Aarhus Universitets segl

Besøg af Marselisborg Gymnasium

2024

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato:

Onsdag den 24. januar 2024

Sted:

Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus

Program

Tidspunkt Programpunkt
09:00 Elevernes mødetid på Aarhus Universitet
09:05 Velkomst ved Steen Vang Petersen
09:15

Hvordan blæsevejr kan stå i vejen for at finde liv og dets spor på Mars?

Foredrag af Professor Kai Finster

Gennem mere end 150 år har Mars, vores naboplanet, været i fokus i søgningen efter liv uden for Jorden. I øjeblikket udforsker to robotter, der er så store som SUV'er, den røde planets geologiske historie med det primære formål at opspore tegn på liv - og helst levende organismer på Mars. En særlig mission, Viking-missionen fra midten af 1970'erne, har tiltrukket betydelig opmærksomhed, da det var den første og eneste mission hidtil, der direkte søgte efter liv på en anden planet. Resultaterne, der oprindeligt så lovende ud, har været genstand for vedvarende debat.

Med udgangspunkt i Viking-missionen vil jeg præsentere vores forskning, der fokuserer på erosionen af sand og dens indvirkning på overlevelsen af mikroorganismer såvel som sammensætningen af Mars' atmosfære. Vores resultater indikerer, at vindforholdene kan have mindst lige så stor betydning for at finde liv på Mars som den mest intense UV-stråling. Endelig vil jeg berøre relevansen af vores forskning i erosionsprocesserne på Mars i forhold til fjernelse af drivhusgasser her på Jorden.

10:00 Pause
10:15

Plastic fantastic?

Foredrag af Professor Daniel Otzen

Plastik er en af de vigtigste forudsætninger for alle de dejlige udfoldelsesmuligheder, vi har i vores moderne samfund. Det er et fantastisk materiale, som kan løse en masse praktiske opgaver – lige indtil man ikke længere har brug for det, og så begynder problemerne. Verden producerer over en million tons plastik om dagen, langt det meste fra olie. Kun en lille brøkdel genbruges, resten smides ud, begraves, deponeres eller brændes, og det er ikke holdbart på nogen måde. Forureningen af vores klode med plastikskrot er en trussel på niveau med vores CO2-udledninger, og vi er elendige til at håndtere begge problemer. Men der er måske håb forude: Der forskes intensivt i mulighederne for at nedbryde og genanvende plastik på en smart og bæredygtig måde. På Aarhus Universitet har vi fornyligt fået en bevilling på næsten 60 millioner kr til forskningscentret EnZync, der skal udvikle biologiske metoder til at ”dekonstruere” en særlig genstridig type plastik, nemlig hærdet plast, der bl.a. bruges til vindmøllevinger, skosåler og madrasser. Vi fortæller om, hvordan man giver sig i kast med det. I foredraget møder du ikke bare centerleder Daniel Otzen, men også de folk der laver det rigtige arbejde i laboratoriet, nemlig kandidatstuderende Emilie Littau Christensen, PhD studerende Malthe Kjær Bendtsen og postdoc Andreas Møllebjerg.

11:00 Pause
11:15

Miljø-DNA til lands, til vands og i luften

Foredrag af Adjunkt Eva Egelyng Sigsgaard

Viden om arters udbredelse og genetiske diversitet er grundlæggende for forståelsen af vores økosystemer og for effektiv naturbevaring. Nuværende metoder til dataindsamlingen er imidlertid ofte begrænsede til bestemte organismegrupper, og hæmmede af mangel på eksperter til artsidentifikation. I løbet af de sidste to årtier er det dog blevet klart, at ikke blot mikroorganismer, men også større organismer lige fra træer til insekter og pattedyr kan kortlægges og undersøges genetisk vha. DNA-spor fra miljø-prøver (is, jord, luft, vand osv.). Denne metode åbner således for en mere effektiv og skånsom overvågning af arter og økosystemer. I oplægget vil jeg give et indblik i den nyeste forskning på dette område, inklusive udfordringerne omkring alt det DNA, der ikke kan matches til kendte arter.

12:00 Frokostpause
12:40

Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?

Oplæg ved studenterstudievejlederne fra Molekylær medicin og Biologi.

13:00 Pause
13:15

På nattejagt med vilde flagermus med ny teknologi

Foredrag af Postdoc Laura Stidsholt

Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens økosystemer i alt fra regnskove til ørkener. De bruger en sofistikeret sans - nemlig biosonar - til at finde vej og føde i mørket. I min forskning sætter jeg små mikrocomputere på ryggen af flagermus, som kan afsløre hvordan disse fascinerende dyr jager i det fri. I foredraget vil jeg fortælle historier om, hvordan vi studerer flagermusene i det fri, kaste lys over deres spændende levevis i nattemørket, og hvordan vi som mennesker påvirker deres levevis.

14:00 Tak for i dag

2023

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato:

Onsdag den 25. januar 2023

Sted:

Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus

Program:

Tidspunkt Programpunkt
09:00 Elevernes mødetid på Aarhus Universitet
09:05 Velkomst ved Torben Hviid
09:15

Genomernes kamp

Foredrag af Professor Ditlev Egeskov Brodersen

Bakterier og virus udveksler og udvikler konstant deres DNA, hvilket kan føre til at nye varianter opstår, der kan være farlige for os mennesker. Det så vi blandt andet under coronaviruspandemien, hvor der pludselig opstod en ny variant af en ellers almindeligt forekommende, og relativt harmløs, coronavirus. Men bakterier bliver også selv angrebet af virus, de såkaldte bakteriofager, og her opstår et interessant samspil, hvor virus nogle gange dræber bakterierne og andre gange kan give dem nye egenskaber og gøre dem mere modstandsdygtige overfor andre virus. I dette foredrag skal vi se på hvordan genomer på den måde både arbejder sammen og bekæmper hinanden i naturen og forstå hvorfor det kan være relevant for os som mennesker. Vi kommer også omkring bakteriers forsvarsmekanismer og immunsystemer, bl.a. CRISPR-Cas, og hører om nogle af de allernyeste forskningsresultater indenfor området.

10:00 Pause
10:15

Kan teknologi redde klimaet?

Foredrag af Mads Bendixen, Director of Outreach ved CORC

Noget, næsten alle ved er, at vi mennesker siden Paris-aftalen blev indgået i 2015 er fortsat ufortrødent med at udlede enorme mængder drivhusgasser. Det presser jordens klima til det yderste.

Noget, kun et fåtal ved er, at mængden af ekstra CO2 i atmosfæren nu er blevet så stor, at vi kun med teknologisk hjælp har en chance for at holde temperaturstigningen på 2 grader siden industrialiseringen.

Den forskning og teknologi, vi behøver for at nå vores mål, er meget varieret. Noget er nyt og uprøvet, andet er forældet og ineffektivt. Fælles for alle metoder er deres formål: Vi skal som menneskehed skubbe til kulstofkredsløbet.

Vi skal finde ud af, hvordan vi kan manipulere kulstofstrømmene på jorden, så vi får CO2 ud af atmosfæren i stedet for ind i atmosfæren – og dét i en hidtil uset skala.

I dette foredrag tages I med på en rejse mod en teknologisk løsning på en del af klodens klimaproblemer. Rejsen er lang, og vi vil støde på mange barrierer og kløfter. Undervejs, vil I få viden om, hvor stort et problem, vi står overfor, og hvor vidtrækkende tiltag det kræver at ændre kurs.

11:00 Pause
11:15

Planternes kemiske sprog og forsvar

Foredrag af Seniorforsker Bodil Ehlers

Planter producerer og frigiver en stor mængde forskellige kemiske forbindelser, som medierer planters interaktion med det omgivende miljø. Nogle plante stoffer virker afskrækkende på planteædere, hæmmer vækst af patogener, eller af konkurrerende planter. Andre stoffer tiltrækker arter som er gavnlige for planten, hjælper plantens forsvar mod f.eks. klima stress, og nogle planter genkender identiteten af deres plantenaboer via deres kemi. I vores forskning fokuserer vi på at forstå de selektive faktorer der opretholder den store kemiske variation planter producerer i naturen, betydningen af denne variation for sameksistens med andre arter og for biodiversiteten i naturlige plante samfund. Desuden studeres muligheden for at anvende den viden inden for grøn omstilling og biologisk bekæmpelse.

12:00 Frokostpause
12:40

Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?

Oplæg ved Studerende og Studenterstudievejleder

13:00 Pause
13:15

Myrer, der styrer

Foredrag af Seniorforsker Joachim Offenberg

Myrerne bruger samme strategier som os. De er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup, og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. De har sågar "opfundet” landbruget, de kan nemlig også holde husdyr. Hør, hvordan myrerne bruger disse strategier, og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.

Vi skal også blive klogere på, hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager, og hvordan myren kan hjælpe os med at finde nye typer antibiotika, der kan anvendes imod resistente sygdomsbakterier.

14:00 Tak for i dag

2022

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato:

Onsdag den 20. april 2022

Sted:

Aulaen
Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C

Program:

  • 09.00: Elevernes mødetid på universitetet
  • 09.05: Velkomst ved Torben Hviid
  • 09.15: Menneskets udvikling
    Foredrag af Professor Mikkel Heide Schierup, Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet.
  • 10.00: Pause
  • 10.15: Kan vi kurere hjernesygdomme?
    Foredrag af Post doc Marjan Omer, Interdisciplinary Nanoscience Center, Aarhus Universitet.
    Resumé: Neurodegenerative sygdomme som Alzheimer’s og Parkinson’s er blevet vor tids pest. Vi har alle en betydelig risiko for at blive ramt, særligt på vores ældre dage. Selvom der stadig er lange udsigter til en kur, forskes der intenst i årsagerne til sygdommene. Der er nu temmelig klart, at det er sammen-klumpninger eller aggregater af særlige proteiner i hjernecellerne, der starter forfaldet, men der er mange mulige forklaringer på, hvorfor det er så skidt. Jeg vil forklare, hvordan vi bliver klogere på disse processer, og hvilke snedige tiltag der er blevet udtænkt for at stikke en kæp i hjulet på de uartige aggregater. Der er brug for alt fra enkeltmolekyle-målinger til forsøg med mus og rotter, før man kaster sig ud i egentlige forsøg med mennesker – og måske hjælper det med en kop grøn te og en oliven i ny og næ.
  • 11.00: Pause
  • 11.15: Kan man gro organer i en petriskål?
    Foredrag af Lektor, Thomas Lykke-Møller Sørensen, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.
    Resumé: I biologisk og medicinsk forskning bruger vi mange forskellige modelsystemer: celler, cellekulturer, vævsprøver og forsøgsdyr. Organoider er det seneste skud på stammen – disse mini-organer dannes fra stamceller og gengiver mange af de morfologiske og cellulære kendetegn fra specifikke organer. Hvordan kan vi fremover bruge disse organoider indenfor den medicinsk bioteknologi? Vi vil se på forskellige typer af organoider og diskutere hvilken betydning det vil have at vi kan gro organoider fra humane stamceller? Vi vil også se på hvordan vi kan bruge organoider til at forstå grundlæggende cellulære mekanismer samt at udvikle og forbedre nye lægemidler og behandlingsformer.  
  • 12.00: Frokostpause
  • 12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?
    Oplæg ved Studerende og Studenterstudievejleder
  • 13.00: Pause
  • 13:15: Hvorfor ældes kroppen?
    Foredrag af Professor Tinna V. Stevnsner, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
    Resumé: Vi ældes alle – det er en naturlig del af livet, og de ældre udgør en større og større del af den samlede befolkning. Rynker og gråt hår er bare nogle af de mange tegn på at kroppen ældes. Men risikoen for at udvikle sygdomme som for eksempel knogleskørhed, kræft og demens stiger også markant med alderen. Vi vil kigge nærmere på, hvad det er der sker i cellerne, som resulterer i de mange alderdomsassocierede forandringer. I forelæsningen vil jeg komme ind på nogle af de molekylære processer, som er fundamentet for liv, men som også er involveret i cellernes aldring. Vi vil blandt andet se på de processer, som medfører at kromosomerne forandres med alderen, og de mekanismer, som er med til at vedligeholde arvematerialet. Endvidere vil der blive givet bud på, hvorfor for eksempel fysisk aktivitet kan påvirke de molekylære processer, så man opnår en alderdom med mindre risiko for skavanker og sygdom.
  • 14.00: Tak for i dag