Der er flere definitioner, men den klassiske er det biologiske artsbegreb: kun individer inden for samme art kan parre sig og få forplantningsdygtigt afkom.

Der er flere definitioner, men den klassiske er det biologiske artsbegreb: kun individer inden for samme art kan parre sig og få forplantningsdygtigt afkom.

Det er ikke ligetil at svare på, men det er sikkert at vi lige taber langt mere evolutionær forskellighed end der nydannes

Ja, det gør der. Der opstår hele tiden nye arter, men for tiden taber vi mange flere arter, end der kommer nye til. Men en art er jo ikke bare en art. Mister vi giraffen, så kommer der ikke lige pludselig en anden giraf, eller noget der er lige så specielt. Særhederne ved arter tager tid at udvikle. Vi havde faktisk et studie for et par år siden som viste, at for at få de her slægtsmæssige særheder genudviklet, hvis vi mister den biodiversitet vi står overfor at miste nu, tager det flere millioner år.

Se svar på spørgsmål 4

Det vil være meget sjældent, at man direkte kan registrere dem mens de opstår. Et godt eksempel er dog nye arter, der opstår ved hybridisering som vores aktiviteter bringer sammen og efterfølgende kromosomfordobling – et godt eksempel er Engelsk Vadegræs  https://arter.dk/taxa/taxon/details/320e2cf9-f785-ea11-aa77-501ac539d1ea

Se svar på spørgsmål 4

Man opdager hvert år arter, der ikke tidligere er fundet i Danmark. De er normalt kendte fra andre lande. Nogle er nytilkomne til Danmark, men mange er blot oversete.

Man beskriver ca. 18.000 nye arter hvert år.

Se svar på spørgsmål 4

Der opdages ca. 18.000 nye arter hvert år. Langt de fleste af dem er dog blot nyopdagede, ikke ny opståede. Vedr. nyopståede arter, er det ikke ligetil at svare på præcist hvor mange der opstår per år (bl.a. fordi vi mangler at opdage/beskrive >50% af alle arter på Jorden), men det er sikkert at vi lige taber langt mere evolutionær forskellighed end der nydannes

En klassiske definition på arter er det biologiske artsbegreb: kun individer inden for samme art kan parre sig og få forplantningsdygtigt afkom. Hvis variation mellem individer ikke påvirker deres evne til at få fælles bæredygtigt afkom (kønsforskelle osv. undtaget) kan man anse det variation indenfor en art.

Se svar på spørgsmål 4

Jo det er de. Der sker bare en meget høj rate af uddøen nu, og så har vi eksempelvis den særlige frasortering af de store arter. På den måde er vi ved at bringe os selv tilbage til nogle forhold, som vi skal 30+ millioner år tilbage for at finde, fordi vi fjerner de store dyr.

Det er det jo primært for overhovedet at vide, hvilken biodiversitet vi har på jorden. F.eks. hvis vi ikke har beskrevet arterne, kan vi ikke vide om de arter, der findes et givent område, er de samme som dem man finder et andet sted.

Det kan man godt. Det er arter, som har uforholdsvis stor positiv betydning for de andre arter i et økosystem.

I princippet vil det være svært at nå helt til 100%, men man kunne nå tæt på.

Typisk meget færre end nu. De bedste estimater er at raten som arter uddør med nu, er op imod 100 gange hurtigere end naturligt – og ser vi ud i den nærmere fremtid kan den blive endnu højere.

Det er stadig science fiction.

Det er et definitionsspørgsmål, men menneskets negative indflydelse på den resterende biodiversitet er lang, langt udover nogen andre arters.

Jo, men raten hvormed arter uddør nu er sandsynligvis op imod 100 x højere end naturligt.

Den er ikke hjemmehørende i Europa (indført fra Australien), men jeg kender ikke til, at den er så veletableret og med så stor, negative effekt på hjemmehørende arter, at den kan kategoriseres om invasiv. Se https://en.wikipedia.org/wiki/Black_swan.

Signalkrebs er også et af de bedste eksempler i Danmark på en art som er en reel trussel for hjemmehørende arter (flodkrebs).

Den regnes som en invasiv art og er ikke hjemmehørende. Den er dog ikke noget problem, der hvor der er store græssere i naturen.

Jo, den er super god. For det første er den selv biodiversitet, så den er i hvert fald plus én, men derudover så biddrager den til at give modspil til hjortene og påvirke hvor de er i landskabet. Det er ikke godt for biodiversiteten at have em høj hjortebestand ensartet i hele landskabet. Så ulven kan have en rolle at spille dér, men det kræver selvfølgelig at vi giver den lov til at være der.

Se svar på spørgsmål 40

Se spørgsmål 40 vedr. ulv. Vildsvin ville også være gode i dansk natur – de vil fremme variation i naturen via deres fouragering og bl.a. hæmme visse planter, der har tendens til at blive dominerende (fx ørnebregne og ramsløg), samt bidrage til at sprede vilde planter rundt i landskabet. Begge arter er selvfølgelig også hjemmehørende danske arter, der alene i selv udgør øget biodiversitet.

Honningbien er en hjemmehørende art, så ude i naturen som vilde bestande, som vi ikke har i nævneværdig grad i Danmark, er der ikke rigtigt noget problem i dem. Men hvis vi har store, intense hold af dem, giver de stærk konkurrence til de hjemmehørende arter. Det er der mange der vurderer, og forskning som siger, at det er negativt i forhold til de hjemmehørende andre arter af bier.

Det kan man ikke sige, men takket være sin måde at leve på fremmer bæveren en høj biodiversitet i landskabet.

Det er ikke føde. Det er to andre ting; det første er tab af naturlige habitater. Når vi tænker savanne og Afrika så tænker vi masser af natur, men hvis man lander i Nairobi og skal ud til Masai Mara, så kører man igennem intensivt opdyrkede og brugte landskaber, det meste af tiden. Så det er mangel på plads, og så er det selvfølgelig jagt og krybskytteri oveni det.

De store dyr – ikke mindst de store græssere – er simpelthen uundværlige for biodiversiteten, så løsningsmodeller bør handle om at lære at færdes i natur med store dyr samt arealplanlægning, der sikrer nok plads til funktionel natur og samtidig områder til anden brug, outdoors osv. Pt. er der utroligt lidt plads til funktionel natur – få procent – og det er nødvendigt at prioritere meget mere plads til natur, hvis vi skal vende den negative udvikling for biodiversiteten i Danmark.

Jo det er det. Især de rigtig store græsædere, spreder jo alle mulige planter, ligegyldigt om det er invasive eller ej, så på den måde spreder de også de invasive. Men spredningsprocesser er så fundamentale for opretholdelsen af biodiversiteten, at det er vigtigere at opretholde spredningsprocesserne, end at prøve at stivne det hele for at undgå at invasive arter spreder sig. Det kan man alligevel ikke. Man kan måske forsinke det en lille smule, men man er nødt til at finde andre løsninger.

Jeg tror ikke at det betyder super meget for den generelle mobilitet. Det der betyder noget, det er at vi ikke giver lov til at have vildsvin i det danske landskab. Der kunne leve masser af vildsvin i Danmark. Der lever tusindvis af vildsvin indenfor bygrænsen i Berlin, så de kunne sagtens leve i vores landskab. Det er et andet eksempel på en nøgleart der laver heterogenitet i systemerne og fremmer biodiversitet generelt set. På den måde er det negativt for biodiversitet, at den ikke må være her. Den er også en art, så den ville give plus én i sig selv.

Næppe. Det der er vigtigt, er at vildsvinet udryddes i dansk natur, hver gang det dukker op.

Det gør man på to måder. Enten ud fra fossiler, hvor man kan finde nogle som, er velbevarede nok til at man kan sige, at det er den samme art og datere hvornår de er fra. Alternativt kan man gøre det ud fra DNA-studier, hvor man kan se på vores europæiske bøg og slægtninge og regne ud, hvor gammelt det er.

Ja, hvis alle gør det, så betyder det noget. Da jeg på et tidspunkt flyttede fra et landområde til et mere bynært område, slog det mig, at der faktisk var mere biodiversitet der hvor vi flyttede hen. Vi boede omgivet af store marker, så det viser at det betyder noget, hvad der er i brugslandskabet. Hvis man sørger for at give god plads til biodiversitet i sin have, så giver det da noget, og hvis mange gør det, så hjælper det mere. Det er selvfølgelig ikke den store løsning, men det bidrager. Jeg ser ikke på det som ubetydeligt.

Der er faktisk udmærket plads til meget natur på Jorden selv med Jordens nuværende store befolkning, hvis vi mindsker resurseforbruget og forureningen per person, fx ved en mere plantebaseret kost og en mindre resurse- og klima-belastende energiproduktion.

Det kan ændre sig lige så hurtigt som vi vil. Overordnet set så kan det batte ret meget, både i forhold til biodiversiteten og klimaforandringerne. Der er lige kommet et nyt, stort studie i Nature Foods der viser at hvis vi i de rige lande omlægger til mere plantebaseret, det behøver ikke at være helt vegetar, så kan det frigive betydeligt meget jord fra landbrugsproduktionen. Hvis man laver natur på de arealer, vil man få en meget betydelig kulstofophobning, svarende til 14 års udledning fra de rige lande. Man vil spare udladning fra landbruget, have større kulstofophobning og give plads til større biodiversitet. Så det er meget betydeligt. Jeg ser et stort potentiale i at omlægge til mere plantebaseret diæt.

Ja, det er det. Der findes masser af disse eksempler, også med kunstige habitater, hvor eksempelvis grusgrave bliver super artsrige, hvis man undlader at prøve at genoprette dem med jordpålægning og den slags. Hvis man bare lader dem være, bliver de ofte super artsrige. At have plads og ikke gøre noget kan være rigtig godt.

Heldigvis er det generelt ikke irreversibelt. Der er masser af regnskov, hvor man har genvokset regnskoven. Jeg har selv lavet feltarbejde i fantastisk sekundær regnskov, som genvokset regnskov kaldes, som havde godt og vel 100 år på bagen. Det var stadigvæk ikke som det gamle. Det tager meget længere tid, hundredevis af år at komme helt tilbage, især for artsrigdommen, men det kan godt komme tilbage.

Det er et meget kompliceret regnestykke med hvordan CO2-regnskabet er med forskellige materialer. I virkeligheden burde man jo regne på både CO2- og biodiversitets-regnskab ved materialeproduktion. Selvfølgelig kan man producere træ på fornuftige måder. Jeg har intet i mod at man bruger bæredygtigt produceret træ. Det er også en del af løsningen, at vi har brugslandskaber med høj biodiversitet rundtomkring i verden. Det tror jeg bestemt også på.