1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.
Onsdag den 22. januar 2025
Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus
| Tidspunkt | Programpunkt |
| 09:00 | Elevernes mødetid på Aarhus Universitet |
| 09:05 | Velkomst ved Steen Vang Petersen |
| 09:15 | Biofilm: Bakteriernes beskyttelsesrum Foredrag af professor Rikke Louise Meyer Selv om det næsten er 100 år siden antibiotika blev opdaget, er der en type bakterieinfektioner vi stadig ikke er gode til at behandle. Det drejer sig om infektioner hvor bakterier danner en ”biofilm”, dvs. at de indkapsler sig i et beskyttende slimlag. Den type infektioner ses oftest i forbindelse med implantater, hvor bakterierne kan danne biofilm på overfladen af materialet. I oplægget introduceres bakterier, antibiotikaresistens, og den særlige måde hvorpå bakterier beskytter sig ved at danne biofilm. I vil også høre om nye tiltag til at udvikle materialer eller lægemidler til at behandle biofilm infektioner. |
| 10:00 | Pause |
| 10:15 | Hvad er det der styrer dannelse og forbrug af drivhusgassen metan? Foredrag af lektor Hans Røy Den seneste grønne plan for Danmark medfører at 400.000 hektar landbrugsjord, hvilket er 15 procent af det nuværende areal, skal omdannes til skov, vådområder og andet natur. Vådlægningen skal genskabe tabte levesteder i de naturlige vandløbssystemer, det skal give plads til biodiversitet, og det skal tilbage kvælstof fra landbruget. Og ikke mindst, så skal de våde jorde tilbageholde organisk bundet kulstof. Samtidigt er man bekymret for om vådlægningen vil frigive metan, som er en kraftig klimagas. Derfor er der fastlagt nøje regler for hvor højt grundvandsspejlet må stå i de kommende vådområder. Men har vi overhovedet viden nok til at bestemme den optimale vandstand? Vi vil her se på hvad vi ved om dannelse og nedbrydning af metan, og frem for alt vil vi se på hvad vi ikke ved, og på hvordan vi prøver danne klarhed om det biologiske metankredsløb. |
| 11:00 | Pause |
| 11:15 | Genom-analyser og indavl Foredrag af professor Michael M. Hansen De fleste har nok en forestilling om, hvad indavl er, og at man skal undgå at få børn med nære familiemedlemmer. Indavl er imidlertid meget mere end at få syge og dumme børn med udstående ører. Eksempelvis er indavl et af de store problemer, når dyrs og planters levesteder i naturen ødelægges og bestandene bliver små. I en lille bestand vil alle individer efter få generationer være nært beslægtede, og indavl bliver derfor en realitet. I foredraget vil jeg fortælle om, hvad indavl egentlig er, hvorfor det er skadeligt, og hvordan man med nye genomiske metoder kan beregne graden af indavl. Jeg vil blandt andet fortælle om indavl i ulve, hunde og -overraskende- i den invasive art vandremusling. Endelig vil jeg komme ind på, hvordan man kan modvirke indavl ved at sørge for udveksling af genetisk materiale med ubeslægtede individer. |
| 12:00 | Frokostpause |
| 12:40 | Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?’ Oplæg ved studenterstudievejlederne fra Molekylærbiologi og Nanoscience. |
| 13:00 | Pause |
| 13:15 | Hvordan vendes tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark? Foredrag af professor Signe Normand Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er forsat under stort pres i Danmark. Der er behov for en markant bedre biodiversitetsindsats hvis tabet af biodiversitets skal vendes til fremgang. Det er videnskabeligt veldokumenteret og accepteret at vi befinder os i en global biodiversitetskrise og at den skyldes menneskelige aktiviteter. Videnskaben har i flere århundreder arbejdet med at forstå biodiversitetsmønstre og de faktorer og processer, der bestemmer dem. Det har skabt et solidt grundlag for at målrette og prioritere de indsatser der skal til for at vende tabet af biodiversitet i Danmark. I dette foredrag vi jeg give indsigt i biodiversitetskrisen Danmark og i hvilken grad Danmarks nuværende biodiversitetsindsats forventes at gøre en væsentligt forskel for det fantastiske mylder af liv der er i Danmark. |
| 14:00 | Tak for i dag |
1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.
Onsdag den 24. januar 2024
Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus
| Tidspunkt | Programpunkt |
| 09:00 | Elevernes mødetid på Aarhus Universitet |
| 09:05 | Velkomst ved Steen Vang Petersen |
| 09:15 | Hvordan blæsevejr kan stå i vejen for at finde liv og dets spor på Mars? Foredrag af Professor Kai Finster Gennem mere end 150 år har Mars, vores naboplanet, været i fokus i søgningen efter liv uden for Jorden. I øjeblikket udforsker to robotter, der er så store som SUV'er, den røde planets geologiske historie med det primære formål at opspore tegn på liv - og helst levende organismer på Mars. En særlig mission, Viking-missionen fra midten af 1970'erne, har tiltrukket betydelig opmærksomhed, da det var den første og eneste mission hidtil, der direkte søgte efter liv på en anden planet. Resultaterne, der oprindeligt så lovende ud, har været genstand for vedvarende debat. Med udgangspunkt i Viking-missionen vil jeg præsentere vores forskning, der fokuserer på erosionen af sand og dens indvirkning på overlevelsen af mikroorganismer såvel som sammensætningen af Mars' atmosfære. Vores resultater indikerer, at vindforholdene kan have mindst lige så stor betydning for at finde liv på Mars som den mest intense UV-stråling. Endelig vil jeg berøre relevansen af vores forskning i erosionsprocesserne på Mars i forhold til fjernelse af drivhusgasser her på Jorden. |
| 10:00 | Pause |
| 10:15 | Plastic fantastic? Foredrag af Professor Daniel Otzen Plastik er en af de vigtigste forudsætninger for alle de dejlige udfoldelsesmuligheder, vi har i vores moderne samfund. Det er et fantastisk materiale, som kan løse en masse praktiske opgaver – lige indtil man ikke længere har brug for det, og så begynder problemerne. Verden producerer over en million tons plastik om dagen, langt det meste fra olie. Kun en lille brøkdel genbruges, resten smides ud, begraves, deponeres eller brændes, og det er ikke holdbart på nogen måde. Forureningen af vores klode med plastikskrot er en trussel på niveau med vores CO2-udledninger, og vi er elendige til at håndtere begge problemer. Men der er måske håb forude: Der forskes intensivt i mulighederne for at nedbryde og genanvende plastik på en smart og bæredygtig måde. På Aarhus Universitet har vi for nylig fået en bevilling på næsten 60 millioner kr til forskningscentret EnZync, der skal udvikle biologiske metoder til at ”dekonstruere” en særlig genstridig type plastik, nemlig hærdet plast, der bl.a. bruges til vindmøllevinger, skosåler og madrasser. Vi fortæller om, hvordan man giver sig i kast med det. I foredraget møder du ikke bare centerleder Daniel Otzen, men også de folk der laver det rigtige arbejde i laboratoriet, nemlig kandidatstuderende Emilie Littau Christensen, PhD studerende Malthe Kjær Bendtsen og postdoc Andreas Møllebjerg. |
| 11:00 | Pause |
| 11:15 | Miljø-DNA til lands, til vands og i luften Foredrag af Adjunkt Eva Egelyng Sigsgaard Viden om arters udbredelse og genetiske diversitet er grundlæggende for forståelsen af vores økosystemer og for effektiv naturbevaring. Nuværende metoder til dataindsamlingen er imidlertid ofte begrænsede til bestemte organismegrupper, og hæmmede af mangel på eksperter til artsidentifikation. I løbet af de sidste to årtier er det dog blevet klart, at ikke blot mikroorganismer, men også større organismer lige fra træer til insekter og pattedyr kan kortlægges og undersøges genetisk vha. DNA-spor fra miljø-prøver (is, jord, luft, vand osv.). Denne metode åbner således for en mere effektiv og skånsom overvågning af arter og økosystemer. I oplægget vil jeg give et indblik i den nyeste forskning på dette område, inklusive udfordringerne omkring alt det DNA, der ikke kan matches til kendte arter. |
| 12:00 | Frokostpause |
| 12:40 | Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?’ Oplæg ved studenterstudievejlederne fra Molekylær medicin og Biologi. |
| 13:00 | Pause |
| 13:15 | På nattejagt med vilde flagermus med ny teknologi Foredrag af Postdoc Laura Stidsholt Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens økosystemer i alt fra regnskove til ørkener. De bruger en sofistikeret sans - nemlig biosonar - til at finde vej og føde i mørket. I min forskning sætter jeg små mikrocomputere på ryggen af flagermus, som kan afsløre hvordan disse fascinerende dyr jager i det fri. I foredraget vil jeg fortælle historier om, hvordan vi studerer flagermusene i det fri, kaste lys over deres spændende levevis i nattemørket, og hvordan vi som mennesker påvirker deres levevis. |
| 14:00 | Tak for i dag |
1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.
Onsdag den 25. januar 2023
Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus
| Tidspunkt | Programpunkt |
| 09:00 | Elevernes mødetid på Aarhus Universitet |
| 09:05 | Velkomst ved Torben Hviid |
| 09:15 | Genomernes kamp Foredrag af Professor Ditlev Egeskov Brodersen Bakterier og virus udveksler og udvikler konstant deres DNA, hvilket kan føre til at nye varianter opstår, der kan være farlige for os mennesker. Det så vi blandt andet under coronaviruspandemien, hvor der pludselig opstod en ny variant af en ellers almindeligt forekommende, og relativt harmløs, coronavirus. Men bakterier bliver også selv angrebet af virus, de såkaldte bakteriofager, og her opstår et interessant samspil, hvor virus nogle gange dræber bakterierne og andre gange kan give dem nye egenskaber og gøre dem mere modstandsdygtige overfor andre virus. I dette foredrag skal vi se på hvordan genomer på den måde både arbejder sammen og bekæmper hinanden i naturen og forstå hvorfor det kan være relevant for os som mennesker. Vi kommer også omkring bakteriers forsvarsmekanismer og immunsystemer, bl.a. CRISPR-Cas, og hører om nogle af de allernyeste forskningsresultater indenfor området. |
| 10:00 | Pause |
| 10:15 | Kan teknologi redde klimaet? Foredrag af Mads Bendixen, Director of Outreach ved CORC Noget, næsten alle ved er, at vi mennesker siden Paris-aftalen blev indgået i 2015 er fortsat ufortrødent med at udlede enorme mængder drivhusgasser. Det presser jordens klima til det yderste. Noget, kun et fåtal ved er, at mængden af ekstra CO2 i atmosfæren nu er blevet så stor, at vi kun med teknologisk hjælp har en chance for at holde temperaturstigningen på 2 grader siden industrialiseringen. Den forskning og teknologi, vi behøver for at nå vores mål, er meget varieret. Noget er nyt og uprøvet, andet er forældet og ineffektivt. Fælles for alle metoder er deres formål: Vi skal som menneskehed skubbe til kulstofkredsløbet. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan manipulere kulstofstrømmene på jorden, så vi får CO2 ud af atmosfæren i stedet for ind i atmosfæren – og dét i en hidtil uset skala. I dette foredrag tages I med på en rejse mod en teknologisk løsning på en del af klodens klimaproblemer. Rejsen er lang, og vi vil støde på mange barrierer og kløfter. Undervejs, vil I få viden om, hvor stort et problem, vi står overfor, og hvor vidtrækkende tiltag det kræver at ændre kurs. |
| 11:00 | Pause |
| 11:15 | Planternes kemiske sprog og forsvar Foredrag af Seniorforsker Bodil Ehlers Planter producerer og frigiver en stor mængde forskellige kemiske forbindelser, som medierer planters interaktion med det omgivende miljø. Nogle plante stoffer virker afskrækkende på planteædere, hæmmer vækst af patogener, eller af konkurrerende planter. Andre stoffer tiltrækker arter som er gavnlige for planten, hjælper plantens forsvar mod f.eks. klima stress, og nogle planter genkender identiteten af deres plantenaboer via deres kemi. I vores forskning fokuserer vi på at forstå de selektive faktorer der opretholder den store kemiske variation planter producerer i naturen, betydningen af denne variation for sameksistens med andre arter og for biodiversiteten i naturlige plante samfund. Desuden studeres muligheden for at anvende den viden inden for grøn omstilling og biologisk bekæmpelse. |
| 12:00 | Frokostpause |
| 12:40 | Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?’ Oplæg ved Studerende og Studenterstudievejleder |
| 13:00 | Pause |
| 13:15 | Myrer, der styrer Foredrag af Seniorforsker Joachim Offenberg Myrerne bruger samme strategier som os. De er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup, og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. De har sågar "opfundet” landbruget, de kan nemlig også holde husdyr. Hør, hvordan myrerne bruger disse strategier, og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod. Vi skal også blive klogere på, hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager, og hvordan myren kan hjælpe os med at finde nye typer antibiotika, der kan anvendes imod resistente sygdomsbakterier. |
| 14:00 | Tak for i dag |
1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.
Onsdag den 20. april 2022
Aulaen
Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C
