Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virksomhed investerede i ph.d. – og vandt patent og paradigmeskifte

Firmaet RadiSurf i Risskov satsede på en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Aarhus Universitet, og det var en beslutning, der gav pote. Den bare fem år gamle virksomhed fik nemlig et patent ud af samarbejdet og var samtidig med til at udvikle et paradigmeskifte inden for kemi.

Plast og metal klæber sig sammen uden brug af lim og søm. RadiSurf har nemlig udviklet en metode til at hæfte to materialer sammen via kemi. Foto: RadiSurf

Metal, der nærmest gror sammen med plexiglas uden brug af lim, virker som ren magi, og for mange virksomheder var det et uopnåeligt ønske. Indtil RadiSurf ansatte en ambitiøs erhvervs-ph.d. fra Aarhus Universitet.

Med ordningen, rammerne og støtten fra de to parter, videreudviklede den studerende, Stefan Urth Nielsen, nemlig en kendt metode til vedhæftning mellem materialer og fandt en løsning til industrien. I mange år var den kendte metode industrielt uopnåelig, men med hans funktionelle og moderne løsning, kan den nu bruges i praksis.

Dermed står RadiSurf og Aarhus Universitet bag et paradigmeskifte i verdens kemihistorie.

- Vi viste, at vi kunne tage den hele vejen, siger hjernen bag udviklingen, Stefan Urth Nielsen.

Erhvervs-ph.d. udfordrede professor

I mere end 60 år har verdens kemikere kendt til nanobelægning, og i flere år er teknologien brugt til at få to overflader til at flette sammen uden lim, skruer, gaffatape eller lignende. Kemikerne bruger en form for nanovelcro i stedet, og det kan de via kemikalier og såkaldte polymerbørster, som er kæder af molekyler, der sættes sammen. Eksperter kan nemlig få polymerkæder på overflader til at gro sammen, og dermed binder overfladerne sig sammen.

I alle årene har det været en teoretisk løsning, som har fungeret på små prøver og under iltfri laboratorieforhold, men det er ikke tidligere lykkedes at skalere løsningen industrielt.

- Det har ikke kunnet betale sig at skalere det op til brug i industrien, for det ville simpelthen være ubetænksomt på grund af kemikaliemængderne og iltfølsomheden, forklarer Stefan Urth Nielsen.

Det betød dog ikke, at det ikke kunne lade sig gøre.

- Jeg overbeviste min professor om, at jeg kunne udvikle en metode med vandbaserede, kemiske forbindelser, og det ville være både billigere og nemmere og faktisk kunne lade sig gøre at bruge i større skala som eksempelvis i industrien, siger han.

Med udviklingen af nanobelægningen kan materialer i industrien nu også klæbes sammen. Dermed er metoden blevet anvendelig i en skala, der ikke er set før. Foto: RadiSurf

Gavner alle parter

Siden 2016 har Stefan Urth Nielsen haft sin daglige gang hos RadiSurf som erhvervs-ph.d. Firmaet fra 2015 arbejder med at udvikle nye metoder til at få materialer til at hænge sammen via molekylers tiltrækning til hinanden i overflader, og det var oplagt at få den ambitiøse kemiker med om bord.

- Hvis man vil revolutionere sin egen virksomhed og skubbe udviklingen ud over det sædvanlige, så skal man have mulighed for at afsætte dedikerede ressourcer. Det kunne vi med erhvervs-ph.d.-ordningen. Det er en vanvittig god ordning til fokuserede og dedikerede udviklingsprojekter, siger RadiSurfs administrerende direktør, Mikkel Kongsfelt.

Ved en erhvervs-ph.d.-ordning er den studerende ansat i virksomheden sideløbende med at være indskrevet på Aarhus Universitet. Virksomheden betaler halvdelen af lønnen til den studerende, mens Innovationsfonden støtter uddannelsen med den anden halvdel.

- Erhvervs-ph.d.-ordningen giver meget andet end en ph.d. Det giver mening at være ude i industrien, hvor min forskning skal anvendes i praksis, og selvom jeg har studeret kemi i fem år på universitetet, har jeg ikke haft en ide om, hvad kemiindustrien faktisk vil. Nu har jeg fået industrivinklen med, og det gør, at jeg står meget stærkere. Man er nødt til at komme ud og lære, hvad det vil sige i den virkelige verden, forklarer Stefan Urth Nielsen.

Banebrydende udvikling

Med både RadiSurf og Aarhus Universitet i ryggen fik Stefan Urth Nielsen rammerne til at udvikle børstekemien, og det gav hurtigt pote.

Som forudset udviklede han en metode med vandbaserede, kemiske forbindelser, reducerede tidsforbruget væsentligt og gjorde det muligt at producere nano-belægningen i industrien. I 2018 skete et paradigmeskifte, da det lykkedes erhvervs-ph.d.en og RadiSurf at lave den kemiske nanobelægning mellem to overflader i åben atmosfære. Tidligere har det ikke kunnet lade sig gøre, hvis ilt nåede til molekylerne, men med videreudviklingen kan metoden nu bruges i industrien.

- RadiSurf havde ikke været til i dag, hvis ikke den her metode var udviklet. Det er altafgørende for os, og det er den metode, firmaet er bygget op omkring i dag. Stefan har været med helt fra begyndelsen, og det er hans processer, vi grundlæggende bruger i dag, siger Mikkel Kongsfelt.

Bump på vejen

Alt er dog ikke rosenrødt. For selvom Stefan Urth Nielsen varmt anbefaler ordningen til andre, som drømmer om en ph.d., så er der også udfordringer.

- Som erhvervs-ph.d. kan der godt være et pres, fordi man skal danne bro mellem virksomhed og universitetet. Det er to meget forskellige verdener, og den ene vil have akademiske artikler, mens den anden vil have et resultat, der kan bruges til noget i firmaet. Det er svært at være i midten. De prøver at stå sammen, men de vil reelt to ting og trækker i hver sin retning, fortæller han.

Det genkender vejleder og professor Kim Daasbjerg fra Institut for Kemi.

- Det er en udfordring, man skal tage alvorligt, og Stefan har klaret det utroligt flot. Min tese er, at hvis alle parter i erhvervs-ph.d.en fokuserer på, at den studerende får en fremragende uddannelse, vil der helt af sig selv komme både eminent forskning og innovation ud af det, siger han.

Godt halvdelen af sin ph.d.-tid har Stefan Urth Nielsen brugt hos RadiSurf, og den anden halvdel på universitetet, og til tider har han følt sig som en outsider begge steder. Men det lærer man af, forklarer han, og det er kun en lille ting i det store hele.

- Jeg er virkelig fortaler for ordningen. Nogle ting kan måske løses, mens andre ting gør én stærkere, men jeg vil klart anbefale flere at lave en erhvervs-ph.d., siger han.

Kontakt vejleder Kim Daasbjerg for mere viden om projektet