Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Sære sanser'

Tirsdag den 11. maj 2021 afholdte professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Aarhus Universitet, foredraget 'Sære sanser' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæserne har efterfølgende besvaret spørgsmålene skriftligt. Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder.

1. Hvis blæksprutter kun har stavceller, hvordan registrerer de da farverne på omgivelserne som de efterligner? Maja fra Bio Møn

Det korte svar er, at det gør de ikke: på trods af de flotte farveskift i huden på en blæksprutte, så er de farveblinde.

2. Olivier Cointe - BioMors. Angående øjet og de tre typer stave, hvorfor ser man ikke bare grøn og rød samtidigt i stedet for at se gul? Mvh. (Tak for meget spændende foredrag)

Opfattelsen af farve skabes i synsbarken bagerst i hjernen ved, at den relative aktivitet fra nerveceller fra de tre typer af tappe sammenholdes. Opfattelsen af farven gul opstår basalt set ved at nerveceller fra røde og grønne tappe sender ca. lige mange nerveimpulser til hjernen.

3. Er tapcellerne i øjet ansvarlige for, at vi har forskellige yndlingsfarver? Majken, Skærbækhus.

Nej, den proces foregår i hjernen og er påvirket af oplevelser med de farver også.

4. Mette, Fotorama Hammel. Der er tre tapceller blå, grøn og rød. Når man blander maling, kan man lave alle farver med rød, gul og blå, så hvorfor er der grøn og ikke gul tapcelle

Vi aber har nytte af at have en grøn og en rød tap celle, så vi kan finde moden frugt, og jeg vil gætte på, at det måske er forklaringen.

5. Kristine Bio Mors. Hvordan har man fundet ud af, at søknælere har 12 forskellige tapceller?

Det kan man måle ved at se på såkaldte absorptionsmaksima i deres tapcellers opsiner som er lysfølsomme proteiner.

6. Kan tinnitus behandles, ligesom man kan "snyde" øret med elektroder, når man er døv, -altså bare "omvendt"? Berit, Solrød bibliotek

Der foregår meget forskning i at afhjælpe tinnitus, men indtil videre uden gennembrud. En del af problemet er, at tinnitus ikke nødvendigvis skabes i selve sneglen men længere ”oppe” i nervesystemet, og det er svært at afhjælpe specifikt. Mht. tappe, så har jeg svaret i sp. 2

7. Arne fra Sønderborg bibliotek. Hvordan opstår tinnitus?

Tinnitus er en utrolig træls lidelse, hvor man typisk i større eller mindre grad har en tone, der kører kontinuert, hvad enten man sover eller er vågen. Det kan drive folk til vanvid. Der kan være forskellige grunde til at tinnitus opstår. Det kan enten være at det er selve sneglen, hvor bestemte hårceller kommer til at stå og hoppe af sig selv og dermed påvirke hørenerven. Det kan også være neuronalt i selve hjernen, at opfattelsen af den lyd opstår. Så lyden er ikke noget, der rammer fysisk men den er stadig meget irriterende og til stede.

8. Hanne, Bio Mors: Hvad er årsagen til tinnitus?

Se venligst svar til sp. 7

9. Oyvør, Løkshøll: Hvordan forholder det sig med sansning af tinnitus?

Se venligst svar til sp. 7

10. Tinnitus – kan det også "bortlæres" ligesom fantomsmerter? Jørgen, Bio Bernhard

Mig bekendt ikke, men nogle patienter har gavn af psykoterapi og hypnose ifht at lære at leve med tinnitus.

11. Høresans og tinnitus, hvordan hænger det sammen? Hanne, Hvalsø Bio.

Se venligst svar til sp. 7

12. Nogle ideer til hvordan man kan forbedre tinnitus? Mange tak! Inna fra Nicolaibio i Kolding

Jeg vil anbefale kontakt til en lægefaglig specialist for specifikke råd, men jeg ved, at nogen f.eks. bedre kan falde i søvn med afslappende musik, der delvist overdøver tinnitus.

13. Fra Birte i Volsted forsamlingshus. Virker chili også på rotter, så rotter ikke tager fuglenes mad?

Ja, men de skal have meget, og kan med fordel kombineres med at fodre på et foderbræt ude af rotternes rækkevidde.

14. Lisbeth Biografcafeen Vordingborg. Kan chilipulver i fuglefoderet på foderbrættet holde rotter væk?

Se venligst svar til sp. 13

15. Trolle i Søauditoriet. Ville man kunne holde rotter væk med chili?

Se venligst svar til sp. 13

16. Hvordan afstandsbedømmer en slange vha. varmesynet, når den vil fange musen om natten i buldermørke? Hanne, Hvalsø Bio

Slangen har forskellige porer med varmereceptorer i, så får den noget signal til hver pore. Det svarer til, at vi med to hænder hen over en varm kogeplade, kan flytte hænderne frem og tilbage, og mærke hvornår begge får lige meget varme, for så må kogepladen være lige under os, mens hvis man flytter hænderne til siden, er det kun den ene hånd, der mærker varme. Det samme kan slangen gøre bare med flere modtagere. Vi kan afstandsbedømme med vores to øjne og på samme måde kan slangen med dens adskillige varmemodtagere bedømme afstand af varmeobjektet.

17. Hvordan kan vi vide/undersøge at et dyr opfatter et andet dyr på en bestemt måde, ift. deres unikke sanser? Lars Pilegaard, Hjortshøjs forsamlingshus.

Den kunne være frygteligt spændende at kunne svare på, men det er meget svært at studere, hvordan et dyr opfatter et andet dyr udenfor de meget simple kategorier: mad, konkurrent, rovdyr eller ligeglad.

18. Lis, Kulturloftet Ebeltoft. Ved man noget om, hvordan og hvorfor ældre hunde kan få forringet hørelse, eller blive døve?

Ligesom alle andre pattedyr, så kan hunde ikke gendanne døde eller beskadigede hårceller i sneglen, og det betyder, at de ligesom os mennesker langsomt bliver dårligere og dårligere hørende med tiden. Det er de høje toner det først går ud over, så man skal passe på sine ører!

19. Hvordan kan biologer lave eksperimenter på at observere forskellige dyrs sanser? Hvilke laboratorie-udstyr bliver der benyttet? Christian Rex, Hjortshøjs forsamlingshus.

Man kan 1) lave adfærdseksperimenter, hvor dyrene trænes til at løse opgaver, hvor svarene fortæller os hvad sanserne kan (den metode vi primært bruger i mit laboratorium) eller også kan man indsætte elektroder i enten hjerne eller ved nerverne fra sanseorganet eller bruge hjernescanninger.

20. Marie Køge Gymnasium. Hvordan finder insekter vej i mørke?

Mange natsværmere har et glimrende nattesyn

21. Hvordan afgør fx et rådyr om det skal løbe til højre eller venstre? Mvh Peter Ebeltoft

Som hos alle dyr er det en blanding af sensoriske input, indlæring og medfødte adfærdsmønstre, der styrer specifikke responser.

22. Hvorfor kan man kun høre hvalernes lyde under vand når man ikke har snorklen i munden?

Når man trækker vejret igennem en snorkel, så vil det støje og dermed påvirke evnen til at høre andre lyde.

23. Lut fra Fotorama Hammel. Hvilken sans fik dyrene til at flygte væk før menneskene opdagede tsunamien i Asien for 20 år siden? Ultralyd?

Det diskuteres stadigt om dyrene faktisk flygtede i tidlig respons på den forfærdelige tsunami, men hvis de gjorde er infralydsdetektion et bud.

24. Annika fra Skjoldelev forsamlingshus; Hvordan opdagede J.C. Skou Na-K pumpen?

Jeg kan varmt anbefale Skous bog ”Om heldige valg – eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til”, hvor detaljerne i hans opdagelse gennemgås, men helt kort, så fandt han pumpen ved et tilfælde under studier af krabbenerver, hvor han stædigt ville forstå, hvorfor ioner kunne flytte sig mod deres koncentrationsgradient.

25. Hvordan har man rent praktisk kortlagt eks. stærens synsopfattelse? /Lone fra Værløse Bio

Det er en blanding af adfærdsforsøg, biofysisk modellering af øjets opbygning, og neurofysiologiske studier af synscellerne og deres tilhørende nerver.

26. Er det rigtigt at hajer kan mærke et elektrisk felt hvis man tisser i vandet?

Nej, tis i vand vil ikke danne et spændingsfelt.

27. Kan flagermus skelne mellem egne ekkolyde og lyde fra andre flagermus? Aase, auditorium 1

Ja, det kan de og de er rigtigt gode til det. Vores forskning på AU viser, at flagermus kan holde styr på deres egne ekkoer blandt 1000vis af kald og ekkoer fra andre flagermus.

28. Er der andre dyr end flagermus man har prøvet at lægge en måler på? Fra Anas og Shahin - Risskov gymnasium

Vi har brugt akustiske målepakker til mange studier af både hvaler og sæler i naturen.

29. Er der nogle byttedyr, der kan høre flagermusens ekko-lokalisering, og dermed får en chance for at flygte? Lise Hjortshøj Sognegård.

Ja, mange natlevende insekter har ultralydsfølsomme ører, hvis nerver er koblet op til flyvemusklerne, således at insektet stopper med at flyve og falder til jorden, når flagermusekald rammer det. Hvis man er heldig kan man med raslende nøgler (der derved laver ultralyd) få f.eks. de meget almindelige guldøjer (små grønne insekter) til at falde til jorden – et fantastisk party trick til en havefest

30. Hvor mange arter flagermus lever i DK? Lone M, Hvalsø Bio

Der er officielt 17 arter i Danmark, og muligvis lidt flere da det desværre er meget svært at monitorere dem. Vi arbejder hårdt på at bruge dataloggere og bedre computerprogrammer til at forstå de danske flagermusearters antal, udbredelse og ikke mindst følsomhed overfor forstyrrelse og effekterne af en drastisk faldende insektbestand.

31. Mads Elley, Skanderborg Gymnasie. Hvis blæksprutter ikke kan se nogle farver, hvordan ved de så hvilke farver de skal skifte sig ind til?

De prøver primært på at ramme de korrekte mønstre og lysintensiteter, så de bedre kan camouflere sig.

32. Hvordan måler man at f.eks. en blæksprutte ikke kan se farver? Benedicte fra Odense hovedbibliotek

Man træner den f.eks. til at finde mad under en bestemt farvet skål men ikke under andre skåle, og så kan man vise, at blæksprutten ikke kan løse opgaven, hvis skålene har forskellige farver men samme lysintensitet.

33. Ib Winckelmann Bøvlingbjerg. Hvilket årti forstod man basilar membranens funktion?

Georg Von Bekesy målte på nyligt afdøde menneskers snegl i 1950’erne, og kunne påvise vandrende bølger i basilarmembranen; en opdagelse han fik Nobel prisen for i 1961.

34. Lisbeth biografcafeen Vordingborg. På Trapholt havde de et forsøg: tag en vingummi i munden og kig på det gule billede. Tag en ny vingummi i munden og kig på det brune billede. Samme syrlige vingummier, men for nogle af os smagte samme vingummi surt, når man så på det gule billede og karamelagtigt, når man så på det brune billede. Jeg mener, de kaldte det synæstesi - husker jeg forkert?

Synæstesi er den meget sære kobling hos måske 5% af befolkningen, hvor f.eks. forskellige tal eller bogstaver medfører f.eks. specifikke farveoplevelser. Din oplevelse på Trapholt mener jeg bedre kan forklares med det man kalder operant konditionering; dvs. at vi gennem oplevelser forbinder sure citroner med den gule farve, hvilket så bevirker, at den gule farve giver en stærkere oplevelse af surhed i vingummien. Hvis man har været søsyg på en båd, der lugtede af dieselolie, så kan senere eksponering til lugten af dieselolie på tilsvarende vis give en oplevelse af søsyge selvom man er på land.

35. Har du et bud på mennesker med Clairvoyance og Clairaudience, hvordan de kan se og høre, det vi "almindelige" mennesker ikke kan? - Bodil Schmidt. - Malling Sognegård.

Nej, der er ikke nogen videnskabelige studier, der sensorisk har kunnet forklare clairvoyance.

36. Gitte Westh, Nicolai bio, Kolding Jeg har været i Grønland og kunne ikke se farverne i Aurora borealis. Måske lidt da jeg kom inde fra en bygning med lys... Andre kunne godt se nordlyset. Hvorfor kunne jeg ikke?

Der har sikkert været for lidt lys til at dine tapceller kunne fungere og dermed give mulighed for farvesyn; der er individuelle forskelle på, hvornår det bliver mørkt nok til, at alle katte synes grå (eller nordlys farveløst).

37. Sven, Bio Bernhard, Præstø. Kan hjernen bruge faseforskellen på lyd, der rammer de to ører, til bestemme retningen til lydkilden?

Ja, hjernen bruger både fase og intensitetsforskelle når retning til en lydkilde estimeres.

38. Vagn / Søauditoriet Min far har indopereret høre "dimser" (som den viste) i ørene. Han har dog svært ved at følge en samtale hvis der snakkes et andet sted i rummet. Er teknikken ikke god nok til at kunne retningsbestemme lyden? (Tænker det er fase-drejningen der er problemet.)

Det har du ret i: både antallet af elektroder og det dynamiske område sætter begrænsninger, men de bliver hele tiden bedre.

39. Cecilie, Mathilde og Caroline, Risskov Gymnasium. Hvorfor ændrer smagssanserne sig over tid?

Det er en blanding af, at vores hjerne justerer ind på ”new normal” (dvs hvis man spiser meget hvidløg så opleves smagen af hvidløg for den samme mængde som mindre kraftig efter noget tid), og så at vi over tid mister smags- og lugteceller og/eller tilhørende nerver.

40. Sune, Ringsted. Hvorfor opfatter alle mennesker ikke musik ens? Fx hvorfor elsker nogle rockmusik, mens andre ikke kan fordrage det?

Man kan i hjerneskanninger vise, at forskellige rytmer giver anledning til forskellige dele af hjernen lyser op hos forskellige personer, men mekanismerne er mig bekendt stadigt ikke forstået. Professor Peter Vuust har et Grundforskningscenter, hvor den slags spørgsmål søges forklaret: https://musicinthebrain.au.dk/

41. Daniel - Tårnby Bibliotek. Tak for et super foredrag! Hvis man får et lille brandsår og efter lang tid i koldt vand føles der stadig en smerte. Er det hjernen som modtager 'forvirrede' signaler eller er det en permanent skade i nerverne?

Tak De såkaldte nociceptorer, der går fra det forbrændte sted vil blive ved med at fyre længe efter selve forbrændingen på grund af vævsskade, der først skal hele op.

42. Niels Rerslev Forsamlingshus. Hvad er forklaring på at man nogle gange kan se en "aura" omkring en kraftig farve?

Det skyldes et fænomen man kalder lateral inhibering, hvor nerveceller, der danner forbindelse mellem tap-celler i nethinden laver kontrastforstærkning ved, at de hæmmer nabo-tapceller til tapceller der får meget lys. Dvs. overgangen fra den kraftige farve til baggrunden forstærkes ved, at nethinden snyder hjernen til at opleve kontrasten større end den er og så opstår oplevelsen af en aura. Du kan også se fænomenet i denne simple figur, hvor hver søjle er ensartet grå, men hvor kanten til en mørkere søjle opleves lysere…det vi sanser er ikke virkeligheden

43. Anita- Ringsted Kiropraktorerne. Hvordan kan det være at menneskers evne til at sanse detaljer påvirkes af hvor dybt vi trækker vejret? Og af graden af vores fokus, Tonus og tryghed?

Det er desværre et spørgsmål jeg ikke har svaret på.

44. Hvad er det der sker, når man hører et stykke musik for første gang, og så bevæger det en, så man får tårer i øjnene? Mvh. Martin, Vejerslev Borger og Kulturhus

Det er desværre et spørgsmål jeg ikke har svaret på.

45. Langeland bio Mette. Hvordan kan et menneske vise vand med en pilekvist?

Det er der mig bekendt heller ikke videnskabeligt belæg for.

46. Cecilie og Caroline, Risskov Gymnasium. Hvorfor er folks smagssanser forskellige? F.eks. nogle kan lide tomater og andre kan ikke?

Det kan dels skyldes negative associationer med den pågældende smag eller oftere, at vi har forskellige mutationer i vores smag- og lugtecellers receptorproteiner, der giver anledning til forskellige smagsoplevelser: koriander f.eks. kan generere meget forskellige smagsoplevelser.

47. Rasmus Enevoldsen - Herning friskole. Hvad er dit syn på at udvide menneskers sansehorisont, ved hjælp af teknologi?

Det er efter min mening generelt positivt, hvis man kan give mennesker med begrænsede sanser en mulighed for at have adgang til de samme sanser som andre mennesker, hvis de ønsker det. En kikkert eller et mikroskop er også meget nyttige redskaber, men det er klart, at man på sigt løber inde i etiske dilemmaer ift. om sunde og raske mennesker skal kunne tilkøbe sig sensorisk og måske endda kognitiv overlegenhed via indopereret teknologi.

48. Når nu det er ens viden der gør at man kan opfatte f.eks. at der er en hund, hvad sker der så når ens hukommelse bliver ødelagt, f.eks. ved demens? Anette Sportscaféen Solbjerg

Så vil man i svære tilfælde ikke genkende hunden eller endda kunne forholde sig til at det er et levende væsen.

49. Du nævnte at hjernen kun kunne registrere ændring på og mere end 1 %. Hvordan kan det være at f.eks. en isbjørn kan lugte en sæl på flere kilometers afstand Christian Rex, Hjortshøjs forsamlingshus.

Det er vigtigt at skelne mellem følsomhed (som er det der giver isbjørnen evnen til at lugte sælen på lang afstand), og så evnen til at diskriminere mellem styrken af sensoriske input, der som tommelfinger regel er 1% (dvs. om det lugter mere eller mindre af sæl).

50. Hanne i Hoptrup: kan problemer med at se ved bilkørsel i den blå time forklares på samme måde som, at have svært ved at se fjerbolden?

Fordi vi nu skal bruge vores stavceller, der er mere lysfølsomme end tapceller, men til gengæld ikke leverer nær den samme tids- og rumopløsning.

51. Hvorfor kan folk der er på LSD trip se syrede farver? Gitte fra Svaneke biograf

LSD er et hallucinogen, der fører til dannelse af sanseoplevelser i hjernen, der ikke kun tager udgangspunkt i input fra sanserne.

52. Henrik Asnæs. Hvordan forklarer man stedsans?

Vi har i en del af hjernen, der hedder hippocampus nogle såkaldte place-cells, der bliver aktive når bestemte fikspunkter i vores omgivelser genkendes og på den måde kan vi finde vej. Et studium har rapporteret, at hippocampus er forstørret hos Londons taxachauffører, der skal navigere i en kompleks storby.

53. Oxana, Nicolaj Kolding: hvordan forklarer man, at der er nogle mennesker, der hører det, som de fleste ikke kan høre - f.eks. ultralyd?

De fleste mennesker vil i en tidlig alder miste den mest højfrekvente del af hørelsen, men nogle vil på grund af deres genetik (og at de passer på deres ører) kunne bibeholde deres højfrekvenshørelse og dermed høre flagermusekald og andre højfrekvente lyde.

54. I forbindelse med observation af nattehimlen oplever jeg at nattesynet bliver bedre og bedre. Jeg har hørt om "kunstig lilla" som årsag. Kan du forklarehvad kunstig lilla er? Bjørk Veinholt Fredericia Gymnasium

Jeg er ikke bekendt med begrebet kunstig lilla, men forbedringen af nattesynet skyldes, at det tager ca. en halv time for stavcellerne at opnå maksimal lysfølsomhed.

55. Hvilke sanser kan man hente/bruge, når man kan blive smertefri ved placebo? Venligst Inge H - København K Kgl. Videnskaberne

Det er meget glædeligt, at placebo virker, men mekanismerne er stadigt dårligt forstået. Det handler alene om, hvordan hjerne danner eller ikke danner en smerteoplevelse, og placebo-effekten har derfor ikke noget med sanserne at gøre.

56. Anna, Tórshavn. Blinde der bruger ekkolokalisering, i hvor høj grad kan det trænes? Er nogle mennesker født med bedre sansning på det område?

Det kan i høj grad trænes og læres, og man kan komme på kurser i det. Det forudsætter en normal hørelse, men der er ikke evidens for, at de folk der er gode til det har bedre hørelse end andre normale mennesker.

57. Hvordan kan det være, at ens egen stemme lyder forskelligt alt efter om vi hører den når man snakker kontra når man hører den på en optagelse? Mvh. Martin, Vejerslev Borger og Kulturhus

Det skyldes, at vi delvist hører vores egen stemme via benledning gennem kraniet, hvorfor vores stemme på en optagelse lyder ”underlig” når vi hører den uden benledning.

58. Leif Hillerød Bibliotek: Er det udelukket, at mennesker har magnet receptorer?

Nej, det er ikke udelukket, men meget kontrolledere forsøg tyder på, at vi ikke har.

59. Gitte Westh, Nicolai bio i Kolding. Kan en person som ikke ser indre billeder få åbnet op for de manglende billeder?

Det har jeg desværre ikke et godt svar på.

60. Kan mennesker og dyr sanse magnetfelter og hvordan fungerer det? Kari, Fjerritslev

Se venligst mit svar til sp. 58. Hos fugle fungerer det efter alt at dømme ved at magnetfeltet påvirker hvordan farven blå opfattes på tværs af synsfeltet via et proteinkompleks der hedder cryptochrom. En Dansk Professor Henrik Mouritsen er verdensførende i det forskningsfelt og du kan læse mere på hans hjemmeside her: https://www.quantumbirds.eu/

61. Anne, Ølgod bryghus. Hvordan kan man forklare at et menneske med demens ser tingene på hovedet?

Det er mig bekendt heller ikke alle med demens der måtte opleve det, men mit gæt vil være, at det skyldes nerveskader i den billeddannende del af synsbarken bagerst i hjernen.

62. Hvis ens sanser er påvirket af hukommelsen, hvordan opfatter folk med demens omverdenen? - Michelle fra Rønde Højskole

Det er meget svært at svare på, men det er sikkert, at de kan genkende færre og færre ting og personer som sygdommen skrider frem, og dvs. de bruger formentlig en stor af deres tilbageværende hjernekapacitet på forvirret at bearbejde alle de ”nye” sanseindtryk de hele tiden møder, og det kan måske forklare den angst og træthed nogle patienter oplever i et demensforløb.

63. Hej jeg hedder Mikkel og er afsted med min dejlige mor på Solrød Bibliotek, mit spørgsmål lyder... Når vi visuelt kan snyde vores hjerne til at modtage eller ignorere specifikke signaler, vil man så kunne se nerve signaler fra drømme? Når jeg i en drøm lugter røg, bliver der så sendt "røg lugt signaler" til lugtcenteret i hjernen? Og i så fald kan man så teoretisk med præcist nok måleudstyr gendanne en drøm visuelt baseret fra signalerne i den?

Det korte svar er, at der bliver ikke sendt information fra lugtecellerne til hjernen når man drømmer, at det lugter af røg, men man kan se, at i den del af den forreste del af hjernen, der varetager lugteindtryk, er en øget aktivitet, når man drømmer, at man lugter et eller andet. Det er derfor man kan vågne op fuldstændig svedig og føle man kan være faldet ud over en klippeskrænt. Man er ikke faldet nogle steder, men oplevelsen har været rigtig fordi hjernen skaber i drømmen en illusion af det. De hjernecentre for de sensoriske input, man drømmer om, lyser helt sikkert op. Det kan man bl.a. se i en PET-scanner.

64. Mojn fra Anne der lytter med fra Sandbjerg Gods ved Sønderborg. Nogle forældre hævder at deres barn er særlig sensitiv. Er der ifølge forskningen belæg for denne påstand?

Der er med sikkerhed personer, der reagerer mere negativt på høje lyde eller meget lys, og dem vil man kunne sige er særligt sensitive. Mht. børn, så kan der være mange andre psykiske og psykosomatiske årsager til reaktioner, der tilskrives sensitivitet.

65. Min søn kan kun se på det ene øje - vil det påvirke hans evne til at deltage i visse sportsgrene eks. bordtennis? Mvh Ole, Atlas bio, Rødovre

Menneskehjernen er fantastisk til at kompensere for en begrænsning i de sensoriske input man har, men det er således, at hvis man kun har ét funktionelt øje, så vil evnen til at afstandsbedømme og dermed også evnen til at se, hvor en bold er på vej hen, som udgangspunkt være begrænset. Jeg kan dog sige, at den bedste fodboldangriber, jeg nogensinde har spillet med, havde kun ét øje, så der er undtagelser for den regel.

66. Gitte fra Susåhuset: Hvis vi sanser verden med hukommelsen, er det så arbejdshukommelsen, korttidshukommelsen eller langtidshukommelsen, der genkender mønstre?

De er alle tre i spil.

67. Hej. Har du arbejdet med afantasi? Eller kan du sige noget om det ift. sanseapparatet? Emma i Søauditoriet

Jeg ved desværre meget lidt om afantasi, men det har næppe noget med sanserne at gøre. Det er snarere hjernens evne til forestilling og dannelse af mentale billeder, der er udfordret for mennesker med afantasi.

68. Hvis man har fantomsmerter, ville man så kunne gennem medicin skabe en hæmmet synapse så der ikke ville kunne sendes en nerveimpuls afsted så hjernen ikke ville opfange de ikkeeksisterende smerter Fra Kim Doan Risskov Gymnasium

God ide, men det er efter alt at dømme nok omvendt: man er nødt til at skabe oplevelsen af et sensorisk input fra den legemsdel der mangler, således at hjernen oplever at genvinde kontrollen om den manglende legemsdel.

69. Hvorfor er det at kun pattedyr har den mutation der reagerer på capsaicin? - Sigurd gasværket Aarhus

Chiliplanter har udviklet produktion af capsaicin for at undgå, at deres frøstande (chilifrugter) ædes af andre dyr end fugle, der spreder frøene af chiliplanten. De fleste dyr har en såkaldt TRPV1 receptor i deres smagsløg, der er udviklet til at fortælle os, hvis noget er for varmt i mundhulen – den reagerer også på capsaicin med mindre man er fugl, hos hvem TRPV1 receptoren er muteret og dermed reagerer meget mindre på stoffet.

70. Er der andre molekyler, der ligesom capsaicin, har en sådan effekt på menneskets nervesystem, at der igangsættes en følelse af at noget brænder eller er koldt? Vh Frede fra Risskov Gymnasium

Ja, et andet godt eksempel er mynte, der i pebermyntepastiller giver oplevelsen af en kold mund.

71. Karin, Søauditorierne: Jeg har hørt, at man, når man bliver ældre, har man brug for op til 60 % forøgelse af f.eks. arbejdslysstyrke mht. at kunne se og gennemføre en opgave ift. en yngre person. Er dette korrekt? Og hvis ja, så hvorfor?

Det er korrekt, og det skyldes primært, at linsen og det bagvedliggende glaslegeme bliver mere og mere uklare med alderen, hvorved der slipper mindre lys ind til nethinden.

72. Er det muligt at smage fra andre steder end tungen? Har selv hørt om et forsøg hvor det for mænd var muligt at smage soya-sovs via testiklerne. -Kiril fra Herningsholm

Det korte svar er nej, men hvis man f.eks. får meget terpentin eller hvidløg på fingrene og venter længe nok, så kan nogle af disse duftstoffer trænge ind i huden og i blodbanen og på et tidspunkt nå mundhulen. Nogle fisk kan faktisk smage med den ydre del af kroppen, men det kan menneskers testikler mig bekendt ikke.

73. Kan man "træne" sine sanseorganer til at mærke forskel på mindre end 1%, eller er det bare en naturlov? - Peter fra Videnskabernes Hus København

Man kan i mange tilfælde træne en forbedring, men det handler mere om hvad hjernen gør med sanseindtryk. Nogle mennesker er også født med en bedre diskriminationsevne end andre, som så igen kan blive bedre ved træning. Absolut gehør i musik er et godt eksempel.

74. Susanne Heltzen, Skive cinema3.: Er balanceevnen ikke også en slags sans?

Jo i høj grad. Da jeg viste billedet af øret, hvor der var den her snegl, hvor basilarmembranen sidder i, der var også en anden del af øret, som består af bl.a. buegange, som er ansvarlig for vores balancesans. Så det indre øre varetager både hørelsen og vores evne til at holde balancen.

75. Hvad er det, som gør, at lugte- og smagssansen forsvinder, når man har corona? Mvh Ellen Holm, Samsø

Hvis jeg vidste det, ville jeg være på forsiden af alle de førende videnskabelige tidsskrifter for det er et spørgsmål man jagter voldsomt. Måden vores lugtesans fungerer på, er, at der er nogle lugteceller, der går ud i næsen, som er modtagelige overfor forskellige kemiske stoffer. For at de kan fungere rigtigt, skal der sidde støtteceller rundt om. Det er tilsyneladende de her støtteceller, der er meget følsomme overfor coronavirus. Så nervecellerne bliver egentlig ikke påvirket, men støttecellerne bliver negativt påvirket, og dermed fungerer vores lugtesanser ikke. Den gode nyhed er, at lugtesansen bliver ikke ødelagt, og de fleste får lugtesansen tilbage igen, fordi det ”kun” er støttecellerne, der bliver ramt.

76. Bárður, Løkshøll: Hvad sker der, når lys aktiverer epilepsi hos nogle mennesker

Man ved, at lys der glimter mellem 3 og 50 gange i sekundet kan starte en anfald hos nogle mennesker med epilepsi, og man kan se, at lys-stimuleringen ændrer på hjernens aktivitet inden anfaldet, men mig bekendt er mekanismen ikke forstået.

77. René - VUC, ÅRHUS - kan nogle mennesker ser aura?

Jeg betvivler ikke, at nogen mennesker oplever at kunne se aura, men mig bekendt er der ingen videnskabelige beviser på, at det er baseret på sanseindtryk.