1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.
Onsdag den 27. januar 2027
Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus
| Tidspunkt | Programpunkt |
| 12:15 | Elevernes mødetid på Aarhus Universitet |
| 12:20 | Velkomst v. Steen Vang Petersen, Marselisborg Gymnasium |
| 12:30 | Når sukker giver superkræfter: hvordan nøgenrotter klarer sig uden ilt Foredrag v. adjunkt Amanda Marie Bundgård Når cellerne mangler ilt, tager de fleste dyr hurtigt skade. Det gælder også os mennesker, for eksempel ved en blodprop i hjertet. Nøgenrotten er derimod ekstremt hypoxitolerant og kan klare sig længe uden ilt. I min forskning sammenligner jeg nøgenrottens og musens hjerte for at forstå, hvordan cellerne laver energi, når ilten slipper op, og hvilken rolle sukkerlagre i form af glykogen spiller. Målet er at finde nye måder at beskytte hjertet mod iltmangel. |
| 13:15 | Pause |
| 13:30 | TBA Foredrag v. lektor Mads Fristrup Schou |
| 14:15 | Pause |
| 14:30 | Mød de studerende v. studenterstudievejledere |
| 15:10 | Afrunding af dagen v. Steen Vang Petersen, Marselisborg Gymnasium |
| 15:15 | Tak for i dag! |
1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.
Mandag den 19. januar 2026
Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus
| Tidspunkt | Programpunkt |
| 09:00 | Elevernes mødetid på Aarhus Universitet |
| 09:05 | Velkomst ved Steen Vang Petersen, Marselisborg Gymnasium |
| 09:15 | Øjets iltforsyning og evolutionen af skarpt syn Foredrag af adjunkt Christian Damsgaard Forelæsningen vil vise igangværende forskning indenfor øjets fysiologi i fugle og fisk og vise hvordan fysiologiske målinger i forskellige dyrearter kan give indsigt i evolutionen af komplekse biologiske organer som øjet. |
| 10:00 | Pause |
| 10:15 | Når livet går i dvale: Dyrenes vinterhi Foredrag af professor Angela Fago Vinterhi, eller dvale, er en overlevelsesstrategi for mange dyr om vinteren, når føden er knap, og dyrene må klare sig uden mad. Vinterhi kan vare op til et halvt år og involverer komplekse fysiologiske ændringer, der sparer på energien. Kropstemperatur, stofskifte, vejrtrækning og puls sænkes drastisk. Mens pattedyr som jordegern og bjørne udnytter deres fedtdepoter, går mere ekstreme dyr som skildpadder og karusser i vinterhi uden at bruge ilt og får deres energi udelukkende fra sukkerdepoter. I dette foredrag vil I høre eksempler på fysiologiske ændringer, der gør det muligt at nedsætte stofskiftet og at komme af med affaldsstoffer hos dyr, der går i vinterhi. |
| 11:00 | Frisk luft og biologi i Uniparken |
| 12:00 | Frokostpause |
| 12:30 | Mød en studerende v. studenterstudievejledere |
| 13:00 | Pause |
| 13:15 | Hvordan opstod livet? Foredrag af adjunkt Emil Laust Kristoffersen Jorden er hjemsted for myriader af livsformer, fra slimede svovlbakterier til farverige påfugle med imponerende halefjer. Alt dette eksisterer i et komplekst og sammenflettet netværk, der findes overalt på vores planet. Men hvordan opstod livet egentlig? Den videnskabelige metode har givet os mulighed for systematisk at efterprøve teorier om livets oprindelse og har lært os meget om, hvad livet i det hele taget er. I mit oplæg vil jeg præsentere, hvor videnskaben står i forhold til at forstå dette fundamentale spørgsmål. Jeg vil også fortælle om, hvordan jeg sammen med min Ph.d.-studerende tester vores teorier om livets opståen ved at forsøge at genskabe livet fra bunden. |
| 14:00 | Tak for i dag |
1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.
Onsdag den 22. januar 2025
Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus
| Tidspunkt | Programpunkt |
| 09:00 | Elevernes mødetid på Aarhus Universitet |
| 09:05 | Velkomst ved Steen Vang Petersen |
| 09:15 | Biofilm: Bakteriernes beskyttelsesrum Foredrag af professor Rikke Louise Meyer Selv om det næsten er 100 år siden antibiotika blev opdaget, er der en type bakterieinfektioner vi stadig ikke er gode til at behandle. Det drejer sig om infektioner hvor bakterier danner en ”biofilm”, dvs. at de indkapsler sig i et beskyttende slimlag. Den type infektioner ses oftest i forbindelse med implantater, hvor bakterierne kan danne biofilm på overfladen af materialet. I oplægget introduceres bakterier, antibiotikaresistens, og den særlige måde hvorpå bakterier beskytter sig ved at danne biofilm. I vil også høre om nye tiltag til at udvikle materialer eller lægemidler til at behandle biofilm infektioner. |
| 10:00 | Pause |
| 10:15 | Hvad er det der styrer dannelse og forbrug af drivhusgassen metan? Foredrag af lektor Hans Røy Den seneste grønne plan for Danmark medfører at 400.000 hektar landbrugsjord, hvilket er 15 procent af det nuværende areal, skal omdannes til skov, vådområder og andet natur. Vådlægningen skal genskabe tabte levesteder i de naturlige vandløbssystemer, det skal give plads til biodiversitet, og det skal tilbage kvælstof fra landbruget. Og ikke mindst, så skal de våde jorde tilbageholde organisk bundet kulstof. Samtidigt er man bekymret for om vådlægningen vil frigive metan, som er en kraftig klimagas. Derfor er der fastlagt nøje regler for hvor højt grundvandsspejlet må stå i de kommende vådområder. Men har vi overhovedet viden nok til at bestemme den optimale vandstand? Vi vil her se på hvad vi ved om dannelse og nedbrydning af metan, og frem for alt vil vi se på hvad vi ikke ved, og på hvordan vi prøver danne klarhed om det biologiske metankredsløb. |
| 11:00 | Pause |
| 11:15 | Genom-analyser og indavl Foredrag af professor Michael M. Hansen De fleste har nok en forestilling om, hvad indavl er, og at man skal undgå at få børn med nære familiemedlemmer. Indavl er imidlertid meget mere end at få syge og dumme børn med udstående ører. Eksempelvis er indavl et af de store problemer, når dyrs og planters levesteder i naturen ødelægges og bestandene bliver små. I en lille bestand vil alle individer efter få generationer være nært beslægtede, og indavl bliver derfor en realitet. I foredraget vil jeg fortælle om, hvad indavl egentlig er, hvorfor det er skadeligt, og hvordan man med nye genomiske metoder kan beregne graden af indavl. Jeg vil blandt andet fortælle om indavl i ulve, hunde og -overraskende- i den invasive art vandremusling. Endelig vil jeg komme ind på, hvordan man kan modvirke indavl ved at sørge for udveksling af genetisk materiale med ubeslægtede individer. |
| 12:00 | Frokostpause |
| 12:40 | Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?’ Oplæg ved studenterstudievejlederne fra Molekylærbiologi og Nanoscience. |
| 13:00 | Pause |
| 13:15 | Hvordan vendes tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark? Foredrag af professor Signe Normand Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er forsat under stort pres i Danmark. Der er behov for en markant bedre biodiversitetsindsats hvis tabet af biodiversitets skal vendes til fremgang. Det er videnskabeligt veldokumenteret og accepteret at vi befinder os i en global biodiversitetskrise og at den skyldes menneskelige aktiviteter. Videnskaben har i flere århundreder arbejdet med at forstå biodiversitetsmønstre og de faktorer og processer, der bestemmer dem. Det har skabt et solidt grundlag for at målrette og prioritere de indsatser der skal til for at vende tabet af biodiversitet i Danmark. I dette foredrag vi jeg give indsigt i biodiversitetskrisen Danmark og i hvilken grad Danmarks nuværende biodiversitetsindsats forventes at gøre en væsentligt forskel for det fantastiske mylder af liv der er i Danmark. |
| 14:00 | Tak for i dag |