem en porter og en stout? Vi har hørt lidt forskellige røverhistorier igennem tiden. Vh. Aske og Flemming i Valby Kino

Hej Aske og Flemming, Det er et godt spørgsmål. Porter og Stout som øltyper giver anledning en til del forvirring og det med god grund, da de er nært beslægtede. Oprindeligt var Stouten en stærk udgave af Porter som primært blev brugt til eksport. I dag bruges begge navne i flæng og du kan finde både over-og undergærede udgaver af begge typer med varierende alkoholstyrke.

30. Når I nu nævner det er verdens største ølsmagning, hvor mange er vi så til smagningen? Venlig hilsen Søren fra Næstved

Hej Søren, Vi er lidt over 7000 tilmeldte til foredraget og øl smagningen.

31. Hvad betyder det at en øl er velskænket? Mvh Lars Knudsen Bylderup-Bov

Hej Lars, En velskænket øl er en øl som er ophældt med sans for detaljen og med respekt for den pågældende øltype. Det vil sige, at der skal anvendes et glas der passer til den pågældende øltype/ølmærke og at øllet har den rette temperatur og en passende mængde skum. For en Carlsberg Pilsner skal skummet have en højde svarende til to fingerbredder.

32. Hvad er forskellen på overgæret og undergæret poul Langeland bio

Hej Poul, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

33. Hvad betyder overgæret/undergæret? Mvh. Kirsten Lundsgård, Kerteminde

Hej Kirsten, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

34. Kan man lave øl på hval ?

Tja, ikke alene på hval, men hvis du gerne vil lave en meget aparte øl kan du godt tilsætte hvalingredienser - jeg har hørt om sådanne øl, men ikke smagt dem. Tvivler på at det gør noget godt…

35. Hvad er konsumøl? Vh Torsten, Skælskør

Hej Torsten, Jeg ved ikke om der findes en officiel definition, men jeg definere konsumøl som alt øl der er til salg i daglighandlen -dvs- på flaske eller dåse - modsat hjemmebryg og fadøl.

36. Martin fra Viborg Katedralskole. Hvordan bliver man professionel Ølsmager ?

Hej Martin, På Carlsberg træner vi vores egne ølsmagere op gennem separat kursus på Carlsberg efterfulgt af løbende træning. Det findes også kurser i DK der uddanner øldommere. Prøv at søg på oeldommer.dk på nettet.

37. Carsten, struer: bliver vikinge-øllen sat i produktion som fx sæson øl ....måske sammen med Hjerl hede?

Hej Carsten, Vi har ingen konkrete planer om at sætte en vikingeøl i produktion, men ideen er da god !

38. Hvorfor hedder humle noget med lupulus - ulv? Nils Fanø Biograf

Hej Nils, Ja det er rigtigt at lupulus betyder lille ulv på latin. Man mener det skyldes at folk  - fejlagtigt - har troet at den klatrende plante med de kraftig voksende stængler dræbte (kvalte) de planter i naturen de klatrede op af. 

39. Hvordan var yakima ipa gæret? Mvh Dennis Tychsen Høgh. Atlas bio Rødovre

Hej Dennis, Som savnet (IPA) antyder er det en en ale så den er gæret med en overgær fra vores gærsamling.

40. Hvad er forskellen på overgæret og undergæret? Christian, Huset i Esbjerg

Hej Christian, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

41. Kan man gøre en "normal" øl, alkoholfri? Stig Venippel - Aars

Hej Stig, ja det kan man godt, men det kræver at man råder over et vakuumdestillationsapparat, hvor man kan afdampe alkoholen ved lav temperatur og tilsætte kulsyre igen bagefter. Koger du alkoholen af ved normalt tryk  - altså ved 100 grader -  bliver øllen totalt ødelagt smagsmæssigt..

42. Claus Iversen, amatørbrygger. Kino Hjallerup. Hvor stor betydning har vandet for øllet? Kan man forbedre vandet?

Hej Claus, Betydningen er ikke voldsom i forhold til malten, gæren og humlens indflydelse. Hvis dit vand er meget hårdt kan du overveje at blødgøre det vha. ionbytning.

43. Overgær vs undergær angiver hvor i gærkaret gæren ligger, men hvilken indflydelse har gærens placering for øllet?

Placeringen har ingen betydning for øllets smag, men stor betydning for hvor nemt det er at høste og derved genbruge gæren.

44. Hvordan får man en "rigtig" sød øl efter gæring? Erdet at koge humlen i koterer tid eller findes svaret i malten? Jan fra estraden havndal

Hej Jan, Hvis du gerne vil have en sød øl efter gæring, skal du stoppe gæringen før den er tilendebragt (ved at køle øllet ned). Ulempen er dog at du ikke får så meget alkohol, medmindre du begynder med en ekstra stærk urt. Alternativt kan du tilsætte sukker efter gæringen.

45. Kommer ind på "hjemmebrygning" hvordan kommer man evt. igang ? Charles på Herning Gym.

Hej Charles, Nej vi kommer ikke rigtigt ind på hvordan man laver øl derhjemme. MEN, Zoran har lavet en demonstration som du kan finde på nettet:  livsstil.tv2.dk/2018-09-09-guide-saadan-brygger-du-enkelt-og-billigt-din-egen-oel-hjemme-i-koekkenet

46. Hvad er over- og undergæring ? Peer, stege bio

Hej Peer, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

47. Hvad er grænsen for hvor meget alkohol der må/kan være i "alkoholfri" øl? Vh Møller, Rudkøbing

Hej Møller, I Danmark er grænsen for alkohol i alkoholfrit øl 0.5 % (volumenprocent), så mængden ligger typisk på 0.45 %

48. Kan i forklare hvad overgæring og undergæring har af betydning for øllets smag? Hilsen Ane, Kulturcenter Værestedet i Låstrup

Hej Ane, Ale - overgæret øl - gæres typisk ved højere temperatur end undergæret øl,  hvilket resulterer i mere frugtige og vinøse aromaer, hvorimod undergæret øl oftest er mere læskende og sprød i smagen.

49. Har økologiske råvarer direkte indflydelse på smagen?? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Hej Lars, Nej økologiske råvarer har ikke som udgangspunkt indflydelse på smagen. Indirekte er der dog en betydning idet humle er temmelig svært at dyrke økologisk så det er begrænset hvor mange humlesorter (og derved smagsvariationer) man kan købe økologisk.

50. Hej. Tusind tak for et godt oplæg! Hvordan udvikler i nye bygsorter? Mvh. Hans-Christian.

Hej Hans-Christian, Tak! Vi udvikler nye bygsorter ved klassisk forædling hvor vi krydser to bygplanter med hinanden. Vi har i dag en række avancerede screeningsmetoder, som hjælper os med at finde de brygplanter,  som har de rette egenskaber.

51. Hvad er forskellen på over og undergæret øl ? Hilsen Per i Hobro

Hej Per, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

52. Hvorfor bruges humle? Kan man ikke få bitterstoffer i øllen på anden vis- f.eks. kunstigt. Esben, Ry bio

Hej Espen, Humle bruges for at give øllet dets bitre smag og nogle humlesorter bidrager også med en tydelig humlearoma, som kan variere fra citrus over græs til solbæragtig. Man kan købe diverse oprensede humleprodukter f.eks. det rene bitterstof - alfasyren - og man kan også købe humlearomaer udvundet af humlens olier, men de betragtes som naturlige. Man kan selvfølgelig også tilsætte andre bittersmagende planter f.eks. malurt. Min erfaring er dog, at humle er at foretrække!

53. Lisbeth sø auditoriet. Er det korrekt at jo friskere øllet er, jo bedre er smagen?

Hej Lisbeth, Ja som udgangspunkt. Visse øltyper - specielt meget mørke øl med højt alkoholindhold - kan dog godt gemmes i adskillige år, smagen ændrer sig dog - men ikke nødvendigvis til det værre!

54. Hvilke smagsstoffer påvirkes mest af behandlingen af humlen til piller og ekstrakt. Karl - Aarhus, søauditoriet

Hej Karl, Smagen af humlekopper og humlepiller er stort set identisk. Ved fremstillingen af humleekstrakt mister man en del af aromastofferne, så det er næsten udelukkende de humlesorter som ikke har en specifik, interessant humlearoma der bruges til at lave humleekstrakt med.

55. Hvordan bestemmes humlens alphasyre Kim Vogelius Skjoldelev forsamlingshus

Hej Kim, Humles indhold af alfasyre bestemmes ved brug af HPLC (High Pressure Liquid Chromatography)

56. Skal humleplanten snos mod uret, hvis man er syd for ækvator? Bh Jakob og Hanne i Aarhus

Hej Hanne og Jakob, Det er et godt spørgsmål, men svaret er nej. Humlens præference for at sno sig med uret er genetisk betinget (kodet i dens DNA) og er ikke styret at jordens rotation eller magnetfelt.

57. Dyrker Carlsberg deres humle i Danmark ?? Mvh Thomas Møller Blaavandshuk skole

Hej Thomas, Nej ikke til kommerciel brug, men vi dyrker humle på forsøgsbasis i Danmark ifm. vores humleforskningsprogram, som går ud på at forædle nye typer humle - gerne nogle som vil kunne dyrkes i Danmark.

58. Lene fra Løgstør Bio: Hvad kan ødelægge humle høsten? Frost??

Hej Lene, I de områder hvor humle primært dyrkes er frost ikke noget problem og humle er temmelig hårdfør over for frost. Humleavlernes største frygt er kraftige tordenvejr i sensommeren, hvor kraftig vind og haglbyger totalt kan ødelægge planterne. Langvarig tørke nedsætter også udbyttet betydeligt.

59. Bertil: Viborg Katedralskole: Hvor høj procent kan man få en øl op på? Tak

Hej Bertil, Ved brug af normal ølgær kommer man sjældent højere end 12-13 % vol. Man kan tilsætte ekstra gær og ekstra sukker i flere omgange efter at den første gæring til 12-13 % er tilendebragt og derved nå op på 15-16% vol. - i sjældne tilfælde over 20 %. Hvis du har set eller hørt om stærkere øl er de sandsynligvis fremstillet ved frysekoncentrering, hvor man fryser vandet ud og derved opnår en stærkere øl.

60. Forsvinder de etiske olier ikke fra humlen når det forarbejdes til f.eks piller?

Nej, smagen af humlekopper og humlepiller er stort set identisk. Ved fremstillingen af humleekstrakt mister man derimod en del af aromastofferne, så det er næsten udelukkende de humlesorter, som ikke har en specifik, interessant humlearoma der bruges til at lave humleekstrakt med.

61. Bertil: Viborg Katedralskole: Kan I fortælle noget om, hvad der har betydning for udviklingen af forskellige typer af skum indenfor øl? Tak

Hej Bertil, Jeg ved ikke hvad du mener med forskellige typer af skum. Ølskum er det samme på alle øltyper, men dog mere kraftigt og stabilt i hvedeøl pga. hvedens proteinsammensætning , det lidt højere CO2 indhold og fordi gæren også bidrager til skumholdbarheden.

62. Hvor er alle humlemarkerne? Man ser sjældent humle i Danmark og vi drikker da ellers meget øl! Vh. Bit

Hej Bit, De er i primært i Sydtyskland (Hallertau) og i USA (Washington state). Klimaet i Danmark er lidt for koldt og blæsende til at humlen dyrkes kommercielt.

63. Ivan, Apollon, Struer Hvad er forskellen på overgæret og undergæret øl

Hej Ivan, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

64. Er der stor smagsforskel på frisk humle og tørret humle. Lars, Hald forsamlingshus

Hej Lars, Nej forskellen er faktisk ikke så stor som man kunne forvente. Nogle krydderurter smager helt anderledes og mister en masse aroma når de tørres. Dette er ikke tilfældet med humle.

65. Når humle og cannabis er i samme familie er der så lavet øl med smagsgiver fra cannabisplanten? Mette / Holbæk bibliotek

Hej Mette, Der er nogen, der har tilsat cannabis til øl for at få den euforiserende effekt i øllet, men jeg er ikke bekendt med nogle som har tilsat cannabis som smagsgiver.

66. Ole Bio Nykøbing M Kan man bruge (rest produktet) den mæskede malt til at bage med?

Hej Ole, Ja man kan godt bruge masken til at bage med - det kan give en rigtig god smag. Mængden bør begrænses til 15-30 % af melet for ikke at få et for "tungt" brød, da masken ikke har nogen hæveevne.

67. Hej, Hvad vil overgæring sige? Asger Huset Esbjerg

Hej Asger, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

68. Hej Tolga her, fra Albertslund Gymnasium, hvordan kan man se forskellen mellem de to humler "han og hun"?

Hej Tolga, Ja om efteråret er det nemt, idet det kun er hunplanten som har humlekopper. Før planten blomstrer er det vanskeligt at se forskel.

69. Karsten, Slangerup... kommer alkoholen fra gæringsprossen ?

Hej Karsten, Ja, det gør den - uden gær og gæringen, ingen alkohol.

70. Kan man tilsætte hamp/canabis i stedet for humle, og hvad vil det gøre ved smagen? Patrick A. J. Apollon Struer

Hej Patrick, Ja i teorien kan man godt, øllet vil dog ikke få sin karakteriske bitterhed, som jo  kommer fra humlen. Jeg har ikke prøvet med cannabis, men vil tro at smagen er meget afhængig af hvordan og i hvilken form cannabissen tilsættes.

71. Forklar venligst forskellen på over og undergæret øl og betydningen for smagen. Kurt, Valby Kino

Hej Kurt, Overgæret øl gæres typisk ved højere temperatur end undergæret øl, hvilket resulterer i mere frugtige og vinøse aromaer, hvorimod undergæret øl oftest er mere læskende og sprød i smagen.

72. Hvordan styres skummet holdbarhed? I nogle øl forsvinder skummet straks mens i andre bevares skummet længe i glasset Michael, Harlev Bibliotek

Hej Michael, Skummets holdbarhed afhænger af flere faktorer. Hvis alkoholindholdet er højt, mængden af ris, majs eller sukker er højt eller kulsyreindholdet er lavt er skumholdbarheden også lav. Omvendt vil brug af hvede, højt kulsyreniveau og lavere alkoholindhold øge skumholdbarheden. Endvidere er ølglassets beskaffenhed meget vigtig; det skal være hel fri for fedt og afspændingsmidler!

73. Finn, Gjethuset Frederiksværk Blander man forskellige malter for smagsnuancer Hvorfor skriver I JC -og siger IC Jacobsen

Hej Finn, Ja vi blander meget ofte forskellige malte for at opnå den farve og aroma vi ønsker i det færdige øl. Det gælder for flere historiske personer at "J" udtales som "i" f.eks. også for forfatteren J.P Jacobsen. Det skyldes sandsynligvis at bogstavet "j" ikke var en del at det oprindelige latinske alfabet, men først kom til senere i Middelalderen.

74. Hvorfor starter vi med den mest kraftige øl? Mvh. Vera, Bio Langeland, Rudkøbing

Hej Vera, Det er et godt spørgsmål. Normalt vil man i en ølsmagning begynde med de lyse øl med mindst aroma og slutte af med de kraftigste. Vi har valgt at følge brygprocessen og fortælle om malt, humle og gær i den naturlige rækkefølge, hvilket så betyder at vi smager på de kraftige maltede og humlede øl først. Da der er noget tid mellem de enkelte smagninger, har vi ment at dette var acceptabelt.

75. Hejsa! Hvad er malt sådan helt konkret? :-) Hilsen Lukas Kranker der sidder i Atriumgården i HTX Hjørring

Hej Lukas, Det helt korte svar er at malt er spiret, tørret korn, normalt byg. Man spirer byggen for at få den til at danne enzymer. Disse skal senere bruges i bryghuset til at nedbryde stivelsen i byggen til forgærbare sukkerstoffer som gæren kan spise og omdanne til alkohol og kuldioxid.

76. Hvad bruger man til brygning til jeres Carl's jul hvidtøl ?? Tina Frimann Aksen Asnæs bibliotek

Hej Tina, Vi brygger en øl som hedder Carls Jul,  det er dog ikke en hvidtøl, men en øl af pilsnertypen med mørke malte.

77. Hvilke malte kan bidrage til at øge bitterheden. Mvh Troels fra Viborg

Hej Troels, De mørke, meget ristede malte bidrager med en astringerende maltbitter smag til øllet.

78. Undergæret øl. 2. Er det korrekt, at Carlsberg i tresserne lavede sine øl på majs? Kurt/ biblioteket i Holbæk

Hej Kurt, Ja det er korrekt at Carlsberg tidligere har brugt majs i både produktionen af Carlsberg og Tuborg, men det gør vi ikke længere.

79. Hvordan giver man øllet sin holdbarhed? Ligger man bare en masse fade i kælderen og tapper en flaske hver år og smager på øllet? Rasmus Aarhus HF & VUC

Hej Rasmus, Vi fastsætter holdbarheden på nye produkter ud fra vores erfaring med eksisterende, lignende produkter. Desuden laver vi holdbarhedstest, hvor vi smager på øllet efter det vi kalder forceret ældning, hvor vi opbevarer øllet ved relativ høj temperatur i nogle uger.

80. I siger man kan brygge øl på majs, men kan man så også med popcorn? - Adam, Lemvig Gymnasie

Hej Adam, Man kan ikke brygge øl på majs alene, men erstatte noget af malten med majs. Jeg har ikke selv prøvet at brygge med popcorn, men jeg ved andre har.  Man skal nok undlade at salte popcornene og heller ikke bruge for meget fedtstof under popningen.

81. Christian, atriumgården på HTX i Hjørring Hvilken malttype er mest brugt i Danmark?

Hej Christian, Den meste brugte malttype er alm. pilsnermalt som nok står for over 80 % af al malt brugt i verden.

82. Asger Kristiansen fra Valby Kino. Hvad gør at meget humlede øl (som IPA'er) er ekstra langtidsholdbare?

Hej Asger, Humle hæmmer væksten af en lang række mælkesyrebakterier, som potentielt kan inficere og ødelægge øllet. Så jo mere humle jo bedre beskyttet er øllet. I dag har humlen ingen nævneværdig betydning for holdbarheden da vi holder en høj hygiejne og pasteurisere øllet.

83. Hvilken type øl bruges spidsmalt til? (Malten der kun var spiret over et døgn), Silas, Valby Kino.

Hej Silas, Spitz malt et et specialmaltsprodukt som primært bruges i Tyskland og andre lande hvor råfrugt ikke er tilladt. Spitz malt bruges til at øge skumholdbarheden samt kompensere for brugen af malt som er meget modificeret - dvs. hvor spiringen har været meget intensiv.

84. I har vist ikke nævnt hvad lager er i modsætning til ale, altså fællesnavnet for

Ordet Lager bruges primært i England om pilsner øl. Pilsner og lager øl er undergærede i modsætning til Ales som er overgærede.

85. Findes der allerede øl som er brygget på genmanipuleret byg ? Fra Norbert, sidder i Flensborg, Sydslesvig

Hej Norbert, Nej, ikke så vidt jeg ved. Blandt bryggerier er der en gentleman-aftale om ikke at benytte eller udvikle GMO byg.

86. Fortæl gerne lidt om high gravity brewing samt hvordan i sikrer et ensartet produkt. Peter F., Aalborg Katedralskole

Hej Peter, High gravity brewing betyder at man brygger en stærk øl, som ifm. filtreringen justeres med karboniseret vand til et lavere alkoholindhold. Fordelen er, at man ikke behøver så mange gæringstanke, da man populært sagt gærer mindre vand.

87. Jeg har hørt mennesket har ca 25.000 gener. I skrev over 3 mio. Hvordan hænger det sammen? Mette Fanø bio

Hej Mette, Godt spørgsmål! Du har ret, der er indsneget sig en fejl i vores præsentation. Mennesket har ca. 25.000 gener som du skriver. De 25.000 gener består af 3 mio. basepar som vi skrev - beklager fejlen.

88. Claus på Strynø Gl.Mejeri : Classic øl er meget populære, men hvad er historien bag og hvad er særligt ifht brygningen af Classic-øl??

Hej Claus, Den første classicøl var Tuborg Classic som blev lanceret i 1993. Begrebet Classic øl er "opfundet" af Tuborg ifm. udviklingen og lanceringen i 1993 af en klassisk pilsnerøl med en blanding af mere ristede og mørke malte. Senere har flere andre bryggerier brygget deres egne Classic øl.

89. Der må være forskellig indhold af gær i luften fra dag til dag eller mindst fra årstid til årstid.

Ja. Der er mest gær i luften i sensommeren, når der er masser af overmoden frugt i haverne og temperaturen fortsat er temmelig høj.

90. Lars, Allerød: vil Carlsberg lave øl med andet end CO2 for at få en anden skumdannelse der holder bedre?

Hej Lars, Det er muligt at bruge en blanding af nitrogen og kuldioxid, hvis man ønsker et mere finblæret og holdbart skum som i f.eks. Guinnessøl. Det er ikke noget vi umiddelbart har planer om at benytte.

91. Mikkel fra Århus, hvordan sikre I at en Carlsberg smager ens i hele verden og hele året rundt. Der må være forskelle på humlen og Malten fra år til år.

Hej Mikkel, Vi gør meget ud af, at sikre os at smagen af Carlsberg er så ensartet fra gang til gang som muligt. Om nødvendigt justere vi på brygprocesserne og på mængden af de enkelte råmaterialer for at kompensere for de naturlige variationer. Du vil finde små variationer i smagen af Carlsberg rundt omkring i verden, idet alkoholindholdet varierer lidt fra land til land.

92. Hvad er det der giver de forskellige farver, sort - brun - lys - gul. Er det et "stof" eller ? Hilsen Erik fra Struer

Hej Erik, Det er malten der giver øllets dets farve. Ved ristningen af malten dannes mange forskellige farvede forbindelser, såkaldte maillardforbindelser, som giver øllet både smag og farve.

93. Da humle øger øllets holdbarhed, bruger i så andre midler til at øge øllets holdbarhed? Og hvis i gør hvorfor? Jens Dissing Aalborg teknisk gymnasie

Hej Jens, I dag bruges primært en høj produktionshygiejne kombineret med pasteurisering af øllet. Humlen betyder i dag ikke så meget for øllets holdbarhed.

94. Peter Dissing - Aars. Hvordan holder bryggerierne ved spontan gæring så konstant en kvalitet /smag?

Hej Peter, Det er heller ikke så nemt, men de sørger for ikke at rengøre alt for meget, således at en del af mikrofloraen er på og i produktionsudstyret. Derudover blander de forskellige bryg for at opnå en ensartet smag.

95. I har talt om over- og undergæring. Hvad betyder det, og er der noget, der hedder tilpas/rigtig gæret? Mvh, Daniel (Værkeriet i Lemming)

Hej Daniel, Overgæret og undergæret refererer til type af gær der bruges ikke til graden af gæringen. Både overgæret og undergæret øl skulle gerne være tilpas og rigtigt gæret !!

96. Kan "Vikingeøl" brygges selv derhjemme, og eventuelt hvordan? - Jakob, Friis - Aalborg

Hej Jakob, Der er ikke nogen officiel definition og opskrift på "vikingeøl" jeg kan give dig , men ofte tilsættes enebær.

97. Hvad er den hurtigste gæring man kan lave, hvor sødmen stadig er til stede? - Adam, Lemvig Gymnasie

Hej Adam, Normalt går gæringen ud på at fjerne sukkerstofferne fra urten og omdanne dem til alkohol og kuldioxid, så øllet er normalt ikke sødt ved endt gæring. For ales hvor man bruger overgær ved høj temperatur kan gæringen være færdig på så lidt som 3-4 dage.

98. Hvor lange er spirerne på den færdiggørelse malt? Mvh Troels fra Viborg

Hej Troels, Rodspirerne er ca. 1-1½ cm lange, når maltningen afsluttes. De fjernes efter at malten er tørret og sælges som dyrefoder.

99. Hvor lang tid tager det at blive brygmester? Og hvordan er arbejdsmulighederne efter uddannelse? Hilsen Rikke (følger med fra Hastholm Bibliotek)

Hej Rikke, Brygmesteruddannelsen er i dag en masteroverbygning på en bacheloruddannelse f.eks. i fødevarevidenskab og tager 2 år. Uddannelsen foregår på Københavns Universitet i samarbejde med Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Brygmestre finder beskæftigelse på bryggerier, samt på andre store fødevare- og medicinalvirksomheder.

100. Mikkel fra Århus. Hvor vigtigt er PH værdien for øllet og hvad kan man som hjemmebrygger bruge til at påvirke den.

Hej Mikkel,  pH værdien har stor betydning for øllet, dels øllets holdbarhed, øllets smag og også øllets uklarhed. Du kan som hjemmebrygger justere pH-værdien under mæskningen og urtkogningen ved at tilsætte lidt mælkesyre. Du kan på nettet finde oplysninger om hvor meget du skal regne med at tilsætte.

101. Hvor lang tid tager det at brygge øl fra start til færdigprodukt.? Frederik Asnæs Bibliotek?

Hej Frederik, Små 3 uger - lidt afhængig af øltype og alkoholstyrke.

102. Hej Hvad er historien bag en stout? Sophie-Esbjerg, Huset

Hej Sophie, Stout er en gammel engelsk øltype som ligner Porter.  Porter og Stout som øltyper giver anledning en til del forvirring og det med god grund, da de er nært beslægtede. Oprindeligt var Stouten en stærk udgave af Porter som primært blev brugt til eksport. I dag bruges begge navne i flæng og du kan finde både over-og undergærede udgaver af begge typer med varierende alkoholstyrke.

103. Peter Dissing - Aars. Hvordan stopper gæringen? Når sukkeret er 'opbrugt'?

Hej Peter, Ja, gæringen stopper naturligt, når al det forgærbare sukker er væk.

104. Mette, Haurum. I talte om proteinindholdet, skal det være højt eller lavt, for at give bedste smag?

Hej Mette, Proteinindholdet i malten skal helst ikke være for højt, idet et højt proteinindhold betyder at der er mindre stivelse og dermed at gæren laver mindre alkohol. Proteinindholdet har ikke den store betydning for øllets smag.

105. Mogens Petersen, Aarhus Universitet. Er alkohol fra vineddike forvarmet fuldstændig væk under en normal varmestegning af mad?

Hej Mogens, Der er ikke alkohol i (vin)eddike, idet alkoholen i eddike netop er omdannet til eddike af eddikesyrebakterier.

106. Jeg er Andreas fra vibenshus gymnasium på Østerbro i København. Spørgsmål: Er øl glutenfri?

Hej Andreas, Det er et godt spørgsmål. Som udgangspunkt indeholder øl ikke gluten (hvedeøl gør selvfølgelig!), men proteinerne i byg - som hedder hordeiner - ligner glutenproteinet. Om man som glutenallergier kan drikke øl uden at få symptomer afhænger således af øltypen (ingredienser og styrke) og hvor gluten-intolerant man er. Generelt skal man prøve sig frem - begynd med filtrerede pilsnerøl fra de store bryggerier som er rigtig gode til at fjerne proteinerne i øllet under filtreringen og stabiliseringen. Duer de ikke findes der specielle glutenfri øl.

107. Hvad er det der afgør hvor bitter eller sød en øl bliver. - Elev fra Albertslund Gymnasium

Det er primært mængden af tilsat humle der afgør hvor bittert øllet kommer til at smage. Hvor sødt øllet smager afhænger af de brugte malte og urtens såkaldte forgæringsgrad dvs. hvor meget af urtens sukkerstoffer der omdannes til alkohol under gæringen. Ønskes en sødlig øl tilsættes ikke så meget humle, urtens forgæringsgrad holdes lav og der bruges en del karamelmalt.

108. Var der ikke en franskmand der var først ude med at få rendyrket gæren eller kom han kun noget af vejen? Martin fra Næstved

Hej Martin, Nej det var Emil Christian Hansen, som var den første der rendyrkede gær i 1883. Louis Pasteur fra Frankrig var i 1860 den første til at vise at det var gær der var ansvarlig for fermenteringen/gæringen.

109. Lars Røjel her i auditoret Hvad er råfrugt, som i følge etikettererne er en væsentlig ingrediens i øl?

Hej Lars, Råfrugt er ikke-maltede ingredienser som bidrager til ekstraktindholdet (altså sukkermængden) i urten. Eksempler er umaltet byg, majs, ris og alm. sukker.

110. Hvorfor kaldes det alkoholfri Øl, når der er 0,5% i? Dilber Skagensten Aarhus Hf og VUC

Hej Dilber, Øl med max. 0.5 % alkohol må kaldes alkoholfrit, fordi mængden af alkohol ikke har noget praktisk betydning. Andre gærede levnedsmidler såsom brød indeholder også små mængder alkohol uden det skal deklareres.

111. Kan man lave øl ud af normal gær fra netto Alijoe Albertslund gymnasium

Hej Alijoe, Ja, men det kan ikke anbefales. Gæren fra Netto er udvalgt specielt til brødbagning og er dårlig til at fermentere urtens sukkerstoffer og giver heller ikke nogen særlig god aroma i det færdige øl.

112. Hvilken betydning har brygvandets kemi og egensmag for øllets endelige smag? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Hej Lars, Betydningen i moderne brygning er ikke voldsom stor i forhold til indflydelsen på smagen fra malten, humlen og fra gæren. I dag er vi i stand til at justere vandets sammensætningen uanset udgangspunktet, så vandkvaliteten betyder ikke så meget som den gjorde i "gamle dage"

113. Hvor dyrt er det at brygge 1 liter øl? Kristine, Aarhus HF

Hej Kristine, Det afhænger af typen og styrken af øllen du brygger. Hvis du brygger en meget humlet IPA er omkostningerne til humlen ret betragtelige. I en pilsnerøl er omkostningerne til råmaterialerne en del mindre. Hvis du køber råmaterialerne i en forretning der sælger til hjemmebryggere, vil du nok kunne brygge en liter øl for 3-4 kr/l,. Vi kan gøre det billigere, man har også investeret rigtig mange penge i avanceret produktionsudstyr.

114. I nogle lande bruges Sorgum I stedet for byg, f.eks til maltproduktion. Hvad er forskellen & hvorfor..?? Jakob Bejer, Hadsten Bio

Hej Jakob, Sorghum eller hirse/durra på dansk dyrkes meget på det afrikanske kontinent og da dyrkningen af byg her er temmelig begrænset bruges sorghum i stedet for byg til ølbrygning. Sorghum maltes ikke, hvorfor det er nødvendigt at tilsætte industrielle enzymer for at nedbryde stivelsen i sorghum til forgærbare sukkerstoffer.

115. Liban fra Tunø skole. Arbejder i på en øl som man ikke får tømmermænd af?

Hej Liban, Nej, det gør vi ikke. Fænomenet tømmermænd er temmelig komplekst og årsagerne er omdiskuteret, men alkohol spiller en betydelig rolle. Så hvis du drikker øl med lavt eller uden alkohol - f.eks. vores øl med max. 0,5 % alkohol burde du ikke få tømmermænd.

116. Jakob, Allerød bibliotek. Hvordan hælder man optimalt en øl op?

Hej Jakob, Du bør holde glasset med en 45 graders hældning og derefter forsigtigt hælde øl i glasset uden at det skummer. Når glasset er halvt fyldt rettes det op til lodret position og glasset fyldes op således at der dannes skum svarende til to fingerbredder i højden. Herved opnås et smukt udseende glas øl, hvor hovedparten af kulsyren er bevaret i øllet - Skål!

117. Hvad får stout til at smage metallisk. Tommy - Århus

Hej Tommy, De meget ristede malttyper kan godt have en metallisk bismag, desuden kan de ristede malttyper nogle gange indeholde mere jern som stammer fra produktionsudstyret, hvor malten ristes.

118. Hej, har Erik overvejet en øl med græskar i? Der jo øl med mange smage- chili, lakrids og citrus...... Morten Nielsen, Frederiksværk

Hej Morten, Jeg har lavet øl med græskar - den blev dog ikke voldsomt vellykket. Græskar har ikke nogen kraftig smag så oftest krydres såkaldte halloween-øl med både kanel, nelliker, ingefær og muskatnød.

119. Hvorfor udtales det IC Jacobsen når det staves JC. Mvh Christian i Herfølge

Hej Christian, Det gælder for flere historiske personer at "J" udtales som "i" f.eks. også for forfatteren J.P Jacobsen. Det skyldes sandsynligvis at bogstavet "j" ikke var en del at det oprindelige latinske alfabet, men først kom til senere i Middelalderen.

120. Kan alle hente gratis gær til privat brygning. Som jeg har hørt var praksis i gamle dage. F.eks. 1883 gæren. Mogens Pallesen. Ry biograf.

Hej Mogens, Nej ikke længere, det er rigtigt at dette var muligt "i gamle dage", men i de seneste mange år har vi stort set ikke fået nogle henvendelser om gærudlevering, så praksis er stoppet.

121. Hvilke humle er bedst at dyrke i Danmark hilsen Hans Henrik Oksbøl skole

Hej Hans Henrik, Det er lidt svært at svare på, når du ikke nævner hvad du skal bruge humlen til - som bitterhumle eller aromahumle og hvilken aromapræference du har. Jeg ville nok foreslå en engelsk humletype som East Kent Goldings eller Fuggles, idet det Engelske klima ikke er så forskelligt fra det danske.

122. Hvad arbejder Carlsbergfonden med primært?. Frederik. Biblioteket i Asnæs.

Hej Frederik, Carlsbergfondet støtter visionær og innovativ grundforskning på internationalt niveau inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Grundforskning, som gør os klogere, medvirker til at løse globale udfordringer og gavner vores samfund. Der uddeles tæt på 200 mio. kr årligt som stammer fra overskuddet i Carlsberg A/S.

123. Kim, Røgen forsamlingshus: Hvor meget global opvarmning skal vi ha' før humledyrkning bliver stort i DK?

Hej Kim, Det bliver et gæt, men om 10-20 år tror jeg der vil være en del kommerciel humledyrkning i DK, som følge af et varmere klima og udvikling af nye dværghumlesorter som kan klare sig i det blæsende danske klima. Der dyrkes i dag en del humle i det sydlige England og her er klimaet jo ikke så meget varmere end her i DK.

124. #ForedragLive Hvilke kemikalier er der i? Og hvorfor får man ølmave? Kh Naja

Hej Naja, Som udgangspunkt er der ikke nogle kemikalier i øl, idet øl er et meget naturligt og simplet produkt med kun 4 ingredienser, malt, humle, vand og gær. En såkaldt "ølmave" er primært et udtryk for, at man har indtaget flere kalorier end man har forbrændt, det kan både være i form af øl og andre fødevarer. Hos kvinder sætter fedtet sig typisk ikke midt på maven som hos mænd, hvorfor man typisk ser mænd med "ølmave".

125. Hej! Kenni Nielsen - Morsø gym hvorfor er der ikke tuborg?

Hej Kenni, Produkterne til foredraget er udvalgt for bedst muligt at demonstrere smagen af malt, humle og gær samt alkoholfrit øl - det syntes vi bedst blev illustreret med tre øl fra Jacobsen og to Carlsberg øltyper.

126. Jeg hedder Knud Erik Nielsen og sidder i Værkeriet, Lemming. Hvad stod Plato for. Hvad betød det

Hej Kund Erik, Plato er en måleenhed opkaldt efter tyskeren Fritz Plato. Enheden er % og udtrykker mængden af opløste stoffer i urten i vægtprocent. En urt med 12 % Plato betyder f.eks. at der er 12 g opløste stoffer (primært sukkerarter) per 100 g urt. De opløste stoffer kalder vi også for ekstrakt. Hvis du på en øl ser angivet en Platoværdi - f.eks 11 % - refererer det til ekstraktmængden i urten før gæring - i det færdig øl er Platoværdien lille - typisk 1-2 % da gæren har omsat det meste af sukkeret.

127. Aarhus universitet, Benny: Hvorfor Carlsberg og ikke Tuborg?

Hej Benny, Produkterne til foredraget er udvalgt for bedst muligt at demonstrere smagen af malt, humle og gær samt alkoholfrit øl - det syntes vi bedst blev illustreret med tre øl fra Jacobsen og to Carlsberg øltyper

128. Er alcohol farligt: Ben Dover

Hej Ben, Alkohol i store mængder er ikke sundt uanset om det er alkohol fra øl, vin eller spiritus. Sundhedsstyrelsen anbefaler af samme årsag max. 14 genstande (=14 alm. øl) for mænd og 7 genstande for kvinder per uge.

129. Hej Jeg  sidder  her  på  Møn  og  ser  med,  og  jeg  kunne  godt  tænke  mig  at  vide  hvor  mange  penge  man  kan  sælge  en  øl  for.

Det afhænger af udbud og efterspørgsel. Du kan købe almindelige pilsnerøl helt ned til få kroner flasken.  I 2010 lancerede Husbryggeriet Jacobsen den 3. øl i deres Vintage serie som kostede 2010 kr per flaske med 37,5 cl. Andre bryggerier har lavet tilsvarende specielle og meget dyre øl i få eksemplarer.

130. Dennis  Vordingborg. Hvad  sker  der  hvis  en øl gærer  ved for  høj  temperatur  i  forhold  til  gærens  optimale  gæringstemperatur?

Hej Dennis, Der sker sjældent det helt store, du får typisk en øl med en lidt mere "sprittet" duft, idet gæren danner flere såkaldte estre. Er gæringstemperaturen alt for høj vil gæren hæmmes/dø og gæringen vil stoppe før tid.

131. Marc  -  VIA  University  College  Ceresbyen  Aarhus: Hvor  mange  liter  Øl producerer Carlsberg om dagen?

Hej Marc, I 2017 producere Carlsberg totalt 112,4 mio. hl øl (alle ølmærker) - det svarer til 307.946 liter øl om dagen...

132. Snoes humle med uret både nord og syd for ækvator? Vh Martin i Søauditoriet

Hej  Martin, Det er et godt spørgsmål, men svaret er nej. Humlens prefærence for at sno sig med uret er genetisk betinget (kodet i dens DNA) og er ikke styret at jordens rotation eller magnetfelt.

133. Kan I forklare lidt mere om 'plato'? Mvh Per Hvid, Harlev Bibliotek

Hej Per, Plato er en måleenhed opkaldt efter tyskeren Fritz Plato. Enheden er % og udtrykker mængden af opløste stoffer i urten i vægtprocent. En urt med 12 % Plato betyder f.eks. at der er 12 g opløste stoffer (primært sukkerarter) per 100 g urt. De opløste stoffer kalder vi også for ekstrakt. Hvis du på en øl ser angivet en Platoværdi - f.eks. 11 % - refererer det til ekstraktmængden i urten før gæring - i det færdig øl er Platoværdien lille - typisk 1-2 % da gæren har omsat det meste af sukkeret.

134. I  snakker  både  om  overgæret  og  undergæret  Øl,  men  er  der  nogen  som er tilpas gæret?, Kathrine Ugelbølle  forsamlingshus

Hej Kathrine, Både overgæret og undergæret øl er forhåbentlig tilpas gæret - det vil sige udgæret!!! Betegnelsen over- og undergær refererer til typen af gær der bruges.

135. Drikker  i  også Tuborg?

Ja,  det kan du tro!

136. Er  det  ikke  muligt  at  få øl over  14  procent  alkohol? Mvh  Carl  Krist

Hej Carl, Ved brug af normal ølgær kommer man sjældent højere end 12-13 % vol. Man kan tilsætte ekstra gær og ekstra sukker i flere omgange efter at den første gæring til 12-13 % er tilendebragt og derved nå op på 15-16% vol - i sjældne tilfælde over 20 %. Hvis du har set eller hørt om stærkere øl er de sandsynligvis fremstillet ved frysekoncentrering, hvor man fryser vandet ud og derved opnår en stærkere øl.

137. Peter Dissing - Aars. Hvor stammer øl oprindelig fra? Vikingernes mjød?

Hej Peter, Man kender ikke den præcise oprindelse på øl, men flere arkæologiske fund typer på at Mesopotamien - det nuværende Irak - er området hvor de første primitive øl blev fremstillet.

138. Når det er gæren man kan smage i hvedeøllen, hvorfor bruger man så Ikke bare byg og tilsætter gæren, hvorfor hvede når det nu er brødkorn? Anette Ærboe,

Hej Anette, Det kan man også godt, men så er det ikke længere en hvedeøl…Traditionelt er hvedeøl fremstillet med min. 50 % hvedemalt. I gamle dage var hveden reserveret til brødbagning, hvorfor hvedeøl kun var for de allerrigeste i samfundet. I dag har vi ikke mangel på hvede og kan således godt bruge noget at det til at brygge af.

139. Tager Carlsberg også forbehold for alkoholikere? Mvh Eda fra Albertslund Gymnasium

Hej Eda, Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår dit spørgsmål. Carlsberg ønsker at fremme en sund ølkultur og opfordrer til det vi på nudansk kalder "responsible drinking".

140. Hej! Mathias holm - Lemvig gymnasium Hvilken øl er din yndlings?

Hej Mathias, Uha det er et svært spørgsmål, som meget afhænger af lejligheden hvor øllet drikkes. Jeg kan rigtig godt lide Jacobsen Golden Naked Christmas Ale, men drikker den mest ved juletid...

141. I 60-70'erne kunne man på store dele af Vesterbro lufte en sødlig brød lugt når man bryggede. Helt fantastisk lugt som minder lidt om duften fra Carlsberg Porter, Kurt, Valby Kino

Hej Kurt, Ja det er rigtigt. Det man kunne lugte var dampen fra urtkogningen som lugter lidt som øllebrød.

142. Ang. alkoholfri øl. Hvordan undgår man alkoholen? Peter Holm, Det lille Røgeri, Voervadsbro

Hej Peter, Enten stopper man gæringen tidligt i gæringsforløbet før gæren har lavet ret meget alkohol - dette giver dog ofte lidt sødlige øl. Alternativt fjerne man alkoholen efter gæring ved destillation i vakuum. Med sidstnævnte metode er det muligt at lave en øl med 0,0 % alkohol, smagen bliver dog bedre hvis man har 0,5 % alkohol tilbage.

143. Kan man smage forskel på øl, der er brygget på første gær og en brygget på gær, der er brugt 10 gange? Anders, Viborg #foredraglive

Hej Anders, Nej normalt ikke. Gæren som bruges første gang - det vi kalder 1. generation - har brugt lidt mere tid på at formere sig end blot på at forgære sukker, så nogle gange blander vi øllet fra første gæring med andet øl for at sikre en helt ensartet smag.

144. Hej Erik og Zoran, har forskellig type malt og humle indflydelse på, hvor mange tømmermænd man får? I så fald, hvilken øl giver så de færreste tømmermænd Mange hilsner Mette, Laura og Julie fra Skanderborg gymnasium

Hej Mette, Laura og Julie, Nej, det er vi ikke bekendt med. Det er primært alkoholen og mængden af alkohol man indtager som har betydning for hvor mange tømmermænd man får.

145. Hej heeej Århus øl entusiaster. Mit navn er Jacob Kojit Fisker. Mine venner og jeg vil forsøge at eftergære en øl ved at bruge honning. Er der noget vi skal være opmærksomme på, ved brug af en så sød ingrediens? P.S. Kan I sende skud ud til Vibenhus gymnasium :^)

Hej Jacob, Du kan udmærket bruge honning til at eftergære med. Du skal blot sikre dig,  at du beregner den rette mængde honning, der skal tilsættes per flaske/liter og huske at der skal være levende gærceller tilstede i øllet til at foretage eftergæringen.

146. Hej Hvordan ensarter i smagen fra brygning til brygning, når i bruges på mange naturprodukter? Selvom man bruger samme sort og gærtype, vil der vel være differencer på råmaterialerne? Hilsen AK og HH fra Nykøbing Mors

Hej AK og HH, Vi gør meget ud af at sikre os at smagen af vores produkter er så ensartet fra gang til gang. Om nødvendigt justerer vi på brygprocesserne og på mængden af de enkelte råmaterialer for at kompensere for de naturlige variationer.

147. Hvad er forskellen på over- og undergæring? Jeppe, Allerød #ForedragLive

Hej Jeppe, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

148. Janni, Vordingborg :Hvilke egenskaber skal der til for at lave en god dansk hvedeøl? Er det afgørende også protein indholdet i hvedesorten eller er der andre afgørende faktorer?

Hej Janni, Du kan godt lave en god hvedeøl på dansk hvede. Du bør vælge en hvedesort med lavt protein- og glutenindhold for ikke at få for store problemer med at få filtreret urten fra efter mæskningen.

149. #ForedragLive hvor lang holdbarhed anbefaler i på IPA øllet ? HumleSmagen forsvinder vel , har i forsket i hvad det optimale er mht holdbarhed i IPAer ?

Hej Ole, Holdbarheden af IPA er et omdiskuteret emne blandt bryggere. Humlesmagen ændrer sig nemlig i løbet af øllets normale holdbarhed, men ikke nødvendigvis til det værre. Stærk fokus på lavt iltindhold i øllet ifm. tørhumlingen og tapningen af øllet er vigtigt for humlesmagens holdbarhed.

150. Har i nogle faste steder der leverer byg til Carlsberg? Har den høje varme her i sommeren haft en indflydelse på høsten? Mvh. Lars, VIA University College, Aarhus C #foredraglive

Hej Lars, Vi får det meste af vor bygmalt fra danske malterier, som bruger dansk dyrket byg. Den tørre sommer har betydet at udbyttet er lavere og proteinindholdet er højere. Vi ønsker ikke et for højt proteinindhold da dette betyder der er mindre stivelse tilstede og at øllet nemmere bliver uklart.

151. #foredraglive Hvis humle kræver så meget manuelt arbejde hvordan vokser humle vildt?

Hej Mingus, Humle kan sagtens vokse vildt uden menneskelig indgriben, men så bliver resultatet også derefter - vildt…..

152. #ForedragLive kan humle dyrkes indenfor? Kenneth, Trekroner.

Hej Kenneth, Ja hvis du har et drivhus kan du godt, men en vindueskarm er ikke optimal da planten bliver al for stor…

153. Hvis man skal pasteurisere sin egen hjemmebryg, hvorledes vil man smartest kunne gøre dette i en køkkenovn? altså hvis det i det hele taget er muligt? Er det besværet værd? M.V.H Niels i Sønderborg

Hej Niels, Jeg vil anbefale dig ikke at forsøge at pasteurisere dit hjemmebryg. Det er muligt at gøre som du beskriver, men øllet vil tage skade smagsmæssigt. Opbevar dit øl køligt, sørg for at være omhyggelig med rengøring af flasker og brygudstyr og lad være med at gemme det for længe - så er pasteurisering ikke nødvendigt.

154. I forbindelse med ølbrygning på ris talte I om at der tilsættes Aspergillus svamp. Vil man i slutproduktet kunne finde rester af denne skimmelsvamp? Jannik Steinmeier Kosmorama, Skælskør

Hej Jannik, Ja svampen bruges i stedet for maltning til at nedbryde risens stivelse. Svampen indgår også med smag i slutproduktet f.eks. i soja og sake Nogle arter af Aspergillus er giftige, men det er denne ikke.

155. #foredraglive hvad er forskellen mellem over og undergæret øl

Hej Edbrit, Undergæret og overgæret refererer til gærtypen der bruges.  Når øllet er udgæret, vil gæren typisk være tungere end øllet og synke til bunds, hvor gæren så kan dekanteres fra eller pumpes ud af gæringstanken og genbruges. Overgær har det med at stige til vejrs efter gæringen, da overgæren holder på noget af den producerede CO2. Overgæren kan skummes fra overfladen eller man kan tappe øllet fra først og så høste gæren til sidst. Overgær foretrækker typisk en højere gæringstemperatur end undergær.

156. Kan man ligesom i nogle Irske whisky-mærker bruge ikke-maltede byg til øl? Altså råmateriale? Ville sukkerstofferne og kulhydraterne så kunne blive frigjort til gæren? Gymnasie-elev, Skanderborg

Ja, man kan godt bruge ikke-maltede ingredienser som bidrager til ekstraktindholdet (altså sukkermængden) i urten. Eksempler er umaltet byg, majs, ris og alm. sukker. Ca. halvdelen af råmaterialerne bør stadigvæk være pilsnermalt, således at der er enzymer nok til at nedbryde stivelsen i de ikke-maltede ingredienser.

157. Hvorfor tror I at de fleste restauranter primært har vin til maden og ikke øl, på trods af at der findes rigtig mange forskellige typer øl? Og hvad tror I der skal til for at øl bliver det primære valg til maden? Christian Farsinsen - VIA Aarhus C #ForedragLive

Hej Christian, De fleste restauranter tjener nok mere på at servere en flaske vin til 300 kr end to øl til 50 kr stykket. Vi gør hvad vi kan for at overbevise restauratørerne om øllets fortræffeligheder, men vi har også bruge for at restaurantkunder som dig efterspørger et ølkort og øl til maden når man spiser ude.

158. Pilsen øl ( plzenske pivo) - har den ændret sig i smagen de sidste 10 - 15 år ? Det har jeg den fornemmelse. Og er man begyndt at lave den i Polen på licens ? # 2. Budvar ( budejovicke pivo ) - har den også ændret sig / blev tilpasset til "det europæiske smag" ? Jeg synes det var mere humlesmag i Pilsen f især i forhold vil Budvar. Tak. Hilsen IMRICH , Hjallerup BIO.

Hej IMRICH, Jeg kender ikke nok til de nævnte øl og deres produktionsproces nu og for 10 år siden til at afgøre om du har ret.

159. Er det malttypen eller gæren der bestemmer hvor meget alkohol man kan få i en øl? #foredraglive #kinohjallerup

Hej Casper, Det er mere maltmængden per liter vand end malttypen der afgør alkoholindholdet i den færdige øl - dvs. mængden af sukker i urten. Gæren skal nok spise sukkeret og omdanne til alkohol.

160. Min bror og Jeg har ikke bitterhed i vores smagsspektrum, hvilket gør vi nogle gange brygger øl andre synes er alt for bitre. Har I en løsning?

Hej Bjørn, Du skal beregne din humledosering ud fra bitterstofindholdet (alfasyreindholdet) i den humlesort du har til rådighed. Regn med et tab på 70-80% fra humle til færdigt øl. En typisk pilsnerøl ligger med et bitterstofindhold på ca. 20 IBU.    

161. Er det korrekt, at begrænsninger i landbrugets muligheder for at (over-)gødske, reelt reducerer muligheden for at dyrke god maltbyg i Danmark?? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Hej Lars, Nej, det er ikke korrekt. Jeg vil hellere have malt hvor proteinindholdet er for lavt end for højt.    

162. #ForedragLive hvordan påvirker mængden af enzymer smagen i sidste ende? Kenneth, Trekroner.

Hej Kenneth, Mængden af enzymer har ikke nogen direkte indflydelse på smagen af det færdige øl. Enzymmængden siger noget om hvor nemt og hurtigt det er at nedbryde maltens stivelse til forgærbart sukker. Hvis mængden er lav må vi bruge mere tid til mæskningen i bryghuset eller også kan man tilsætte kommercielle enzymer som hjælp.    

163. Jeg sidder og overvejer at droppe ud af gymnasiet for at blive professionel ølsmager. Kan I ikke give nogle gode råd til at komme i gang? Mvh. Suleymaan fra Egå Gymnasium

Hej Suleymaan, Det kan jeg ikke anbefale dig, da det nok ikke kan blive en fuldtidsbeskæftigelse. Når vi taler om professionel øl smagning refererer vi til måden vi smager på øllet i arbejdsøjmed.    

164. Der laves mange fantastisk gode øl i Danmark....men savner en god alkoholfri øl (0,5 %) som de har mange af i Tyskland. Hvordan står det til med udviklingen af gode alkoholfri øl i DK/hos Carlsberg. Mvh Kim Bækgaard. Det lille Røgeri.Voervadsbro.

Hej Kim, Efter at lovgivningen er blevet ændret så det nu er tilladt at markedsføre øl med op til 0,5 % alkohol som alkoholfrie er udbuddet i Danmark bliver væsentligt mere varieret og bedre. Har du smagt vores Nordic Gyldenbryg eller Nordic Ale ?    

165. Søauditoriet: Hvad er perspektiverne for egen dansk humleproduktion de kommende år? #foredraglive

Hej Christian, Mit bud er, at om 10-20 år vil der være en del kommerciel humledyrkning i DK, som følge af et varmere klima og udvikling af nye dværghumlesorter som kan klare sig i det blæsende danske klima. Der dyrkes i dag en del humle i det sydlige England og her er klimaet jo ikke så meget varmere end her i DK.         

166. Hvorfor hedder øl ikke bare brødvand Thomas, Arhus HF og VUC #ForedragLive

Hej Thomas Tja - hvis jeg skal følge din tankegang var det måske mere logisk,  at det hed maltvand....  

167. Hvad er det, der gør at øl kan få en "skunky" smag? Melissa, Allerød Bibliotek #foredraglive

Hej Melissa, Hvis en øl udsættes for stærkt UV-lys f.eks. ved at stå i solen reagerer humles bitterstof med svovlkomponenter i øllet og danner et stof som kan smages i selv ekstrem små mængder. Stoffer hedder 3-MBT og smager/lugter lidt som lugten af et stinkdyr.... Den bedste måde du kan undgå at dette sker, er ved at købe øl i dåser eller sørge for at dine flaskeøl står mørkt.    

168. Kan man finde billederne fra præsentationen på nettet efterfølgende? Bjørn, HTX Aalborg #ForedragLive

Hej Bjørn, Nej foredraget er ikke tilgængeligt efter præsentationen    

169. #Foredraglive Hvad er den helt rigtige måde at hælde en øl op på, uden at få alt for meget skum? Mvh Ida på Halse bibliotek, Århus

Hej Ida, Du bør holde glasset med en 45 graders hældning og derefter forsigtigt hælde øl i glasset uden at det skummer. Når glasset er halvt fyldt rettes det op til lodret position og glasset fyldes op, således at der dannes skum svarende til to fingerbredder i højden. Herved opnås et smukt udseende glas øl, hvor hovedparten af kulsyren er bevaret i øllet.    

170. Sommeren 2018 hørte jeg, at der var mangel på CO2 til sodavand. Hvorfor indvinder man ikke CO2 fra ølproduktionen? Venlig hilsen Ninna Pindstrup, Bio ernhard, Præstø Laver i bryg kursus ?? Jeres hvidtøl er super god til bagning .. brød og boller bliver så lækkert .. jeres porter er så lækker i mad .. det mørner kødet så lækkert .. vi ser frem til og besøge jer til jul Tina Frimann Aksen Asnæs bibliotek

Hej Tina, Vi opsamler skam meget af den kuldioxid som gæren producerer under gæringen, idet gæren producerer langt mere CO2 end der er i det færdige øl. Vi bruger dog også store mængder af denne CO2 til at sikre os at tanke, flasker og dåser er fri for luft (ilt) før de fyldes med øl. Normalt vil et bryggeri som opsamler kuldioxid fra gæringen være selvforsynende, men produceres der også store mængder sodavand  kan der være behov for at købe eksta kulsyre.    

171. Hvad er den bedste øl I har smagt? Nanna Skovgaard, VIA Århus. #foredraglive

Hej Nanna, Uha - jeg har smagt rigtig mange gode øl - så det er svært at vælge en bestemt ud.    

172. Hvorfor smager øl bedre før den er pastoriseret end efter? Peter, Huset No7 #foredragLive #smagenafgodøl

Hej Peter, Hvis øllet er skånsomt pasteuriseret er det ikke muligt at smage forskel, så hvis du kan smage forskel har du en meget fin smagsevne - bedre end de fleste..    

173. Hvordan stopper I gæring processen? Er det rigtigt i benytter enzymer? Hvorfor mon har jeg svært ved at tåle jeres Carlsberg øl, når jeg godt kan drikke dem fra Micro bryggerierne.....?? ( Af jeres øl, kommer jeg til at føle mig oppustet af, og det bobler op i min hals, efter blot et enkelt glas) Mvh Lis, Ugelbølle Forsamlingshus

Hej Lis, Jeg vil nøjes med at svare på dit første spørgsmål om gæring. Gæringen stopper naturligt når den har omsat al den forgærbare sukker til alkohol.    

174. Lise Lotte, Menighedshuset Tvis - Ender man med mange affaldsprodukter efter ølbrygning, eller er man, som fx. på mejerierne idag, i stand til at bruge s at sige alt i brygningsprocessen til forskellige slutproduktet?

Hej Lise Lotte, Ved ølbrygningen opstår der to biprodukter; nemlig mask og overskudsgær. Masken (på engelsk: spent grains) sælges normalt som kreaturfoder idet protein og fiberindholdet er højt. Overskudsgæren bruges også primært til foderbrug, men noget bruges også i kosmetikindustrien, som kosttilskud eller som specialpålæg - Marmite i f.eks England.    

175. Der forskes og smages meget på de gamle kornsorter. Vi kan ikke købe et brød uden at høre om emmer, spelt Ølands hvede mv. Men i forbindelse med øl brygning syntes byg bare at være byg. Hvad ved man om de forskellige byg-sorters indvirken på smagen? Mvh Jeppe, Slangerup bio

Hej Jeppe, Det er noget vi arbejder en del med, idet der også indenfor byg findes mange gamle sorter med specielle egenskaber og sandsynligvis med forskellig smag. Las os se hvad fremtiden bringer.    

176. Michael Madsen, (håndbrygger), kigger med fra Kolding bio. Hvordan kan det være i filtrere øllet for at få klart øl, i stedet for at tilsætte klarings produkter?

Hej Michael, Vi filtrerer øllet, da dette er meget mere effektivt og bedre end at bruge klaringsprodukter. Nogle klaringsprodukter er baseret på ingredienser fra fisk og skal deklareres pga. risiko for allergi.    

177. Which carbonisation process would you recommend for a small batch brewery, making 20-25 litres at a time? Addition of glucose before bottling or kegging? - Carl, Løgstør Bio (undskyld at spørgsmålet er på Engelsk, er dårlig til "øl dansk")

Hej Carl, Svaret afhænger af hvilket udstyr du har til rådighed for tapning. Hvis dit udstyr er simpelt og du ikke kan kontrollere iltindholdet under tapningen vil jeg anbefale eftergæring på flaske/fustage, idet eftergæringen fjerner ilt opløst under tapningen og du får et mere holdbart produkt.     

178. Ud over dette udmærkede foredrag - tak for det! Hvor vil I anbefale hjemmebryggere at opsøge viden om brygning, så vi hjemmebryggere får adkomst til nyeste viden om brygning? Kim Egeskov, Ry Bio

Hej Kim, Tak. Jeg vil anbefale dig at holde øje med hvad der kommer af nye bøger om ølbrygning, desuden findes der en række ølblogs og hjemmebrygningsfora.    

179. Hej jeg hedder Tolga og er fra Albertslund Gymnasium, jeg skulle spørge, under jeres process med at lave øl, hvordan tester I om den er god eller ej og om den er klar til at blive brugt.

Hej Tolga, Vi råder over flere pilotbryganlæg, hvor vi kan teste forskellige procesændringer på. Det færdige øl bliver smagt i vores smagspanel og bliver desuden analyseret i alle ender og kanter. På baggrund af resultaterne beslutter vi om den testede procesændring er en forbedring eller ej.    

180. Nøj hvor smager de øl godt, ingen bedre måde at afslutte aftenen på. Hvad motiverede jer til lave dette foredrag? Gratis øl? Det motiverede i hvertfald mig til at møde op. SKÅL! Best regards, Benjamin Nielsen - Albertslund NEXT

Hej Benjamin, Når det er Carlsbergfondet - vores ejer -  som sponserer foredragene i Aarhus, syntes vi, det var naturligt,  at vi stillede op med dette foredrag.    

181. Kan man som hjemmebrygger købe gær, der magen til eller næsten magen til den gær Carlsberg bruger. Anders, Viborg gym og HF #foredraglive

Hej Anders, Vi sælger/udleverer ikke gær. Jeg vil anbefale dig at købe en gær i en af de mange butikker der sælger brygudstyr og -råvarer. Den gær der hedder W34/70 er en meget brugt pilsnergær.    

182. Jeg synes at den nye øl 1883 smager rigtig godt, men er historien om den genfundne gær et godt salgtrick? I skriver selv at det har været kompliceret at genskabe gæren. Peter, VIA Horsens

Hej Peter, Jeg er glad for at du godt kan lide 1883. Nej det er ikke noget salgstrick - det ER den oprindelige gær fra 1883 som Emil Christian Hansen rendyrkede som vi bruger. Det var en lang og kompliceret proces at finde gæren og få testet at det VAR den oprindelig gær, men da det var gjort skulle gæren "bare" opformeres,  så den var klar til at gære med i stor skala.    

183. Ulrik Schack Meyer fra Christianshavns Bibliotek (nær København). 'Ang. Carlsberg OPRINDELIGE lagerøl (C.O.L.), og diverse efterligninger'. Jeg lærte i game dage at Carlsbergs C.O.L. mest havde lignet en stærk udgave af Dortmunder. Så sagde JACOBSEN at deres 'Dark Lager' (D.L.) var det tætteste man kunne komme på C.O.L. Justeret helt ned til mineralindholdet i vandet. Godt gået. NU siger Carlsberg så at ?1883? ER den oprindelige, med den ' nye gamle gær'. Og det er selv om den smager himmelvidt forskelligt fra D.L.! Blandt andet VÆSENTLIGT 'tyndere'. Hvem skal vi tro på: Carlsberg Første gang, eller 2. gang? ELLER HVAD? KH Ulrik Schack Meyer

Hej Ulrik, Jeg kan godt forstå at du er lidt forvirret. Jacobsen Dark Lager er Husbryggeriet Jacobsens forsøg på at genskabe den oprindelige lagerøl, og den har været på markedet siden 2004. I.f.m. fundet af den oprindelige gær fra 1883 har vi valgt at brygge en ny øl kaldet 1883 med den oprindelige gær- den nye er brygget med en alkohol på 4,6 % som også var alkoholstyrken tilbage i 1883. Jacobsen Dark Lager er baseret på eksportudgaven som var 5.6 % alkohol og er derfor stærkere. Ingredienserne i de to øl er de samme - bortset fra gæren.