Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Hvordan is og vand dannede Danmark'

Tirsdag den 12. november 2019 afholdt professor i geofysik David Lundbek Egholm og lektor i geologi Nicolaj Krog Larsen foredraget 'Hvordan is og vand dannede Danmark' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare alle under foredraget.
Foredragsholderne har efterfølgende har besvaret spørgsmålene skriftligt. Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder.

1. Janus fra Ry. Kommer mammutterne tilbage i næste istid? #foredraglive

Nej, det gør de ikke medmindre vi ved hjælp af DNA fra frosne mammutter får dem genoplivet.

2. Frederik. Hvordan kan man finde frem til jordens tidligere temperatur. Og dermed bevis der har haft været en snowball earth. #foredraglive Jyllinge Skole (Livestream)

Fortidens temperatur kan estimeres vha geologiske aflejringer. Heri fortæller fossile af planter og dyr os om temperaturforholdene i fortiden. Hypotesen om Snowball Earth understøttes dog af spor efter isbjerge ved ækvator.

3. Vil kosmisk stråling ikke være afhængig af atmosfærens sammensætning, og derved påvirke de Be, Al og C mængder I finder? Mvh Søren Glasius, Gl Rye Mølle. #ForedragLive

Jo, den kosmiske stråling varierer på Jorden, og derfor skal vi korrigere for variationer med bl.a. breddegrad og højde over havniveau.

4. Den fremførte model med forvitring som CO2-termostat, stemmer den overens med Gaia-teorien for hvordan livet regulerer forholdene på Jorden? #ForedragLive fra Fanø Biograf vh Niels

Jeg kender desværre ikke nok til Gaia-teorien til at svare på det spørgsmål.

5. Torsten, Huset No 7 Herning: Hvorfor er forvitring med til at binde CO2 fra luften? #ForedragLive

I atmosfæren binder CO2 sig til vand og danner en form for syreregn. Når den rammer klipper sker kemiske reaktioner som frigiver ioner af bl.a. kalcium og magnesium. Disse ioner skylles ud i oceanerne via floder. Her reagerer de med havvandet og danner kalksten. På denne vis trækkes CO2 ud af atmosfæren og bliver til kalkaflejringer på havbunden.

6. Hvordan kan man finde frem til jordens tidligere temperatur. Og dermed bevis der har haft været en snowball earth. #foredraglive

Se svar til spørgsmål 2

7. #foredraglive Hvis vi fik en ny istid hvad vil der ske med jordens befolkning?

Rigtig mange mennesker ville skulle finde et nyt sted at bo da der ville blive opbygget store iskapper i bl.a. Nordamerika og Nordeuropa.

8. Hvorfor er der stadig istid på Grønland og ikke i Skandinavien som ligger på samme breddegrad? Gerd, Kildebrønde Skole

Det er i høj grad pga. golfstrømmen som sender varmt vand og luft mod Skandinavien. Grønland og Nordamerika har ikke glæde af golfstrømmen, og er derfor koldere.

9. Nicolai, Hillerød Tekniske Gymnasium, På simuleringer over pladetektonik havde Indien meget fart på, er det derfor Himalaya er så høj?

Ja, Indiens sammenstød med resten af Asien er ganske voldsomt og jordskorpen er her, pga. sammenpresning, blevet meget tyk. Det giver høje bjerge.

10. Hvad er det som gør at planeten bliver helt op til 12 grader over vores nuværende temperatur? Mvh Nikolai Rasmussen, Tørring

Vi er ikke helt sikre på hvad der præcist skete for 50 millioner år siden, da Jorden blev 12 grader varmere end nu. Men en af teorierne beskriver hvordan et højt CO2 niveau gradvist hævede temperaturen, og da oceanerne blev varme nok, blev store mængder methan, som findes i aflejringer på oceanernes bund, frigivet – det førte til en periode med ekstrem drivhuseffekt.

11. Anonym Søauditorierne: Er global opvarmning et stort problem eller overvurderet?

Global opvarmning er et meget stort problem for både mennesker og dyr. Selvom Jorden har været meget varmere før, er vi vant til at leve på en kold Jord, og selv små ændringer, i f.eks. havniveau, vil give os store udfordringer.

12. Hvor koldt var koldt under Snowball Earth? / Klavs, Silkeborg Gymnasium

Det er svært at svare på, men et gæt er at store dele af Jorden har haft forhold som vi finder i dag ved sydpolen. Her kan temperaturen sagtens nå ned på -50 C.

13. Når kontinenterne ligger i ækvator så der vel heller ikke nogen "pumbet" a lå "Det kolde hjerte " i nord? Kan dette have indflydelse på temperaturen??

Ja, kontinenternes position har stor indflydelse på Jordens temperatur, bl.a. pga. havstrømmen.

14. Claus, cinema 3 Skive Har du en film, der viser et bud på hvordan kontinenterne flytter sig i fremtiden?

Det er svært at forudsige kontinenternes bevægelse langt ud i fremtiden. Men på dette youtube-link www.youtube.com/watch kan man se et godt bud.

15. Hej forelæser Vi kunne godt tænke os at vide om der monstro kunne opstå arter lignende dinosaurerne i fremtiden. Vh Ancker og Dofi Tørring Gymnasium

Ja, hvorfor ikke? Livet udvikling forsætter helt sikkert, og hvem ved hvad der venter om 10-100 millioner år.

16. Claus cinema 3 Skive Hvordan absorberer sedimenter CO2

Se spm. 5.

17. pm. til David: De fossile moræner man har fundet i Afrika har jeg hidtil opfattet som bevis på at Afrika har ligget tættere på en af polerne. Er de fra prækambrium som de isbjergedrops du omtalte Hvis ja så strider de to empiriske fund vel mod hinanden mht. Afrikas position lige før Kambrium Hilsen fra John, Hou Havnehus pt.

De fossile moræner i Afrika som du nævner er yngre end Snowball Earth. De er ”kun” omkring 300 millioner år gamle og stammer fra den tid hvor kontinenterne var samlet i superkontinentet Pangea. Sydafrika hang dengang sammen med Antarktis tæt på sydpolen. Alfred Wegener så dette som bevis for at kontinenterne bevæger sig. Desværre gik der mere end 40 år før resten af geologerne blev enige med ham.

18. Hey, kan det være at vi, engang i fremtiden, bliver nødt til at øge co2 mængden i atmosfæren, med vilje, for at undgår en istid Hilsen Bertram Trampedach fra Nyborg Gymnasium.

Indtil videre er det ikke lige det største klimaproblem som vi står overfor. Det gælder nok snarere om at få CO2 niveauet ned igen. Men for 30 år siden frygtede man en ny istid, og denne løsning blev faktisk foreslået.

19. Hej. Forsøger naturen selv at reparere på den uorden mennesker har forårsaget med langt mere udledning af CO2 de senere årtier Karin Gaardsted, Viborg Gymnasium & HF

På meget lang tidskala (millioner af år) kan naturlige processer sænke atmosfærens CO2 niveau igen. Men på kortere tidshorisont (100-1000 år) er det snarere naturligt selvforstærkende effekter som vi mest skal bekymre os om. De kan forøge problemerne med global opvarmning. F.eks. vil oceanerne frigive CO2 når de opvarmes.

20. Hvordan ved man, at jorden er 4.5 mia. år gammel? Mvh Peter, Malling

Det gør man vha. datering med radioaktive isotoper. På jorden findes der dog ikke, pga. pladetektonik, bjergarter på overfladen som er ligeså gamle som Jorden. Men datering af meteoritter har hjulpet med at afsløre Jordens sande alder.

21. Allan.. Malling Sognegård. Ved man noget om Golfstrømmens forløb under de enkelte istider og mellemistider. Mvh.

Det gør man faktisk. Det vi ved, det er, at golfstrømmen, som bringer varme op til den nordlige halvkugle, bliver afbøjet længere syd på. Så den varme, der kommer op og varmer os op nu og giver os det dejlige vejr, det ender længere syd på. Så det ved vi faktisk noget om, ja.

22. Helle ser med fra Ry biograf. Vil CO2 kurven også følge temperaturkurven i hele jordens historie, som CO2 kurven følger temperaturen i den sidste istid og mellemistid #geologyrocks

Ja, CO2 ser ud til at have en stor indflydelse på Jordens temperatur, og derfor må man forvente en sammenhæng igennem det meste af Jordens historie.

23. Johan, Næstved Bio Hvad forventer man, der sker med menneskeheden ved næste istid?

Det er svært at svare på, men mange vil flytte mod sydlige breddegrader. Den næste istid kommer dog ikke foreløbigt pga. atmosfærens nuværende CO2 niveau.

24. Lars, Faaborg. Har O2 indholdet indflydelse på eroderingen?

Atmosfærens O2 indhold er ret stabilt og har ikke umiddelbart indflydelse på eroson. Dog får ilt i atmosfæren jernholdige bjergarter til at ruste.

25. Hvad er din yndlings sten? Hilsen Christian

En diamant, for den kommer fra Jordens indre og så er den også mange penge værd.

26. Har solpletaktivitet noget med istider at gøre? Johnny Greve Bib.

Nej, istiderne bestemmes af Jordens bane om solen og rotation omkring sig selv. Men solpletter kan påvirke klimaet i mindre grad på kortere tidsskala.

27. Kan en istid være grunden til at fjeldene i Østgrønland og Vestgrønland er meget forskellige Hvis ja, hvorfor Mange hilsner Lisa Baisgaard, Brückerstun i Ågård

Fjeldene i Grønland er meget forskellige. I Østgrønland er de højere og stejlere mens Vestgrønland har lavere fjelde. Den primære grund til den forskel er pladetektonik. Fjeldene i Østgrønland er de samme fjelde som vi har i Norge og er opstået dengang Norge og Grønland stødte sammen. Fjeldene i Grønland er ældre og mere nedslidte. Istiden har også eroderet dem forskelligt og har gjort fjeldene i Østgrønland meget stejle så de er mere domineret af gletsjererosion. Men den primære årsag til forskellen er pladetektonik.

28. Mikael Corona camping Har man kemikalier som kan køle havene ned og kender man konsekvenser på dette ?

Man kan måske hælde kemikalier i havene som får dem til at optage mere CO2. Men vi skal nok passe på med at bruge en sådan løsning da man ikke kender konsekvenserne til fulde.

29. Jacob, Ølstykke bibliotek. David, på din figur i starten så det ud til, at den nuværende kolde periode har været længere end normalt (måske endda den længste). Er der data som begrunder at vi "snart" får en varm periode Og hvornår, I så fald

Den nuværende kolde periode er ikke længere end de tidligere, men tidsaksen på min figur snyder lidt da den ikke er lineær – det får nutiden til at fylde mere. På den lange tidskala er det kontinenternes position som er med til at bestemme temperatur – så når kontinenterne har flyttet sig nok kan Jorden måske blive varm igen – hvis ikke global opvarming fra menneskabt CO2 har varmet den op længe før.

30. Hvorfor er effekten fra andre drivhusgasser som f.eks. vand og methan ikke medtaget i modellen med drivhuseffekten? Mvh. Niklas, Valby Kino

Det bør de også være hvis det hele skal med. Men CO2 er den primære drivhusgas, bl.a. pga. dens lange levetid i atmosfæren.

31. Hvilken betydning - om nogen - har ændringer i havstrømme på lokale temperaturændringer? Bjarne Ry Biograf

De har stor betydning. F.eks. betyder Golfstrømmen at Nordvest Europa er meget varmere end Nordøst Amerika.

32. Hej. Har lige hørt, at der igen er kommet et stort hul i ozonlaget. Hvordan påvirker det klimaet? Anne-Marie. Kulturhuset Amager.

Ozon er i princippet en drivhusgas som varmer atmosfæren op. Men ozon beskytter også mennesker og dyr på Jordens overflade mod farlig ultraviolet stråling. Derfor skal vi passer godt på ozonlaget selvom det bidrager til global opvarmning.

33. For 5-600 år siden var der en periode kaldet "den lille istid". Hvad var årsagen til den? Og passede den ind i mønsteret? Bjarne Ry Biograf

Ja det passer sådan set fint ind i mønsteret, og det er en periode, som er relativ kold. Det er ikke en istid, men det fik gletsjerne til at rykke frem både i Norge og Sverige, men også i Alperne. Det, der skete dengang var, at der var meget vulkanisme, og det gjorde, at man blokerede dele af atmosfæren, og det gjorde simpelthen, at Jorden blev kold i den her periode.

34. For 1Mia år siden var der en stejl koldgående transient. Kan man sige noget om hastigheden vs nutidens menneskeskabte varmgående? Gert AUD. 1

Det er svært at bestemme temperaturændringer fra 1 Ma præcist, men alt tyder på at menneskabte temperaturændringer er meget hurtigere end de naturlige ændringer.

35. Hvordan kan det forklares at grundvand i ca. 40 meters dybde kan være forskelligt indenfor 10 meters afstand? Hårdhed 15 og 30! Mvh Niels, Gedved bibliotek.

Hvis begge prøver kommer fra samme lag i 40 meters dybde burde vandet have samme hårdhed. Jeres målinger kunne tyde på at det ikke kommer fra helt samme lag og at grundvandskemien er meget variabel der hvor i bor.

36. Annika, 10 år: Ølstykke bib. Forslag til ændringen i perioden mellem istider fra 41000 til 100000 år... Køerne har pruttet mere så drivhuseffekten har gjort det svært for istiderne at få is frem.

Tak Annika for forslaget. Det er et rigtig godt forslag. Der var godt nok ikke så mange køer dengang, men idéen om, at det har med drivhuseffekten at gøre, er faktisk meget god. Men den vender lidt modsat. Fordi det at istiderne, vi siger de kom kun hvert 100.000 år, det er faktisk ikke helt rigtigt formuleret. Det var mere mellemistiderne, der kun kom hvert 100.000 år. Det blev sværere at afslutte en istid, så istiderne varede længere. De varede næsten 100.000 år. Så en af hypoteserne er faktisk, at CO2-indholdet i atmosfæren var blevet så lavt, at det var blevet sværere at få afsluttet en istid, og derfor varede de længere og perioden blev længere. Det er en af de hypoteser, som er på bordet men som ikke er blevet godt testet endnu. Så dit forslag er helt sikkert et rigtig godt et – at drivhuseffekten kan have spillet en rolle.

37. Hej rette vedkommende Starter en istid altid mod nord? Venlig hilsen Doris, Randers kulturhus

Ja. Det er faktisk den nordlige halvkugle som er vigtigst, og det er fordi der er mest kontinent på den nordlige halvkugle. Så derfor regnede Milankovitch også på solindstrålingen på den nordlige halvkugle. Han vidste, at det var den nordlige halvkugle, der var vigtigst fordi det er der, den største kontinentmasse befinder sig.

38. Kan det være andre planeters uro, f.eks. Jupiters vagabondering, der har ændret på Jorden rotation og hældning og dermed fremkaldt istider?? Poul Samsø Bio

Ja, planeternes bevægelse og tyngdepåvirkning af Jorden er med til at bestemme istiderne.

39. Per fra Sønderborg, Hvorfor er variationen i radon udslippet forskellige steder i DK?

Det skyldes at der i bestemte mineraler er forskelligt indhold af radioaktive mineraler der afgiver luftarten radon når de henfalder.

40. Spørgsmål fra Steen Solbjerg: Kan Grønlandspumpen have noget at gøre med jordens rotation at gøre. De magnetiske polers bytter plads???

Jordens rotation har indflydelse på alle havstrømme igennem corioliseffekten, men jeg har aldrig hørt at Jordens magnetfelt skulle have indflydelse.

41. Jonas Kjærsgaard Pandrup kino Du fortæller om det foranderlige univers og forudsætter at strålingen mod jorden er konstant og dermed at isotopdannelsen er konstant. Det er vel en temmelig grov forudsætning at basere datering på...

Faktisk medregner vi nogle af de vigtigste variationer – f.eks. dem som skyldes variationer i Jordens magnetfelt.

42. Hvilken dybde skulle man ned til for at finde flydende vand under snowball earth perioden, Jens Sund, Toppen, Roskilde

Det ved man ikke meget om, men sikkert ikke mere end op til 100 m. Havis bliver ikke særlig tyk, heller ikke under snowball Earth.

43. Kunne i fortælle lidt om de såkaldte "hatbakker" som istiden har skabt? Vanda ( Rudkøbing )

Som nævnt i foredraget bliver hatformede bakker dannet i randen af isen ved at der dannes en sø opdæmmet af is der langsomt fyldes op med ler og sand. Når isen smelter står sedimenterne tilbage og de udgør nu en bakke som oftest er cirkulær.

44. Hvordan er drumlins opstået? Jesper, Søaudi

Der findes to teorier for deres dannelse: smeltevandserosion eller gletsjererosion. Langt de fleste forskere tror på den sidste, altså at drumlins dannes af gletsjererosion.

45. Kan jordens nedkøling også tilskrives at jorden er blevet ældre? Mvh Michael Hald BorgerHus

Jorden køles ganske rigtigt langsomt af. Men det forklarer ikke temperaturvariationerne i fortiden.

46. Karlo, Langeland bio Hvor stor andel har vulkanudbrud haft på CO2 udledningen i de seneste 100 år

Ca. 1/100 del kommer fra vulkaner – resten er menneskabt.

47. Har man nogen beregninger af hvor meget CO2 indholdet i atmosfæren vil stige, hvis permafrosset jord optør, og hvad det vil betyde i temperaturstigning. Tom Slott, Hedensted Bibliotek

Det kender jeg ikke til men der er mere C bundet i permafrost end der findes i atmosfæren. Hvis det tør bliver det organiske kulstof omdannet til metan eller CO2 (begge drivhusgasser) hvilket vil bidrage til højere temperaturer.

48. Hvornår og hvordan blev det midtjyske søhøjland højland? Frede Ry biograf

Hvis vi nu kigger på det danske område, så ved vi, at der er blevet fjernet en masse materiale. Det får faktisk landet til at hæve sig. I skal forestille jer, hvis I har en isterning i et glas vand og I hugger toppen af, så løfter det sig op. På samme måde er det med hele jorden. Den består af en litosfære, en skorpe og en kappe. Hvis man gør noget ved skorpen, de hårde bjergarter, eroderer noget væk, så popper det op ligesom en prop. Det er en af grundene til at Midtjylland ligger højt.

49. Julie, SigerslevØster Privatskole: hvis man nu malede al asfalt på hele jorden hvid, ville det så reflektere tilstrækkeligt (ligesom is) til, at drivhuseffekten blev markant modvirket

Det ville helt sikkert have en effekt, men det er ikke tilstrækkeligt til at kunne modvirke den menneskeskabte drivhuseffekt.

50. Hvor "bevæger" Danmark sig hen om 1000 år eller 1 mio år, når nu kontinentalpladerne fortsat flytter rundt? Birgitte Korsør Kulturhus

Atlanterhavet vil fortsætte med at åbne sig i de næste måske 100 mill. år. Derfor vil Danmark fortsat bevæge sig mod nordøst. Se også spm. 14.

51. Til David tak for et super foredrag. Spørgsmål: er tinderne i Jotunheimen spidse fordi de ikke var dækket af is under istiden? Hilsen. Jens. Skærbæk

Det har faktisk været debatteret rigtig meget om isskjoldet var stort og tykt nok til at dække de højeste tinder i Norge. Men alt typer på at de var i korte perioder også dækket så der næsten ingenting stak op af de norske fjelde. Men grunden til at de er så stejle, er de små gletsjere som også sidder der nu. De graver ind i fjeldet, men dækker ikke toppene. Så de sænker dalbundene, men lader toppene stå tilbage, og derfor bliver det så super stejlt. Store dele af resten af Norge har enten været under et stort isskjold eller været isfrit. De har altså ikke haft de her små gletsjere som Jotunheimen har, så det er forskellen.

52. Hvor fra ved man hvordan jorden så ud for 450 mio. år siden? Hilsen fra Jørgen Ølstykke Bibliotek

Vi kan rekonstruere pladebevægelserne, bl.a. vha af magnetisme i bjergarter som fortæller os på hvilken breddegrad de forskellige kontinenter var til bage i tiden. Men usikkerheden bliver større jo længere tilbage vi går.

53. Thorbjørn, Esbjerg Bibliotek - Er I tilhængere af teorien om, at øget afsmeltning af Grønlands indlandsis kan få Golfstrømmen til at gå i stå og dermed fremprovokere en hurtig ny istid over Skandinavien

Det er en teoretisk mulighed at øget afsmeltning fra Indlandsisen kan fremprovokere en kuldeperiode på den nordlige halvkugle. De fleste modeller viser dog at en gradvis ændring i afsmeltningen ikke er tilstrækkelig. For at udløse en kuldeperiode skal enorme mængder af smeltevand tilføres Nordatlanten på en gang og det virker usandsynligt at det kommer til at ske indenfor den nærmeste fremtid.

54. Hvilken rolle har vulkanisme og forvitring spillet i Kvartær-tidens istider? Bjørn, Gjern

Vulkanisme og forvitring som vi så kontrollerer Jordens temperatur igennem drivhuseffekten, opererer langsomt. Den kræver millioner af år. Så den har været ansvarlig for at sende Jorden ind i kvartærperioden, men selve variationerne inde i kvartærperioden, altså de her istider, der kommer og går, de er ikke styret af den effekt, for den er simpelthen for langsom. Der er det, at Milankovitchs model er vigtig i stedet for.

55. Hvad siger man til dem, der påstår at I tager fejl, og at atmosfærens CO2-indhold netop efterfølger temperaturstigninger, og derfor er resultatet i stedet for årsagen. Mvh. Peter, Aud1

Iskerneboringerne viser os at det ikke er tilfældet. Derudover er CO2’s indflydelse på temperatur igennem drivhuseffekten blevet studeret igennem mange år – det er veltestet fysik.

56. Fra Humlebæk Bibliotek. Har David L. Engholm fremstillet en animation af kontinenternes bevægelse for de næste mange millioner år, deres evt placerings betydning for kommende istider. VH Vibeke

Jeg har ikke selv lavet en animation af fremtiden. Men på dette youtube-link www.youtube.com/watch kan man se et godt bud.

57. Er det muligt, at Atlantis har eksisteret? Frederik Birkler Sønderborg Bibliotek

Der er bestemt områder som synker under havniveau, men om selve Atlantis har eksisteret ved jeg ikke.

58. Er der en sammenhæng mellem ismasserne tryk og vulkan aktiviteten i mellem istiderne Jens Sund , Toppen Roskilde

Ja nogle steder er der. Der er faktisk tegn på, at på Island har iskappen der været med til at udløse vulkansk aktivitet, eller rettere dengang iskappen smeltede, for der lettede trykket på de magmakamre som ligger under Island og det gjorde at produktionen af magma faktisk forøgedes. Så der er teorier om, at da iskappen smeltede fra Island og lettede trykket på landet, blev den vulkanske aktivitet øget, men det er kun særlige steder, at den slags kan foregå, og Island er et særligt sted, hvor der både er vulkaner og is på samme tid.

59. Er kontinenterne ved at samle sig omkring ækvator igen?

Måske, men ikke indenfor de næste 100 mill. år.

60. Hvad med teorien om at der findes forkastninger under tunneldalene? Jørgen sportschefen i Solbjerg

Vi har eksempler på for eksempel Horsens fjord, at der er nogle store forkastningssystemer. Så en kombination af, at dele af dalene er dannet før istiderne som forkastningssystemer og senere bliver udhulet og gjort større af istidernes smeltevandserosion. Men langt de fleste af de tunneldale vi har i Danmark, ude i Nordsøen, i Tyskland og andre steder, det er dannet alene af smeltevandserosion.

61. Kan man få en istid på den nordlige halvkugle som følge af at indlandsisen smelter, hvorved oceanpumpen og Golfstrømmen bremses. Sven Højgaard Jensen Lemvig Gymnasium.

Ja, hvis der udledes store mængder smeltevand på en gang til Nordatlanten (Se spg 53). Men hvis der er stor solindstråling og høj CO2 koncentration vil Golfstrømmen blive genaktiveret og temperaturen vil hurtigt stige på den nordlige halvkugle.

62. Hvor meget CO2 udleder verdens aktive vulkaner sammenlignet med menneske udledt CO2. Hilsen Lars

Ca. 1/100 del kommer fra vulkaner – resten er menneskabt.

63. Claus cinema 3 Skive. Er det temperaturen, der følger CO2 eller omvendt?

Det er noget som er diskuteret rigtig meget. Det er faktisk svært at sige for de to hænger sammen, de to påvirker hinanden. Temperatur påvirker CO2 og CO2 påvirker temperatur så det er faktisk svært at tale om hvad der kommer først. Det er fuldstændig ligesom hønen og ægget. Hvad kom først? Når noget afhænger af hinanden, så følges de med hinanden, men det er svært at afgøre, og det kan faktisk ikke lade sig gøre at tale om hvad der kommer først. De styrer hinanden.

64. Henning P. ATLAS BIO Rødovre, hvor lavere var hav overfladen under sidste istid??

Havniveauet faldt med 120 til 130 meter. Det var under sidste istid. Hvis man går en tak tilbage og tager Saale- og Elster-istiden som var lidt større, så var havniveauet 140 meter lavere globalt set.

65. Hvor stor enpåvirkning af de norske fjelde skyldes istid og hvor stor skyldes de pladetektoniske- vulkaner oa. fra tidligere tider Og hvordan adskiller Danmark sig fra dette Mvh Sune

Landskabet i de norske fjelde er meget påvirket af istiderne. Men selve bjergkæden er meget gammel (ca. 450 mill. år) og der findes små rester af landskaber som ikke er ændret meget under istiderne.

66. Er det rigtigt, at Skagens Gren nærmer sig den svenske kyst og i så fald hvorfor? Mvh Karsten Møller

Ja, men det går langsomt. Sand bliver flyttet op langs vestkysten og bliver aflejret ved Skagens Odde. Indenfor de sidste 10.000 år er der pålejret mere end 100 m og odden har bevæget sig østover.

67. Når man på vejen fra Kirkenes til Grense Jakobs elv kommer forbi et skilt med 'Norges ældste fjeld', er det så en turistgimik eller er der noget om snakken Og hvor gammelt er det så. Peter, Det gamle gasværk i Brabrand

Ja, det lyder som en turistgimik. Hvor gammelt fjeldet er er svært at svare på, for det forandrer sig hele tiden. Selve bjergkæden mod nord er gammel (ca 450 mill. år), men landskabet som vi kender det i dag er hovedsageligt fra istiderne.

68. Er der prognoser på den kommende kontinentaldrift? Altså Europa om millioner år. Venlig hilsen, Keld Bramming Egnsmuseum

Se spm 56

69. I forhold til solens aktivitet og kosmisk stråling; ved man hvor stor en rolle det spiller hvad angår kulde- og varmeperioder på jorden. Er det muligt, at ændringer i kosmisk stråling samt solens aktivitet kan være en del af hovedårsagen til temperaturændringer over tid Med venlig hilsen Christian - Klitgården i Tversted.

Solens aktivitet og kosmisk strålig bidrager også til temperaturvariationer på jorden, bl.a. igennem skydannelse. Men effekten betragtes i dag som en sekundær mekanisme med generelt mindre indflydelse end drivhuseffekten.

70. Har supervulkaner og meteornedslag ikke indflydelse på istiderne3 Lars Pilegård Egå

Vi kan ikke umiddelbart se nogen sammenhæng mellem meteornedslag eller supervulkaner og de sidste 3 istider.

71. Da kontinenterne var samlet for flere millioner år siden, hed massen af alle kontinenterne sammen så ikke "pangea" Sofie Toft fra Grenaa gymnasium

Jo, det sidste superkontinent hed Pangea. Det var Alfred Wegener som navngav superkontinentet dengang han opdagede kontinentaldriften.

72. Hej, jeg har undret mig over hvordan Danmark er skabt og hvad det er. Kjeld Lemvig gymnasium.

Danmark er blevet formet af is og vand.

73. Spm fra Ben i Apollon biografen i Struer: Har meteoritnedslag haft signifikant indflydelse på jordens klima?

Vi fandt et stort krater under indlandsisen for et par år siden, og vi mener måske, at det har en effekt på klimaet her på Jorden. Det kan vi se, hvis vi går tilbage i tiden og kigger på, når f.eks. dinosaurerne uddør for 65 millioner år siden. Det har en kæmpe stor betydning. Hvis man vil slå mange dyr og planter ihjel, skal man ændre klimaet. Det har faktisk en rigtig stor betydning. Så hvis vi bliver ramt af en stor knold, jamen så ændrer temperaturen sig her på Jorden og klimaet i det hele taget.

74. Hvad vil der ske med menneskerne til den næste istid. mvh fam Biensø Kjellerup Bibliotek

Se spm. 7

75. Når i måler isotoper i klipper, hvordan kompenserer i for kosmisk stråling og evt. 3-4 km is? Sven Egå gymnasium

Det er rigtigt at den tykke is bremser den kosmiske stråling. Faktisk bruger vi denne effekt til at opnå kendskab til fortidens isdække. Vi måler i det tilfælde flere isotoper på samme tid, så vi både kan bestemme isdække og erosion.

76. Luffe i Lemming. Hvordan kan eroderet klippe af granit opsuge CO2 og blive til Caco3 og vil det kunne bruges til at sænke det nuværende CO2-niveau

Se svar til spm 5. Ja, mekanismen hjælper med at reducere atmosfærens CO2 niveau, men den er desværre alt for langsom til at følge med de nuværende udledninger af CO2.

77. Er kontinenterne ved at samle sig omkring ækvator igen? Hanne Holbæk bibliotek

Det er svært at regne pladetektonik frem i tid, men der er flere, der har gjort forsøget. Det vi ved er, at Atlanterhavet vil blive ved med at åbne sig i mange millioner af år og Stillehavet vil begynde at blive mindre. Mange modeller peger faktisk på, at kontinenterne er ved at samle sig igen og vi får igen et superkontinent. Men det vil altså vare mere end 100 millioner år før det sker. Om det kommer til at ligge omkring ækvator, det ved jeg ikke. Det må tiden vise.

78. Hej, er det muligt at den forandring i afstanden mellem istiderne kunne skyldes at jorden blev ramt af en stor meteorit fra verdensrummet og derefter drejer sig langsommere eller på en anden lignende måde Tak, Mirko fra SEF Svendborg

God ide, men der er ikke noget som tyder på et voldsomt nedslag på denne tid.

79. Tror I at det er muligt for menneskeheden at overleve næste istid? - Dofi & Ancker // Tørring Gymnasium

Ja, men de skal flytte længere sydpå. Se spm. 7

80. Hvordan med istider på den sydlige halvkugle. Har der været noget tilsvarende som heroppe. Vh Karen Aud. 1 Søauditorierne Århus

Ja, der var også istid på den sydlige halvkugle. Her fik Antarktis mere is og der opstod et isskjold over den sydlige del af Andesbjergene.

81. tak for rigtig fint foredrag. ved forvitring, hvor der sker en nedbrydning af bjergarter, hvordan og hvorfor bindes CO2 af det forvitrede materiale Vibee Valby kino

Se spm 5.

82. Hvornår regner man med at den næste istid kommer i Danmark? Ida i Herning HTX.

Der går formentlig mere end 100.000 år før iskappen brede sig ned over det danske område.

83. Hvornår smelter grønlandsisen helt ca der er allerede klimaforandringer igang som vi alle ved Hilsen Anders fra Randers

Det er svært at svare på. Men de fleste modeller peger på at det tager mere end 1000 år at smelte hele Grønlands isskjold.

84. Hej. Hvordan påvirkede "Black smokers" klimaet under "Snowball Earth"? - Victor Siewertsen, Biomors, Nykøbing Mors

Black smokers bidrog til at sende CO2 tilbage i atmosfæren – og de hjalp dermed til at afslutte snowball earth.

85. Spm. til Nicolai: Har man helt forladt teorien om at tunneldale ofte følger forkastningsbetingede strukturer i kridtundergrunden? Mvh. John W. pt Hou Havnehus

Nej, der er eksempler på at forkastninger i undergrunden spiller en rolle, bl.a. ved Horsens Fjord. Men nyere forskning har vist at de fleste tunneldale er udelukkende skabt af smeltevandserosion.

86. Hej David, Nu hvor vi har udledt så meget CO2 på kort tid, er der så ikke processer som med tiden vil formindske CO2 indholdet igen, og dermed stopper eller formindsker den nuværende opvarmning Vh Arash fra Viborg Katedralskole

Jo, CO2 trækkes naturligt ud af atmosfæren igen – men det er meget langsomme processer, så hvis vi mennesker ikke hjælper til vil CO2 indholdet i atmosfæren forblive højt i mere end 100.000 år.

87. Hej jeg er William og sidder på Sønderborg bibliotek. Hvad skal der til for at man kan komme ud på sådan nogle ture for at udforske gletsjere og andet?

Man kan bl.a. studere geoscience (www.geo.au.dk) – her får man mulighed for at studere gletsjere og andre fantastiske naturfænomener.

88. Vi har mange forskellige bjergarter i DK, men har vi også ædelsten? Og hvorfor har vi ikke? Jytte fra skjoldelev forsamlingshus

Der er ikke rigtig nogle ædelsten i Danmark hvis vi ser bort fra rav. De rigtige betingelser for dannelsen af ædelsten har ikke været til stede. De findes kun i områder med ”hårde” bjergarter (granit og gnejs).

89. En vulkan i Oslo? Jeg troede ikke der var vulkaner i Norden, bortset fra på Island. Peter Rasmussen, Aalborg, Kanalhuset.

Der er flere eksempler på vulkanske bjergarter i Skandinavien. I Skåne er der rester af vulkaner og på Bornholm er der vulkanske gangbjergarter (sprækkedalene) der vidner om vulkanisme. I Nordsøen er der endvidere spor efter vulkaner fra Jura-tiden.

90. Hej, er det muligt at jeg kunne få denne billede af de forskellige sten (vist i anden del af foredraget) hvor man kan se hvor de kommer fra Jeg finder ofte sådan noget sten på forskellige strande og vil gerne kunne bestemme deres "rejsevej". Mange tak, Mirko fra SEF Svendborg.

Du kan finde lignende billeder på nettet ved at google ”ledeblokke”. God jagt!

91. Henning P, Atlas Bio Rødovre, på Malta er der hjul spor i klippe overfladen, kan det tænkes at det er Is skridning der har lavet disse spor??

Der har ikke været gletsjere på Malta så sporene må være dannet af noget andet.

92. Stinne Aastrup. Kjellerup Bibliotek: Jeg troede Hald Sø var et stort dødis hul. Men det er altså forkert??

Hald Sø er dannet af smeltevand, men det er rigtigt at det efterfølgende var fyldt med dødis indtil for omkring 13-14.000 år siden hvor det smeltede og Hald Sø blev en sø.

93. Caroline Glintborg Randers HF & VUC #fordraglive Hvornår starter den nyeste istid? Jeg har fået at vide at vekslen mellem istid og mellem-istid sker helt regelmæssigt. Siden vi lever i en mellemistid må vi vel kunne forudse hvornår den næste istid kommer, ikke sandt?

Se spm 7

94. Taget i betragtning af at den lille istid sluttede i 1800-tallet, er det så underligt, at temperaturen på nuværende tidspunkt er stigende Med venlig hilsen Christian - Klitgården i Tversted.

Nej, temperaturen stiger fordi vi siden industrialiseringen har udledt CO2. Det har medført, at den globale middeltemperatur er steget c. 1 grad mens middeltemperaturen i Arktis er steget med næsten 3 grader.

95. På temperaturoversigten gennem jordens perioder der svinger temperaturen væsentligt hyppigere nær nutiden end den gør på resten af oversigten. Er det fordi vi har mere præcise beregninger af temperatursvingningerne der er tættere på nutiden, eller er det nærmere på grund af det der blev forklaret om pladernes placering i forhold til ækvator. Hannah Tørring Gymnasium

Ja, det skyldes at vi har en bedre opløsning.

96. Hej Kan vi antage at de processer som dannede Eem varmeperioden, også er aktive den dag i dag? Mvh Thomas Fredericia Gymnasium

Eem mellemistiden var 1-2 grader varmere pga. højere solindstråling. I dag er temperaturen stigende øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren (menneskeskabt).

97. Hej, mit navn er Lilli-Charlotte Lenin Schelk og jeg går på Th. Langs på HF i Silkeborg. Dette er mig spørgsmål: kan det virkelig passe at global opvarmning er en ting, når det er så koldt i Danmark og Grønland

Det er ikke koldt i DK og Grønland i forhold til vores nærmeste fortid.

98. Ib, Huset 7, Herning. Vil vores CO2 udledning påvirke 100000 års perioden/rytmen?

Hvis vi stopper med at udlede CO2 i dag vil der stadigvæk være en menneskeskabt drivhuseffekt mange tusind år ud i fremtiden. Det skyldes at størstedelen af den CO2 vi har udledt er oplagret i dybhavet og den virker som en buffer. Dvs. hvis CO2 niveauet sænkes i atmosfæren så afgives der CO2 fra dybhavet indtil man når et niveau som vi havde før industrialiseringen.

99. Hej jeg er Casper. Ville vide hvad der fik jer til at interesser jer for jorden??????

Jeg har altid interesseret mig for naturen, men interessen for geologi hænger sammen med en tur til Grønland i 7 klasse hvor jeg så Indlandsisen for første gang samt en engageret gymnasielærer på Grinsted Gymnasium.

100. Er stenene fra Stonehenge bragt dertil med gletsjere og/eller smeltevand? Hoseas 16 år, Tønder Gymnasium

Ingen af delene - de er bragt dertil af mennesker.

101. Hvordan kunne der være isfrit ved Grønlands nordkyst med de 2500år gamle bopladser der må have haft åbent hav og mildere klima end i dag?

Der har ikke været isfrit langs nordkysten af Grønland de seneste 2.500 år. Men det er rigtigt at der har levet mennesker deroppe periodisk de seneste ca. 4000 år. De fleste er dog sommerbopladser.

102. Hvor længe har Læsø eksisteret? Mvh Maria fra Læsø bio

Læsø har nogenlunde samme historie som Vendsyssel, dvs. den er geologisk set meget ung og dannet indenfor de seneste 140.000 år

103. I havet ud for Rubjerg Knude er der en del randmoræner. En større del af dem er orienteret mod NNV og de er med en "spids top". Er det tegn på et de er dannet under lokale fremstød under afsmeltningen. Ingolf Sørensen Kulturhus Løkken

Det kan de være, men de kan også tilhøre det yngre Hovedfremstød.

104. Vil det have livstruende konsekvenser for menneskeligheden, når vi igen bliver ramt af den næste istid? Agnes Asmussen 2.hf Middelfart Gymnasium & HF

Se spg. 7

105. På kortet over Bornholm blev der vist sedimenter med en farve mod syd og grundfjeld med en anden. Dog var der en tredje farve, hvad repræsenterede den. Andreas HTX Herning

Sedimenterne på Bornholm er delt op i to intervaller de gamle fra Kambrium, Ordovicium og Silur samt de yngre fra Trias, Jura og Kridt.

106. Hvilken rolle spiller havstrømme for isudbredning. F ex omkring Antarktis Elisabeth AUD 1

Havstrømmene spiller en stor rolle ved at omfordele varmen på jorden. Omkring Antarktisk er der en kold havstrøm som holder Antarktisk kold.

107. Hvor høj en vandstand kan hvert isskjold på jorden tilføje? Andreas HTX Herning

Indlandsisen i Grønland indeholder is svarende til en havspejlstigning på 7.2 m mens Antarktis indeholder is svarende til 56 m

108. Vil de aktuelle miljøproblemer kunne gøre så vi ikke får endnu en istid? Agnes Assmussen 2.HF Middelfart Gymnasium & HF

De drivhusgasser vi udleder vil forsinke den næste istid. Se også spm. 7.

109. Er klimaforandringerne overvurderede, og er det bare en del af historien som skal ske? Kristoffer Kino Nibe

Nej, de er ikke overvurderede. Vi står overfor nogle store udfordringer, men de er ikke uoverskuelige hvis vi reagerer nu.

110. Hvornår kommer den næste istid i Danmark?? Karl-Frederik Næstved bio 11 år

Se spm. 7

111. Den bedste bog at fordybe sig i hvis man vil længere ind i temaet?

Der er mange gode bøger men Naturen i Danmark – Geologien (Gyldendal) er en god start. Der er noget om klima samt geologien i det danske område.

112. Hej! Hvordan kan det være at Danmark stiger mere nogle steder end andre? Vh. Tallulah, Varde bibliotek

Det skyldes at iskappen som dækkede det meste af DK under istiden ikke var lige tyk. Der hvor den var størst i Nordjylland hæver landet sig mest. Længere sydpå hvor istykkelsen var mindre hæver landet sig mindre.

113. Hvordan ser Danmark ca. ud efter næste istid hvordan former det sig

Det er svært at gisne om. Jeg tror ikke at det overordnet ændrer form, Jylland, Fyn og Sjælland vil stadigvæk eksistere men der vil selvfølgelig ske nogle ændringer.

114. Tror I at det er muligt for menneskeheden at overleve næste istid? - Dofi & Ancker // Tørring Gymnasium

Ja selvfølgelig. Vi er ikke så lette at slippe af med og vi har allerede overlevet de første istider og mellemister.

115. Kan disse istids-teorier passe på en flad jords teori? Agnes Assmusen 2.hf Middelfart gymnasium og hf

Nej, desværre dur den flade jord ikke til særligt meget.

116. Hvor meget har gletsjerne rykket sig om 100 år? Mvh Maria M. P. Fra Læsø bio

Nogle gletsjere vil være smeltet helt væk, andre vil være betydelig mindre. De store iskapper overlever meget længere og der går flere tusind år inden de smelter.

117. Hej J K lihme, ang. Opskubning af pladerne afsluttet med rund top, kan der have været en smeltevandssø hvor det har været nemmere for pladerne at komme op og hvor det finere materialer der er øverst går med op og når vandet synker ender det med en rund top mvh Jens Kr.

Ja, det er muligt at de hatformede bakker har en kompleks dannelse, der indebærer at flagerne først er skubbet op og at der efterfølgende er dannet en smeltevandssø på toppen af dem.

118. Et lille kontrafaktisk spørgsmål: Hvad nu hvis: der ikke havde været liv på jorden og dermed fotosyntese, der forbruger CO2 og deponerer det i jorden som kulbrinter (lige til vor tid, hvor vi henter det op igen og forbrænder det til CO2 igen). Ville CO2 koncentrationen i atmosfæren have været så meget større, at det kunne have påvirket udviklingen. Elisabeth auditorium 1

Det er et godt og interessant kontrafaktisk spørgsmål. Ja, livet på Jorden spiller en stor rolle for kulstofkredsløbet, bl.a. igennem fotosyntese. Man kan sagtens forestille sig at Jorden havde været varmere uden liv.

119. Hvad var Adressen på kort, hvor man kan se hjulspor i skover. Tak for god forelæsning.

Jeg har ikke adressen på det viste eksempel men det findes mange steder.