Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

'På rumkrydstogt ud i Solsystemet'

Tirsdag den 08. oktober 2019 holdt professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet foredraget 'På rumkrydstogt ud i Solsystemet' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

PS: Du kan gense nogle af de mange billeder Hans Kjeldsen benyttede under foredraget på websiden ’Ekstramateriale fra foredragene i forårssemestret 2019

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare alle under foredraget. Herunder kan du finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål. Svarene er leveret af: foredragsholder Hans Kjeldsen og astronomistuderende Hasse Stræde Hansen, Klara Gynther Karlsmose og Katrine Alice Glasscock.

1. Hans-Henrik, Atlas biografen. På animationen med dannelse af sole ender det med at sole spredes. Burde de ikke samles af tyngdekraften?

Når stjernerne dannes i gasskyen, dannes de stadig over meget store afstande og mange af dem vil derfor ikke komme i betydelig kontakt med hinanden via tyngdekraften. Tyngdekraften virke også som en ”sling-shot”, så hvis en stjerne kommer tæt på en anden, eller flere, kan de udveksle energi og sendes bort som det ses på animationen. Faktisk vil de fleste af de stjerner som dannes i skyen sendes bort via denne mekanisme.

2. Hvordan opdager man planet 9 i solsystemet ved at undersøge de kendte planeters omløbsbaner? Tom, Rødover Atlas bio.

Planeters baner er bestemt ud fra Keplers love og vi ved derfor, hvordan de bør bevæge sig. Hvis et objekt er stort nok, kan det påvirke andre planeters bane grundet tyngdekraften. Ved at observere andre planeters baner, kan vi se, om der skulle være nogle variationer, som vi ikke havde forudset. Afhængig af omfanget af variationen kan vi lave beregninger for, hvilket størrelse det ”ukendte” objekt bør have for at påvirke en anden planets bane. Det er også sket tidligere i videnskaben at man finder objekter via denne metode – bl.a. opdagelsen af planeten Neptun. Man troede også tidligere at der var endnu en planet i det indre solsystem. Denne påstand skyldtes, at Merkur har en lille hældning i sin bane, som man ikke kunne forstå, og man troede derfor at de skyldtes påvirkningen fra en anden planet. Det viste sig dog ikke at være tilfældet og effekten er nu fuld forklares ved brug af Einsteins relativitetsteori.

3. Hvad er det røde materiale på Pluto? Jakob, Vesthimmerlands Gymnasium

Det røde materiale på Pluto menes at være et molekyle kaldet tholin, som dannes når ultraviolet stråling rammer metan, ethan eller CO2 – oftest når der er nitrogen eller H2O i nærheden.

4. Hvorfor sagde folk at jorden var flad? Hvordan kan vi være sikre på at den er rund? Peter Herningsholm htx Herning

Det er en skrøne, at man i gamle dage troede at Jorden var flad. For danskere skyldes misforståelsen primært Ludvig Holbergs komedie ”Erasmus Montanus”, hvor der gøres grin med at mor lille tror at Jorden er flad. Folk vidste godt, at Jorden var rund, hvilket er pointen med komedien. Allerede 300-400 år BC fandt egypterne ud af, at Jorden var rund ved at observere hvordan Solen faldt på himlen, når de sejlede på Nilen. Også grækerne og mange andre folkeslag vidste, at Jorden var rund ud fra astronomiske betragtninger. Måneformørkelse var også en stor indikator. I 1950’erne blev de første billeder taget af Jordens krumning ved at sende balloner højst op i atmosfæren.

5. Hej ville fluerne så flyve i rummet eller falder de Hilsen Josefine & Cathrine fra Fredericia gymnasium

Fluer, og andre flyvende væsner, kan flyve på Jorden pga. vores atmosfære. Når en fugl basker med vingerne møder den modstand, hvilket gør den i stand til at komme fremad. Det er det samme, når et menneske sætter af fra Jorden i hop. Idet vi sætter af fra jorden yder vi en kraft mod vores underlag og det vil yde en ligeså stor kraft tilbage mod os, hvilket gør os i stand til at hoppe. Dette er Newtons tredje lov. Det samme gælder modstand fra luften som gør fugle og fluer i stand til at flyve. I rumstationen vil en flue også kunne bevæge sig men den vil ikke flyve som på Jorden fordi den ikke her kan brug tyngdekraften – så den vil formentligt blive meget forvirret, på samme måde som edderkoppen i rumstationen – som jeg optalte i foredraget. I rummet uden for rumskibet er der vakuum, dvs der er intet materiale til at yde modstand til vores afsæt. Fluer, givet at de vil kunne overleve i rummet, vil derfor ikke kunne flyve som vi forstår det på Jorden, men blot svæve rundt.

6. Hvorfor bevæger solsystemet sig i en flad cirkel, og ikke i en kugle? Emilie GB og Nina Vesthimmerlands Gymnasium

Det skyldes rotation. Ligesom når man sidder på en karrusel føler man, at man bliver slynget ud til siderne, når den drejer hurtigt rundt. På samme måde blev materialet i ”disken” fra solsystemets dannelse fordelt ud i en flad skive, fordi hele systemet roterede.

7. Kan en måne godt være af gas? Andreas fra HTX

I princippet ja, men i praksis ikke. I Solsystemet har en måne typisk en meget lille tyngdekraft og for at holde på gassen skal de være meget tungere. Selv Mars har svært ved at holde på vanddampen og alle månerne i vores solsystem er mindre end Mars. Så det er meget usandsynligt at der kan skabes en måne af gas. Typisk ligger måner også tæt på deres planet, som nemt vil kunne trække gassen fra månen til planeten.

8. Universet udvider sig, men hvad udvider det sig i? Rebecca, Rejsby europæiske efterskole

Det er et meget svært spørgsmål at forholde sig til, også for forskere. Universets udvidelse er ikke som når man puster en ballon op. Det er ikke ”ydersiderne”, som udvider sig, men derimod alle steder i universet. Udvidelsen sker overalt på en gang. Universet har heller ikke et centrum. Man har opdaget dette ved at observere, hvordan galakserne i universet bevæger sig i forhold til hinanden.

9. Er kernen på Venus flydende eller fast? Elias Thomsen Læsø bio

Ligesom Jorden er Venus en klippeplanet med en hård klippeoverflade og en delvist flydende kerne. Rumsonden Magellan afslørede via radarudstyr, at store dele af Venus’ overflade er dækket af lavastrømme fra vulkaner.

10. Hvordan kan det være at Saturn er længere om at dreje om sig selv end om solen? Tiba - Vesthimmerland Gymnasium

Ikke alle planeter drejer lige hurtigt rundt om sig selv. Nogle planeter som kredser omkring andre stjerner – altså uden for Solsystemet - vender sågar samme side mod deres stjerne hele tiden. Saturn roterer derimod hurtigere rundt om sig selv, end Jorden. Det tager ca. 10 timer 33 minutter for Saturn at dreje om sig selv, og ca. 29.5 år (Jord år) omkring Solen. Måske tænker du på Venus? Venus bruger 225 jorddøgn om at kredse en gang om Solen, mens dens rotations periode i forhold til universet er 243 jorddøgn – altså længere end omløbstiden omkring Solen. Venus roterer dog den modsatte vej i forhold til omløbsretningen i banen og derfor er der på Venus 117 jorddøgn mellem to solopgange – et Venus-døgn er derfor 117 jorddøgn. Årsagen til den langsomme rotation er ikke kendt, men det skyldes formentligt at Venus, da Solsystemet var nydannet for over 4 milliarder år siden, blev bremset i rotationen ved et sammenstød med en anden klode.

11. Hvilke tider på året går hurtigere end andre, hvis man efter anden lov om kredsløb flyver hurtigere hvis man kredser i en ellipse? Andreas fra HTX Herning

En planet der kredser om en stjerne i en elliptisk bane vil bevæge sig hurtigere når den er tættest på stjernen. Jordens ellipsebane vender sådan at Jorden er nærmest Solen (perihelion) den 3. januar og fjernest Solen (apohelion) den 4. juli. Afstanden den 3. januar er 147,1 millioner km og hastigheden er da 30,3 km/s, mens afstanden den 4. juli er 152,1 millioner km og hastigheder 29,3 km/s. Jorden modtager 7% mere energi fra Solen når vi er tættest på den 3. januar sammenlignet med 4. juli. Afstandsforskellen betyder at vintre på den nordlige halvkugle – hvor vi bor – ikke bliver helt så kolde som de kunne være fordi vi på dette tidspunkt også er tættest på Solen og på samme måde bliver somrene på den nordlige halvkugle ikke helt så varme som de kunne være hvis banen havde vendt anderledes.

12. Er det rigtigt at man ikke mister farten i rummet? Nikolai Rasmussen Tørring gym

Ifølge Newtons første lov vil et objekt fortsætte med konstant fart, medmindre det bliver påvirket af andre objekter eller kræfter. I Jordens atmosfære vil man blive bremset af bl.a. friktion, men man i rummet blot vil fortsætte indtil man kommer i kontakt med en modvirkende kraft, for eksempel tyngdekraften af en anden planet. Når en satellit sendes væk fra Jorden vil den dog være i Solens tyngdefelt og derfor vil dens fart ændres i hvis afstanden til Solen ændres. Når man bevæger sig ind i Solsystemet nærmere Solen vil en satellit få mere fart og omvendt få lavere fat når satellitten bevæger sig væk fra Solen ud i Solsystemet.

13. Er Jupiter egentlig ikke bare ren gas i ét sted? - Olivia, Vesthimmerlands Gymnasium

Jupiter er en gas planet, hvor materialet har samlet sig og er blevet bundet ved tyngdekraft. Det er ikke en ”sky” af gas, som er mere diffus. I kernen af Jupiter er der formentligt klippemateriale og sikkert også vand. Målingerne fra Juno-rumsonden har vist at kernen har høj tæthed men også at der ikke er en skarp overgang mellem kernen af Jupiter og de ydre dele.

14. Oscar Blaavandshuk skole: Hvor mange år går der før Venus har same temperatur som jorden?

Venus vil aldrig komme til at have samme temperatur som Jorden, da afstanden til Solen altid vil være afgørende. Jorden vil derimod om 3-4 milliarder år få et klima som minder om det, vi finder på Venus i dag.

15. Er det de romerske guder der er opkaldt efter planeterne eller er planeterne opkaldt efter guderne? Line, Rønde gymnasium.

Det er planeterne som er opkaldt efter de romerske guder. Jupiters måner er opkaldt efter de græske elskerinder til de græske guder.

16. Hej, dit oplæg fik mig til at tænkte på, hvad en neutronstjerne er? Hilsen Jakob GD Jensen Viborg katedralskole

Stjerne kan efterlade forskellige objekter når de ”dør”, alt efter hvor stor stjernen har været. En neutronstjerne er en af de mulige objekter som kan være tilbage, når en stjerne eksploderer i en supernova. Det sker kun ved meget store stjerner, hvor tyngdekraften er stærk nok til at skabe enorm høj tæthed af materialet i stjernens kerne. En neutronstjerne er stjernen kerne, som er tilbage efter supernovaen. Materialet i kernen er blevet presset så tæt sammen, at atomerne er blevet spaltet og har skabt en overflod af neutroner.

17. Hvorfor er skyerne på planeterne andre farver end vores her på jorden? Slangerup-Annika

Skyernes farve afhænger af det materiale, de er lavet af. Her på Jorden er skyerne primært dannet af vanddamp, hvorimod på andre planeter kan atmosfæren bestå af primært andre grundstoffer f.eks. ammoniak, metan, ethan, og dråberne som danner skyerne vil absorbere og sprede lyset afhængig af hvilke stoffer de består af. Skyerne vil da være dannet af disse stoffer, hvilket vil påvirke deres farve. På Venus består skyerne af små dråber af svovlsyre.

18. Hvad skal der til for, at en planet bliver defineret som en dværg-planet? Elena fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF

En planet bliver defineret ud fra følgende punkter: 1) Kredse omkring Solen, 2) Skal have masse nok til at dens tyngdekraft har gjort den rund (eller næsten rund), 3) Må ikke kredse som måne omkring et andet objekt, 4) Skal have ryddet sin bane for andre små objekter (meteorer, støv, andet). En dværg-planet er – som navnet siger - mindre end planeter og de opfylder kun punkt 1, 2 og 3.

19. Marius Boers - Holbæk Bibliotek: Du sagde tidligere at Percival Lowell påstod han havde set streger på Mars. Kan det ikke have været kanaler fra da der var vand på planeten, som han havde observeret, eller er det ikke muligt gennem et teleskop, men kun med satellitter?

Problemet med Lowells optegnelser var, at han havde set detaljer, som viste sig efterfølgende ikke at være korrekte, da man observerede Mars med moderne udstyr. Lowell så streger på overfladen, hvor der ikke var noget. Datidens teleskoper var ikke skarpe nok til at opløse planeters overflader, som vi kan det i dag.

20. Hvornår er noget en måne og ikke længere bare en stor sten i kredsløb? - Anne, Aud. 2

Måner defineres blot som et ”naturligt” objekt der kredser omkring et andet større objekt, som kredser omkring Solen (eller en andet stjerne). Naturligt skal forstås som ”naturligt opstået” og ikke menneskeskabt. Måner forekommer i mange forskellige størrelser og former. Der er ikke en fast definition af hvor grænsen mellem måne og en stor sten går. De mindste måner i solsystemet – som kredser om Saturn – er mindre end 1 km i diameter. I praksis kalder vi det en måne hvis vi kan isolerer lyset fra objektet til en enkelt objekt.

21. Er Saturns ringe også ellipse-formet? - Claus, HF VUC Fyn

Saturns ringe er helt cirkelformede – på nær små afvigelser i F-ringen. Grunden til at de kan ligne at være ellipse-formet på billeder er vinklen. Cirkler vil ligne ellipser, når man ser den fra siden.

22. Lars, Sø-AUD.2 Hvor stor skal en "sten" være for at være en måne?

Nogle af Saturns måner var så små som 8 km. Der er som sådan ikke en grænse i størrelse. I praksis er de mindste objekter vi har identificeret som værende et selvstændigt objekt og som vi har målt en selvstændig bane for på omkring 300 m i diameter – det er en måne i kredsløb om Saturn.

23. Merete fra Søauditoriet. Hvad er det der gør en måne til en måne?

Måner defineres blot som et ”naturligt” objekt der kredser omkring en planet - og planeter kredser omkring Solen (eller en andet stjerne). Naturligt skal forstås som ”naturligt opstået” og ikke menneskeskabt. Måner forekommer i mange forskellige størrelser og former, dog er de største måner i Solsystemet kugleformet.

24. Rasmus Måløv: Hvad ved man egentlig om Jupiter kan der være liv på den på grund af gasser ?

Man ved rigtig meget om Jupiter - især trykket er meget stort inde i gasskyerne, temperaturen stiger også voldsomt ind mod centrum, og skyerne består af hydrogen, helium og andre giftige gasarter - så liv i den form vi kender det på Jorden er ikke oplagt på Jupiter. Men vi kender faktisk ikke svaret på dit spørgsmål.

25. Michelle, søauditoriet: Hvad definerer forskellen på en planet og et klippestykke? Her tænkes især på de planeter som befinder sig i bæltet rundt om Saturn.

Der findes ikke planeter omkring Saturn, men derimod måner. Definitionen på en planet er givet i svaret til spørgsmål 18.

26. Hej fra læsø, har ringene på Saturn forskellig lyd helle

Lyd opstår når man har gas – f.eks. en atmosfære – hvor molekylerne i astmosfæren ligge så tæt at der kan sendes trykbølger rundt i gassen. Lyd er altså en trykbølge som løber rundt i gas. Da ringene på Saturn består af is- og stenstykker som kredser i hver sin bane og da der ikke er gas i store mænger i ringene, kan der ikke være lyd i Saturns ringsystem – selvom de jo ligner rillerne i en grammofonplade!

27. Klavs, Kvistgaard Bondegårdsoplevelser. Hvorfor ligger ringene om Saturn i samme skiveplan?

Man kunne jo forestille sig ringe med forskellige diametre i forskellige orientering. Saturns ringe ligger i samme plan som Saturns egen rotation. Man kunne godt forestille sig at finde planeter i andre stjernesystemer, hvor ringene ikke følger planetens rotation. Det vil komme an på, hvordan ringene blev dannet. Det er korket at ringe godt kan ligge i andre planer. Tidevandskræfter mellem Saturns hurtige rotation og det kraftige tyngdefelt på Saturn vil dog have den effekt at banerne bliver cirkelformede og vil ligge tæt på ækvatorplanet for Saturn. Så selvom ringene ikke blev dannet i ækvatorplanet og ikke startede som cirkelformede ringe vil det i tidens løb ende sådan. De mange måner i Saturn systemet vil også holde på ringene og fastholde dem i baner i ækvatorplanet og i cirkelbaner. Saturns F-ring er påvirket af tyngdekraften fra små måner og dele af ringen er derfor flyttet lidt i forhold til den perfekte cirkelbane.

28. Er det ikke noget med at efter årene måske tusind år så falder Saturns ring fra hinanden den bliver mindre eller er det også bare fup og fiduser? Pætur kyrrigerd læsø

Saturns ringe er allerede ved at forsvinde langsomt. Materialet fra ringene bliver indfanget af Saturns magnetfelt og sten- og isstykkerne i ringen går langsomt i opløsning og derfor bliver ringen langsomt opslugt af planeten. Det er også en af grundene til, at man mener, at de ikke er særlig gamle – eller ville de ikke være tilbage i dag. Om 100 millioner år forventes det at Saturns ringsystem er næsten borte – eller i hvert fald meget mindre end i dag.

29. Hvor store kan disse klippesten være som ligger i satirens ringsystem Hilsen Jasper M. Nielsen Fra: Nordborg slots efterskole

Selve klippe- og is-stykkerne i ringene omkring Saturn er mellem 1 cm og 10 m i diameter. De mindste måner tæt på ringen har en diameter på omkring 1 km.

30. Jonas, Bylderup-Bov Skole: Hvilken type sten/klippe findes der i Saturns bælte? Er det de gængse fra jorden som granit osv. eller er det noget helt andet?

Ringene omkring Saturn består af is og små stykker klippe som er mellem 1 cm og 10 meter i diameter. Klippestykkerne består af silikater, som Jordens klippestykker og sand også består af.

31. Har man lavet en slags plakat med Saturns grundstoffer eller noget i den stil du ved hvad finder man der ovre? Pætur kyrrigerd læsø

Ja du kan se en her: tinyurl.com/saturnplakat

32. Spørgsmål fra Arne i Svendborg : Hvad blev der af vandet som forsvandt fra Mars?

Mars har en meget tynd atmosfære. En del af vandet er fordampet ud i rummet eller en del er frosset til is på overfladen, som ses på polerne og i undergrunden som et tykt lag af permafrost.

33. Jørgen, Gasværket Brabrand: Hvorfor er planeterne kuglerunde?

Tyngdekraften vil altid trække materiale mod centrum. Derfor, hvis et objekt er tilstrækkeligt stort, vil materialet blive til en kugle, idet materialet vil tiltrækkes ens mod centrum overalt. Grunden til, at mindre objekter ikke altid forekommer runde er, at tyngdekraften bliver stærkere jo mere masse et objekt har. Et lille objekt, så som en asteroide, vil ikke have en stærk nok tyngdekraft til at udjævne overfladen. Det er dog ikke alle planeter, der er helt runde. Nogle planeter, så som Saturn, er en smule oblat formet, altså en smule fladtrykte ved polerne.

34. Jakob i Farum. Kan du kort forklare fænomenet "bunden rotation", altså hvordan to legemer der kredser om hinanden bliver låst i deres kredsløb om hinanden. Vil det altid ske?

Bunden rotation betyder, at et objekt i kredsløb omkring et andet altid vender samme side ind mod det andet objekt. For eksempel, hvis en planet altid vender samme side ind mod dens stjerne. Det sker, hvis planetens rotation omkring sig selv præcist matcher planetens omløb omkring stjernen. Et andet og måske bedre eksempel er vores Måne som altid vender den samme side mod Jorden. De store måner omkring Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun har også bunden rotation og det gælder også Pluto og dens måne Charon. Årsagen til bunde rotation er de såkaldte tidevandskræfter dæmper og fjerne forskellene mellem rotation og bevægelsen og gør at bevægelserne kommer i ligevægt, dvs. får samme perioder.

35. Har alle planeter et magnetfelt? Jacob Grindsted

Som udgangspunkt vil alle planeter have et magnetfelt, dog i varierende styrke.

36. Dør alt liv i universet nogensinde? Hilsen Kristian ZBC Slagelse

Vi ved meget lidt om liv i Universet, da vi kun har observeret vores eget liv på Jorden. Formentligt kan liv opstå og udvikle sig på mange forskellige måder og under mange forskellige forhold, men detaljerne i dette kendes ikke. Men hvis liv er almindeligt – som mange forskere mener - vil alt liv i Universet som udgangspunkt kun dø, hvis der ikke længere er energi til stede i Universet og det vil formentligt ikke ske i de næste 100 milliarder år. Dør livet et sted i Universet vil det formentligt kunne opstå et andet sted.

37. Er det rigtigt det regner med diamanter på Saturn? Hilsen Kristian ZBC Slagelse

Beregninger foretaget af astronomer i USA har vist at en del af det kulstof som findes i atmosfæren på Saturn og Jupiter i forbindelse med de kraftige elektriskeudladninger – altså lyn – som findes i disse planeters atmosfære, vil kunne danne diamanter og at nogle af disse endda kan være på størrelser på op til 1 cm i diameter. De vil så kunne regne ned i atmosfæren på Saturn og Jupiter. Det skal dog siges at vi ikke har set dette ske og at observationer af diamantregn ikke kan foretages med de rumsonder vi har haft ved Saturn og Jupiter. Men, muligheden ser ud til at være der – så book en rejse til Saturn og oplev diamantregn i forbindelse med uvejr med store lyn!

38. Hvorfor forsvandt vandet fra Mars og hvor forsvandt det hen? Walther Gayby, Aalborghus Gymnasium

Henviser til svaret på spørgsmål 32

39. Hvad er et sort hul? Hilsen Anna fra Læsø Bio

Et sort hul kan opstå når de største stjerner dør. Tyngdekraften for et objekt bliver stærkere, jo mere masse objektet har. Derfor er tyngdekraften meget stor for de største stjerner. Når en stjerne ikke kan opretholde den ligevægt mellem tyngdekraften og kernereaktionerne, vinder tyngdekraften og presser på meget kort tid en stor del af stjernens masse sammen i ét lille punkt, hvilket danner et sort hul. Sorte huller skal have så stor tyngdekraft at selv et objekt med samme masse som Solen skal være mindre en 6 km i diameter for at nå en tyngdekraft som er stærk nok til at objektet vil være et stort hul. Da Solens diameter er 1,4 millioner km er Solen meget langt fra at være et sort hul.

40. Hvad er de dominerende grundstoffer i vort solsystem og finder man nye som vi ikke har? Per Gasmuseet i Hobro

De dominerende grundstoffer er hydrogen og helium. Dette skyldes at næsten al massen i vores solsystem er i Solen – mere end 99,8 % af al massen i vores solsystem er i Solen. Af de resterende knap 0,2 %, dækker de 4 store gas/is-giganter det meste af massen. Solen består af omkring 73 % hydrogen og de store planeter indeholder også mere hydrogen end andre grundstoffer. Nye grundstoffer findes i dag typisk i store acceleratorer på Jorden, hvor fysikere skyder grundstoffer sammen for at skabe nye. Disse nye grundstoffer lever dog utrolig kort og er dermed ikke stabile.

41. Fra Julie, Hjortshøj Sognegård. Hvordan er de store mængder vand der tidligere var på Mars forsvundet?

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

42. Hvor forsvandt vandet fra Mars hen/ hvor blev det af? Vibeke - biografcafeen Vordingborg

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

43. Ender Jupiter med at blive grå når alle gasarterne til sidst blander sig. Vh Asbjørn Las Vegas.

Gasarterne i Jupiter består af forskellige molekyler bl.a. H2 (brint), helium, H2O (vand), H2S metan og ammoniak og det er dråber og iskrystaller fra disse molekyler som danner skyerne. Det forventes ikke at skyerne bliver meget anderledes i de kommende mange år (milliarder år) og når temperaturen stiger om mange år pga. Solens øgede udstråling vil der formentligt bliver endnu flere skysystemer og storme. Saturn har en mere diset og gullig-grå atmosfære pga. metan-dis højt i atmosfæren.

44. Hvordan forsvandt vandet fra Mars? Aalborghus Gymnasium Silas Røræg Bøgetræ

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

45. Er det muligt, at der kan være en lille rød dværgstjerne omkring 0,1 lysår væk fra os. Nasa er jo på sporet af solens tvillingestjerne, de har jo fundet ud sudoaf, at alle stjerner fødes som dobbelt stjerner. Vh Christian Læsø bio

Der er ikke noget som skulle underbygge at et rød dværg skulle være inden for 0,1 lysår fra os. Det er dog korrekt at forskere har fundet ud af at dobbelt stjerne systemer er meget almindelige – men ikke alle stjerner er en del af dobbeltstjernesystemer. Hvos der lå en rød dværgstjerner så tæt på Solen ville vi have fundet den for længst. Den nærmeste stjerner – Proxima Centauri – er 4,2 lysår fra Solen, men den er ikke i bane omkring Solen men i bane omkring dobbeltstjernesystemet alfa Centauri A+B.

46. Grethe, Vordingborg Biografcafe. Hvor er vandet, der var på Mars, forsvundet hen?

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

47. Hvad er forklaringen på størrelsen på de 4 inderste (bjergplaneter), kontra de 4 yderste (gasplaneter) af planeter i vores solsystem? Malene Vordingborg biograf

Når en stjerne fødes og den starter sit liv, blæses gas og andre lette stoffer ud fra den del af materialeskiven (den proto-planetariske skive) tæt på stjernen. Samtidig findes der en såkaldt is-grænse: Grænsen mellem hvor is (både af vand, ammoniak og lign) fryser til is og dermed er på fast form. Så typisk ligger der mere gas længere ude fra stjernen og når klumper af is, sten og støv har samlet sig store nok til at tyngdekraften når hiver gassen til klumperne, går det stærkt. Så vokser gasgiganterne sig hurtigt store og dermed får man en stor gas gigant langt ude fra Solen. I den ydre del hvor der er is vil planeterne vokse sig meget store og tiltrække gas og samtidigt indeholde store mængder af vand. I den indre del vil det primært være klippemateriale som kan samles til planeter under sammentrækningen af materialeskiven.

48. Svaneke Bio. Frank. Har man fundet ud af hvor stort et tryk og hvilke grundstoffer der er i Jupiter?

Jupiter består af omkring 88 % hydrogen, 10 % helium og få procenter af metan, ammoniak og ethan. Trykket ned igennem atmosfæren på Jupiter stiger voldsomt og ligger på et sted omkring 40 millioner gange højere tryk i centrum af Jupiter end der er ved havoverfladen på Jorden. I centrum er temperaturen omkring 35.000 grader C.

49. Hvorfor er vandet forsvundet fra Mars og ikke fra Jorden? Hilsen Noah, søaud. 3 Aarhus

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

50. Søren, Auditorium 1. Hvad blev der af vandet på Mars ?

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

51. Vil det være muligt at bruge planters trækkraft til at "slynge" sit fartøj og give det en større fart? - Victor Lee Morin, søauditoriet 1

Ja det er det og det er også blevet gjort mange gange. De mest kendte rumsonder som har udnyttet dette er nok Voyager 1 og 2 som blev sendt ud mod de store planeter i 1977. De to rumsonder brugte både Jupiters og Saturns tyngdekraft til at få nok energi til at undslippe vores solsystem. De er nu begge ude af vores solsytem og sender stadig data tilbage til Jorden om hvordan det er i interstellar rum. Der er masser andre rumsonder som har anvendt denne teknik, bl.a. Cassini-rumsonden til Saturn og New Horizons sonden til Pluto og Ultima Thule. Det handler om at sikre høj hastighed og kortere rejsetid.

52. Har tyngdekraften en udbredelseshastighed. Benny Øster Velling forsamlingshus

Ja tyngdekraftens udbredelse er den samme som lysets, hvilket er omkring 300.000 km/s. Dette bruges blandt andet til at lokalisere kollisioner mellem sorte huller ved at måle gravitationelle bølger – som er, ligesom navnet lyder, bølger i rumtiden. En vigtig detalje er dog at selve tyngdefeltet fra de forskellige objekter ikke kræver at at der ”sendes signaler” rundt som med lys, så vi kredser f.eks. om det sted i rummet hvor Solen faktisk befinder sig. Ændrer et tyngdefelt sig – f.eks. ved at masse sendes bort eller ændre position – vil ændringen i tyngdefeltet ske med lysets hastighed. Så hvis man forestillede sig at Solen pludseligt forsvandt (den kan den dog ikke!) ville der gå 8 minutter før Jorden banebevægelse ændrede sig fordi Jorden ligger 8 lysminutter fra Solen.

53. Charlie Skive: Er det rigtigt at der er nogle videnskabsmænd, der har lavet falske sole til når solen engang brænder ud?

Solen ender sit liv som en hvid dværg, men dette sker heldigvis først om 5 milliarder år. Inden da vil Solen først svulme op og blive en rød kæmpestjerne, hvor dens overflade vil gå helt ud til Venus og måske også Jorden. Dermed vil der ikke være meget tilbage af Jorden til den tid. Men det er rigtig at forskere arbejder på at skabe fusion hvilket er det som driver stjerner og generer den lys og varme som en stjerne sender ud. Indtil videre er det ikke lykkedes at holde fusion kørende i længere tid. Der er dermed stadig lang vej endnu til at skabe vores egen ”stjerne” her på Jorden. Det er ikke korrekt at vi decideret prøver at lave falske stjerner/sole.

54. Da Jupiter og stjerne består af næsten præcist de samme grundstoffer, kan det være at Jupiter kunne have blevet til en stjerne da solsystemet formede? Kh en anonym fra Kino Nibe

Ja det ville det – hvis Jupiter havde haft mere masse. En god tommelfingerregel er at man skal have en masse på omkring 80 Jupiter masser for at skabe en lille stjerne, også kaldet en rød dværg. Så man kan godt tænke på Jupiter som en stjerne der aldrig blev til. Forskellen på en stjerner og gasplanet er at i stjerner produceres der energi ved fusion fordi temperaturen er høj (millioner grader). I Jupiters centrum er temperaturen kun 35.000 grader C og det er slet ikke nok til at Jupiter kan lave fusion. Derfor er Jupiter en planet go ikke en stjerne.

55. Hvad ved man med sikkerhed om den 9. kæmpe unavngivne planet i vores solsystem? Stine - Herfølge bibliotek

Nogen gange i fysikkens verden kan det være svært at sige noget med sikkerhed. Så baseret ud på de målinger man har indtil videre af hvad der kan være den 9. planet i vores solsystem, så må den have en masse på 5-15 Jord-masser og kredse omkring Solen 300-800 gange længere fra Solen end Jorden gør og have en omløbstid på 15.000 år. Til sammenligning bevæger Pluto sig 30-49 længere væk fra Solen end Jorden gør. Så hvis der er en 9. planet er den stor og meget langt væk. Om den 9. planet faktisk findes ved vi ikke endnu. At vi forestiller os at den kunne findes skyldes at en del af de små planeter som kredser i den ydre del af Solsystemet uden for Plutos bane bevæger sig på en måde som kunne tyde på at et stort objekt findes langt fra Solen. Der er dog ikke fundet andre spor af planet 9 på trods af at flere forskere har forsøgt at observere varmestrålingen fra objektet.

56. Hey dude Smager vandet på Mars ligesom vandet her på jorden Hilsen Aske Appelon Kragh Møller 2.c Lemvig Gymnasium

Hvis du kunne smelte vandet fra Mars vil det smage tæt på vandet herhjemme på Jorden. Mineralerne i vandet vil varierer smagen, ligesom vand selv i lille Danmark smager anderledes om du er storbyen eller ude på landet. En del af vandet på Mars vil formentligt indeholde store mængder af salt – så det smager nok ikke så godt!

57. Vil jorden på længere sigt blive ubeboelig? Mvh Victor Thorstenson, Egaa Gymnasium

På en rigtig lang skala, i milliarder af år, så ja desværre. Solen vil om 5 milliarder år være svulmet op og dens overflade vil ligge tæt på Jorden og Jorden vil formentligt gå til grunde. Om en milliard år vil Solen have øget sin udstråling så meget at det være så varmt på Jorden at vandet i havene formentligt vil koge væk og omdanne Jordens atmosfære til en varm damp-atmosfære og der vil ikke længere være flydende vand på overfladen.

58. Hvor er alt vandet på Mars blevet af? -Albert, Søauditoriet sal 2

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

59. Jakob Hillerød Bibliotek: Kan man få jordiske livsorganismer til at trives i vand fra optøet is fra fx Neptun?!

Ikke at man har prøvet det endnu, men hvis vandet er rent og uden alt for mange eksotiske mineraler, så er vand fra Neptun det samme vand som herhjemme: H2O. Der findes også andre is-arter på Neptun, som fx ammoniak-is hvor ammoniakken er simpelthen er frosset.

60. Spørgsmål fra Ben i Apollon biografen i Struer: Er det rigtigt at Merkurs bane pga. dens korte afstand til solen ikke helt overholder Newtons love, og at man skal bruge Einsteins ligninger for at korrigere for denne effekt?

Ja selvom Isaac Newton havde fat i den lange ende omkring tyngdekraften og hvordan den virker, så er der nogle små korrektioner, som Newtons love ikke kan forklare. Og her trådte Einsteins ligninger så ind og forklarede hvorfor Merkurs bane er lidt anderledes. Faktisk er netop Merkurs bane og dens ændringer et af de gode beviser vi har for at Einsteins ligninger beskriver tyngdekraften korrekt. Det som i praksis er blevet målt er at Merkurs baneellipse flytter sig langsomt sådan at det nærmeste punkt i banen mellem Merkur og Solen langsomt flytter sig en grad for hvert 627 år. Ud fra tyngdekraften fra de andre planeter i Solsystemet kan man redegøre for 93% af denne flytning, men ikke det hele. De manglende 7% passer dog perfekt med den flytning som Einsteins relativitetsteori forudsiger og dermed passer målinger og teori perfekt sammen – men altså kun hvos vi medtager relativitetsteorien.

61. Når man finder sammensætningen af Jupiters kerne, ved at se hvordan Juno flyver i kredsløb rundt om den, hvordan kan man så vide, om den fx er lavet af mellemtung gas helt ind til midten, eller fx meget lidt gas halvvejs ind, og en meget tung kerne derefter? Vægten er jo den samme, så er tyngdekraften og derved Junos kredsløb ikke også det? Mvh Ludvig Witschel fra Nordborg Slots Efterskole

Det er rigtigt at det kan være svært at bestemme hvordan lagene inden i Jupiter og de andre gasgiganter er fordelt. I dit eksempel er vægten det samme, men det vil give nogle små ændringer i rumsonden Junos bevægelse omkring planeten, hvis massen er fordelt på en anderledes måde. Så ud fra banen kan man bestemme hvordan lagunen er fordelt. Dette kombineres med målinger af magnetfeltet og vi kan så give bud på massefordelingen. Det er dog usikre målinger og Juno vil heldigvis forsætte målingerne for få de første resultater beskæftiget.

62. Er det tyngdekraften og/ eller rotationen der gør at planeterne og andre bliver kugleformede ? Johan, Helsingør.

Både og. Tyngdekraften trækker store objekter sammen til en kugle men rotationen kan dog ødelægge denne kugle. Jo hurtigere store objekter roterer, jo mere bliver de fladtrykte. Jorden er fx ikke helt kuglerund, men har en 43 km mindre diameter hvis du måler omkring polerne i stedet for omkring ækvator.

63. Hej, Kan du forklare, hvordan tid og rum påvirkes af tyngdekraften (hvis det altså overhovedet har en indvirkning) Venlig hilsen Kristian, Emil og Christian

Rumtiden kan du tænke på som et tæppe der ligger over hele universet. Tyngdekraft er så bøjninger i tæppet – lidt ligesom hvis du lægger en bowling kugle på dit tæppe/rumtid, så bøjes tæppet. Jo tungere/større masse et objekt har, jo mere bøjer det rumtiden. Og hvis massen bliver stor nok i et meget lille område, bøjes rumtiden meget. Det som er svært at forstå i denne beskrivelse er at dels bøjer rumtiden i det tredimensionelle rum og delt påvirkes tiden også, så tiden – set ude fra – går langsommere i et tyngdefelt end i det tomme rum.

64. Kan der komme en vind som blæser jordens atmosfære væk Og er det måske sket på Mars? Connie

Det er meget usandsynligt at der skulle komme en vind af partikler fra Solen og blæse Jordens atmosfære væk. Vores magnetfelt beskytter til dels Jorden fra den strømning af partikler fra Solen kalder solvinden. Dog er det muligt at dette er hvad der skete med Mars. Mars’ magnetfelt er nemlig meget svagere end Jordens og sammen med den lave tyngdekraft på Mars har det været meget nemmere at “blæse” Mars’ atmosfære væk. Jordens atmosfære taber dog gas hele tiden og bliver dermed mindre. Heldigvis strømmer der også gas ud fra Jordens indre så vi er ikke ved at tabe Jordens atmosfære.

65. Bent Apollon Struer. Du omtalte en masse vand på Mars. Hvor er det blevet af?

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

66. Jorden er et levende væsen og det er alle planeter også. Hvad siger du??? Per fra Doverodde

Lad mig slå fast at Jorden som sådan ikke er et levende væsen. Liv er en kemisk organisme som både kan opretholde sig selv og samtidigt udvikle sig til nye organismer gennem det vi kan kalde darwinistisk evolution. Det kan Jorden og de andre planeter ikke. Du har dog fat i noget spændende omkring Jorden, nemlig at den er et meget stabilt system i en meget fin ligevægt. Jorden indeholder reguleringsmekanismer som sikre at hvis noget ændres i Jordens atmosfære så er der noget som virker modsat og bringe Jorden tilbage i ligevægt. Det er en ide som for 40 år siden blev udviklet en række forskere under navnet Gaia-teorien eller Gaia-hypotesen. At tro at Jorden slet ikke kan bringes ud af ligevægt er dog en farlig antagelse. Venus havde måske havområder med flydende vand for 4 milliarder år siden. I dag er der 465 grader C på overfladen og en hed atmosfære af CO2 og med skyer af svovlsyre.

67. Hvordan forsvandt vandet fra Mars' atmosfære? Simon, Valby Kino

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio) hvor Hans har svaret på dit spørgsmål.

68. Man har set før at det går galt, når et rumskibet skal til at lette. Hvad er grunden til at det kan gå så galt? Ligma Herningsholm htx Herning

I en typisk rumraket, som SpaceX Falcon 9 eller NASAs Rumfærge, er der millioner af små dele og systemer som skal arbejde sammen for at kontrollere afbrændingen af store mængder brændstof. Så selvom man tester alle delene inden de kommer i raketten, kan der ske fejl og afbrænding af brændstoffet går enten for hurtigt eller for langsomt. Så opsendelser af raketter er egentlig bare en kontrolleret eksplosion og hvis det går galt er der små meget brændstof at det hele hurtigt kan løbe løbsk i en gigantisk eksplosion.

69. Hvordan kan det være at stjernerne i din simulering af dannelsen af en galakse, blev skudt ud af tågen, i stedet for at blive i midten? #ForedragLive -fra 3.x, Egaa gymnasium

Dette skyldes at i deres gravitationelle interaktion med hinanden for nogle af stjernerne overført energi. Hvis den energi øger hastigheden af stjernen til mere end undslippelseshastigheden for systemet, kan stjernerne bevæge sig ud af tågen.

70. Hej Hans! Er der nogle modeller der kan beskrive, hvorfor der er en sekskantet skyformation på Saturns nordlige Pol? Vh Kasper, Slangerup Bio #foredraglive

Man er endnu ikke helt sikker på hvorfor Saturns nordpol har en sekskantet skyformation. Der går teorier på hvordan hastighedsændringer i skyerne måske kan forklare det, men det er ikke definitivt at dette kunne være grunden. Forskere har prøvet at reproducere en sekskant, og de har oplevet sekskantet er den mest almindelige, men de så også alt mellem trekanter og octagoner (8-kantet strukturer).

71. #ForedragLive Lasse, Herningsholm Erhvervsgymnasium

Hvad er din meningen på teorien om den mystiske niende planet som kredser i sol systemets ydrebane? Se svaret til spørgsmål nr. 55.

72. Hvad er naturkonstanten G? Fra Eske i Valby Kino #ForedragLive

G er en naturkonstant som beskriver forholdet mellem tyngdekraften og masserne af objekterne samt afstanden mellem de to objekter. Det er en proportionalitetskonstant som angiver hvor kraftig tyngdekraften er. Værdien af G er bestemt eksperimentelt og er gennem de sidste 50 år blevet bedre og bedre bestemt. G kendes i dag med en nøjagtighed på 0,003 %.

73. Hvad vil der ske hvis vi satte ild til gasserne på Jupiter hilsen Jamie og Julius fra Herningsholm HTX #ForedragLive

Ikke rigtig noget – for at få ild skal man have ilt, noget som Jupiter desværre ikke rigtig har så meget af. Men hvis du kunne levere enorme mængde ilt til Jupiter og samtidig blande det med hydrogenen i Jupiter vil du nok få en relativ stor eksplosion. Selv når der er kraftige lyn i atmosfæren tændes der ikke ild i gassen.

74. Hvor lang er en dag på Mars sammenlignet med en dag på jorden? Roterer alle planeter på en akse og kan man beregne rotationshastigheden? Melissa på Allerød Bibliotek. #ForedragLive

Et døgn på Mars er ca. 1,027 Jord-døgn og bliver kaldt for en sol. Det betyder at Mars døgnet er ca. 40 minutter længere end Jordens døgn – altså ikke meget forskelligt. Planeternes rotation er tæt på en retvinkel til deres baneplan. I vores solsystem har vi dog en planet som roterer helt skævt af sin akse: Uranus. Den ligger næsten ned med en hældning på 97 grader. Venus roterer modsat sin bevægelse i banen så rotationsaksen hænder omkring 180 grader (helt præcist 177,3 grader). Til sammenligning har Jorden en hældning i sin rotationsakse på 23,45 grader. Rotationshastigheder, angivet ved hvor lang tid det tager for planeten at rotere en gang rundt om sig selv, kan bestemmes ret præcist. Ved faste planeter hvor man kan se overfladen, er det nemmest at have reference punkt på overfladen til at beregne rotationstiden. Ved gasgiganterne er det lidt mere tricky og man tyer typisk til målinger af det magnetiske felt og hvor hurtigt det roterer.

75. I starten af foredraget nævnte du typen af legemer det cirkulere om solen - heriblandt meteoritter - Du mener vel meteorer ? For meteoritter betegner vel en nedfalden meteor? #foredraglive

Ja du har helt ret – meteoritter er de meteorer som overlever turen ned igennem atmosfæren og lander på Jorden. En meteor er støv eller sten som rammer atmosfæren. En asteroide er en større klippe eller jern klump som typisk kredser i bæltet mellem Mars og Jupiter. En komet er et objekt der består af is og støv som typisk bevæger sig hurtigere og i større baner end asteroiderne.

76. Hvorfor bevæger solsystemet sig i en flad cirkel og ikke i en ‘kugle’? #foredraglive

Når en ny stjerne fødes starter den som en klump af gas og kollapser. I centrum af kollapset opstår stjernen. I sådan et kollaps er der en ting som forbliver konstant: Mængden af impulsmoment. For at forklare bevarelsen af impulsmoment, kan du tænke på et person som er på en legeplads hvor der er en karrusel. Hvis personen står på karrusellen, drejer rundt og trækker armene til sig, roterere personen hurtigere rundt. Dette er bevarelsen af impulsmoment. Og når man bevarer impulsmoment for en roterende og kollapsende kugle får du noget der ender som en flad cirkel eller skive.

77. Hvorfor er banerne elliptiske? Marina Hillerød bibl. #ForedragLive

Planeternes bane rundt om Solen er tæt på at være cirkulære, men ikke helt. Merkur er den planet med den mest elliptiske bane. Hvilken baneform en given planet har afhænger af hvilken hastighed planeten har i en given afstand fra Solen. Hvis en planet skal kredse i en perfekt cirkelbane, skal farten i banen være konstant i hele banen og dens værdi skal være givet præcist ved kvadratroden af G x (M+m) / r, hvor G er gravitationskonstanten, M er Solen masse, m er planetens masse og r er afstanden fra mellem de to objekter. Bevægelsen af planeten skal desuden være præcist vinkelret på retningen mod Solen. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt vil banen være ellipse-, parabel- eller hyperbelformet. Så hvis en planet faktisk var i en perfekt cirkelbane ville den formentligt ikke blive i den perfekte cirkelbane fordi dens hastighed ville være påvirket af de andre planeter og så ende i en bane som er ellipseformet. Så det er helt naturligt at banerne er ellipseformede fordi den perfekte cirkelbevægelse aldring vil opnås og ikke være stabil i et system med mage planeter.

78. Hvorfor er stearinlyset blåt og ikke gult når det tændes i vægtløshed. Hilsen Frederikke og Julius fra Herningsholm HTX #ForedragLive

Den blå farve i flammen stammer fra at flammen er relativ kold – i forhold til flammer hernede på jorden. På Jorden brænder et stearinlys ved omkring 300 C til 500 C. Restproduktet af afbrænding i flammen er dermed anderledes. Så den lave temperatur og dermed andre biprodukter giver en fin blå flamme.

79. #foredraglive sagde han at asteroider er planeter?

Nej. Asteroider bevæger sig ligesom planeter – at de følger Keplers 3 love om bevægelser i rummet.

80. Hvor varm er solen? Kristoffer W herningsholm erhvervsgymnasium #ForedragLive

Temperaturen i Solen er forskellig afhængig om vi taler om de ydre eller indre dele. I atmosfæren omkring Solen er der ca. 5500 grader C, mens der inden i kernen af solen er tættere på 15 millioner grader C.

81. Er det rigtigt forstået at Venus' natside er varmere end Merkurs? Andreas fra HTX Herning Ja.

På Merkurs overfladen kan det på nattesiden blive -180 grader C, mens dagsiden kan nå op på omkring 430 grader C. Den store variation skyldes at Merkur ikke har en atmosfære. DA Venus’ overfladetemperatur stort set er den samme dag og nat og da den er på omkring 465 grader C er Venus overfladens temperatur højere end Merkurs både dag og nat, men specielt nattetemperaturen er meget højere. Merkurs nattetemperatur er også lavere end nattetemperaturen af Jorden og Mars.

82. Hvor er krateret fra meteoritten der udryddede dinosaurerne? Andreas fra HTX

Nedslaget som udrydde dinosaurerne for ca. 65 millioner år siden skete i havet lige nord for Yucatan halvøen i Mexico. Krateret var 150 km i diameter og 20 km dybt da det blev dannet

83. Hvad gør at planeter som jorden og Saturn har et magnetfelt og planeter som Mars ikke har et magnetfelt, Jakob, Vesthimmerlands Gymnasium

Magnetfelter dannes og opretholdes primært ved bevægelser i det indre af en planet. Planeten Mars har en relativt lille kerne og den er formentligt næsten størknet og bevæger sig derfor ikke. Det hindre at der dannes og opretholdes et stærkt magnetfelt. På Jorden og Saturn er den både bevægelse og rotation og det skaber et kraftigt magnetfelt.

84. Hvorfor er Plutos bane ikke i plan med de andre planeter? Anna fra Galten

Det skyldes at Pluto ikke blev danne på samme måde som de andre planeter og specielt ikke på samme måde som de 4 store ydre planeter (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun). Pluto er dannet af en række mindre is-kloder i Solsystemets barndom for omkring 4,5 milliarder år siden. Siden er dens bane blevet påvirket af de store planeter og ligger nu i et baneplan som hælder 17 grader i forhold til Jordens bane.

85. Henning Hinnerup Kulturhus. Hej, hvordan kan det være, at stjerner, planeter og måner altid er runde, uanset hvor de er?

Se svar på spørgsmål nr. 33

86. Jakob, Haderslev katedralskole: Hvordan kan en planet være i omløb omkring to stjerner.

I vores Solsystem er der kun en stjerne; Solen og her kredser planeterne derfor kun omkring en stjerne. Uden blandt stjernerne har vi fundet andre planeter, såkaldte exoplaneter og her har man ganske korrekt fundet planeter som kredser omkring mere end en stjerne. Det kan de gøre fordi afstanden til de to stjerner er meget stor i forhold til afstanden mellem de to stjerner. De to central-stjerner kredser omkring hinanden i en tætbane og uden om det hele kredser planeten så omkring hele stjernesystemet – altså de to stjerner.

87. Hvad fik dig til at interessere dig for astronomi? Elena fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Da jeg var dreng og gik i skolen fik jeg engang en bog om Universet og da jeg begyndte at læse i den blev jeg meget fascineret af hvor utroligt universet var. Jeg ville gerne vide mere og som tiden gik fik jeg lyst til også at forstå fysikken bag alt det som foregår i verdensrummet og derfor endt jeg med at uddanne mig til astronom og blev så ansat som astronom ved Aarhus Universitet hvor jeg er nu.

88. Hvad er chancen for at jorden bliver ramt af en meteor? Elena fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Vi bliver ramt at meteorer hver dag. De fleste er meget små. Hver uge bliver Jorden ramt af en eller flere meteoritter som er på ca. 1 meters størrelse, men de fleste rammer over havet, bjerge eller i ørkenerne. Hvert år rammer også relativt store meteorer – de største er normalt op til 4-5 meter. Over en periode på 100 år vil de største meteoritter være op til 20 meter i diameter, mens der går en million år mellem at vi bliver ramt af meteoritter på 1 km i størrelse.

89. Daniel Vesthimmerland gymnasium #ForedragLive Hej, ved du hvad sky trumpet er? Hvis ja, hvordan vil du forklare det?

Nej, jeg kender ikke til detaljerne i dette fænomen. Som jeg forstår det, er der ikke nogen oplagt forklaring på hvor de lyde som kaldes ”sky trumpets” kommer fra.

90. Har alle planeter en syd- og nordpol? Edlef, Tønder

Ja. Alle objekter som roterer om en akse har to poler og vi kalder den ene nord og den anden syd. Det er lidt en beslutning hvilken af de to poler vi kalder nordpolen. For planeterne betegner vi den af de to poler som ligger i samme retning som Jordens nordpol, som planetens nordpol.

91. Hvor kommer tyngdekraften fra? Hilsen Kristian ZBC Slagelse

Tyngdekraften er en universel kraft som virker mellem alle objekter som har en masse. Man kan ikke slukke for tyngdekraften eller afskærme den. Newton beskrev tyngdekraften matematisk men det er takket være Einstein at vi kan beskrive hvordan tyngdekraften virker mellem to objekter. Et objekt som har masse vil påvirke det vi kalder for rumtiden og andre objekter som kommer tæt på et objekt med stor masse kan så blive påvirket i bevægelsen den ændring i rumtiden som det andet objekt har fremkaldt.

92. Hvor stor skal en måne være for at være en måne? Mvh Rune fra Thisted Gymnasium.

Det er der ingen fast beslutning om. Den mindste måne i Solsystemet som har fået betegnelsen måne er en af Saturns inderste måner. Dens diameter er omring 300 meter.

93. Anne fra Svendborg: Er himmelrummet ikke sort set fra Saturn?

Der er langt til solen!, så den kan næppe oplyse planeten Saturn ligger ca. 10 gange så lang fra Solen som Jorden gør. I den afstand er sollyset 1 % så intenst som her på Jorden. Det gør dog ikke at der er mørkt ved Saturn. Faktisk svarer lysstyrken til det lys vi har i Danmark på en regnvejrsdag med tunge skyer.

94. Hey hvor mange solsystemer er der?- Maria Pedersen Læsø bio

Vi regner med at stort set alle stjerner i Mælkevejen har planeter og derfor er der næsten lige så mange solsystemer/planetsystemer som der er stjerner. Mælkevejen har 300 milliarder stjerner og derfor ca. det samme antal planetsystemer.

95. Hvad vil det kræve for Jorden hvis den skal have et ringsystem som Saturn? Hilsen Kristian ZBC Slagelse

Det vil kræve at et stort objekt kommer tæt på Jorden og evt. kolliderer med et andet objekt tæt på Jorden. Materialet fra sammenstødet kan se måske danne en ring om Jorden. Den vil dog være mindre end Saturns store ring som har en diameter på over 300.000 km.

96. Hvilken planet tror du at der er størst chance for at der kommer liv på?? - Cecilie & Amalie 9. Klasse Østermarkskolen, Aars

Jorden… og herefter vil det nok være Mars eller månerne, Europa, Enceladus og Titan i vores solsystem. Uden for vores solsystem er der milliarder af planeter som har samme størrelse som Jorden og har overfladeforhold som minder om Jordens. Det er nok her muligheden for liv er størst.

97. Er ringene omkring Saturn vigtige? Lars Østermarkskolen

Jeg ved ikke om de gør nogen nytte? Men de er jo utroligt smukke og fascinerende. I forhold til at forstå udviklingen af planetsystemer og dannelsen af måner og ringe i Solsystemet og evt. i andre fjerne planetsystemer udgør ringene et sted hvor vi kan undersøge bevægelser, sammenstød og mange andre processer som fortæller o som hvordan fysikkens love former og udvikler naturen.

98. Hej Uni. Hvilken betydning fik Inge Lehmann med sin påvisning af jordens faste kerne i 1936? Hansen. Malling sognehus

Inge Lehmann viste i 1936 at den måde jordskælvsbølger bevæger sig på i Jordens indre måtte betyde at Jorden havde en fast kerne foruden dele som var delvist flydende. Hun viste dermed både hvordan vi kunne undersøge Jordens indre forhold ved brug af seismologi og viste at stof under meget stort tryk ikke nødvendigvis opfører sig som vi forventer. Det har dannet grundlag for generelt at opstille modeller for andre planeters indre forhold og det danner også grundlaget for de modeller vi beregner for planeter omkring andre stjerner. Så det har haft kæmpe betydning.

99. August, 9 år, Søauditorierne Aarhus: hvorfor er Pluto ikke en planet?

Pluto er en dværgplanet. Se definitionerne under spørgsmål nr. 18

100. Hvordan måler man atmosfære trykket på Titan? Jens, Søauditorie 1

Trykket på Titans overfladen er bestemt af Huygens som landede på overfladen af Titan og havde instrumenter med som bl.a. kunne måle tryk, temperatur og kemisk sammensætning af atmosfæren.

101. Hej Hans. Rammer der lige mange solpartikler på jorden, året rundt Hilsen Kristine, Solbjerg sportscafe

Den strøm af partikler fra Solen som vi kalder solvinden varierer meget fra dag til dag. I perioder er solvinden flydt med partikler og til andre tider er solvinden relativt rolig og med få partikler.

102. Jonas, Bylderup-Bov Skole: Kan man ikke sende en satellit ind gennem gasplaneterne, for at undersøge hvad der foregår i kernen?

Nej. Det er ikke muligt at trænge ret dybt ind i gasplaneterne før rumfartøjet ikke kan holde til det store tryk og derfor ikke kan sende resultaterne ud. Galileo rumsonden som kredsede om Jupiter landsatte en probe i faldskærm den 10. juli 1995 i Jupiters atmosfære, som bl.a. målte forholdene i atmosfæren, men den kom ikke ret langt ind i Jupiter.

103. Hvilken planet ville være bedst at bebo? Kh Preben og Lasse fra Birkerød

Foruden Jorden er det reelt kun Månen (som jo ikke er en planet), nogle asteroider og så Mars og evt. Merkur som vil egne sig til besøg af mennesker. Og fælles for alle disse steder er at mennesker kun kan overleve ved at medbringe det meste af det de har brug for, inklusiv luft og mad.

104. Malika Måløv, København. Hvad er det præcist der gør, at støv og partikler samler sig netop, der hvor de gør? Og ikke fx 500 km væk?

Støv og partikler påvirkes af luft, elektricitet, lys, magnetfelter og de bevæger sig i de retninger som kræfterne fra det de påvirkes af bestemmer.

105. Er der noget om at der for nyligt er fundet 3 store planeter på størrelse med Jupiter? Hvorfor findes der ingen billeder af månens bagside Mvh. Kim Søy ø. Velling forsamlingshus

Der findes ofte nye planeter omkring andre stjerner som har størrelse med Jupiter. Vi kender flere hundrede af denne type planeter – exoplaneter som har Jupiters størrelse. Der er masser af billeder og målinger af Månens bagside. I 1959 sende rumsonde Luna 3 de første billeder fra Månens bagsiden i igennem 1960 og 1970 blev hele Månens overflade kortlagt – også bagsiden. Kina landsatte i 2019 den lille rover Chang’e 4 på Månens bagsiden og sendte billeder fra selve overfladen – som ligner Månens forside.

106. Hvor lang tid går der før at man kan sende mennesker på Mars? Laurits & Grete fra Vordingborg.

Det afhænger i virkeligheden af hvor mange penge man vil bruge. Jeg tror der går 15-20 år, men det kan ske før hvis der er vilje til det og det kan også ske senere hvis ingen vil bruge de penge det koster at udvikle et Mars program for bemandede rumflyvninger. Teknisk kan en bemandet flyvning til Mars godt finde sted i dag.

107. Christian, Søauditoriet - Er Elon Musk's planer realistiske i forhold til at kunne bo på Mars i 2025?

Jeg synes det lyder lidt optimistisk – men, man ved aldrig med Elon Musk!

108. Er rummet virkelig uendeligt Hilsen Kristian ZBC Slagelse

I de teorier vi anvender for at beskrive Universet regner vi med at det er uendeligt. Vi kan dog aldrig komme til at se uendeligt langt væk. Universet er kun 13,8 milliarder år gammelt og da lysets hastighed er på 300.000 km/s kan vi kun se ud til den afstand hvor lyset har nået at kunne bevæge sig fra på 13,8 milliarder år – en afstand vi betegner som 13,8 milliarder lysår. Hvad der ligger uden for dette kan vi aldrig komme til at se, så vi kan side at det synlige univers ikke er uendeligt, selvom vi mener at universet fortsætter uendeligt lagt ud – altså også længere end vi kan se.

109. Lars, Sø-AUD.2 Hvordan definerer man overfladen på en gasplanet - altså overgangen fra atmosfære til selve planeten?

Vi taler normalt ikke om en gasplanets overflade, men mere om toppen af skydækket. Der er formentligt ikke et tydeligt sted hvor man kan sige at nu er man inde i gasplaneten og nu er man ude i atmosfæren. Der er tale om en overgang mellem atmosfæren og det indre, hvor tryk og temperatur vokser jo dybere man trænger ind i gasplaneten.

110. Hvad ved man om k2-18b?? Hilsen Daniel, Måløv bibliotek

K2-18b er en planet på ca. 2,7 gange Jordens diameter og med en masse på 8-9 gange Jordens masse. Dens temperatur sikkert er meget lig den vi finder på Jorden selvom den ligger tæt på sin moderstjerner (som hedder EPIC 201912552). Moderstjernen er en lille rød dværgstjerne som kun udsender 2 % af den energi som Solen udsender. K2-18b har en atmosfære som astronomer for nylig konstaterede har vanddamp i sig – så vi kan sige at det er et af de steder i Universet hvor vi nu ved at der er vand, altså H2O.

111. Hej. Hvorfor er vindstrømmene på Jupiter forskellige farver? Amalie, Aarhus

Skyerne på Jupiter har forskellige farver fordi de dråber som skyerne består af indeholder forskellige kemiske forbindelser, bl.a. vand/is, metan, brint, helium, ammoniak.

112. Er der fundet andre elementer end dem I periodic table i rummet? Smita Fredensborg biblioteket

Nej. Vi kender ikke grundstoffer i universet som vi ikke har fundet her på Jorden.

113. Tror du på at jorden vil blive ramt af en meteor storm, som vil udrydde alt liv? Hilsen Bettina, Bio Mors

Nej. Der går mange millioner af år mellem store nedstyrtninger af meteorer af en størrelse som kan udslette livet og selv da vil visse livformer overleve, som det er sket mange gange gennem de sidste milliarder år.

114. På Hillerød Tekniske Gymnasium har vi brugt pausen på at diskutere, hvor vandet på Mars er blevet af? Kan I sige noget om det? Mvh Nicolai

Se svaret på spørgsmål 136.

115. Er der magnetfelter på de andre planeter? Jørn Borggreen, Slangerup Bio

Ja, de fleste planeter har et magnetfelt. Det på Venus og Mars er relativt svagt. Jupiter og Saturn har meget kraftige magnetfelter.

116. Du fortalte at stjerner dannes vha tyngdekraften i en gaståge - hvordan passer det med at man siger, at universet udvider dig hele tiden? Heidi, Søauditorierne

De gaståger hvor stjerner dannes er meget små i forhold til Universet. En gaståge er typisk få lysår stor når den begynder at trække sig sammen, mens man skal ud på afstande af 50 millioner lysår før Universets udvidelse reelt betyder noget for hvordan udviklingen og en sammentrækning finder sted. På afstande inde i galakser (og i Mælkevejen) har Universets udvidelse ingen betydning for de fysiske processer.

117. Findes der lynnedslag på Mars? Er der elektriske ladninger i atmosfæren på Mars? Hilsen Claus Holgersen - HF VUC Odense

Ja. Men, det er ikke så ofte som vi har på Jorden. Så lyn er sjældne og ikke så kraftige som dem vi har på Jorden i forbindelse med store tordenskyer.

118. Hvad er sandsynligheden for én eller anden form for liv - et eller andet sted i universet? Heidi, Søauditorierne

Det er svært at sige præcist. Astronomerne arbejder generelt ud fra den antagelse at livet opstår de steder i Universet hvor forholdene i nogen grad ligner det vi fandt på Jorden i urtiden. Så livet opståen er en naturlig proces. Om det er svært at få livet til at opstå og det derfor er meget sjældent ved vi dog ikke.

119. Hvorfor kan man ikke skabe kunstig tyngdekraft i rumskibene? Egaa gymnasium, Jeppe Kusk

Det kan man også, hvis man udnytter at der i på indersiden af en roterende cylinder opstår den effekt at man slynges bort fra cylinderens akse og det oplevet som tyndekraft. Det virker dog bedst hvos man laver en relativt stor cylinder og det at det hele skal roterer gør det vanskeligt at bygge på et rumskib, hvis man gerne vil kunne koble andre rumskibe til og fra.

120. Karin, Søauditorierne: Hvilken anden planet i solsystemet vil jorden ultimativt komme til at ligne hvis ikke vi får has på vores fortsat stigende menneskeskabte CO2 udledning og dermed eskalerende drivhuseffekt

En forøget drivhuseffekt vil forøge temperaturen. Bliver det meget kraftigt – og det er meget meget mere end selv de mest pessimistiske modeller for klimaforandringerne pga afbrænding af fossile brændstoffer forudsiger – vil vi gå i retning af planeten Venus. Her er der 465 grader C varmt og atmosfæren består hovedsageligt af CO2.

121. Hej Hans, hvor ofte kan man rejse til Venus, og hvor lang tid tager rejsen. Mvh Janus, søauditoriet 1.

Hvor lang tid rejsen tager afhænger af hvor Venus og Jorden er i deres baner ift hinanden -- det påvirker nemlig den totale afstand og præcist hvilken hastigheden man afskyder rumsonden med. Den første succesfulde mission (NASAs Mariner 2), der skulle flyve forbi Venus, tog 110 dage om at nå planeten. Den seneste mission (ESAs Venus Express) tog 153 dage om rejsen. Den optimale mulighed for opsendelse mod Venus er hver 19. - 20. måned – altså ca. med 1,6 års mellemrum.

122. Hvilke forskelle på planeter og dværgplaneter er der, udover størrelsen og forskelle på baggrund af størrelsen? Mvh. Freja fra Fredericia Gymnasium.

En dværgplanet dominerer ikke sit område. Dvs. den er ikke alene i dens bane om Solen, men er heller ikke en måne. En planet er stor/tung nok til at den har ryddet sin bane for andet materiale. En anden forskel er fx hvordan kredsløbet om Solen er. Hvis man tager Pluto som eksempel har den en meget stor eccentricitet (banen er mere oval) ift. de andre planeter. Se også svaret til spørgsmål nr. 18.

123. Hvordan ved man, at en meteorklump fundet på Jorden er fra en meteor? Er den mineralske sammensætning speciel ift sten på jorden? Kirsten, Toldkammeret i Helsingør

Meteorer kommer af de spor som asteroider og kometer efterlader i vores solsystem. Det betyder de ofte består af is, klippe og jern. Dem der overlever turen gennem atmosfæren skal være store nok og modstandsdygtige overfor den enorme varme fra friktionen gennem atmosfæren. Det betyder at de meteorer som lander på jorden (meteoritter) oftest består af jern og stenmateriale. Grundstofisotoperne i stenene viser at meteoritter er fra Solsystemets dannelse og skæres stenen igennem viser den indre opbygning at meteoritterne ikke er dannet på Jorden.

124. Dorte Præstø bio. Er det realistisk at mennesker bosætter og rejser til Mars, når man tænker på strålingsfaren på vej derop?

Det vil i hvert fald være en god ide at finde en måde at mindske strålingsfaren på. Rumfartøjet skal være dækket i et materiale, som strålingen har svært ved at komme igennem. En anden løsning kunne være at danne et kunstigt magnetfelt om fartøjet, så partikel-strålingen afbøjes, ligesom ved Jorden.

125. Kan man lande en rumsonde på en gasplanet som Jupiter, eller er der ikke nogen fast overflade at lande på? Mikael Drejer Søauditoriet

Fordi gaskæmpens gas er så tæt, er det ikke muligt at se ind under de yderste lag. Via målinger af Jupiters masse har man længe ment at den må have (eller i hvert fald have haft) en hård kerne - faktisk men en masse som flere gange Jordens masse! Juno-missionen kan give flere svar omkring Jupiters indre struktur og de første resultater af studierne af Jupiters indre viser at der formentligt ikke er tale om en tydelig overgang mellem den indre kerne og det mere gasholdige ydre. Juno måler videre og vi må vente nogle år p at få et mere klart billede af hvordan Jupiter er opbygget inden i.

126. Har man en teori om hvordan miljøet/forholdene på f.eks. Venus vil ændre sig/se ud om nogle millioner år? Vil det blive mere "menneskeligt?" Frank, Lønstrup Cafe Bio

Atmosfæren på Venus kan beskrives sådan at drivhuseffekten er løbet løbsk, hvorfor planeten også er den varmeste planet i solsystemet. Det er en proces der ikke umiddelbart ser ud til at skulle stoppe, så atmosfæren/miljøet vil nok også være fjendtligt om millioner af år. Trykket på overfladen er også helt enormt. Man vil mærke luften som 90 gange tungere hvis man står på overfladen af Venus end på overfladen af Jorden. Til gengæld hvis man i fremtiden kunne lave en flyvende/svævende station 55 km over Venus’ overflade, så er man ved en atmosfære der minder meget om Jordens overflade i forhold til temperature og lufttryk.

127. Er der måner i solsystemet, som har selvstændige måner? Jørgen, Søauditorierne

Selvom de fleste planeter har måner og nogle af ojekterne i Kuiperbæltet også har naturlige satellitter, kender vi ikke til nogle måner med måner. I princippet kan det dog godt lade sig gøre.

128. Blev alle planeterne i solsystemet dannet på samme tid? Flemming. Aalborg Katedralskole

Man mener de er formet nogenlunde omkring samme tid. Solen blev dannet først og har haft et stort bælte af materiale, gas og støv omkring sig. Små klumper begyndte at samle sig, som er stødt ind i hinanden over mange gange og har dannet “planetisimaler” -- kimen til planeterne. Man mener dog at Uranus og Neptun er mindre end Saturn og Jupiter fordi de sidstnævnte nåede at trække det meste af gassen til sig først.

129. Goddag. Indeholder solvinde faste partikler - atomkerner, elementarpartikler, lignende - eller er det kun elektromagnetisk stråling? Bedste hilsner fra Niklas i Cinema3 Skive

Solvinden består af ladede partikler, dvs. elektroner, protoner og alfapartikler (He-kerner).

130. Hvordan kan det være, at gasserne på Jupiter ikke blandes, til en mere ens masse? Mvh Steen, Thisted Gymnasium.

I Jupiter sker der en proces der hedder “konvektion” -- det er faktisk det samme der sker når man koger vand. Det varme gas stiger op og det kolde falder ned. De forskellige gasarter reagerer forskelligt ift varmen og bliver derfor ikke hvirvlet rundt på samme måde - det betyder dog ikke at de slet ikke blandes. De forskellige farver skyldes bevægelser i skyerne bl.a. med op og ned vinde. Molekylerne blandes i atmosfæren men dråberne af de forskellige stoffer ligger ikke i samme højde og ved samme temperatur.

131. Karin, Søauditorierne: Er det jordens skæbne at ende som Mars, hvor alt vand er forsvundet?

Nok den største grund til at Mars er endt som den er, er fordi den har et enormt svagt magnetfelt og derfor ikke noget til at beskytte den imod solen stråling. Atmosfæren er derfor “blæst væk” af solvinden. Samtidigt er tyngdekraften meget minde og det har gjort det ekstra vanskeligt for Mars at fastholde sin atmosfære. På Jorden har vi et stærkt magnetfelt, grundet den flydende del af kernen. Magneteltet beskytter os mod strålingen og solvinden. Jorden er altså beskyttet mod denne skæbne og har også et stærkere tyngdekraft end Mars, hvilket også er med til at sikre at Jordens atmosfære ikke forsvinder ud i rummet.

132. Hvordan har man fundet ud af at det skulle hedde en måne og at det er en måne? Slangerup-Annika

Ordet “måne” er oprindeligt koblet til “måned” (Latin: mensis, Græsk: mēn, Old Engelsk mōna) men også til det Latinske metiri som betyder “at måle”. Man har brugt månen til at måle tiden (en måned). Det at man har vidst det er en måned er nok mere bagvendt: Man har haft og set månen og givet den navnet. Når man så har opdaget at flere andre planeter også har naturlige satellitter har man derfor brugt navnet igen. Fx kaldes Jupiters fire inderste måner også de “Galillæiske måner” da det var Galileo Galilei der opdagede dem.

133. Hej Den røde sky/orkan bevæger den sig over planeten? Mvh Jacob Thorup. Kulturcenter Værestedet Låstrup

Jupiters store røde plet (orkan) er en del af planeten. Ligesom når vi har orkaner på Jorden bevæger den sig også indenfor planeten (altså indenfor atmosfæren). Den store røde plet bevæger sig langt rundt i atmosfæren også i forhold til breddegraderne. Dette gælder også andre af de vejrsystemer som findes på Jupiter.

134. Hvordan kan man bestemme alderen på en sten/meteorit? Tine, Slangerup Bio

Man kan bruge radiometrisk datering. Her måler man henfaldet af radioaktive isotoper af grundstoffer som findes naturligt i sten og mineraler. Der er tale om henfald med halveringstider på 700 mio-100 mia. år, hvor radioaktive isotoper henfalder til stabile grundstoffer. Man måler så både de grundstoffer som er radioaktive og de grundstoffer som dannes ved det radioaktive henfald. Ved at sammenligne kan man bestemme alderen. Hvad man egentlig måler er altså tiden der er gået siden stenen sidst var smeltet eller ændret markant.

135. Hvor mange år har den røde orkan raseret på Jupiter? Benjamin på Corona Camping

Den røde orkan – den store røde plet - er observeret løbende siden 1830. Men enkelte observationer fra 1665 til 1713 tænkes at være af den samme storm, og er dette tilfældet, så har stormen været aktiv i mere end 350 år. Man mener at den store røde plet godt kan have været aktiv i mindst 10.000 år.

136. Hvor er de store mængder vand der tidligere var på Mars, nu? Nils, Rudkøbing Bio

En stor mængde af det vand der var på overfladen for 3,9 milliarder år siden er forsvundet ud i verdensrummet. Det er fordampet væk fordi tyngdekraften på Mars er for lille til at fastholde en del af vanddampen. Men meget er også endt i undergrunden som permafrost. Desuden ligger der store iskalotter, som svarer til den Grønlandske indlandsis.

137. Magnus, Hou havnehus: Hvorfor er der næsten ingen nedslagskratere på Mars' ene halvdel? Det kan da ikke være pga. "havet", som for længst er forsvundet.

Der er få store nedslagskratere på den nordlige halvkugle fordi der var et stort hav for 3,9 milliarder år siden som har eroderet de kratere som blev dannet. Den sydlige halvkugle er et højland og her var erosionen langt mindre så alle de kratere, som er blevet dannet står der endnu. Da mængden af nedslag på overfladen har været meget lavere i de sidste 4 milliarder år, sammenlignet med solsystemets barndom vil de fleste kratere være fra før havet forsvandt og derfor ser vi primært store kratere på den sydlige halvkugle. Nogle krater kan også være blevet dækket af lave fra vulkanerne som har sendt lave ned på den lavere del. Det kommer selvfølgelig stadig nye meteornedslag på Mars, men de er typisk så små at på store skalaer ser Mars overflade stadig jævn ud.

138. Rikke - Hjørring Gymnasium: Hvornår er James Webb teleskopet klar til opsendelse. Og hvad håber man at kunne se?

Hvis alt går efter planen vil James Webb Space Telescope sendes afsted i 2021. Idéen er at den skal studerer de forskellige faser i universets historie, helt tilbage til de første glimt efter Big Bang, dannelsen af andre planetsystemer, der ville kunne være i stand til at have liv og til udviklingen af vores eget solsystem.

139. Det blev lagt ud som en konstatering men hvad er den fysiske forklaring på at klippeplaneter er tættest på en ny stjerne og is-gas planeter dannes længst væk. Villy Hedensted bibliotek

Når gasskyen trækker sig sammen til planeter, betyder temperaturen meget for hvilke stoffer der kan samles. I den indre del af et planetsystem er det kun de klippeagtige stoffer der ikke vil være på dampform. I den ydre del vil der være så koldt, at en stor del af stoffer findes i isformer. Isen er nemmere til at bygge store planeter. Når tyngdekraften i en nydannet planet bliver stor nok, begynder den at tiltrække sig gas, så den kan vokse sig til Jupiters eller Saturns størrelse. Det er afstandsforskellen der gør at der er en temperaturforskel.

140. Lone Marie, Kosmorama Skælskør: Er det en sø man kunne se med Venera 10 på Venus? Og i givet fald en svovlsyre-sø?

Temperaturen er så høj at svovlsyre kun vil kunne findes på dampform og i dråbe form i 50-80 km’s højde over Venus’ overflade. Der vil ikke være noget flydende på overfladen, hverken i form af vand eller svovlsyre. Det har ikke været en udtørret sø. Det er lave vi ser på overfladen.

141. Lavede meteoritten i Rusland et stort krater? Hvis ikke, hvordan finder man så den efterhånden ret lille meteorit? VH Emilie Slangerup bio

Nedslaget fandt sted i Chelyabinsk i Rusland den 15. februar 2013. Man meteoren var 20 m i diameter. På grund af den næsten vandrette bevægelse i atmosfæren eksploderede den i 30 km højde over Jordens overflade. Den gik altså delvis til grunde i atmosfæren, men der var stumper som gik ned og lavede mindre kratere. Der er fundet nogle enkelte stumper fra den meteoren. Men det meste er brændt op.

142. Hej Hans hvorfor drejer Venus modsat de andre planeter. Vh Vibeke Skamriis Vordingborg bio.

Venus bruger 225 jorddøgn om at kredse en gang om Solen, mens dens rotationsperiode i forhold til universet er 243 jorddøgn – altså længere end omløbstiden omkring Solen. Venus roterer dog den modsatte vej i forhold til omløbsretningen i banen og derfor er der på Venus 117 jorddøgn mellem to solopgange – et Venus-døgn er derfor 117 jorddøgn. Årsagen til den langsomme rotation er ikke kendt, men det skyldes formentligt at Venus, da Solsystemet var nydannet for over 4 milliarder år siden, blev bremset i rotationen ved et sammenstød med en anden klode.

143. Hej Jagjit Singh fra Egedal gymnasium. Vi ser med fra Ølstykke bibliotek. -mit spørgsmål er: hvor tæt er vores solsystem på et sort hul?

Det sorte hul tættest på os, som vi kender, er V616 Monocerotis (V616 Mon). Den er ca. 3000 lysår væk fra os altså ca. 28.000.000.000.000.000 km væk. Det er ca. 9-13 gange tungere end Solen og er en del af et binært system med en lille stjerne ca. halv så tung som Solen. De næst-tætteste sorte hul er Cygnus X-1 som er ca. dobbelt så langt væk.

144. Jesper, Apollon biografen i Struer. Hvor stor var den meteorit, der lavede krateret i Arizona?

Krateret er 2 km i diameter og meteoritten var mellem 40 og 50 meter i diameter, og havde en hastighed på 50.000 km/t og balderede ind i Jordens overflade.

145. Hvor og hvordan ved man at stjernerne i oriontågen er yngre og ikke ældre end vores solsystem. Nikolai Erhvervsskolerne aars HTX

Det kan man se ud fra lyset på dem. Farven på lyset, absorptionslinjer i lys-spektret, Intensiteten af lyset er alt sammen med til at fortælle hvor en stjerne er i sin udvikling og også hvornår i universets historie de kan have været formet. Desuden kan man bestemme den hastighed hvorved gassen i Orientågen forsvinder og dermed give et bud på hvornår tågen startede sin sammentrækning. Vi ved at disse stjerner ligger inden i Orientågen. Vi ved også at de største stjerner i Oriontågen lyser så kraftigt og bruger deres energireserver så hurtigt at de ikke kan være ret gamle – givet at de stadig findes!

146. Er det rigtigt at på et tidspunkt står alle planeterne i en linje ved siden af hinanden selvfølgelige med kilometers afstand eller er det bare fup og fiduser - pætur kyrrigerd

Det er et meget sjældent fænomen, men som dog godt kan lykkedes. Hvis man tillader at der er en lille afvigelse på 30 grader (det tætteste man kan komme på en faktisk linje) kan man regne tilbage at der har været en oplinering af planeterne i år 561 f.v.t. og den næste vil ske i år 2854.

147. Jeg har forstået at solen om en mio år har varmet jorden så meget op at den er ubeboelig. Sker der noget før der er gået en mio år, som gør jorden ubeboelig? Gert, Felsted Bibliotek

Heldigvis har vi taget fejl med en faktor 1000, så det er en mia. år inden Jorden er varmet så meget op at den er ubeboelig. Om ca. 6-7 mia. år vil Solen svulme op og måske nå ud til Jorden og så vil Jorden blive fuldstændig glødende. Men allerede om 1 mia. år vil der være så varmt på Jorden at vandet i havne fordamper, fordi solens energiproduktion forøges i tidens løb (det er faktisk sket i hele Jordens udviklingshistorie).

148. Der er et enormt antal kratere på næsten alle de andre planeter. Hvorfor ikke på jorden? Leif, Hillerød Bibliotek

Det er ikke fordi Jorden ikke har kratere. Mange er dog fyldt op med vand som fx Clearwater Craters i Quebec, Canada. At vi slet ikke ser så mange som på de andre planeter skyldes verdenshavenes erosion og ikke mindst bevægelsen af de tektoniske plader. Her kan der være tre tilfælde: (1) Den ene plade glider ind under den anden, hvilket “visker” kratere ud. (2) De to plader støder på hinanden, og bøjer hinanden opad, hvilket ødelægger krater-strukturen. Det er også sådan bjergkæder dannes. (3) De to plader går væk fra hinanden, her dannes store kløfter som fx Rift Valley. Igen kan det være med til at ødelægge/viske strukturen er kraterne ud.

149. Hej Hans Jeg undrer mig over hvorfor alle planter er runde. Er det sådan de er afbilledet, eller er det også realiteten? Mvh. Jeppe Forfes, Marselisborg Gymnasium

De er faktisk ikke fuldstændig runde. Grunden til at de er runde er at tyngdekraften (som Newton beskrev) netop virker i mellem objekter, så man bliver altid tiltrukket mod centrum af det objekt man tiltrækkes af. Så hvis der er noget der stikker op, så skal det modstå tyngdekraften inden det er i ligevægt med resten. Men hvis objektet roterer, som fx Jorden bliver den lidt fladtrykt, så Jorden er ikke fuldstændig rund, den er lidt kortere fra pol til pol end over ækvator. Dette gælder især for Jupiter og Saturn, som er meget fladtrykte.

150. Peter Verdoner Alssundgymnasiet Sønderborg

Ville det teoretisk være muligt for en klippebaseret planet at ligge i yderkanten af et solsystem Hvis ja, nogen kendte eksempler? I princippet kan der godt være klippeplaneter i de ydre stjernesystemer. Det har dog endnu ikke været muligt at måle. Bruger man fx den såkaldte passagemetode (transit-metode) til at finde exoplaneter, vil kræver det at vi observerer den lille planet mens den passere ind foran sin stjerne mindst tre gange, hvilket bliver sværere jo større afstand der er mellem stjerne og planet. De fleste exoplaneter vi kender ligger relativt tæt på deres moderstjerne.

151. Hvad er det længst væk fra jorden man har kendskab til den dag i dag? Elena Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Der er en håndfuld galakser der er observeret til at ligge omkring 13.2 til 13.3 milliarder lysår væk. Blandt andet galaksen GN-z11 i en afstand af 13.39 mia. lysår.

152. Landgaard Kino Nibe - kan du forklare nærmere hvad et sort hul er?

Et sort hul kan beskrives som et objekt i rummet hvor der er så meget masse samlet på et meget lille sted at selvom du bevæger dig med lysets hastighed, som er det hurtigste man kan bevæge sig, så kan du ikke undslippe det sorte hul. Typisk kommer sorte huller fra store stjerner som går til grunde, hvor kernen af stjernen er så tung at den kollapser til et sort hul.

153. Hvilken indflydelse har indbyrdes tidevandskræfter på planeternes baner om solen? Vil de resultere i betragtelige ændringer på lang sigt, eller er de stor set forsømmelige?

I begyndelsen af solsystemet har Jupiter skabt meget ravage i solsystemet pga. sin store masse og dermed store tyngdekraft. Dog har Jupiter også “reddet” os på Jorden ved at beskytte os mod endnu flere meteoer igennem sin store tyngdekraft. En lille ’fun fact’ er at asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter ikke er resultatet af en ødelagt planet, men Jupiters tyngdekraft som holder klippestykkerne i asteroidebæltet fra at vokse sig større. Det enkelte planeter udveksler energi i deres bevægelse omkring Solen og det flytter lidt rundt på banerne. Det er dog ikke meget. Et eksempel er Merkur hvis ellipsebane drejer sig – se f.eks. spørgsmål nr. 60.

154. Tror du nogensinde at der kan komme liv/mennesker eller dyr på Mars? Peter Herningsholm htx Herning

Der er flere udfordringer ved at besøge/bosætte sig på Mars. Et af dem er den manglende atmosfære, som er skyld i store temperatursvingninger og at vand bare fordamper væk. Et andet er det svage magnetfelt, der ikke kan holde strålingen fra solen væk. Er tredje er spørgsmålet om at kunne skaffe/dyrke mad. Man vil altså skulle finde på løsninger til de problemer. Måske man kan lave nogle kupler hvor man har en kunstig atmosfære? Måske kan man lave et netværk af satellitter, der kan lave et kunstigt magnetfelt? Det er ikke udelukket at det er muligt i hvert fald.

155. Josef fra Aalborghus Gymnasium. Vil det kunne være muligt for to lige store objekter/planeter at kredse rundt om hinanden, og i så fald, hvilken vil man betegne som planeten/månen?

Dette er bestemt en mulighed. Det har faktisk været diskuteret om man skulle lave en definition af det vi kan kalde en dobbeltplanet. Det som har været foreslået er at en dobbeltplanet er en system hvor systemets tyngdepunkt ligger uden for planeternes overflader. Jorden og Månen er ifølge denne definition IKKE en dobbeltplanet, men det er tæt på. Tyngdepunktet mellem Jorden og MÅen ligger kun 1700 km under Jordens overflade (Jordens radius ved ækvator er 6378 km). Pluto og dens måne Charon har næsten samme masse (Plutos masse er 8 gange Charons masse), og deres fælles tyngdepunkt ligger unde for Plutos overflade. Så Pluto-Charon vil være en dobbelt(dværg)planet. Hvis vi finder en dobbeltplanet omkring en anden stjerne vil vi med sikkerhed ikke kalde det planet og måne.

156. Amalie fra Sorø Akademi spørger, hvordan opstod rummet?

Der er mange observationer af Universet som viser at Universet er 13,8 milliarder år gammelt og at Universet havde en meget varm fase i sin begyndelse. Det er det vi kalder for Big Bang modellen. Hvad der skete i selve nul ved vi ikke, men rum, tid og energi opstod for 13,8 milliarder år siden og Big Bang modellen beskriver hvordan Universet har udviklet sig fra de første brøkdele af et sekund til vi i dag finder galakser overalt i Universet omkring os.

157. Rasmus Frehr jeg er på efterskolen Nordborg slot efterskole, hvilken hastighed skal man opnå for at nå i kredsløb om Jorden?

Man kan tænke det som at “kaste” med raketten ligesom man gør med en sten. Hvis man ikke kaster hårdt nok falder den ned igen. Hvis man kaster lidt hårdere når den lidt højere/længere osv. Kaster man hårdt nok falder den forbi Jorden og havner på den måde i et kredsløb. Hvis vi siger at vi står i ca. 200 km’s højde vil det kræve en hastighed på ca. 7,8 km/s at komme i kredsløb. Med den hastighed kan man komme fra Aarhus til København på 20 sekunder.

158. Hvordan har man fundet ud af at planeterne har en speciel bane de følger? Slangerup-Annika

Det har man gjort ved at observerer deres præcise position mange gange. Johannes Kepler regnede sig frem til at det må være ellipseformede baner planeterne bevæger sig, hvilket passer rigtig godt med de observationer man har. Ved at bruge Newtons tyngdelov kan man ud fra få observationer nøjagtigt bestemme banen for en planet eller en rumsonde.

159. Hvor stor skal en planet være for at den bliver en kugle? Jacob Grindsted

Det er svært at beregne en præcis grænse, da det også kommer an på hvad planeten eller månen er lavet af. Jo mere flydende materiale, jo nemmere bliver den pænt kugleformet end hvis den som Jorden er lavet af klippe. Det mindste kendte objekt i solsystemet som er kugleformet er Saturns måne Mimas, som er ca. 396 km i diameter. Derudover: De fleste af planeterne er faktisk en smule fladtrykte og ikke en perfekt kugle pga. deres rotation.

160. Peter Søauditoriet. Er der ingen meteoritter i vores solsystem, som stammer fra andre solsystemer?

I princippet jo, men de vil være meget sjældne, for de fleste meteorer er dannet ud fra den oprindelige gas- og støvsky. Men nogle af de meteorer der er dannet i vores solsystem er via passager af planeter fået så stor hastighed at de er sendt ud mod andre stjerner. Man har fundet enkelte meteoritter som man mistænker at komme fra andre planetsystemer. Men vi har endnu ikke stået med et stykke materiale som med sikkerhed er kommet fra et andet solsystem. De som er blevet målt har alle haft samme alder som Solsystemet.

161. Naja Jensen, Holbæk bibliotek Hej Hans. Kunne du selv tænke dig at rejse ud i rummet?

Jeg tror faktisk ikke at jeg turde, pga. den voldsomme start. At sætte sig i toppen af 1000 tons højeksplosivt brændstof som brændes af på få minutter lyder farligt.

162. Josef fra Aalborghus Gymnasium. Du nævnte i starten, at Newton forestillede sig et bjerg som stak op over Jordens atmosfære. Kendte Newton til atmosfære som det fænomen vi kender den dag i dag

For de beregninger Newton lavede, er atmosfæren ikke så relevant. Newton har han ikke kendt til alle de aspekter af atmosfæren, som vi gør i dag, men han kendte til luftmodstanden og viste også at tyngdekraften virker på luft som hermed fastholdes på Jorden.

163. Kan man opnå 0 tyngdekraft på jorden? Mvh Anton, Fredericia gymnasium.

Man kan ikke lave 0 tyngdekraft. Men man kan lave et rum der falder en del, hvor man kan opleve vægtløstilstand, som fx astronauter træner i inden de skal ud i rummet. Den bedste måde at gøre det på er at flyve et fly i en parabelbane som passer ti den hastighed flyet bevæger sig med. Man kan herved lave næste vægtløstilstand i 20-30 sekunder af gangen.

164. Michael Schmidt Toldkammeret, Helsingør: Hvor kan man sikre at en satellit i bane omkring jorden har nøjagtig den hastighed, der gør at satellitten hverken falder ned på jorden eller forsvinder ud i rummet?

Faktisk er de kredsløb satellitterne har netop et frit fald omkring jorden -- så tyngdekraften sikre sådan set banerne. Dog er der faktisk stadig en lille “atmosfære” kaldet thermosfæren (der hvor rumstationen er) eller endnu længere ud exosfæren. Det betyder at satellitterne møder friktion og derfor bliver bremset. Den proces gør at de skal løftes med jævne mellemrum, hvis de ikke skal falde ned. Dette gør man derfor ofte ved fx den Internationale Rumstation (ISS) så den kan blive ved med at være i funktion.

165. Hvordan kunne man finde ud af at det gik i en elypse det i 1600 tallet

Man har observeret planeternes baner og ellipse-formen var den eneste mulige simple forklaring på det som blev observeret.

166. Hvordan regnede newton de matematiske formler ud?

Faktisk måtte han først opfinde (sideløbende med Leibniz) et nyt felt i matematikken som er blevet kaldt for Calculus og så kunne han regne videre derfra og bruge de matematiske metoder. Han har beskrevet det i sin bog “Principia Mathematica”.

167. Med hvor høj en fart skal et rumskib sendes up i rummet med? Ida Cinema3 Skive

For at komme i kredsløb om Jorden skal man op på en hastighed på 28.000 km/t. Hvis man ikke har den, falder man ned igen. Hvis man skal væk fra at være i kredsløb om Jorden skal man have en hastighed på over 40.000 km/t.

168. Halløj, hvorfor laver man ikke raketter med A-kraft? Det kunne være cool, for så ville vi være i stand til at rejse laaaangt, kh Mimi fra forreste række;)

Der er flere raket-systemer der er blevet foreslået og enkelte faktisk testet (NERVA) men det blev opgivet i 1973 og siden har man brugt kemiske brændstoffer og ionmotorer som de primære drivmidler i raketmotorer.

169. Hej Er der noget, der kan forstyrre tyngdekraften, så det kan få indflydelse på livet på jorden? Karin - Viborg Gymnasium & HF

Faktisk påvirker månen livet på jorden betydeligt. Uden tyngdekraften fra den ville vi fx ikke have tidevand. Den er også med til at stabiliserer vores rotation og faktisk bremser den rotationen en lille smule. Men udenfor Jord-måne-sol systemet er der ikke noget der påvirker os.

170. Er det rigtigt at man har fundet 20 nye måner til Saturn. Hilsen Magnus i Værløse bio

Det er fuldstændig rigtigt. Det er ikke nogle store måner og det er ikke nogle af dem jeg har vist billeder af. De ligger langt, langt væk fra Saturn (20-25 millioner km) og omløbstiden er 3-4 år for nogle af de her måner. Dette viser at der nok findes mange flere måner. Saturn har nu 82 kendte måner!

171. Glenn fra Varde bibliotek, Den måleteknik du anvender på exoplanter, er det blevet forsøgt på sorte huler?

Det vil faktisk være muligt at finde sorte huller ved hjælpe af nogle af de teknikker vi også bruger til at finde exoplaneter med. Specielt den teknik som kendes som mikro-linse-metoden hvor vi observerer exoplaneter gennem deres tyndgekraft når de tilfældigt bevæger sig ind foran bagvedliggende stjerner. Et sort hul er endnu ikke fundet ved denne metode, men det har været muligt at finde objekter med relativ stor masse (på Solens masse og tungere) som ikke lyser. Der er dog formentligt tale om neutronstjerner og hvide dværgstjerner i de tilfælde vi kender til. Hvis e stort hul var i kredsløb omkring en stjerne og vi anvendte radialhastigheds metoden til at lede efter exoplaneter ville vi også finde objektet hvis det var et sort hul. Det er heller ikke sket.

172. Er der stor forskel på lavasten på Venus og Jorden? Melissa på Allerød Bibliotek #foredraglive

Som udgangspunkt nej. De kommer simpelthen op som lava og de kemiske sammensætninger kan være lidt forskellige, men det er generelt de samme typer af sten vi finder på Venus og på Jorden.

173. Er der nogen chance for at der kan være liv gemt i isen på Mars? Eksempelvis nedfrosne bakterier eller mikroorganismer? Mvh Marius Boers - Holbæk Bibliotek

Man har en teori om liv kunne være opstået andre steder end på Jorden og er ankommet til Jorden via meteorer som har ramt jorden. Teorien hedder panspermi og er en mulighed for hvordan liv er opstået på Jorden. Dette giver en mulighed for at liv kan være opstået på fx Mars og efter at have været blevet ramt af en meteor, så slynges materiale mod Jorden og kickstarter livet på Jorden. Jeg skal nok nævne at dette kun er en teori og ikke noget man har beviser for virkeligt fandt sted. Men der er en mulighed for at der kan være bakterier eller lign. i isen på Mars, men chancerne er formentligt meget små. Det er ikke noget man regner med at finde, da det ser ud til at Mars har været en gold planet i meget lang tid.

174. Hvad er et sort hul? Og hvad består det af? Hilsen Anna fra Læsø Bio

Et sort hul kan beskrives som et objekt i rummet hvor der er så meget masse samlet på et meget lille punkt at selvom du bevæger dig med lysets hastighed, som er det hurtigste man kan bevæge sig, så kan du ikke undslippe det sorte hul. Typisk kommer sorte huller fra store døende stjerner, hvor kernen af stjernen er så tung at den kollapser til et sort hul.

175. Er det sandt at månen er på vej væk fra jorden og hvor lang tid går der før den vil være så langt fra jorden at det får konsekvenser? Og i så fald hvilke konsekvenser vil det få for mennesker, livet og klimaet på jorden. Venlig hilsen Marius Boers - Holbæk Bibliotek

Ja vores måne bevæger sig væk fra Jorden med omkring 3,8 cm pr. år, hvilket svarer ca. lige så meget som dine fingernegle gror om året. Denne bevægelse væk fra os er så langsom at det betyder at månen vil være dobbelt så langt væk som den er nu om 10 milliarder år. Inden da er Solen svulmet op til en rød gigant og har formentligt ødelagt Jorden og Månen.

176. Nikolai Rasmussen, Tørring gym: Hvor lang tid kræver det at uddanne sig som dig?

Jeg har taget en forskeruddannelse i astronomi (ph.d.), hvilket tager omkring 8 år efter gymnasiet. Derefter var jeg ansat som ung forsker i bl.a. Tyskland og på Aarhus Universitet. For 5 år siden blev jeg professor ved Aarhus Universitet. Så jeg har brug mange år på at uddanne mig og herefter lære at blive forsker.

177. Hej Rumkaptajn Hans! Hvor forsvandt al Mars's vand hen for de mange milliarder år siden? Kh Marcus fra rumauditoriets øverste balkon.

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio).

178. Hej Hans Hvor er vandet fra havet på mars blevet af? Er det hele blevet til is, eller hvad? Anna Solrød bibliotek

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio)

179. David, Learnmark Horsens HTX, kan der være et solsystem inde i en planet?

Desværre er det ikke muligt da et solsystem vil kræve en stjerne hvorom der kredser en planet. Og hvis du havde en stjerne på din planet, vil din planet dreje rundt om den stjerne.

180. Astrid-Solbjerg hallen: Hvorfor kalder man det en planet, når det består af gas?

En planet er defineret på nogle forskellige kriterier. 1: Den skal kredse om Solen. 2: have nok tyngdekraft (og dermed masse) til at være rimelig rund. 3: Må ikke kredse som måne omkring et andet objekt 4: Have ryddet sin bane omkring Solen – altså at der ikke ligger andre små objekter i samme bane. Dette er de 4 kriterier som definerer en planet. Om den er lavet af gas eller sten/klippe er underordnet.

181. Michael Arleth Guldborgsund bibliotek, Nykøbing Falster. Hvordan ved man at jorden kolliderede med et andet himmellegeme og blev til et dobbeltplanetsystem? Hvordan går det til at visse stoffer er sjældne på jorden og mere almindelige på månen og omvendt?

Man er heller ikke sikker, men der er en generelt konsensus at det nok er den bedste teori vi har om Månens dannelse. Apollo missionerne bragte store mængder månesten tilbage til Jorden, og ved analyse af disse sten kan vi se at de minder rigtig meget om Jordens kappe og skorpe (de yderste dele), og ikke som asteroider og meteorer. Månens middel densitet viser dog at Månen ikke har en kerne som Jorden og derfor ligner det at Månen er lavet ud af det samme stof som findes i den yderste del af Jorden. Det peger på at Månen er skabt af sammenstødet mellem den tidlige Jord og et objekt på størrelse med Mars. Grunden til visse stoffer er anderledes på Jorden og almindelige på Månen mener man kommer at kollisionen mellem den tidlige Jord og det andet objekt. Det er svært at vide præcist om Månen primært består af det store Mars-lignende objekt eller mest Jorden efter kollisionen.

182. Hvorfor kredser Pluto ikke i samme plan som planeterne? Andreas fra HTX Herning

Pluto er i retning som de andre planeter, men banehældningen (inklinationen) af Plutos bane er omkring 17 grader, hvilket er relativt højt ift. andre planeter i vores Solsystem. Grunden til at banehældningen er så høj ved vi ikke præcist. Plutos bane er generelt ustabil, når vi prøver at kigge nogle millioner år frem og tilbage. Det er også mere naturligt for mindre objekter, som Pluto, at få en anderledes bane, da der ikke skal så meget energi til at ændre dens bane ift. større og tungere objekter.

183. Hvilket stof består jorden mest af? Mvh Lukas Knop Pedersen, Apollon Struer

Jorden indeholder omkirng 32 % Jern (hvor det meste ligger i selve kernen) og 30 % Oxygen, 15 % Silicium, 14 % Magnesium og så mindre mængder af Svovl, Nikkel, Calcium og Aluminium.

184. Viktor Pettersson, Susåhuset Herlufmagle: På de billeder af Mars kunne man se noget blåt hvad var det?

Jeg tror du tænker på den store blå isklump som lå i bunden af et 35 km stort krater på Mars’ overflade. Der er tale om en 10 km stor bundfrossen sø af almindeligt is.

185. Nikolai fra Fredensborg Bibliotek. 3 hovedspørgsmål: Du beskrev hvordan stjerner blev dannet. Er det en teori eller er det noget som er bevist? Jeg har netop læst at man kun har set stjerner dø og aldrig en stjerne blive dannet. Er det rigtigt? Du daterer en masse objekter som fx. meteoritter og deres huller på jordens overflade. Hvordan kan du vide at det antal år du beskriver er rigtige? Hvilken datingsmetode er blevet brugt? Du sagde at der har været meget vand på Mars. Hvor er det så forsvundet hen og hvorfor er det is på polerne ikke fordampet endnu via sublimation?

Stjernedannelse tager et par millioner år afhængig af massen af stjernen. Dermed er det svært at observerer direkte stjernedannelse. Vi har observeret meget unge stjerner, som stadig har roterende gas/støvskyer omkring sig. Vi har også observeret gasskyerne og stadierne ind i mellem en kollapsende gassky til en stjerne. Så vi har en ret god ide om hvordan stjerne dannes. Selv den hurtige indledende fase tager over 100.000 år. Måden man daterer meteoritter er ved at kigge på radioaktivt henfald af forskellige isotoper i meteoritterne. Blandt andet isotoper af uran, thorium og bly bliver brugt til at datere vores solsystem. Vandet er fordampet ud af atmosfæren og ud i rummet. Dette skyldes den lave tyngdekraft sammen med en meget tynd atmosfære på Mars og desuden har stråling fra Solen påvirket atmosfæren. En del vand ligger tilbage i undergrunden som permafrost. Isen på Mars’ poler er både af vand og CO2, hvor CO2’en sublimerer når temperaturen i Mars’ atmosfære stiger. Temperaturen kommer højest op på omkring 20 grader C, så vandisen er ret stabil. At det er 3,9 milliarder år siden vandet forsvandt er ret usikkert. Dateringen benytter bl.a. tællinger af kratere på de steder hvor der er tegn på vand i Mars urtid (bl.a. udtørrede floder). Kraterne er dannet efter vandet forsvandt.

186. Niels Johan Kirkegaard haurum forsamlingshus er der en 9 planet og vis der er hvor langt væk er den?

Så svaret til spørgsmål 2 og 55.

187. På hvilke andre planeter er der magnetfelt, hvor kraftigt er det, flytter det sig og hvor hurtigt? Mvh Ole, Allerød Bibliotek

Næsten alle planeter i vores solsystem har et magnetfelt. Venus har dog ikke rigtig et magnetfelt, kun et lille felt som er dannet i atmosfæren og ikke af kernen af planeten. Dette skyldes at den flydende kerne ikke bevæger sig så meget. De store gasgiganter har alle et stort magnetfelt, mange gange stærkere end Jordens, mens Mars havde et stærkere magnetfelt tidligere, men pga. en størknet kerne er magnetfeltet i dag meget svagt. Merkurs magnetfelt er også relativt svagt pga. planetens meget langsomme rotation.

188. Karsten, Løgumkloster. Hvad er der blevet af vandet, som har været på Mars?

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio).

189. Tror du der er liv i rummet? Egaa gymnasium, Jeppe kusk

Det er svært at sige præcist. Astronomerne arbejder generelt ud fra den antagelse at livet opstår de steder i Universet hvor forholdene i nogen grad ligner det vi fandt på Jorden i urtiden. Så livet opståen er en naturlig proces. Om det er svært at få livet til at opstå og det derfor er meget sjældent ved vi dog ikke. Vi ved dog at planeter er meget almindelige og at næsten alle stjerner har flere planeter i kredsløb om sig g mange af disse planeter har en størrelse og en temperatur som minder om Jorden.

190. Hvordan finder man ud af hvor gammel en meteorit er ? Hilsen Sofie fra 7 række i søauditorierne.

Man kigger på radioaktive isotoper, hvor man især kigger på isotoper af uran, thorium og bly i meteoritter. Dette giver et godt estimat af vores solsystems alder.

191. Man mener, at den høje temperatur på Venus kan skyldes en 'løbsk drivhuseffekt'. Ved man noget om, hvad der kan have forårsaget den, og hvor længe siden det er Henning, Middelfart Gymnasium

Man mener at der muligvis har været vand på Venus, men at med den store mængde CO2 i atmosfæren, blev fordampet fra overfladen og skabte endnu mere drivhuseffekt. Man mener at Venus for omkring 4 milliarder år siden var mere som Jorden, så denne løbske drivhuseffekt har været der meget længe.

192. Er der tegn på om der kan have været liv på Mars, dengang planeten havde vand? - Og ved man noget om hvorfor den udtørrede? Venligst, Marianne, BIO Næstved

Der er endnu ikke fundet tegn på at der har været liv på Mars – hverken nu eller dengang Mars havde vand. Grunden til at den udtørrede er at Mars tyngdekraft er meget lille, og simpelthen ikke kunne holde på vanddampen. Så i og med solen fordampede vandet, kunne dampen ikke blive på planeten og drev ud i rummet. Partikler fra Solen – den såkaldte solvind – har også fjernet et meste af atmosfæren. En del is findes i dag i de store is-kalotter ved polerne og i undergrunden som permafrost.

193. Kunne det være, at de "kanaler" som Lowell havde set på Mars, rent faktisk var de kilometer brede aftegninger af kanaler, man nu ved er der - og ikke bare hans øjenvipper eller andet? Er der en måde man kan undersøge det på Fra Jakob og Freja, Fredericia Gymnasium. Er der en mulighed for, at den gas og støv som Jupiter består af på et tidspunkt vil samle sig til en mindre, mere "fast" planet, givet lang nok tid Mvh Jakob fra Fredericia Gymnasium.

De kanaler som Percival Lowell så i sit teleskop og tegnede ligger ikke på steder på Mars ovefladen hvor der er noget som han kan have forvekslet. Nogle af de steder hvor Lowell afsatte byer på sit landkort findes der kratere og vulkaner, men det er ikke alle steder at man kan finde overensstemmelser mellem det Lowell tegnede på sine fine kort og det vi finder i dag på overfladen. Om det er han øjenvipper ved vi naturligvis ikke præcist, men det er da en forklaring på det han så. Vi mener ikke at han forsøgte at lyve og ikke prøvede at tegne det han så. Jupiter og Saturn er meget stabile planeter og vil ikke ændres væsentligt i deres størrelse og opbygning i de kommende milliarder år. Det eneste som kan ændre dette er hvis deres baner ændres og de evt en dag stødte sammen – men, der er intet i deres baner som tyder på at dette er sandsynligt.

194. Flemming Gjethuset Frederiksværk. I M42 dannes der stjerner, her symboliseret ved små lysende pletter. Men hvornår er nok nok, til at en stjerne er dannet. Er alle nydannede stjerner samme størrelse eller er der forskel. Og hvis der er forskel, hvad er det så, der gør forskellen?

Stjerner bliver dannet ud fra kollapsende skyer af gas (mest hydrogen og helium). En sky vil danne stjerner af mange forskellige størrelser. Der dannes flest små stjerner (mindre end Solen) og meget få store stjerner med stor masse. Vi kender til stjerner som er op mod 100 Solmasser – stjerner som lever i relativt kort tid – i hvert fald ift. vores egen sol.

195. Hvor blev de store mængder af vand på Mars af? Hilsen Frauke Erichsen, Hoptrup Kirkehus

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio)

196. Hej Vil det være muligt at lave en bedre atmosfære på Mars evt. Ved hjælp af drivhusgasser Hilsen Christian fra Hedensted bibliotek

Ideen er god hvis man gerne vil terraforme Mars, altså ændrer Mars så den minder mere om Jorden. Dog kæmper man mod det samme problem som er grunden til vandet forsvandt fra Mars overflade: Tyngdekraften på Mars er ikke særlig stor. Der har været forslået flere ideer om at bruge store mængder atomvåben i en længere periode på Mars for at varme Mars op ved hjælp af støvpartikler i atmosfæren og dermed få vandet til at fordampe og derved skabe flere drivhusgasser. I princippet kan det ændrer Mars til at være mere bebolig. Et af problemerne er at det vil tage meget lang tid, måske flere tusinde år at omdanne Mars – og bør vi overhovedet ændre på Mars?

197. Hvor blev vandet af på Mars Mads Knudsen højskolen skærgården

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio)

198. Er der liv i rummet? Juliane Thisted gymnasium

Se svaret på spørgsmål 189.

199. Hej Hans. Hvorfor er Plutos bane så forskellig fra de andres baner? Tak for et spændende foredrag! Mvh 4 elever fra 3N, Silkeborg Gymnasium

Plutos masse er meget lav og dermed nemmere at påvirke gennem tyngdekraft. Dens bane er meget elliptisk, har en banehældning på 17 grader ift. resten af planeterne i solsystemet og dens bane krydser også Neptuns bane. Så grunden til at dens bane er så anderledes at nok at i det tidlige solsystem var det nemt at påvirke Plutos bane igennem tyngdekraften. I dag er Plutos bane nogenlunde stabil og i en såkaldt 2:3-resonans med Neptun.

200. Frederik, VUC Århus Hvorfor studerer man exoplaneter

Vi står ikke overfor at rejse igennem ormehuller eller bruge antimatter energi til fremtidslignende rumskibe, og det ligner ikke at det er i den nærmeste fremtid, vi kommer til det. Så hvad kan vi lære af at kigge på andre planeter udenfor solsystemet Undskyld at spørgsmålet ikke decideret omhandler aftenens emne. Det er et super spørgsmål! Vi gør det for at lære om vores plads i universet. Inden vi kiggede ud på stjernerne troede vi at vores solsystem var helt almindeligt. Tæt på vores Sol er der klippeplaneter og gaskæmper længere ude. Nu har vi efterhånden fundet omkring 3000 exoplaneter og vi kan se at vores solsystem ikke er gennemsnitligt. I andre planetsystemer finde vi f.eks. Jupiter-størrelse planeter i baner omkring stjerner som er tættere end Merkur. Hvordan er de kommet der til? Er de dannet der? Eller flyttet derind? Og hvis de er flyttet, hvordan er de dog det? Vores nysgerrighed omkring vores plads driver os fremad mod nye svar – og endnu flere nye spørgsmål. Men, det er ikke planen at besøge exoplaneterne, men vi vil meget gerne forstå dem i detalje.

201. Har man fundet beviser på en kæmplanet i yderkanten af solsystemet Mikael Drejer Søauditoriet

Så svaret til spørgsmål 2 og 55.

202. Du siger at alle objekter bevæger sig i elipsebaner om solen. Hvordan kan det så være at Jordens bane bevæger sig mellem en ellipse og en cirkel. Poul Krøijer, Hjortshøj

Ja alle planeterne i vores solsystem bevæger sig i ellipser omkring Solen. Selv Jordens bane er en ellipse – dog er den ellipse meget tæt på at være en cirkel. De fleste planeters bane er tæt på at være cirkulære men er aldrig helt cirkulære. Merkur er planet i solsystem som har den mest cirkulære bane. Se også svaret til spørgsmål nr. 77.

203. Hvad består Jupiters "store røde plet" af? Hvilken gas? - Emma Sofie - Vesthimmerlands gymnasium

Gasserne på Jupiter får deres farve fra ammoniak-krystaller sammen med forskellige andre gasser (metan, vand, brint). På grund af varme genereret dybere inde i Jupiter bobler varm gas op til “overfladen” af Jupiter, mens kolde gasser bevæger sig ned, ligesom boblerne i kogende vand. De forskellige temperature af gasserne er med til at skabe farverne vi ser i Jupiters atmosfære. Hvad den røde plet på Jupiter består af er man ikke helt sikker på. Man tror det er en blanding af komplekse molekyler som findes som iskrystaller og dråber. Den store røde plet er et gigantisk stormvejr med kraftige vinde.

204. Ved man mere om de to nyopdagede 12000 år gamle meteorkratere i Nordvestgrønland, som får skyld for bl.a. Mammutternes uddød ? Hilsen Trille/ Læsø Bio

Det er nogle meget spændende opdagelser. De to kratere som ligger under isen i Nordvestgrønland er faktisk ikke blevet dateret med sikkerhed. Det kan i princippet være unge (12.000 år), men andre studier viser at de også kan være over 100.000 år gamle og måske endda en million år. Der er ingen tvivl om at de skal studeres nærmere i de kommende år. De to kratere har en diameter på over 30 km. Om de er skyld i klimaændringer for 12.000 år siden er endnu alt for tidligt at sige med sikkerhed.

205. Har man undersøgt vandet på Mars? Er det vand som vi kender det? De nye stjerner, svæver de rundt eller sætter de sig fast til nye stjernebilleder, eller "ødelægger" de dem vi kender? Vh Ann-Lene fra Middelfart

Vandet på Mars nord- og sydpol indeholder vand-is som vi kender det fra Jorden – hvis alt isen smeltede vil det dække hele Mars’ overflade og danne et omkring 11 meter dybt hav. Der er også fundet is i undergrunden som permafrost og også det is ligner det vi har på Jorden. Angående de nye stjerner, så vil de have en hastighed igennem rummet, men den hastighed er typisk så lille ift. hvor store afstandene er i vores galakse. Stjernerne er langt væk og relativt svage set fra Jorden. Så der er ingen fare for at Store Bjørn eller Cassiopeia bliver ”ødelagt”.

206. Hej Hans. Jeg undrer mig over målestoksforholdet på illustrationen af solsystemet. Hvis der er 778 mio. km. fra Jupiter til Solen, mens Jupiters diameter er omkring 150.000 km Mvh. Mathilde, Fredericia Gymnasium

Det er et meget fint spørgsmål og en god pointe. Illustration er planeternes størrelser i forhold tl hananden rigtige, men afstanden mellem planeterne er meget forskruet. Illustrationen er blot for at give en ide om størrelserne af planeterne og ikke et størrelsesforhold af solsystemet. Du ha ret i at planeterne og Solen ligger meget længere fra hinanden end figuren viste

207. Marcus, sognegården Hjortshøj: Hvordan kan det hænge sammen at Venus har vulkansk aktivitet uden tektoniske aktivitet?

Venus har rigtig meget vulkansk aktivitet og mange steder på Venus er dækket af lava. Vi har ikke fundet beviser for tektonisk aktivitet på Venus, og tror at kappen på Venus er størknet og Venus indre dermed kun kan “køle af” via store vulkanudbrud. Vulkanerne minder om den type vulkaner vi finder på Hawaii og på de kanariske øer – såkaldte ”hot pots” i havbunden.

208. Hvor er alt det vand, der har været på Mars, blevet af. Er det hele samlet ved polerne eller er noget af det forsvundet? Lars og Birgit Solbjerg sportscafe

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio)

209. Hej, hvorfor er den røde plet på Jupiter rød? Er det måske jernforbindelser? Mvh Niels A. Jensen, Frederiksværk.

Se svaret til spørgsmål 203.

210. Når man skyder en raket op ser det jo ud som den stiger lodret; i hvilken højde begynder den at 'flade ud', så den ender i en bane rundt om jorden Kirsten, Toldkammeret i Helsingør

Dette sker gradvist og allerede efter et minut begynder raketten for alvor at dreje i sin bane., Når man kommer op omkring de 80-100 km over Jordens overflade bliver banen mere cirkulær og går parallelt med Jordens overflade og nærmer sig den endelige bane.

211. Hej, her er Mirko på Anexet Lundsgaard God's på Fyn. Kan du venligst kort sige noget om Merkur? Den skal ikke glemmes helt synes jeg. Mange tak.

Ja da. Du får lige nogle hurtige fun-facts: Merkur er den planet i solsystem, hvis bane er mest ellipseformet. Og på trods af at Merkur er tættest på Solen, så er Venus faktisk varmere – pga. en drivhuseffekt som er løbet løbsk. Merkurs bane omkring Solen kan ikke helt beskrives af Newtons tyngdelov – den er lige en lille smule anderledes. Einsteins ligninger i generel relativitetsteori kan forklare hvorfor banen netop er anderledes. Se bl.a. svarene til spørgsmål 2, 60, 77, 81 og 187.

212. Svend Skou Hinnerup Kulturhus: Er der magnetfelter på alle planeter?

Planeterne i vores solsystem har meget forskellige magnetfelter – de store gas/is-giganter har store magnetfelter, mens Venus og Mars er så godt som forsvundet. Merkur har et meget svagt magnetfelt mens Jorden er relativt stærkt. Se også svarerne til spørgsmål nr. 83, 115 og 187.

213. Angående de nye måner man har fundet omkring Saturn. Har man kunnet regne sig frem til, at der måtte være nogle objekter i kredsløb, eller har man fundet dem ved et tilfælde? Med andre ord, er månernes masse stor nok til at påvirke de andre himmellegemers bevægelse? Mvh, Andreas, Toldkammeret i Helsingør.

Månerne er blevet opdaget ved at tage billeder af Saturn med Subaru teleskopet som står på Hawaii. De fleste af de nye måner er meget små, omkring 5 km i diameter. Hvis du er mere interesseret i månerne, så synes jeg du skal finde hjemmesiden hvor man kan komme med forslag til hvad de nye måner skal hedde. Det kan være dit forslag er det som bliver valgt.

214. Thomas, Allerød: Er der energibevarelse i planetbanerne; er banerne konstante, eller kommer solsystemets legemer over tid nærmere eller fjernere solen?

Keplers love, som bygger på Newtons tyngdelov, beskriver objekter i kredsløb om andre tungere objekter, hvor kun tyngdekraften spiller en rolle. Der er energibevarelse hvis vi ser bort fra de små påvirkninger som planeterne har på hinandens baner. Så banerne er så godt som stabile over tid. Afstandene mellem Solen og planeterne ændres ikke væsentligt – selv over meget lange tidsrum på milliarder af år.

215. Halløjsa er der overhovedet liv på Mars af nogen form - pætur fra Læsø bio

Indtil videre har vi ikke set beviser for at der er en liv på Mars. Det sagt, så har vi ikke udforsket særlig meget af Mars – især ikke den undergrund. Men indtil videre ser det ikke ud til der er liv på Mars. Med temperature på langt under frysepunktet og en atmosfære af 95 % CO2, så er det svært at forstille sig liv på Mars lige nu, men måske er der livsformer som vi ikke har kendskab til endnu?

216. Hvad er årsagen til, at fuldmånens bane over himlen om sommeren er kort og lav på himlen modsat solens som er lang og højt på himlen. Om vinteren er det lige omvendt. Venlig hilsen Minna Ry Biograf

Fuldmånen er altid modsat Solen på himlen – det er derfor den er ”fuld”, altså lyser som en hel skive. Solens bane hen over himlen følger det vi kalder ekliptika og den ligger højt på himlen om sommeren og lav om vinteren. Det er det som giver os lange sommerdage og kortere vinterdage. Men om natten ser vi den modsatte del af den himmel vi ser om dagen. Så når ekliptika ses høj på himlen om sommeren om dagen, så vil den del af ekliptika vi ser om natten være den lave del, som svarer til den vi ser om dagen om vinteren. Da fuldmånen står modsat i ekliptika vil vinter-fuldmånen følge en sommer-sol hen over himlen og sommer-fuldmånen følge en vinter-sol på himlen.

217. Har alle solsystemer samme rotationsretning ? Bent Viborg

Rotationsretningen i et solsystem kan opfattes anderledes afhængig af hvordan du ser det. Hvis vores poler var vendt om, så ville vores solsystem bevæge sig med uret, i stedet for mod uret. Så det er både et definitionsspørgsmål men generelt er der ikke noget som giver flere solsystemer der roterer med uret end mod uret. Orienteringen er generelt tilfældig og vi ser ikke planetsystemer i en bestem orientering.

218. Gælder ligningen angående tyngdekraft også "tæt" ved et sort hul...? Flemming Brøgger Hovedbiblioteket Nykøbing Falster

Når du kommer tæt nok på et sorthul skal du bruge Einsteins almene relativitetsteori til at beskrive tyngdekraften og ikke Newtons beskrivelse som jeg viste i foredraget.

219. Hvor er Titan på planetlandkortet? Er der Metan i st. f. vand ? Hilsen Trille/Læsø Bio

Titan er en af Saturns mange måner. Og ja der er flydende ethan (og metan) på Titan, som vil minde om vand på Jorden – altså i både gas-, flydende og is-form. Dog er temperaturen på Titan omkring -180 grader.

220. Henning Hinnerup Kulturhus, hej, hvordan kan det være, at planeterne - jorden kredser om sig selv, og hvorfor gør vores måne ikke?

Rotationen om egen akse sker pga. noget som hedder bevarelsen af impulsmoment. Tænk på at hvis du står på skøjter og drejer rundt om dig selv med armene strakt ud til siden og trækker dem ind til kroppen, så roterer du hurtigere. Dette er præcist det samme med planeter. Når planetens masse samles (trækker sig sammen) skal impulsmomentet bevares og dermed roterer planeter om sin egen akse med større og større hastighed efterhånden som den trækker sig sammen. Månen roterer faktisk om sin egen akse – den tid som rotationen tager er dog låst, således at den svarer præcist til at den samme side af Månen altid peger ind mod Jorden. Så Månens omløbstid om Jorden er præcist den sammen som den rotationsperiode.

221. Hvordan bliver vulkanerne på Venus dannet? Har Venus tektoniskeplader ligesom Jorden?? -Emma Sofie - Vesthimmerlands gymnasium

Se svaret til spørgsmål 207.

222. Hvordan kan man beregne solsystemets alder så nøjagtigt? Lars Søauditoriet

Måden man beregner solsystemet alder er ved at kigge på grundstoffer i meteoritter, nærmere bestemt uran, thorium og bly. Vi kigger efter forholdet mellem to isotoper af bly – isotoper er grundstoffer med forskellige antal neutroner, så det er stadig bly. Forholdet mellem to isotoper kan give os et estimat på hvor længe siden det er at disse meteoritter blev til, hvis vi forstår de processer som omdanner uran og thorium til bly. Og hvis vi antager at disse meteoritter er dannet sammen med de andre planeterne i vores solsystem, så får en vi alder på omkring 4,568 milliarder år, plus minus et par millioner år.

223. Hvad består skyerne så af på Venus? Gustav fra Apollo i Struer

Skyerne på Venus består af dråber af svovlsyre. Så oveni den meget høje temperatur på Venus, som er omkring 465 C, så er atmosfæren generelt ikke god for mennesker. Måske findes også lyn i atmosfæren på Venus. Vi er ikke helt sikre endnu, men der er flere observationer som peger på det.

224. Er det de samme grundstoffer der findes ud gennem solsystemet og er der system i fordelingen? Carsten Vesthimmerlands Gymnasium

Det periodiske system beskriver alle grundstoffer vi pt. Kender til i universet. I vores solsystem er der stor ændring i hvad de forskellige objekter består af: Solen består mest af hydrogen og helium, hvor Jorden mest består af jern, oxygen, silicium, magnesium og aluminium.

225. Hvis der engang har været store mængder vand på Mars hvor er det så nu, Jakob Riis Sørensen, Vesthimmerlands Gymnasium.

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio)

226. Raman Mohamad VUC HF FYN (Odense): Er der en fysisk forklaring til at de forskellige planeter har forskellige farve, selvom at de alle er koncentrationer af gasser og støv

Et rigtig godt eksempel kan du se i denne plakat hvor du kan se hvor forskellige planeterne i vores solsystem er: tinyurl.com/saturnplakat Disse forskellige grundstoffer reflekterer lyset meget forskelligt og en del af planeterne har også komplekse molekyler som også giver andre farver.

227. Anne-marie, Herfølge bibliotek.Grundstoffer: hvor mange grundstoffer fra vores periodiske system er identificeret i rummet, og burde det ikke være muligt at finde nye grundstoffer

Vi har set tegn på de fleste grundstoffer i det periodiske system, rundt omkring i rummet. Dog er de første 94 kun nogle som findes naturligt, de resterende fra 95 til 118 kan kun skabes kunstigt i laboratorier hvor man kolliderer mindre grundstoffer sammen for at skabe disse tunge grundstoffer. Så nye grundstoffer burde vi ikke finde i rummet, men nærmere her på Jorden i store acceleratorer.

228. Kan der være vand under jorden på Mars? Fra Jay i Sønderborg

Der er fundet vand i Mars’ undergrund. Der ligger både permafrost i store mængder som er lokaliseret fra rumsonder i kredsløb om Mars og desuden har Phoenix-landeren (en NASA missions som landende i polområderne på Mars) fundet spor af vand i undergrunden.

229. Månen roterer jo ikke om sig selv, så her er der evig dag eller evig nat. Roterer planeterne om sig selv og i givet fald: hvordan varierer dagens længde å hhv. Mars og Venus Og hvordan forklarer Newton rotationen om sig selv, altså jordens og ikke Vild med dans Mvh. Kjeld, Det Lille Røgeri

Månen roterer faktisk om sig selv, dens rotation passer bare med dens baneperiode, så der er skiftende dag og nat på Månen – dag og nat tager blot omkring 14 dage. Ja alle planeter roterer om sig selv. Dette skyldes et fænomen som hedder bevarelse af impulsmoment og som førte til rotation pga. bevægelser i den gas- og støvsky planeterne blev dannet ud af. Når planeterne samles fra små kugler af støv og is til store planeter, roterer de hurtigere under sammentrækningen som skydes tyngdekraften – beskrevet via Newtons tyngdelov. Døgnet på Mars er kun lidt længere end på Jorden (ca. 40 minutter), mens Venus har en rotation som går modsat den banebevægelse omkring Solen. Venus er dog næsten gået i stå i sin rotaton og der er 117 Jord-døgn mellem hver solopgang på Venus. Planeten Merkur har en omløbstid om Solen på 88 døgn og rotere om sin egen akse i en såkaldt 2:3 resonans som er forårsaget af Merkurs ellipsebane og som giver en rotationstid på 59 døgn. I praksis betyder det at der er 176 døgn mellem to solopgange på Merkur så Merkurs døgn er to Merkur-år langt. Bor man på Merkur kan man altså fejre fødselsdag to gang om dagen!

230. Claus Bjerre, Skive. Hvor stammer farverne på Jupiters overflade fra?

Farverne kommer fra ammoniak krystaller i den øverste del af atmosfæren. Der kommer til tider også andre skyer op for dybere inde i atmosfæren, som man mener er svovl, fosfor eller kulbrinte. Se også spørgsmål 203.

231. Kunne planeten under skabelsen, risikere at passere schwartzschild radius og blive til et sort hul, eller hvad skal der til for at det sker Gustav & Søren Bechmann, Vinderup

Det er ikke muligt. Det stof som planeterne dannes af vil have et indre tryk som gør det umuligt at tyngdekraften kan presse objektet ammen til et sort hul. Radius af et sort hul med Solens masser er kun 3 km, mens et sort hul af Jupiters masse kun er 3 m stort. Et sort hul med Jordens masse er under 1 cm stort. Dette skal sammen lignes med at Solens radius er 700.000 km, Jupiter er omkring 70.000 km og Jordens radius er 6378 km i radius ved ækvator.

232. Ib, Tjørring Gymnasium. Hvor længe vil Delfinen ligne en delfin? Dage, måneder eller år? Dynamikkens hastighed i atmosfæren?

Delfinen på Jupiter blev observeret sidste år (Nov. 2018). Den er ikke blevet set siden. Det er dog heller ikke så tit rumsonden Juno tager billeder af hele Jupiter. Typisk holder skyer af denne størrelse sig i få uger.

233. Hvad sker der hvis atmosfæren forsvinder? mvh Christoffer fra Apollon Struer

Hvis vores atmosfære forsvinder vil det betyde at alt liv på Jorden forsvinder. Uden atmosfære findes der ikke ilt, og liv som vi kender det vil ikke kunne eksistere. Jorden vil nok ende som Mars, en gold og øde planet.

234. Amalie fra Sorø Akademi spørger, Hvad består Jupiters røde plet af?

Se svaret til spørgsmål 203.

235. Hvor mange år endnu ved man at Jupiters orkan bliver ved med at eksistere pætur kyrrigerd læsø

Det er svært at sige præcist hvornår den store rød plet forsvinder. Man mener den først blev observeret i 1600-tallet og en er formentligt meget gammel – måske flere tusinde år. Den bliver en gang imellem svagere og mindre, men så vokser den igen.

236. Hvorfor er vandet forsvundet fra Mars? Hilsen Familien de Renouard, Næstved

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio).

237. Hej. Annemette fra Kino Nibe Er vandet på Mars fordampet? Hvis ja, skyldes det så at Mars ikke har en atmosfære?

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio).

238. Hvor er vandet på Mars blevet af Peter Hoptrup kirkehus

Jeg vil henvende dig til svar nr 136 (fra Nils, Rudkøbing Bio).

239. (Jakob Korslund, Kino Nibe): Hvordan ser du på ideer/muligheder for "terraforming" af Mars, indenfor en (for menneskeheden) relevant horisont?

Se svaret til spørgsmål 196. Det vil formentligt tage meget lang tid, måske flere tusinde år at få hele Mars atmosfæren omdannet så den passer til mennesker.

240. Der er blevet snakket om at man kan kickstarte Mars'es atmosfære med atombomber. Er det muligt?

Se svaret til spørgsmål 196. Det er korrekt at støv og partikler fra sprængninger på Mars ovefladen kunne kick-starte omdannelsen af Mars’ atmosfære. Slev med atombomber vil formentligt tage meget lang tid at få hele Mars atmosfæren omdannet så den passer til mennesker.

241. Philup Mianus, Egaa Gymnasium da tid er relativt, betyder det så at filmen "inception" kunne finde sted i virkeligheden, hvor at man ældes langsommere på nogle planeter end andre

Vi tænker du nok mener Interstellar, og jo i princippet er det muligt at bruge tyngdekraften til at “gøre tiden langsommere” men du skal have en enorm stærk tyngdekraft for at kunne gøre det. I praksis vil det ikke være muligt at ændre tiden så meget som i filmen Interstellar. Det tyngdefelt som skulle til at give en så stor ændring i tiden ville også ødelægge planeten og rumskibet og dets besætning.

242. Raman Mohamad VUC HF FYN (Odense) Hvorfor er densiteten i de indre planeter større i forhold til de ydre planeter?

Dette skyldes at under dannelsen af vores solsystem blev der kun opbygget relativt små klippeplaneter i den indre del af Solsystemet, mens der var der rigtig meget gas til stede uden for det som hedder is-grænsen der beskriver en afstand til Solen, hvor der er så koldt at fx vand og visse gasarter fryser til is. Tæt på Solen hvor de inderste klippe planeter dannes, var der nu kun støv og meget lidt gas tilbage. De ydre is/gas-giganter har nu rigtig meget gas de begynder at samle sammen vha. tyngdekraften. Dermed dannedes planeter med lettere grundstoffer i den ydre del og planeter med tungere grundstoffer i den indre del.

243. Hej Hvordan er kuldioxiden på Venus opstået? Fra William Møller Johansen Nordborg Slots Efterskole

Man mener at atmosfæren på Venus mindede meget om Jordens atmosfære tidligere for milliarder af år siden. Men pga. fordampningen af vand, hvilket øgede drivhuseffekten på Venus så steg temperaturen på Venus til over 400 greader C. Kuldioxiden kan bl.a. stamme fra de mange vulkanudbrud på Venus. Selve atmosfæren på Venus indeholder næsten 100 gange så meget gas som der er i Jordens atmosfære.

244. Da jeg voksede op, var Pluto den 9. planet. Hvorfor er Pluto en dværgplanet ? Hvad er en dværgplanet ? Hilsen Anthony Korsør

Pluto blev nedgraderet til en dværgplanet pga. den ikke har ryddet sin bane omkring Solen. Ude omkring Pluto er der stadig rigtig mange mindre objekter i Plutos bane og et af kriterierne for at være en planet er at man skal have ryddet sin bane. De to andre kriterier er at man skal kredse om Solen og være rund nok – sådan tæt på kugleformet. Et er Pluto, så derfor er den en dværgplanet.

245. Hvordan ved man, at ens teorier eller formler er rigtige? Shubankan Subheeshan Herningsholm HTX

Ens teorier er blot hypoteser indtil man tester dem. Hvis ens hypotese bliver ved med at være rigtig i forbindelse med mange undersøgelser og tests, så bliver det til sidst en teori man betegner som pålidelig. Et godt eksempel er Newton tyngdelov – vi ved at den beskriver planet baner fantastisk godt – dog fandt vi også ud af at tyngdeloven ikke er helt præcis i meget særlige situationer. Der er tale om små korrektioner som Einsteins generelle relativitetsteori retter op på.

246. Malling. Allan. Har tyngdekraften en hastighed.

Se svaret på spørgsmål nr. 52.

247. Hvad er det største/tungeste flyvende dyr der har været i rummet? Og hvordan gik det for det med at flyve i vægtløs tilstand? Mvh Mikkel i auditorium 2

Det tungeste dyr er mennesket. Og jeg vil sige det går pænt godt med at flyve i vægtløs tilstand. For andre dyr end mennesket er de tungeste dyr hunde og chimpanse. En af de chimpanser som var i rummet havde det fint og kunne udfører bevægelser lige så fint som på Jorden. Også hunde har det tilsyneladende fint i rummet.

248. Ole fra Læsø bio Når et solsystem fødes eller opstår, dør det så også igen og kan det beregnes

Afhængig af massen af stjernen ender den sit liv meget forskelligt. Vores Sol bliver til en hvid dværg og i processen dannes der en planetarisk tåge. Inden Solen bliver til en hvid dværg, bliver den til en rød kæmpe og vokser sig så stor at den opsluger Venus og måske også Jorden. Men for at sætte det hele i relief, så er vi alle skabt af stjernestøv – i begyndelse af universet var der kun hydrogen, helium og en lille smule litium og beryllium. Resten er dannet i stjerner, som er eksploderet og beriget det omkringliggende rum med nye grundstoffer som til sidst er endt i vores solsystem og dannet dig og mig. Så meget af det stof som indgår i stjernerne ender tilbage til støv og gas i Mælkevejen og indgår så i nye stjerner og planeter.

249. Hvis vi nu ser på alt det skade som vi har gjort med vores jord og atmosfære. Hvor lang tid tror du at jorden og atmosfæren kan holde til det, altså hvor lang tid har jorden og os mennesker tilbage Amanda Herningsholm htx Herning

Jorden skal nok overleve de næste 5 milliarder år - der vil Solen være svulmet op og have en overflade der næsten når Jorden. Menneskeheden som vi kender den i dag vil nok ikke overleve hvis vi fortsætter på denne måde de næste millioner år, men det er ikke noget en astronom kan udtale sig præcist om fordi det jo handler om hvor mange mennesker vi bliver på Jorden og hvordan vi behandler Jorden.

250. Hvordan kan vi passere Van Allan bælterne ? Henrik Holbæk bibliotek

En måde er simpelthen at flyve hurtigt igennem dem. Du kan tænke på Van Allen bælterne som to donuts omkring Jorden. Det er svært at helt undgå noget af den stråling som Van Allen bælterne gemmer på, men man kan minimere strålingen ved at flyve igennem dem med stor fart. Det var det Apollo astronauterne gjorde på ej til Månen.

251. Har klimaforandringerne på jorden en effekt på vores solsystem? Hvis ja hvilken effekt kan det så være -Alberte Brøner Kidmose Vesthimmerlandsgymnasium og HF Aars

Nej de ændringer vi oplever her på Jorden, bliver på Jorden. Planeterne er rimelig isoleret fra hinanden.

252. Hvor koldt er der på Pluto?? Østermarkskolen

Der er i gennemsnit omkring -235 C. Dette er kun omkring 35-40 grader over det absolutte nulpunkt, som er det koldeste temperatur man kan have.

253. Hvordan kan universet være uendeligt men stadig udvide sig Dalsgaard sidder i kulturhuset og biblioteket i Hinnerup.

Det er umiddelbart lidt svært at forstå. Universets udvidelse er ikke som når man puster en ballon op. Det er ikke ”ydersiderne”, som udvider sig, men derimod alle steder i universet. Udvidelsen sker over det hele på samme tid. Universet har ikke et centrum. Man har opdaget dette ved at observere, hvordan galakserne i universet bevæger sig i forhold til hinanden – en udvidelse som er ens i alle retninger.

254. Peter 3x, Egå gymnasium. Nu siger du at det er fysisk umuligt at tage billeder af vores solsystem da det blev skabt, men ville det ikke være muligt hvis man tog et billede af en planet der indeholder et spejl rettet mod jorden som er omtrent 2,3 milliarder lysår væk

Jo, det har du i princippet helt ret i. Det er netop en konsekvens af at lysets hastighed ikke er uendelig hurtig. Det er en effekt vi ser mange steder i universet hvor gasskyer lyser op mange år efter en eksplosion fandt sted fordi lysvejen til gasskyen og tilbage til Jorde er meget længere. De behøver endda ikke at sætte spejlet op før lyset ankommer 2,3 milliarder år efter Jorden blev dannet og de kan så tage det ned igen når lyset er sendt tilbage til os. Så i teorien er det helt korrekt som du beskriver det I praksis vil det naturligvis ikke virke. Men, en god pointe.

255. Hej - Du påstår, at solsystemet indeholder meteoritter, hvilket går modstrider den definition jeg har hørt, der hævder at meteoritter er meteorer, der er faldet ned på Jorden. Derfor: Hvad er en meteorit - Jakob, Aalborg tekniske gymnasium

Ja du har helt ret – meteoritter er de meteorer som overlever turen ned igennem atmosfæren og lander på Jorden. En meteor er støv eller sten som rammer atmosfæren. En asteroide er en større klippe eller jern klump som typisk kredser i bæltet mellem Mars og Jupiter. En komet er et objekt der består af is og støv som typisk bevæger sig hurtigere og i større baner end asteroiderne.

256. Silas Bøgetræ, Aalborghus gymnasium. Hvad var der før Big Bang?

Rum og tid som vi kender det, er ikke fysisk beskrevet før Big Bang. Så det ved vi simpelthen ikke og kommer nok aldrig til. Det vi kan sige er at Universet engang for 13,8 milliarder år siden havde en begyndelse og at det har udvidet sig lige siden.

257. Hvor meget er nedfaldet af "stof" fra rummet på jorden om året? Jens Silkeborg

Det kommer omkring 40.000 ton materialer til Jorden hvert år.

258. Er det rigtigt at man kan se nogle planeter på himlen i mørke, der lyser som stjerner, eller er det umuligt at se nogle planeter uden teleskoper Venlig hilsen Marius - Holbæk Bibliotek

Ja det er helt korrekt. Når du kigger på himlen vil du kunne se planeterne Merkur (den er svær og ligger altid relativt nær Solen), Venus (so er meget lysstærk), Mars, Jupiter og Saturn. De kan ikke ses hele tiden, så du skal finde et aktuelt stjernekort, som viser de aktuelle planeter. Uranus og Neptun kan ikke ses uden kikkert, da de er alt for svage.

259. Bardur, Loksholl: Sker det nogensinde, at planeterne står i en helt lige bane, ligesom på dit billede?

Det er et meget sjældent fænomen, men som dog godt kan lykkedes. Hvis man tillader at der er en lille afvigelse på 30 grader (det tætteste man kan komme på en faktisk linje) kan man regne tilbage at der har været en oplinering af planeterne i år 561 f.v.t. og den næste vil ske i år 2854.

260. Findes der andet liv i rummet? Hilsen Kristian ZBC Slagelse

Se svaret på spørgsmål 189.

261. Hvor langt fra jordens overflade og ud i rummet, skal en rumraket, før den kan/skal fyres af sted rundt om jorden? Camilla ZBC Slagelse

Det er muligt at foretage få kredsløb omkring Jorden i en satellit/med en raket som er i bane i 150 km højde. Men den falder hurtgt ned efter et par omløb omkring Jorden. Den Internationale Rumstation er i kredsløb om Jorden, ca. 400 km over Jordens overflade, men skal ca. 1 gang om måneden løftes højere op, da den taber sin banehøjde. Dette skyldes at der stadig er en lille smule tynd atmosfære oppe i 400 km højde, som yder en luftmodstand på Rumstationen og dermed gør dens bane mindre.

262. Raman Mohamad VUC HF FYN (Odense) Hvorfor tyngdeacceleration er forskelig fra land til land??

Dette skyldes både at Jorden ikke er perfekt rund og centrifugalkraften som ændrer den samlet kraft følt af et objekt. Tyngdekraften er svagest omkring ækvator, mens den er størst omkring polerne.

263. Vil man kunne møde extra-terrestrialt liv på dette rumkrydstogt? Findes der mon biologisk liv andre steder? Har der (med sikkerhed) været biologisk liv andre steder i vores solsystem? Mvh Lars Jørgen, Vrads Forsamlingshus

Dette rumkrydstogt stopper kun ved planeter og månerne i solsystemet. I vores solsystem har vi kun fundet liv på Jorden.

264. Hvordan giver Higgsfeltet alting masse? Vh. Kristian, Christian og Emil. Paladsteatret Frederikshavn.

Det er vist ikke så relevant for rumkrydstogtet. Jeg vil foreslå at du tjekker internettet og finder gode websider om Higgs-feltet og Higgs-bosonen (eller som den også kaldes Higgs-partiklen). Forklaringen på at Higgs-feltet giver masse er at visse partikler mærker Higgs-feltet og dermed får disse partikler svært ved at bevæge sig. Det er det vi i fysikken kalder masse. Partikler som ikke påvirkes meget af Higgs-feltet har lille masse og dekan bevæge sig meget hurtigt. Var der ikke et Higgs-felt ville alle partikler i princippet være masseløse og bevæge sig med lysets hastighed.

265. Kan solen og månen nogensinde ramme hinanden? Slangerup bio-Annika

Ud fra teorierne vil Solen i sin udvikling bliver en stor rød Kæmpestjerne med overflade som når ud til Jorden og dermed også Månen. Det sker først om 6-7 milliarder år.

266. Rasmus måløv: Er der liv på Venus Og hvad mener man ods er for liv ?

Indtil videre har vi kun fundet liv på Jorden. Liv vil også have det hårdt på Venus med omkring 465 grader C og et tryk som var du 1 km under vand. Desuden er atmosfæren på Venus også rigtig giftig for liv, så jeg vil ikke satse på liv på Venus. Der er større mulighed for at finde liv på nogle af månerne ved gasgiganterne, da nogle af dem indeholder vand, som vi ved er en vigtig del af at opretholde liv.

267. Hvor lang tid tager det at producere dette teleskop, og hvad er prisen ca? Mathias Herningsholm htx Herning

Jeg ved ikke hvilket teleskop du præcist tænker på. Det største teleskoper astronomerne er ved at bygge er det 39 m store ELT i Chile. Det tager 10 år at bygge et så stort teleskop og det koster omkring 10 milliarder kroner bare at bygge.

268. RT @Karlskov1702: #ForedragLive Er solen større end jorden? Hilsen Nicolaj Rasmussen Tørring Gymnasium.

Ja Solens diameter er omkring 109 gange større end Jordens. Så den er meget større end Jorden.

269. #foredraglive Hvilken indvirkning har ringsystemet på Saturns overflade? Emmelie Christensen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Ikke det helt store, dog sker det til tider at nogle af klippestykkerne i ringsystemet rammer ind i Saturn atmosfære.

270. #ForedragLive Hvorfor har uranus ringe på din bog? t.co/qBIy1mCEbf

Fordi Uranus faktisk har ringe. Ringene er ikke så tydelige som Saturns ringe, da de er meget tyndere. Man mener de nok er skabt af kollisionen af to eller flere måner på samme måde som Saturns ringe, men det er meget længere siden end dannelsen af Saturns ringe. Uranus-månen Miranda viser også tegn på at have været udsat for sammenstød.

271. Hvorfor hedder solen, solen? Sarah, Aalborg Katedralskole

Navnet solen stammer fra det latinske ord sol.

272. #foredraglive Hvor høje er Saturns ringe? Line Varde Bibliotek

Højden af Saturns ringe er omkring 100 m i tykkelse og når 300.000 km fra den ene side til den anden. Så ringene er meget flade.

273. Er det muligt at genopfylde en raket til tilbagevending, hvis der blev foretaget en mission på Titan? #foredraglive

Hvis ens raket bruger metan som brændstof vil det være muligt. Men, man skal stadig have ilt med og det er spørgsmålet om man vinder meget ved at hente metan eller ethan med fra overfladen.

274. Er thanos fra Titan?? Fra Victor learnmark Horsens htx #foredraglive

Thanos er fra planeten Titan og heldigvis ikke fra månen Titan.