Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Grønlands indlandsis'

Tirsdag den 24. november 2020 afholdte professor i kvartærgeologi Nicolaj Krog Larsen, Globe Institute, Københavns Universitet og professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, foredraget 'Grønlands indlandsis' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæserne har efterfølgende besvaret spørgsmålene skriftligt. Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder.

1. Har i lavet en fremskrivning af indlandsisen med nuværende temperatur som stabil? Altså hvor hurtigt ville afsmeltningen foregå hvis vi helt stoppede temperaturstigningerne? Lars, Apollon Struer

Med de nuværende temperaturer forudsiger modellerne at det sydlige Grønland vil blive isfrit i løbet af omkring 1000 år. Hvad der sker i Nordgrønland er mere usikkert. Her forudsiger nogle modeller at et mindre isskjold overlever under de nuværende klimabetingelser.

2. Hvor meget forurening og nedfald af mørke partikler påvirker afsmeltningen af Grønlands is? Allan K T, Videnskabens Hus i Kbh

Det øger afsmeltningen da den mørke farve absorberer mere af solens indstråling.

3. Hvilken betydning vil afsmeltning af Grønland få for havstrømme (fersk-saltvand) og ændrede temperaturer heraf? Dorte, Remissen Brande.

Under selve afsmeltningen af Grønland kan havstrømmene i Atlanterhavet påvirkes af den større mængde ferskvand som flyder fra isskjoldet ud i havet. Den større mængde ferskvand kan bl.a. hæmme Golfstrømmen.

4. Vil afsmeltningen af polerne i sidste ende ikke resultere i en negativ feedbackmekanisme, så kloden bliver koldere, idet dette vel vil resultere i en svækkelse af Den termohaline cirkulation, som blandt andet afhænger af havets saltkoncentration? Christian Jakobsen, Videnskabernes Selskab.

Afsmeltningen af isskjoldene gør ikke kloden koldere - tværtimod betyder den mindre albedo fra den mørkere isfrie overflade at mindre af solens energi reflekteres tilbage i rummet.

5. Er det korrekt at koldt vand fra den store afsmeltning fra Grønlands indlandsis kan påvirke Golfstrømmen som så igen kan påvirke klimaet i Skandinavien og gøre det koldere her selv om temperaturen stiger globalt? Jens, Fur Friskole

Ja, det er grundlæggende rigtigt. Men hvis man for alvor skal hæmme Golfstrømmen kræver det at enorme mængder smeltevand løber ud i Nordatlanten på en gang og ikke gradvist som det sker nu fra Indlandsisen.

6. Hvorfor er der varmt vand i perioder under f.eks. Illilusat Isbræ/hvor kommer det fra? Marianne, Ørsted Bio.

Det varme vand i fjordene stammer fra Golfstrømmen som opblandes med koldere vand nord for Island før det løber langs Grønlands østkyst og videre rundt om sydspidsen og op langs vestkysten af Grønland, hvor det trænger ind i fjordene. Hvor meget varmt vand der trænger ind i fjordene afhænger bl.a. hvor dybe fjordene er. Det er nemmere for det varme vand at trænge ind i dybe fjorde. Mængden af varmt vand i fjordene kan variere fra år til år men det er uklart præcist hvorfor det sker, men det skyldes formentlig mindre ændringer i vandcirkulationen som igen påvirkes af hvor meget smeltevand der løber ud i fjorden samt mængden af havis i fjorden.

7. Betyder den mindre udtømning i Ilulissat færre isbjerge, eller kan der være kausalitet mellem flere isbjerge/gletsjere, og dermed reduceret sejlads der giver lavere temperatur? Ved Vejen, Anholt.

Hvis der flyder mindre is ud igennem Isfjorden produceres der også færre isbjerge, men der er nok ikke nogen betydelig sammenhæng mellem sejlads og temperaturer.

8. Når der er så mange udløbsgletsjere, betyder det så, at selv hvis vi overholder Paris-aftalen, at havniveauet stadig vil stige så meget pga. udløbsgletsjerne, at det alligevel kan oversvømme mange byer langs kysterne? Elisabeth, Hasseris Gymnasium

Udløbsgletsjerne er nogle vi skal have fokus på, fordi 50% af isen der smelter og forsvinder på Grønland, stammer fra udløbsgletsjere. Når man går til Antarktisk er tallet oppe på 90-95%.

Udløbsgletsjere er altså meget vigtige og vi skal have mere styr på dynamikken, altså hvordan det sker og hvorfor det sker. Selvom vi overholder Paris-aftalen, som modellen viser, så bliver isen ved med at smelte, men langt mindre, end hvis vi ikke gjorde noget. Det er derfor vigtigt at vi kommer i gang og kommer i gang tidligt.

9. Kan man sige hvorfor der igen løb koldt vand ind til gletsjeren, efter der havde løbet varmt vand ind? Niels, Gjethuset

Se spørgsmål 6

10. Hvorfor er der de seneste år begyndt at strømme koldt vand ind til Jakobshavn gletsjeren? Jens Sund, Havrehede skole Veflinge

Se spørgsmål 6

11. For 25 år siden, var jeg på besøg i Sydgrønland, hvor vi ved en tilbagetrukket gletsjer, fandt flere forsteninger af fisk (længde typisk ca. 5 cm) aflejret i leragtige rullesten. Har der været søer i Grønland med fisk og i bekræftende fald, hvor gamle er de forsteninger vi har fundet ca.? Kristian, Espergærde

Ja, der er fundet lignende fossiler i Sydgrønland nord for Narsaq. Fossilerne er relativt unge (geologisk set), dvs. nogle få hundrede tusinde år gamle.

12. Dynamiske ændringer af indlandsisen lader til at have størst umiddelbar indflydelse på stigning i vandstanden i havene. Hvad er årsagen til de varme havstrømme, som medfører kollaps af gletsjerne og kan disse strømme forudsiges? Jonas, Hald borgerhus.

Se spørgsmål 6

13. Stammer jernmeteoritterne i Savissivik fra meteorkrateret under Hiawata gletsjeren? Knud, Holbæk bibliotek

Det ved vi ikke med sikkerhed, men det er en mulighed vi er i gang med at undersøge.

14. Giver modellen af Hiawatha krateret med is ved nedslaget en lige så skarp kraterrand som hvis der ikke var is? Niels, Biblioteket i Esbjerg

Krateret ville have været nogle få hundrede meter dybere og kraterranden lidt højere, hvis der ikke havde været is ved nedslaget.

15. Kan man bruge de her meteorkratere til noget? Og til hvad? Ellen, Silkeborg Gymnasium

I nogle få kratere finder man nogle specielle mineraller bl.a. i Canada. De fleste har dog ingen økonomisk værdi men man kan bruge dem til at få viden om hvad der sker i forbindelse med et meteornedslag samt hvor ofte store meteoritter rammer jorden.

16. Er der også meteorkratere ude på bunden af Stillehavet og Atlanterhavet? Bodil Schmidt, Malling Sognegård.

Der er fundet nogle enkelte kratere i oceanerne, men da de ofte ligger gemt under yngre geologiske lag er de svære at finde.

17. Hvor stort er meteorkrateret i forhold til de største kratere i verden? Mikkel, 13 år, Biografcafeen i Vordingborg

Hiawatha meteorkrateret er nummer 25 på listen over store kratere på jorden.

18. Vil det virkelig sige, at man kan lave et flere hundrede dybt krater uden at isen smelter? Ulrik, Kvarterhuset, Amager.

Nej, isen fordamper ved nedslaget ligesom dele af bjergarterne der hvor meteoritten rammer. Andet materiale bliver skudt ud af krateret.

19. I sidste uge var foredraget med Eske Willerslev, som fortalte om udviklingen hos det moderne menneske, men jeg bemærkede at han også var med i jeres artikel om krateret. Men han er jo biolog så hvad lavede han da? Leander Cleyton, Ribe Seminariehus

Det er korrekt at Eske Willerslev er medforfatter sammen med en lang række andre forskere med hver deres speciale. En af de ting vi arbejder med er bl.a. hvilken påvirkning et nedslag af denne størrelse har på dyre- og plantelivet. Endvidere arbejder vi pt med nogle andre projekter vedr. nedslaget hvor Eske spiller en stor rolle men det kan jeg desværre ikke fortælle mere om på nuværende tidspunkt.

20. Fordamper et meteor helt ved nedslag? Susanne, Bio Bernhard, Præstø

Hastigheden på en stor meteor sænkes ikke tilstrækkelig af jordens atmosfære og det betyder at de rammer jorden med meget stor hastighed ca. 10-20 km/s. Givet den høje hastighed fordamper det meste af store meteoritter i selv nedslaget. Mindre meteorers hastighed sænkes betydeligt af jordens atmosfære og det gør at flere overlever og kan findes som meteoritter på jordens overflade. Andre brænder på i atmosfæren og kan ses som stjerneskud på himlen.

21. Vil et 1.2 km i diameter meteor nedslag i Grønland ændre jordens bane og afstand fra solen? Leif, Hillerød Bibliotek.

Nej, den er ikke stor nok til at ændre jordens bane om solen.

22. Blev jordens bane ændret af meteornedslaget? Erik, Svaneke bio

Se spørgsmål 21

23. Skulle man ikke kunne spore og datere meteornedslaget i iskerneboringer? Vh Jens, Ågerup Bibliotek

Jo hvis nedslaget er yngre end 100.000 år burde det være muligt og noget vi også er i gang med at undersøge.

24. Kan man ikke undersøge radioaktivt henfald af ioner, der dannes ved nedslaget til at bestemme meteornedslagets alder? Sven Højgaard Jensen, Lemvig Gymnasium.

Korrekt, man kan benytte radioaktive isotoper som Uran-thorium eller Kalium-Argon metoderne til at datere meteorkratere.

25. Hvor er meteoren i gården fra? Lone, Silkeborg Bibliotek

Den stammer fra nordvest Grønland.

26. Hvordan kan et meteornedslag i nordvest Grønland muligvis hænge sammen med Mammuttens uddøen eks. i Sibirien? Jens Sund, Havrehede skole, Veflinge.

Et stort meteornedslag kan ændre klimaet på jorden. Vi ved at der skete en stor masseuddøen for 66 millioner år siden da en stor meteor ramte jorden. Her uddøde bla. dinosaurerne og banede vejen for pattedyrene. Nogle dyr døde under af selve nedslaget, andre af den flodbølge der fulgte, men de fleste døde pga. klimaændringer der fulgte som et resultat af nedslaget.

27. Nicolaj, du er professor i kvartærgeologi, hvad er det? Anna Hasseris gymnasium

Kvartær refererer til den yngste geologiske tidsperiode, dvs. de seneste 2.6 millioner år. En kvartærgeolog arbejder med jordens yngste geologiske lag, og i Danmark er det lag fra istiderne.

28. Kan vi som klode godt overleve et mellem scenarie, eller vil det bare være en forlængelse af klimakrisen?

Jorden som planet vil overleve global opvarmning. På den geologiske tidsskala vil de menneskabte klimaforandringer være et meget lille bump på vejen. Men selv mellem-scenariet vil få store konsekvenser for os mennesker, og den måde som vi lever på. Havet vil stige flere meter, og med tiden vil det nødvendiggøre at store befolkninger flytter sig og bosættes andre steder.

29. Du nævner solindstråling og vulkanisme som naturlige indvirkninger på jordens klima, men hvad med solens aktivitet og dennes betydning for dannelse af aerosoler i atmosfæren? Christian Jakobsen, Videnskabernes Selskab.

Solens aktivitet har været nogenlunde konstant de seneste hundrede år og kan ikke forklare den bratte opvarmning vi oplever nu. Over geologisk tid har solens aktivitet ændret sig. Vi ved bla. at solens aktivitet var 20-30% lavere i starten af Jordens historie (4.6 milliarder år).

30. Jeres emissionsmodeller viser vist ikke stigende havspejl. Hvordan påvirker stigende vandstand indlandsisen og klimaet generelt? Pia, Køge Bibliotek

Jo et stigende indhold af drivhusgasser vil få temperaturen til at stige og det vil betyde at mere is smelter og havniveauet stiger. Et stigende havniveau kan muligvis påvirke isens stabilitet især hvor udløbsgletschere kælver i dybe fjorde.

31. Kan dynamisk udtynding direkte påvirkes af menneskeskabte påvirkninger på klimaet? Martin, Bogø Forsamlingshus.

Ja, temperaturen i havet stiger også i oceanerne og det kan destabilisere udløbsgletscherne i Grønland og Antarktis.

32. Hvad er årsagen til at vandet i fjorden igen bliver kold - er det et tegn på at vi er bedre ved klimaet? Dagmar og Victoria Svendborg Gymnasium

Nej. Golfstrømmen bringer varmt vand op i Nordatlanten og noget af det her vand fortsætter ned langs sydøstkysten af Grønland og op langs vestkysten, og ind i fjordene i Vestgrønland. Hvornår der kommer varmt vand ind i fjorden styres af, hvor dyb fjorden er og i hvilket niveau tærsklen ligger ude i mundingen. En gang i mellem trækker det varme vand ind i fjorden og andre gange gør det ikke, og det er en af de ting, der gør, at modeller for fremtiden med isen er lidt usikre. Vi kan ikke forudsige præcis hvornår det varme vand fra Golfstrømmen kommer helt ind til gletsjerfronten og dermed er med til at skabe den dynamiske udtømning.

33. Har den magnetiske pols vending nogen betydning for klimaet? Er vi på vej mod at Nordpolen skifter med Sydpolen? Jytte, Skjoldelev forsamlingshus

Man kan ikke i geologiske data se nogen klar sammenhæng mellem den magnetiske polaritet (som har skiftet mange gange i Jordens historie) og klima. Det peger på at den magnetiske polaritet ikke har betydning for klimaet. Men under selve vendingen forudsiger modeller at magnetfeltet bliver så svækket at mere stråling fra solen rammer Jordens overflade, og det kan nemt påvirke klimaet i overgangsperioden. Magnetfeltet har ganske rigtigt været noget uroligt i de seneste årtier, men det er ikke nemt at forudsige om et polaritetsskifte er på vej.

34. Hjælper det at kloden bevæger sig væk fra solen. Køber det os mere tid?

Uden den menneskeskabte opvarmning ville Jorden blive gradvist køligere over de næste 80.000 år hvor den næste istid ville toppe. Denne naturlige afkøling dæmper effekten den menneskeskabte opvarmning en smule, men det er meget lidt da tidsskalaerne er så forskellige.

35. Willi Dansgård fortæller i en af sine bøger, at varmebølgen fra sidste istids slutning endnu ikke har nået bunden af isen. Giver det håb? Ole, Fredericia Gymnasium

Ja, Willi Dansgaards pointe viser os at isskjoldene heldigvis reagerer forholdsvist langsomt, og det giver os noget tid til at rette op på klimaet. Men omvendt betyder det også at konsekvenserne af den nuværende opvarmning varer ved længe efter at opvarmningen stoppes.

36. Vil et meget varmere klima sætte mere fart under pladetektonikken, så vi får flere bjerge og dermed igen går en koldere tid i møde? Jytte, Skjoldelev forsamlingshus.

Nej, klimaet har ikke betydelig indflydelse på pladernes bevægelseshastighed. Pladernes bevægelse styres primært af processer dybere i Jorden.

37. Hvis iskapperne smelter, så må trykket på de tektoniske plader flade. Vil det ikke øge hastigheden på disse plader, og dermed skabe nye bjergkæder som kan erodere og dermed binde mere CO2? Martin, Vejerslev Borger og Kulturhus

Se svar til 36

38. Hvorfor er der bekymringer for global opvarmning og temperaturstigninger, når computersimuleret temperaturundersøgelser viser netop klimaets naturlige variationer igennem årene? Alexander Frost, 17 år, Tisvilde Bio

Den globale opvarmning vil bl.a. føre til et stigende havniveau, som vil få meget store konsekvenser for menneskeheden. Naturlige klimavariationer har også ført til højere havniveau i Jordens forhistorie. Men dengang fyldte menneskeheden langt mindre, og der fandtes ikke store millionbyer langs kysterne tæt på havniveau.

39. Hvis der har været så stor forskel i isen på Grønland bare de sidste 1 millioner år, hvorfor skal vi så være så bekymrede? Det er jo tydeligvis sket før af naturlige årsager. Benjamin og Adam, Hasseris Gymnasium

Se svar til 38

40. Kan man sige, at det at isen smelter ikke er menneskeskabt men at det sker af sig selv? Allan Værløse Bio

Isskjolde kan smelte både af naturlige og menneskabte årsager. Den nuværende afsmeltning er primært drevet af forøget drivhuseffekt, pga. menneskets udledning af drivhusgasser.

41. Hvad gør du/I for at passe på klimaet? Caroline Christensen, Tønder gymnasium.

At passe på vores klima og mindske global opvarmning er en kæmpe opgave som vi skal løse i fælleskab. Vi skal udvikle/videreudvikle vedvarende energikilder, vi skal gøre fødevareproduktionen og transportsektoren klima-neutral, vi skal udvikle metoder til at føre CO2 tilbage i underjordiske lagre osv. Det er opgaver som vi kun kan løfte sammen. De bedste vi som individer kan gøre for klimaet, er måske derfor at støtte forskning og innovation, bl.a. igennem vores egne uddannelser/karrierer/investeringer osv.

42. Moulin holes, smeltevandshuller inde på isen, transporterer vand ind i isen. Hvad betydning har de? Og med varmere klima kan man så forvente flere?

Smeltevandshuller har stor betydning for isens dynamik fordi at smeltevand som når isens bund kan forøge isens hastighed. Ja, med varmere klima vil vi se større afsmeltning fra isens overflade - og vi vil se det længere og længere inde på isen. Noget af det ekstra vand vil nå isens bund og det vil forøge isens hastighed, hvilket igen forøger istabet.

43. Nicolaj sagde, at samlet set ville albedo påvirke klimaet positivt. Hvordan hænger det sammen med den øgede absorbering som smeltning af indlandsisen og fældning af træer forårsager? Laura, Hasseris Gymnasium

Når man fælder skoven, sker det ofte for at lave marker til landbrug og idet træer er mørkere end afgrøder på markerne betyder det at mere af solindstrålingen reflekteres og temperaturen falder. Det område hvor man fælder skov er større end det område i Arktis hvor især havisen smelter og derfor er det samlede bidrag fra albedoen negativ, dvs det sænker temperaturen.

44. Der blev sagt at temperaturen falder på grund af ændringen i albedo, når skoven fældes. Det må I gerne forklare nærmere. Allan, Holbæk bibliotek.

Se spørgsmål 43.

45. Er der nogen sammenhæng med den løbende forskydning af placering af den magnetiske nordpol og klimaændringer? Fra Glumsø Biograf

Nej, der er ikke tydelig sammenhæng mellem placeringen af den magnetiske nordpol og Jordens klima. Se også svar til 33.

46. Hvornår vil Danmark forsvinde i følge jeres beregninger, når isen smelter? Trine, Herning HF

Danmark forsvinder ikke men den bliver gradvis mindre fordi havet stiger. I øjeblikket stiger havniveauet med 3-4 mm pr år men det tal forventer vi stiger.

47. Hvor meget af Jylland forsvinder hvis vandet stiger 1 meter? Emil Haulund og Mikkel Pallesen, Silkeborg gymnasium

Det har jeg ikke beregnet men det er ikke meget. Problemet er bare at mange af vores største byer bl.a. København og Aarhus ligger ved kysten og derfor vil blive påvirket kraftigt at en havspejlstigning på 1 m.

48. Hvis Grønland har været uden iskappe, ved man så hvor høj vandspejlet var på det tidspunkt i forhold til nu? Martin, Vejerslev Borger og Kulturhus

Hvis hele iskappen i Grønland smelter stiger havet med ca. 7.4 m i gennemsnit. Men Antarktis har potentialet til at hæve vandstanden med hele 65 m. Antarktis har ikke været isfrit i de sidste ca 30 mio år, men isens volumen har varieret. For ca. 120.000 år siden (i forrige mellemistid) var vandstanden mellem 6 og 9 m højere end nu. Noget af det ekstra vand kom fra Grønland og noget fra Antarktis, men vi ved ikke præcist hvordan fordelingen var.

49. Sker der - som på Antarktis - tilsvarende nedsmeltning på Sydpolen? Hanne, Vætløse Biograf

Iskappen i Antarktis mister på samme måde som Indlandsisen i Grønland masse. Det sker dog primært ved at gletschere kælver i havet.

50. Er havvandsstigning det største problem i fremtiden? Hvad med ustabilt vejr og mere ekstremt vejr. Tørke, nedbør, vind mm? Lars Ostenfeld. Kbh.

Det er et godt spørgsmål. Det vil først og fremmest afhænge af hvor man bor og hvordan man lever der. I mange områder hvor der allerede er tørt forudsiger klimamodeller at tørken vil blive værre. Det gælder f.eks. for store dele af Afrika og Australien. Her kan det blive endnu vanskeligere at leve og dyrke jorden. Andre steder vil få mere nedbør og her skal man investere i ny infrastruktur til at håndtere det ekstra vand.

Der er også forskel på tidsskalaerne. Det mere ekstreme vejr er her allerede og vil formodentligt udvikle sig yderligere over de næste årtier, mens det stigende havniveau kun langsomt kommer krybende. Til gengæld kan det få meget store konsekvenser for kystnære områder på 100-1000 års skala.

51. Hvordan kan vi vide, at det er udledningen af CO2, der forsager temperatur- og vandstigningen, og ikke bare en naturlig del af jordens udvikling? Jorden har jo været varmere end den er nu, og der har CO2 udviklingen nok ikke været menneskeskabt, da der slet ikke var mennesker. Benjamin og Adam, Hasseris Gymnasium

CO2 har altid, igennem drivhuseffekten, været en drivende kraft i klimaforandringer. Naturen kan langsomt variere CO2 indholdet i atmosfæren, og det kan vi se konsekvenserne af i den geologiske historie. Men med menneskets industrielle udvikling ser Jorden en helt ny måde at ændre atmosfærens CO2 indhold. Mennesket har øget CO2 koncentrationen i atmosfæren med ca. 40% over kun 100 år, hvilket er vanvittigt hurtigt i forhold til de naturlige variationer. At dette fører til store klimaforandringer, er ikke spor overraskende, når man tænker på hvordan CO2 i atmosfæren altid har påvirket Jordens klima.

52. Har i nogen modeller, der sammenholder den voksende befolkning på jorden med den reducerede plads der bliver grundet vandspejlsstigningen? Hvor meget "kamp" bliver der om pladsen? Kåre, Værløse bio.

Nej, det har vi desværre ikke modeller for.

53. Hvad ville der ske for de nordlige lande og generelt for hele verdenen, hvis vandet stiger så meget? Suzet, Tønder Gymnasium

Hvis vandstanden stiger med flere meter vil det først og fremmest få store konsekvenser for de små øsamfund som ikke nemt kan flyttes, og for de meget store kystnære byer rundt omkring i verden. En del kan beskyttes med dæmninger og diger, mens andre må flyttes. Det skal dog understreges at vandstanden ikke stiger lige pludseligt, så problemerne kan forudsiges og med store investeringer delvist forebygges. Det er derfor de fattigste lande, som ikke har de nødvendige midler til forebyggelsen, der er mest udsat.

54. Hvor meget forventer I at havene stiger over hvor lang tid som følge af at isen smelter? Allan, Værløse Bio

De fleste estimater viser at havniveaet vil stige med 0.5-1.0 meter de næste hundrede år.

55. Hvilke globale konsekvenser vil det have hvis havspejlet stiger 2 meter? Frank, Atlas Bio i Rødovre.

Det kommer an på hvor hurtigt det går. Hvis det går rigtig hurtigt, dvs indenfor de næste 100 år, bliver det dramatisk da vi skal sikre en masse lavtliggende landområder (hvor de fleste storbyer ligger). Hvis det går langsommere, har vi mere tid til at tilpasse os og forhåbentlig forhindre det i at ske vha. geoengineering.

56. Hvor meget skovrejsning i km2 skal der til for at "eliminere" temperaturstigningen? Henrik, Vejstrup Forsamlingshus

Det kender vi desværre ikke svaret på.

57. Hvis 6 grader temp. stigning på 300 år er nok til at smelte indlandsisen, hvad er så tipping point? Søren Jacobsen, Espergærde Bibliotek.

Det er svært at svare på da tipping points i deres natur er komplekse størrelser. Men meget tyder på at kun 1-2 graders opvarmning vil føre til et stort istab i Grønland. For at bevare Indlandsisens nuværende størrelse er det derfor vigtigt at vi kan sænke Jordens temperatur igen med 1-2 grader over de næste par 100 år.

58. For år tilbage faldt jeg igennem isen på en sø i Mysuseter i Rondane i Norge og troede jeg skulle dø. Is er altså ikke som billiard-kugler hvor vi kan beregne indgang og udgang. Er I ikke som isforskere nødt til at tage forbehold for dynamiske effekter i forhold til hvor meget isen vil smelte og hvor meget havet vil stige? P.t. er verdenshavene nu kun steget med 7-8 mm fra den Grønlandske is. Finn Bech-Nielsen- Alken Mejeri

Jo, det er rigtigt at isskjoldene er komplekse og fyldt med dynamiske effekter. Derfor foregår der også et stort udviklingsarbejde med modellerne for at gøre dem mere pålidelige.

59. Kunne man ikke male det fjeld på Grønland, hvor isen er smeltet væk, hvidt? Det ville tilbagekaste solens stråler og modvirke den globale opvarmning og yderlig smeltning med stigning af oseaner og oversvømmelser til følge? Kirsten Vedel Petersen, Middelfart gymnasium.

Jo det kunne man i princippet godt - det ville have nogen effekt, men det vil også være et meget stort arbejde og det ville være meget indgribende i naturen.

60. Hvordan vil et Grønland uden indlandsis påvirke økosystemet? Og hvor stort et omfang på jorden ville mærke konsekvenser for vandstigningen? Johanne, Svendborg gymnasium

Et Grønland uden Indlandsisen ville have et helt andet økosystem end Grønland har i dag. Vi ved fra sidste istids afslutning at dyr og planter spreder sig hurtigt til områder hvor isen trækker sig tilbage. Ang. vandstand er den sydlige halvkugle mest følsom overfor afsmeltning fra Grønland, mens den nordlige halvkugle bliver hårdest ramt når is fra Antarktis smelter.

61. Med henblik på jeres tal ift. de markante vandstigninger ved smeltning af indlandsisen, hvad er så jeres holdning til fortsat manglende støtte og tillid fra politisk hold? Christian og William - Viborg katedralskole

Det kan føles frustrerende for os alle, at det globale samfund ikke handler hurtigere og får nedbragt CO2 udledninger med højere hastighed. På den anden side handler det også om at finde varige løsninger på globalt niveau, og det er en kompleks politisk proces som kommer til at tage tid.

62. Tak for spændende foredrag! Kan du sige, hvilke 3 vigtige ting, jeg kan gøre en forskel med at gøre i min hverdag? Det skal gerne være noget konkret: fx. undlade oksekød eller kød generelt, køre mindre i bil etc.? Hanne M.

Man kan som individ sænke sit klimaaftryk ved f.eks., som du nævner, at spise mindre oksekød, flyve mindre og køre mindre i bil etc. Det giver god mening for mange. Men på den lange bane er det omlægning/udvikling af vores fødevareproduktion, transportsektor, energisektor osv der skal i spil - og det skal være på globalt plan for at det har effekt. Hvad der har størst effekt privat er på den lange bane svært at forudsige, men vigtigst er det måske at skubbe på den udvikling vi allerede ser, og at støtte op om samfundets forskning og udvikling.

63. Engang var Grønland grøn og bestod ikke af is. Vil det så betyde, at vi engang har haft en klode med højere havstrømninger? - og hvis det har været muligt engang, vil vi så kunne opleve det igen?

Ja, havstrømningerne påvirkes af flere ting som forandrer sig langsomt over tid - bl.a. isskjoldenes udvikling, klimaet og kontinenternes placering.

64. Sker der - som på Antarktis - tilsvarende nedsmeltning på Sydpolen? Hanne, Vætløse Biograf

Se spørgsmål 49

65. Hvad det værst tænkelige scenarie ved Grønlandspumpen? Allan K T, Videnskabernes Hus

At den går i stå pga af øget smeltevandstilførsel fra Indlandsisen i Grønland. Det vil resultere i en kraftig afkøling af nordvest Europa.

66. Hvad blev der af de tidligere planer om at lade rutefly lægge aerosoler ud i atmosfærer, for at købe os noget tid? Holder planen ikke mere, eller hvad gjorde at man ikke er gået videre med det? Ulrik, Kvarterhuset, Sundby

Det har vi desværre ikke svar på.

67. Er der indlandsis andre steder end på Grønland - fx Alaska, Rusland eller Canada? René, Hjortshøj Lokalcenter

Der er på nuværende tidspunkt kun to store isskjolde på Jorden (i Grønland og i Antarktis). Derudover findes mange mindre iskapper og gletsjere rundt omkring på Jorden hvor der er koldt nok. Men under istiderne fandtes der også enorme isskjolde i Nordamerika, Skandinavien, Sydamerika og måske Sibirien.

68. Hvorfor er der ikke permanent is i Canada lige ved siden af Grønland? Lee Ringe Bibliotek

I mellemistiderne (både den nuværende og tidligere) forsvinder det Nordamerikanske isskjold kortvarigt. Det er mere klimafølsomt, bl.a. fordi nedbøren over Nordcanada er mindre end i Grønland.

69. Hvorfor er Norge ikke dækket af is, da det ligger på samme breddegrad som Grønland? Jens, amts gymnasiet Viborg

Det skyldes i høj grad Golfstrømmen som fører varmt vand (og dermed luft) til Skandinavien.

70. Hvorfor er der ikke iskapper andre steder på de samme breddegrader som Grønland? Søren, Søauditoriet.

Se spørgsmål 68 og 69

71. Det ligner på alle grafer, at selvom man fulgte Paris-aftalen, vil indlandsisen stadig smelte. Hvorfor skal vi passe på indlandsisen når den ender med at smelte lige meget hvilken påvirkning vi mennesker laver? Sofie, Svendborg Gymnasium.

Hvad vi gør i de næste 100 år kommer til at have meget stor indflydelse på hastigheden hvormed Indlandsisen smelter. Det er rigtigt at isen vil fortsætte afsmeltningen selvom Paris-aftalen bliver overholdt. Men Paris-aftalen vil begrænse afsmeltningen og gøre det nemmere for kommende generationer at vende udviklingen.

72. Hvor høj var vandstanden i de perioder hvor indlandsisen var væk fra Grønland? Hvordan så verdens kyster ud? Lotte, Randers

Hvis man går tilbage til den sidste mellemistid, Eem, for 120.000 år siden, så var havspejlet 6-9 meter højere end det er i dag. Det er en af grundene til, at vi er så bekymret, fordi vi har indikatorer på, at når temperaturen bliver en smule varmere - bare 1 grad varmere end nu - og man holder det i en forholdsvis lang periode, så smelter isen. Der bliver i dag diskuteret om det stammer primært fra Grønland eller fra Antarktisk, men det er for så vidt ligegyldigt hvor det kommer fra, vi ved blot at havspejlet var 6-9 meter højere.

73. Kan man finde hav niveauet, fra sidst der ikke var indlandsis på Grønland for ca 8 mio år siden? Jakob, Søllested biograf.

Det er ikke helt nemt at rekonstruere havniveauet så langt tilbage i tid. Men meget tyder på at havet stod ca 20 m højere for ca 8 mio siden, hvor der ikke var is i Grønland og hvor Antarktis' iskjold var mindre end nu.

74. Hvorfor er Grønlands indlandsis mere interessant end Nordcanadas eller Sibiriens? Anders, Silkeborg Bibliotek.

Grønlands Indlandsis er interessant nu og her fordi det er det eneste tilbageværende større isskjold på den nordlige halvkugle.

75. I sagde at is fra mellemistidsperioder ældre end Eem ikke findes i indlandsisen. Skal det forstås som at det ikke kan detekteres, eller som at I positivt ved at det ikke er der? Jeg tænker at hvis der var is under Eem, og det var den varmeste mellemistidsperiode, så kan man vel godt forestille sig, at der også var is under tidligere mellemistidsperioder, og idet der vel også var is under selve istiderne, kan isen fra de tidligere mellemistidsperioder vel ikke være forsvundet noget steder hen? Så den må vel ligge nederst under iskappen, trykket meget sammen, eller hvordan? Oluf, Espergærde.

Teoretisk set kan der godt gemme sig ældre is i Grønland i små områder hvor isen bevæger sig meget lidt. Men alderen på Grønlands is er først og fremmest begrænset af Grønlands forholdsvist lille størrelse som gør at isen når havet på relativt kort tid sammenlignet med i Antarktis (hvor der findes mio. år gammelt is).

76. Hvad med den fossile sø der er fundet under indlandsisen? Kjeld, Mariager

Søer under isen er meget interessante, både fordi de påvirker isens dynamik, men også fordi de kan indeholde spor efter fortidens klima.

77. Hvad vil det betyde for beboelsesmulighederne i Grønland, hvis indlandsisen smelter helt væk? Anna, Tønder Gymnasium

Hvis isen forsvinder i Grønland, vil landet hæve sig mere end havniveauet, så Grønland får ikke som resten af verden problemer med stigende vandspejl. Betingelser for landbrug, fiskeri og nogen jagt vil også forbedres, men det kræver store kulturændringer, og den traditionelle inuitkultur kommer under fortsat pres.

78. Hvor kold er bunden af indlandsisen? Kenneth, Kino Nibe.

Mange steder i Grønland er bunden af isen koldere end isens smeltetemperatur og da er den frosset til underlaget ved temperaturer omkring -1 til -20 grader. Andre steder er isen varm nok til at smelte og da er isbundens temperatur på smeltepunktet, som er omkring -1 Celsius grader under tyk is. Generelt er isens bund noget varmere end overfladen, for isen fungerer som en dyne og fra undergrunden kommer der lidt varme.

79. Hvornår var indlandsisen sidst afsmeltet? Kent, Marstal Bibliotek

Vi ved ikke præcist hvornår indlandsisen sidst var helt væk. Men for 120.000 år siden var den noget mindre end i dag, men dog ikke helt væk. Noget tyder dog på at Grønland har været næsten isfrit adskillige gange i de sidste par mio. år.

80. Hvor meget betyder smeltevandshuller, moulin holes, inde på isen?

Se spørgsmål 42

81. Hvor kommer det varme vand i Ilulissat fra, og hvordan kan det være, at vandet atter er blevet koldere? Susanne, Kvarterhuset Amager

Se spørgsmål 6

82. Vil kontinenterne blive ved med at bevæge sig?

Ja, kontinenterne fortsætter med at bevæge sig, og vi mærker bevægelserne på Jorden i dag i form af jordskælv. Hver gang man hører om et jordskælv er det et tegn på, at kontinenterne bevæger sig.

83. Kan man mærke Indien rykke sig, hvis man er der? Christopher fra Rødovre Biograf

Ja, man kan mærke det hver gang der forekommer et jordskælv, og det sker ofte i det nordlige Indien. Heldigvis er de fleste jordskælv så små at de, selvom de kan mærkes, ikke fører til omfattende skader. Man kan i dag også måle bevægelsen med GPS.

84. Hvorfor daler temperaturen så meget for 300 mio. år siden?

Man mener i dag at årsagen skal findes i fremkomsten af landbaserede planter som boostede fotosyntesen og trak store mængder CO2 ud af atmosfæren. Mange af disse hurtigvoksende planter førte til store kulforekomster - så CO2 fra atmosfæren blev gemt i kul. Det er bl.a. denne kul som vi mennesker igen har omsat til atmosfærisk CO2.

85. Hvor koldt skal det være for at pattedyr kan leve på jorden? Lena Faurschou, Egebjerg kultur og forsamlingshus

Pattedyr kan generelt godt leve under varme forhold, men de enkelte arter er ofte tilpasset et særligt klima. Forandringer i klimaet vil derfor have stor effekt for deres udbredelse, men klimaforandringerne betyder ikke at pattedyr helt må forsvinde.

86. Hvad er årsagen til at jordens hældning i forhold til solen ændrer sig? Anders, Dagmar og Victoria på Svendborg Gymnasium

Det handler om små variationer i tyngdekræften i vores solsystem. Særligt Jupiter er så tung, at dens tyngdekraft hiver i Jorden ligesom solen gør. Det handler altså om et komplekst sammenspil mellem tyngdekræften fra alle planeterne i solsystemet.

87. Hvad er det, der gør, at jordklodens hældning ændrer sig? Anette, Hoptrup

Se spørgsmål 86

88. Er Golfstrømmen på vej til afkøling og rækkevidde mod nord? Kjeld, Mariager

Der er tegn på at det sker en lille afkøling syd for Island, men det er stadigvæk usikkert hvordan det udvikler sig. Hvis det bliver mere omfattende, vil det betyde at det bliver koldere i nordvest Europe.

89. Er der dækket af sne på den Grønlandske vestkyst? Eller skal man længere ind midt på? Nicolai, Herning HF

Den Grønlandske vestkyst er typisk dækket af sne om vinteren, men om sommeren smelter det meste af denne sne. Dog findes der langs vestkysten bjerge med permanent sne og isdække.

90. Hvorfor var jorden så varm for 50 millioner år siden? Lise i Hjortshøj Lokalcenter.

Før 50 millioner år siden, havde vi en periode hvor superkontinentet Pangæa lige så stille brød op. Der var ikke så mange sammenstød mellem kontinenterne, de bevægede sig væk fra hinanden, hvilket vil sige at antallet af bjergkæder faldt. Det gjorde, at CO2-niveauet hobede sig op i atmosfæren. Så omkring 50 millioner år siden blev det så varmt, at metan på havbunden også blev frigivet til atmosfæren hvilket gjorde perioden anormal varm.

91. Hvordan ville den stigende mængde drivhusgasser, ifølge den nuværende høje stigning af drivhusgasser, påvirke fremtidige istider? Er det muligt, grundet den enormt høje stigning, at fremtidige istider bliver umulige, så længe vi mennesker findes på jorden? Mike, Mariagerfjord Gymnasium, Hobro

I princippet kan indholdet af drivhusgasser blive så højt at man ikke får flere istider i en lang periode (geologisk set). Men de vender helt sikkert tilbage, for den ekstra CO2 vil langsomt blive optaget af Jorden og oceanerne.

92. Drivhusgasser fokuserer på tilbageholdelsen af varme i atmosfæren, men albedoeffekten fokuserer på tilførslen af varme til atmosfæren. Hvilke af de to mekanismer har størst betydning for den globale temperaturstigning? Christian, Thurø bibliotek

Drivhusgasserne betyder mest. Uden dem ville jorden være 33 grader koldere.

93. Hvis vi fortsætter ud ad den vej vi er på nu, og udleder samme mængde drivhusgasser fremover, vil det så kunne blokere for en ny istid? Eller vil det komme uanset hvad, bare om længere tid? Nynne, Cinema3, Skive

Det vil påvirke vores tur ind i den næste istid. Så længe CO2-niveauet er så højt i vores atmosfære, kan vi udskyde en istid - den vil i hvert fald komme forsinket. Over mange tusinder af år vil CO2-en lige så stille blive optaget, mest af alt i dybhavet, og på den måde - hvis vi kigger meget lang frem - så skal istiderne nok komme tilbage. Men det er klart, at det vi gør ved klimaet nu, er en massiv påvirkning, som også har indflydelse på i hvert fald den næste istid.

94. Vil den globale opvarmning påvirke den næste istid? Hvis ja, hvordan og i hvor stor grad? Og hvilke konsekvenser vil det have? Stine i Værløse

Den nuværende globale opvarmning kan godt påvirke næste istid, og især den gradvise afkøling som fører til en istid over ca 80.000 år. Vores store udfordring nu er dog hurtig opvarmning på 100 års tidsskala, og her hjælper den gradvise afkøling ind i næste istid os ikke meget. Se også svar til spørgsmål 93.

95. Vi kalder jo Grønland for Grønland fordi en viking, der for Skandinaviens vedkommende "opdagede" Grønland, kaldte det det. Mit spørgsmål lyder derfor: var der på det tidspunkt faktisk en grønnere periode på Grønland, eller var det et rent "marketing trick" for at begejstre de andre for opdagelsen? Bente, Sankt Annæ Gymnasium, Valby Biograf

Nej det var ikke markant anderledes end i dag. Det skal dog nævnes at nogle af de fjorde og dale hvor nordboerne bosatte sig er ganske frodige især i forhold til Island hvor nordboerne kom fra.

96. Hvor dybe/lange er de længste iskerner, man har boret ud? Stina fra Tapdrup Sognehus

Lidt over 3 km i Grønland.

97. Bliver I påvirket af de radioaktive isotoper, når I er på feltundersøgelser?

Nej, koncentrationerne af de radioaktive isotoper i bjergarterne er så små at der ikke er den slags risiko.

98. At benytte radioaktive isotoper, så som kulstof-14 til datering, forudsætter vel, at den kosmiske stråling er konstant. Er den det? Christian Jakobsen, Videnskabernes Selskab.

Nej den kosmiske stråling varierer både i tid og sted. Vi forsøger at tage højde for den variation som vi kender til, men variationen fører uundgåeligt til en usikkerhed i vores resultater, som vi dog kan estimere.

99. Hvad har vægten af isen betydet for Grønland? Kjeld, Mariager

Vægten af isen trykker landet ned - op til 800 m i det indre af landet.

100. Hvorfor var vandet i Jacobsfjorden lidt koldere i 2017-18? Grethe, Biohuset i Galten

Se spørgsmål 6

101. Hvordan måler man jordens middeltemperatur med 1/10 grads nøjagtighed i vore dage og for 50 millioner år siden? Vibeke, Nicolai Bio

Vi kan ikke "måle" temperaturen med 1/10 grads nøjagtighed så langt tilbage i tid. Temperaturen estimeres primært ud fra fund af fossiler med betydelig usikkerhed på op til flere grader.

102. Hvordan måler man, hvad temperaturen var længere tilbage i tiden, end den tid de ældste islag blev dannet i? Martin Walther, Silkeborg Bibliotek

Se spørgsmål 101.

103. Hvad er myoner? Også i forhold til isotoper og ioner? Josephine, Altlasbio i Rødovre

Myoner er elementarpartikler, ligesom elektroner og neutrinoer. Myoner er lette og svære at bremse i atmosfæren. Derfor når mange myoner fra kosmisk stråling ned til Jordens overflade.

104. David nævnte myoner og neutroner fra supernovaer. Hvad er myoner? Mikkel, Gjethuset i Frederiksværk

Se spørgsmål 103.

105. Det er jo voldsomt energikrævende at trække CO2 ud af atmosfæren, så er det overhovedet noget der giver mening? At stoppe CO2 før den når ud i atmosfæren, må da give meget mere mening? Frank, Svaneke Bio

Ja, det må foretrækkes først at stoppe udledninger af drivhusgasser. Men det bliver også nødvendigt at trække især CO2 ud af atmosfæren hvis vi skal bremse, og vende, den globale opvarmning. I dag er de kendte teknikker meget ineffektive og energikrævende, så vi må håbe at teknologien kan forbedres. Mange forskergrupper arbejder på dette problem, så der er grund til at være optimistisk.

106. Findes der effektive metoder til at fjerne CO2 fra atmosfæren, eller er det langt ude i fremtiden? Rasmus, Biohuset Galten.

Se spørgsmål 105

107. Hvor meget varierer jordens temperatur med svingninger i solplettallet? Kristian Søholm Søauditoriet

Man kan se en historisk korrelation mellem solplettal og Jordens klima. Mest bemærkelsesværdig er sammenfaldet mellem det såkaldte Maunder minimum (ca år 1645-1750), hvor solen i en længere periode næsten ikke havde pletter og hvor klimaet var usædvanligt koldt (ca. 1-2 grader koldere i Europa). Men i nyere tid ses den samme sammenhæng ikke, og man mener derfor at global opvarmning pga drivhuseffekt har langt større effekt end antallet af solpletter.

108. Sker der lige så megen forskning på Antarktis? Stina fra Tapdrup Sognehus.

Ja, det gør der. Store nationer som England, USA og Tyskland har store forskningsprojekter i Antarktisk. Der er også en gruppe fra Danmark, is- og klimagruppen i København, som laver iskerner, der også er en del af at lave undersøgelser nede i Antarktisk.

109. Hvad er mekanismerne bag temperaturfaldet, da Indien støder ind Asien og danner Himalya bjergene? Jens Sund, Havrehede skole, Veflinge

Himalayabjergene øgede hastigheden hvormed bjergarter forvitrer. Dette bandt mere CO2 i forvitringsprodukterne (sediment) som aflejredes i havet. På denne måde kan pladetektonik, igennem bjergkædedannelse, mindste atmosfærens CO2 indhold. Det er dog en yderst langsom proces som tager mio. af år.

110. Hvorfor hedder Grønland som det gør? Mikkel, Ølstykke Bibliotek

Det var et navn det fik af nordboerne – muligvis for at få flere til at flytte derop. Se også spørgsmål 95.

111. Hvordan er vandstanden i havene ændret sig gennem tiderne? Har jordens vandbeholdning ændret sig? Lars Hjortshøj

Jordens vandbeholdning har ikke ændret sig betydeligt igennem de sidste mange 100 mio år. Men mængden af vand i oceanerne styres af klima fordi isskjoldene også indeholder vand, og de varierer i størrelse. Desuden har kontinenternes bevægelse betydning for hvor dybe oceanerne er, og hvor meget vand de kan indeholde uden at det skyller ind over kontinenterne.

112. Hvor meget hæver Grønland sig, hvis alt isen smelter? Rasmus, Biohuset Galten.

Hvis alt is forsvinder vil landhævningen variere fra få meter ved kysterne til ca. 800 m midt i landet.

113. Hvornår blev de kulforekomster man udvandt på Diskoøen ud for Jakobshavn i 1950-erne dannet? Mikala Hillerød Bibliotek.

De er fra Palæogen, dvs 65-23 millioner år gammelt.

114. Hvad er "sort is"? Peer - Holstebro

Den vestlige del af Grønlands Indlandsis har en mørk zone, hvor isens farve er meget mørk. Den mørke zone skyldes bl.a. kulstofpartikler fra forurening, men den skyldes også alger som kan gro på isen. Vi ved endnu ikke hvorfor algerne gror her, men den mørke zone bliver større og det har betydning for afsmeltningen som er hurtigere når isens farve er mørk.

115. Var Grønland også badekarformet før isen? Hvor meget vil "badekarret" blive fladere, hvis isen forsvinder? Elisabeth Søauditoriet

Nej Grønland var ikke badekarformet før isen, for det er isens vægt som trykker landet ned, og mest (ca 800 m) i midten.

116. Bør vi bekymre os om CO2 i landjorden? Carl Ørting, Tønder Gymnasium

Tror du tænker på metan (drivhusgas) som er bundet i permafrost og i havbundet. Det skal vi bekymre os om da det på samme måde som CO2 påvirker klimaet.

117. Hvor længe kan verdenshavene fortsat absorbere atmosfærens CO2? Carl Ørting, Tønder Gymnasium.

Især dybhavet kan blive ved med at absorbere CO2 i flere tusinde år. Men det vil øge "surheden" af oceanerne, hvilket udgør et selvstændigt problem for det marine liv.

118. Tak for et godt foredrag. Kan rotationen gennem vores galakse som følge af det galaktiske år, ca 250 mio. år, have indflydelse på Jordens temperatur variationer? John, Solrød Bibliotek.

Ja, der er etablerede hypoteser som arbejder med en kosmisk indflydelse på vores klima. Den er dog yderst langsom, og fører til variationer på 100-1000 mio. år skalaen.

119. Hej David og Nicolaj. En lille hilsen fra en gammel studerende, nu siddende på Espergærde Bibliotek. Hvad bruger I som reference bjergart ift. jeres isotop-målinger og hvor store variationer ser I, i eventuelle reference-bjergarters komposition af isotoper? Mvh. Martin

Vores referencebjergarter finder vi på steder hvor vi kender erosionshistorien. De kan være i miner hvor udgravningshistorien er menneskabt og derfor kendt. Det kan også være fra steder hvor vi ved at gletsjere fjernede flere meter under sidste istid.

120. I har snakket meget om, at isen smelter og vores fremtid, men tror i at vi har en positiv eller negativ fremtid? Tror I, vi kan minimere det, at isen smelter? Suzet, Tønder gymnasie

Det er et godt spørgsmål. Som de fleste andre er vi forskere også i tvivl, og nogle gange kan man godt blive i tvivl om hvordan det hele skal gå. Men når man tænker på hvad vi mennesker har kunnet udrette når vi virkelig ville, synes vi at der er grund til optimisme. Det vigtigste er nok at vi bevarer håbet, og troen på at vi kan gøre en forskel. Vi får brug for alle dygtige hoveder og hænder i fremtiden.

121. I de temperaturberegninger i laver, er vores placering i galaksen med i beregningerne? Poul, Fredericia gymnasium

Rekonstruktion af temperaturhistorier laves primært ud fra iskerner og fossiler. Hvorvidt vores placering i galaksen spiller ind er noget som stadig debatteres. men den har helt sikkert indflydelse på variationer i den kosmiske stråling. Variationen er dog langsom og foregår over 100-1000 mio. år.

122. Er solens stråler/varmeafgivelse så konstant, at det ikke påvirker Jordens temperatur? Hans Høg, Herlufmagle

Solindstrålingen varierer med en 11-års cyklus men det påvirker ikke temperaturen signifikant og kan på ingen måde forklare den temperaturstigning vi har oplevet de seneste 100 år.

123. Hvad dannes isen egentligt af, altså hvor kommer vandet, til at danne 2.8 mio kubikkilometer, fra? Bertram Trampedach, Nyborg gymnasium.

Isen kommer fra den sne, der falder. Så det er altså fra nedbør over Grønland, der lige så langsomt bliver til is. Det er også en af grundene til, at det tager så lang tid at lave et isskjold, for inde på Grønlands midte falder cirka en halv meter vand/is om året i form af sne. Der skal altså mange år til før det bliver et isskjold.

124. Skal man have en Ph.d. for at lave feltundersøgelse på Grønland? Eller er der andre muligheder for at komme med på sådan nogen?

Nej, man behøver ikke en ph.d. Man kan også komme med til Grønland og andre steder i verden i forbindelse med sin universitetsuddannelse som geolog/geofysiker.

125. Inden for hvilket forskningsområde mener du (I), at der bør afsættes (flere) penge - og hvad skal de bruges til? Carl Ørting, Tønder Gymnasium.

I dag øremærkes flere og flere forskningsmidler til særlige formål. Og det er fristende for politikere at fortsætte denne tendens, for det giver en form for kortsigtet magt over forskningen. Men den bedste og mest nyskabende forskning kommer ofte til verden vha. frie midler, hvor forskerne selv bestemmer hvordan pengene bedst bruges. Der er generelt stort behov for både øremærkede midler og frie forskningsmidler.

126. Sker der landhævning af Lolland, hvis øen var isdækket istiden? Lotte, Randers

Ja, Lolland hæver sig men ikke så meget som Nordjylland som hæver sig med ca. 2 mm om året. Havniveaet stiger dog hurtigere som man ”mærker” ikke at landet hæver sig.

127. Hvorfor var kontinenterne for 230 millioner år siden placeret i syd? Anna og Karoline fra dhe, efterskolen i Skjern.

Det er et godt spørgsmål, og vi har ikke noget godt svar. Det var formodentligt lidt af en tilfældighed. I dag befinder de fleste kontinenter sig på den nordlige halvkugle.

128. Hvor tæt er vi på at gå en ny istid i møde? Signe, Tønder Gymnasium

Vi er langt fra en ny istid og de bedste bud er at der går mindst 50-60.000 år før næste istid starter.

129. Hvad er et jordfaldshul? Bente, Valby bio

I områder med kalk i undergrunden kan der dannes jordfaldshuller. De opstår fordi kalken opløses af svagt syreholdigt grundvand over lang tid.

130. Hvem og hvordan laver man kort under 1 km is? Kristine, Kibæk Bibliotek

Man bruger en isradar som er en form for radiobølger med lav frekvens man sender igennem isen.

131. Hvilke mulige løsninger er der på problemet med isen som smelter?

Man kan stoppe med at udlede drivhusgasser eller opfinde metoder til at trække CO2 ud af atmosfæren.

132. Kan det bruges som en fordel at isen på Grønland smelter? Og hvem kan det være en fordel for? Matilde Tønder Gymnasium

Det er et godt spørgsmål, som det kan føles lidt svært at svare på når vi ved afsmeltningen først og fremmest vil føre til mange problemer. Men med isens tilbagetog vil Grønland jo føles større og nye naturressourcer og unikke landskaber vil dukke frem.

133. Hvor stort vil massetabet blive i fremtiden? Hvordan reagerer ismassen når der kommer øgede mængder af smeltevand i åbninger og sprækker? Og hvad sker dermed isens overflade-reflektivivtet, når der smelter mere? Maja, Tønder gymnasium

Det afhænger af hvilket klimascenarie vi kommer til at følge i fremtiden. I øjeblikket mister Indlandsisen 200-400 gigatons om året men det vil gradvist vil stige. Isen kan flyde hurtigere hvis der kommer mere smeltevand ned gennem sprækker til undersiden af isen.

134. Nogle forskere hævder, at vi er på vej ind i en lille istid. Passer det? Og hvad er en lille istid? Torben Svendsen, Ringe.

Nej det er der ingen tegn på.

135. Kan det også være turbiditstrømme som bringer sten med slibespor langt ud til havs i den tidlige Nordatlant? Thomas, Århus

Turbiditstrømme kan rigtignok føre sten langt væk fra kysten, men ikke helt ud midt i Nordatlanten - det er for langt væk fra kysten.

136. Er der områder med permafrost på Grønland? Frank, Svaneke Bio.

Ja der findes permafrost i dele af Vestgrønland og i det meste af Nordgrønland.

137. Hvor galt skal det gå med nedsmeltning af isen, før man kan overleve et evt. scenarie med at stoppe Golfstrømmen, som filmen "The day after tomorrow" udstiller? Kim Frederiksen, Atlas biograf Rødovre

Det er et scenarie forskere har undersøgt, og det er ikke sandsynligt at den gradvise afsmeltning fra Indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen. For at få det til at ske skal der strømme meget vand ud i Nordatlanten på en gang.

138. Har det ingen indflydelse på havvandstanden, at vi leder alt vores spildevand i havet, i stedet for at nedsive det? Karen, Lønstrup Bio

Nej det betyder ingenting. Hvis vi lader det sive ned i undergrunden vil det på sigt finde vej til havet alligevel.

139. Hvad er det for en sten der ligger i hjørnet af skærmen? Johanne

Det er en impaktit – en sten der blev dannet da meteoren dannede krateret i nordvest Grønland.

140. Vil det få nogen konsekvens hvis mennesket senere "legede" med atmosfæren ved at tilføje CO2 for at undgå istid? Hilsen Christoffer Hedensted Bib.

Man kan godt forestille sig at menneskeheden igennem bekæmpelse af den nuværende globale opvarmning opnår en vis kontrol med atmosfærens CO2 indhold. Og hvis menneskeheden overlever længe nok til at stå overfor den næste istid, kunne man godt forestille sig at det ville være et våben man tog i brug, for ligesom global opvarmning giver os store problemer, vil en ny istid også være lidt af en udfordring. Faktisk diskuterede man dette allerede i 1970-80'erne hvor en serie af kolde vintre gav spekulation om at en ny "lille" istid var på vej - og her kunne kulindustrien "redde" os. I dag ved vi dog bedre, og at de kolde vintre var en forbigående anomali.