Besøg af Marselisborg Gymnasium

2023

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato:

Onsdag den 25. januar 2023

Sted:

Aud E
Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus

Program:

Tidspunkt	Programpunkt
09:00	Elevernes mødetid på Aarhus Universitet
09:05	Velkomst ved Torben Hviid
09:15	Genomernes kamp Foredrag af Professor Ditlev Egeskov Brodersen Bakterier og virus udveksler og udvikler konstant deres DNA, hvilket kan føre til at nye varianter opstår, der kan være farlige for os mennesker. Det så vi blandt andet under coronaviruspandemien, hvor der pludselig opstod en ny variant af en ellers almindeligt forekommende, og relativt harmløs, coronavirus. Men bakterier bliver også selv angrebet af virus, de såkaldte bakteriofager, og her opstår et interessant samspil, hvor virus nogle gange dræber bakterierne og andre gange kan give dem nye egenskaber og gøre dem mere modstandsdygtige overfor andre virus. I dette foredrag skal vi se på hvordan genomer på den måde både arbejder sammen og bekæmper hinanden i naturen og forstå hvorfor det kan være relevant for os som mennesker. Vi kommer også omkring bakteriers forsvarsmekanismer og immunsystemer, bl.a. CRISPR-Cas, og hører om nogle af de allernyeste forskningsresultater indenfor området.
10:00	Pause
10:15	Kan teknologi redde klimaet? Foredrag af Mads Bendixen, Director of Outreach ved CORC Noget, næsten alle ved er, at vi mennesker siden Paris-aftalen blev indgået i 2015 er fortsat ufortrødent med at udlede enorme mængder drivhusgasser. Det presser jordens klima til det yderste. Noget, kun et fåtal ved er, at mængden af ekstra CO2 i atmosfæren nu er blevet så stor, at vi kun med teknologisk hjælp har en chance for at holde temperaturstigningen på 2 grader siden industrialiseringen. Den forskning og teknologi, vi behøver for at nå vores mål, er meget varieret. Noget er nyt og uprøvet, andet er forældet og ineffektivt. Fælles for alle metoder er deres formål: Vi skal som menneskehed skubbe til kulstofkredsløbet. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan manipulere kulstofstrømmene på jorden, så vi får CO2 ud af atmosfæren i stedet for ind i atmosfæren – og dét i en hidtil uset skala. I dette foredrag tages I med på en rejse mod en teknologisk løsning på en del af klodens klimaproblemer. Rejsen er lang, og vi vil støde på mange barrierer og kløfter. Undervejs, vil I få viden om, hvor stort et problem, vi står overfor, og hvor vidtrækkende tiltag det kræver at ændre kurs.
11:00	Pause
11:15	Planternes kemiske sprog og forsvar Foredrag af Seniorforsker Bodil Ehlers Planter producerer og frigiver en stor mængde forskellige kemiske forbindelser, som medierer planters interaktion med det omgivende miljø. Nogle plante stoffer virker afskrækkende på planteædere, hæmmer vækst af patogener, eller af konkurrerende planter. Andre stoffer tiltrækker arter som er gavnlige for planten, hjælper plantens forsvar mod f.eks. klima stress, og nogle planter genkender identiteten af deres plantenaboer via deres kemi. I vores forskning fokuserer vi på at forstå de selektive faktorer der opretholder den store kemiske variation planter producerer i naturen, betydningen af denne variation for sameksistens med andre arter og for biodiversiteten i naturlige plante samfund. Desuden studeres muligheden for at anvende den viden inden for grøn omstilling og biologisk bekæmpelse.
12:00	Frokostpause
12:40	Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?’ Oplæg ved Studerende og Studenterstudievejleder
13:00	Pause
13:15	Myrer, der styrer Foredrag af Seniorforsker Joachim Offenberg Myrerne bruger samme strategier som os. De er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup, og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. De har sågar "opfundet” landbruget, de kan nemlig også holde husdyr. Hør, hvordan myrerne bruger disse strategier, og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod. Vi skal også blive klogere på, hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager, og hvordan myren kan hjælpe os med at finde nye typer antibiotika, der kan anvendes imod resistente sygdomsbakterier.
14:00	Tak for i dag

2022

Dato:

Onsdag den 20. april 2022

Sted:

Aulaen
Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C

Program:

09.00: Elevernes mødetid på universitetet
09.05: Velkomst ved Torben Hviid
09.15: ’Menneskets udvikling’
Foredrag af Professor Mikkel Heide Schierup, Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet.
10.00: Pause

10.15: ’Kan vi kurere hjernesygdomme?’
Foredrag af Post doc Marjan Omer, Interdisciplinary Nanoscience Center, Aarhus Universitet.
Resumé: Neurodegenerative sygdomme som Alzheimer’s og Parkinson’s er blevet vor tids pest. Vi har alle en betydelig risiko for at blive ramt, særligt på vores ældre dage. Selvom der stadig er lange udsigter til en kur, forskes der intenst i årsagerne til sygdommene. Der er nu temmelig klart, at det er sammen-klumpninger eller aggregater af særlige proteiner i hjernecellerne, der starter forfaldet, men der er mange mulige forklaringer på, hvorfor det er så skidt. Jeg vil forklare, hvordan vi bliver klogere på disse processer, og hvilke snedige tiltag der er blevet udtænkt for at stikke en kæp i hjulet på de uartige aggregater. Der er brug for alt fra enkeltmolekyle-målinger til forsøg med mus og rotter, før man kaster sig ud i egentlige forsøg med mennesker – og måske hjælper det med en kop grøn te og en oliven i ny og næ.
11.00: Pause
11.15: ’Kan man gro organer i en petriskål?’
Foredrag af Lektor, Thomas Lykke-Møller Sørensen, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.
Resumé: I biologisk og medicinsk forskning bruger vi mange forskellige modelsystemer: celler, cellekulturer, vævsprøver og forsøgsdyr. Organoider er det seneste skud på stammen – disse mini-organer dannes fra stamceller og gengiver mange af de morfologiske og cellulære kendetegn fra specifikke organer. Hvordan kan vi fremover bruge disse organoider indenfor den medicinsk bioteknologi? Vi vil se på forskellige typer af organoider og diskutere hvilken betydning det vil have at vi kan gro organoider fra humane stamceller? Vi vil også se på hvordan vi kan bruge organoider til at forstå grundlæggende cellulære mekanismer samt at udvikle og forbedre nye lægemidler og behandlingsformer.
12.00: Frokostpause
12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?’
Oplæg ved Studerende og Studenterstudievejleder
13.00: Pause
13:15: ’Hvorfor ældes kroppen?’
Foredrag af Professor Tinna V. Stevnsner, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
Resumé: Vi ældes alle – det er en naturlig del af livet, og de ældre udgør en større og større del af den samlede befolkning. Rynker og gråt hår er bare nogle af de mange tegn på at kroppen ældes. Men risikoen for at udvikle sygdomme som for eksempel knogleskørhed, kræft og demens stiger også markant med alderen. Vi vil kigge nærmere på, hvad det er der sker i cellerne, som resulterer i de mange alderdomsassocierede forandringer. I forelæsningen vil jeg komme ind på nogle af de molekylære processer, som er fundamentet for liv, men som også er involveret i cellernes aldring. Vi vil blandt andet se på de processer, som medfører at kromosomerne forandres med alderen, og de mekanismer, som er med til at vedligeholde arvematerialet. Endvidere vil der blive givet bud på, hvorfor for eksempel fysisk aktivitet kan påvirke de molekylære processer, så man opnår en alderdom med mindre risiko for skavanker og sygdom.
14.00: Tak for i dag

2020

Dato:

Onsdag den 15. januar 2020

Sted:

Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program:

09.00: Elevernes mødetid på universitetet
09.05: Velkomst ved Torben Hviid
09.15: ’Hvad betyder genetikken for vores muligheder for at få børn?’
Foredrag af Lektor Karin Lykke-Hartmann, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
Resumé: Et menneske består af 100.000.000.000.000 celler (100 billioner celler). Og det er fascinerende at tænke sig, at vi alle starter som én enkelt celle, der deles og danner alle vores celler i kroppen. For at dette skal kunne lade sig gøre, må der nødvendigvis stilles høje krav til vores celler, og en form for selvdisciplin.
Med vores forskning på Aarhus Universitet har vi lavet nogle banebrydende analyser, der tillader os at kigge på hvilke gener, der er aktive i moderens allertidligste æg. Ud fra disse nye fund, kan vi forsøge at forudsige, hvad der er vigtigt for, at ægcellen er optimal og befrugtningsdygtig. Fejl i moderens gener kan være ødelæggende for dannelsen af et embryon og dets videre udvikling, og medføre barnløshed. I vores forskning benytter vi dyremodeller samt vævsprøver fra patienter, som vi dyrker i petriskåle.

10.00: Pause
10.15: ’DNA’en omkring os - studier af miljøDNA fra Danmark og udlandet’
Foredrag af Lektor Philip Francis Thomsen, Institut for Bioscience - Genetik, økologi og evolution, Aarhus Universitet.
Resumé: DNA udvundet fra forskellige miljøprøver (miljø-DNA) har revolutioneret måden hvorpå vi kan studere livet på jorden. I en vandprøve kan vi for eksempel finde DNA fra forskellige levende organismer - lige fra de mindste bakterier til de største hvaler. I mit foredrag giver en oversigt over vores arbejde med miljø-DNA fra både ferskvand, havvand og blomsterrige overdrev. Vi kan studere både arter, bestande og hele samfund af levende organismer. Fra koralrev i Qatar over dybhavsprøver i Grønland til kysterne omkring Danmark.
11.00: Pause
11.15: ’Fiskeriforskning – nye værktøjer afslører effekten af klimaforandringer og overfiskeri på fiskepopulationerne.’
Foredrag af Lektor Peter Grønkjær, Institut for Bioscience - Akvatisk Biologi, Aarhus Universitet.
Resumé: Klimaforandringer og overfiskeri er en trussel mod en lang række fiskepopulationer. På trods af dette har vi manglet værktøjer til at undersøge og forudsige hvordan de enkelte individer, fiskepopulationerne og hele økosystemet reagerer på disse stressfaktorer. Hør hvordan moderne fiskeriforvaltning prøver at redde fiskepopulationerne og hvorfor en lille kalkstruktur i fiskens hoved – en øresten – er forskernes vigtigste værktøj.
12.00: Frokostpause
12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg?’
Oplæg ved Studerende og Studenterstudievejleder på Molekylærbiologi, Jeppe Tranberg-Jensen og Studerende og studenterstudievejleder på Molekylær Medicin: Simone Stensgaard; begge Aarhus Universitet.
13.00: Pause
13:15: ’Skræddersyet medicin i nanostørrelse – nye muligheder for diagnostik og sygdomsbehandling’
Foredrag af Professor Jørgen Kjems, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Genekspression og Genmedicin, Aarhus Universitet.
Resumé: Traditionel medicin er ofte giftig fordi den påvirker både syge og raske celler. Men i dag er forskerne i færd med at udvikle præcisionsmedicin – nanomedicin – som selv finder frem til de syge celler, signalerer hvor de er i kroppen og afleverer medicin rettet mod det syge gene, mens de raske celler skånes. Opdagelserne åbner også op for en meget mere effektiv behandling af f.eks. kræft og gigt med et minimum af bivirkninger, samt direkte at rette genetiske fejl i cellernes DNA ved hjælp af CRISPR teknologien. Og så giver det mulighed for at programmere kroppens stamceller til at opbygge f.eks. nye knogler, nerver og, på sigt, nye organer ud fra 3D printede skabeloner.
14.00: Tak for i dag

2019

Dato:

Onsdag den 16. januar 2019

Sted:

Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program:

09.00: Elevernes mødetid på universitetet

09.05: Velkomst ved Torben Hviid

09.15: ’Plantesnak, partikler og klima’
Foredrag af Lektor Marianne Glasius, Institut for kemi og INANO
Resumé: Planter kommunikerer både med hinanden og deres miljø i langt højere grad end vi tidligere vidste. De advarer f.eks. andre planter om angreb af biller, hvilket også tiltrækker billernes fjender. Kommunikationen sker ved at udsende bestemte kemiske stoffer. Disse stoffer bidrager også til processer i atmosfæren. Blandt andet danner de partikler, der har indflydelse på jordens klima. I foredraget vil jeg fortælle om, hvordan vi undersøger plantestoffers betydning i atmosfæren i områder fra Arktis til Amazonas.

10.00: Pause

10.15: 'Natur og psykisk sundhed – Giver grønne omgivelser i barndommen mindre risiko for at udvikle psykiske lidelser?’
Foredrag af Postdoc Kristine Engemann Jensen, Institut for Bioscience - Økoinformatik og biodiversitet, Aarhus Universitet.
Resumé: Naturen er igennem århundreder blevet fremhævet for sin restituerende effekt, og de fleste kan genkende at en gåtur ved stranden eller i skoven har en positiv indvirkning på humøret. Forskningen har vist, at kontakt med naturen er forbundet med psykisk velbefindende og kan mindske stress, depression og posttraumatisk stress. I en verden hvor flere flytter til byerne, og naturen er presset for plads, vil færre mennesker opleve naturen i deres hverdag. Dette kan på sigt få konsekvenser for vores psykiske sundhed. I mit arbejde som forsker, kombinerer jeg data fra de danske sundhedsregistre med satellitbilleder for at undersøge om natur under opvæksten er en beskyttende risikofaktor for psykiske lidelser.

11.00: Pause

11.15: 'Feltbiologi i Nordøstgrønland – overvågning af et arktisk økosystem’
Foredrag af biolog Lars Holst Hansen, Institut for Bioscience - Arktisk økosystemøkologi, Aarhus Universitet.
Resumé: Midt i verdens største nationalpark i Nordøstgrønland driver Aarhus Universitet forskningsstationen Zackenberg. Her arbejder en lille flok forskere og teknikere med at overvåge hvordan klimaforandringer påvirker et højarktisk økosystem. Klimaændringerne har størst effekt nær polerne, så et arktisk økosystem er velegnet til - som en slags “kanariefugl i kulminen” - at forudsige hvad der kan ske med økosystemer andre steder på kloden. Hør også om hvordan store og små dyr som moskusokser og fuglen ’Lille kjove’ kan følges året rundt med GPS halsbånd og lysloggere.

12.00: Frokostpause

12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg'.
Oplæg ved Line Pihlkjær Rasmussen, studievejleder for biologi og Jeppe Tranberg-Jensen, studievejleder for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

13.00: Pause

13:15: ’Kabel-bakterier: levende elektriske ledninger’
Foredrag af biolog Lars Riis Damgaard, Institut for Bioscience - Center for Elektromikrobiologi, Aarhus Universitet.
Resume: Kabel-bakterier er opdaget for få år siden af forskere fra Aarhus Universitet og er et af de mest spektakulær eksempler på det hastigt voksende forskningsfelt elektro-mikrobiologi. Kabelbakterier består af lange kæder af celler, der danner tråde på flere centimeter i mudderet på bunden af havet og søer. De nederste celler har ingen ilt, men 'spiser' og sender elektroner op gennem en fælles ledning, der omgiver alle cellerne, til de øverste celler som ånder med ilt og derved fjerner elektronerne. I alle levende organismer indgår transport af elektroner, men kabelbakteriernes arbejdsdeling over centimeter-lange afstande er indtil videre helt unik i den biologiske verden. Opdagelsen kan måske danne basis for elektronik baseret på biologiske molekyler.

14:00: Tak for i dag

2018

Dato

Onsdag den 17. januar 2018

Sted

Sted: Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program

09.00: Elevernes mødetid på universitetet
09.05: Velkomst ved Torben Hviid
09.15: ’Kolde kryb i koma’
Foredrag af Lektor Johannes Overgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Resumé: Hvorfor findes nogle dyrearter i troperne mens andre har det bedst i vores kolde klima? Det spørgsmål er der mange svar på, men et af de væsentligste er at dyrearters udbredelse er bestemt af deres evne til at udholde ekstreme temperaturer. I dette foredrag vil jeg fortælle om nogle af de fysiologiske tilpasninger der gør nogle insekter i stand til at udholde lave temperaturer og dermed overleve i polære og tempererede egne af kloden.
10.00: Pause
10.15: 'Cellulære ændringer, der medvirker til kræft’
Foredrag af Lektor Lene Niemann Nejsum, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Resumé: Vi arbejder med en gruppe af proteiner, der er ansvarlige for at transportere vand over cellemembranen. Disse proteiner er også forbundet med kræft, specielt med spredning af kræft. Vi forsøger i vores forskning at afklare, hvorledes proteinerne påvirker cellerne og medvirker til spredning af kræft.
11.00: Pause
11.15: 'Symbiose mellem mikroorganismer og dyr’
Foredrag af adjunkt Marie Braad Lund, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Resumé: Alle dyr lever i et samspil med mikroorganismer. Det spænder vidt fra mere generelle samspil med f.eks. tarmbakterier, til meget specifikke symbioser hvor enkelte bakterierarter udfører helt bestemte funktioner i dyret. Jeg vil fortælle, hvordan en ti-armet blæksprutte bruger bakterier til at lave lys om natten. Og hvordan bladlus, der lever af sukkervand fra planters xylem, har tæmmet bakterier til at fungere som aminosyrefabrikker, så dyrene overlever på deres meget ensidige kost.
12.00: Frokostpause
12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg'
Oplæg ved Tara Bladt, studievejleder for molekylær medicin og Jeppe Tranberg-Jensen, studievejleder for Molekylærbiologi og Bioteknologi, Aarhus Universitet
13.00: Pause
13:15: ’Biologiens 4. dimension’
Foredrag af Professor Bent Vad Odgaard, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.
Resumé: Rum og tid er beslægtede. Men vi har nok lettere ved at begribe og omfavne store afstande - f.eks. i verdensrummet - end lange tidsrum. Mange processer i biologien udspiller sig over så lange tidsrum, at vi dårligt kan iagttage dem i løbet af vores levetid, men alligevel er de af stor betydning. Evolution og artsdannelse er et eksempel, økosystemers tilpasning til klimaændringer er et andet. Vi er vant til ret stabilt klima, men i et langt tidsperspektiv er det en undtagelse. En del planter og dyr har endnu ikke fundet deres ligevægt med klimaet, selvom det er næsten 12.000 år siden vores stabile varmetid begyndte. Nu er vi selv godt i gang med påvirke klimaet og må vi forvente, at selvom nogle arter reagerer hurtigt på dette, vil andre tage århundreder og årtusinder om at nå nye grænser for deres udbredelse. Og nogle vil være i fare for at uddø.
14:00: Slut.

2017

Dato

Mandag den 16. januar 2017

Sted

Sted: Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program

09.00: Elevernes mødetid på universitetet
09.05: Velkomst og praktiske oplysninger ved Torben Hviid
09.15: 'Seksuel selektion og parringssystemer’
Foredrag af professor Trine Bilde, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Resumé: Naturlig selektion virker ved at fremme tilpasninger, udseende og adfærd der øger overlevelsen. Derfor kan det virke paradoksalt at mange arter, og især hanner, ofte har et udseende og en adfærd, der er så ekstreme, at det nedsætter overlevelsen. Det klassiske eksempel er påfuglehanners store hale, der er vanskelig at flyve med, og som derfor øger risikoen for prædation. Hvordan kan disse tilsyneladende modsatrettede evolutionære kræfter forenes i evolutionsbiologien? Vi gennemgår seksuel selektion, parringssystemer og interessekonflikt imellem kønnene for at udforske dette spørgsmål.
10.00: Pause
10.15: 'Arktis set fra oven: klimaforandringer ændrer planternes vækst'
Foredrag af lektor Signe Normand, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Resumé: Vi har set synlige klimatiske ændringer i Arktis og det forudsiges at klimaet ændres kraftigere i fremtiden. Vi forventer derfor store omvæltninger af de arktiske økosystemer - både hvad angår mangfoldighed og funktion. Også den arktiske vegetation forandres. Vi ser på hvordan, hvor og hvor meget? Vi har brugt helt af traditionelle feltbaserede undersøgelser, men også inddraget nye metoder til at undersøge af plantearters fordeling – eksempelvis droner – og lavet stor-skala analyser af vegetationsændringer i tid og rum. Hør hvad planterne gør i et varmere Arktis.
11.00: Pause
11.15: 'Menneskets udvikling'
Foredrag professor Mikkel Heide Schierup, Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet.
12.00: Pause
12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg'.
Oplæg ved Line Pihlkjær Rasmussen, studievejleder for biologi og Tara Bladt, studievejleder for molekylær medicin, Aarhus Universitet.
13.00: Pause
13:15: 'Neurobiologi og hjernens sygdomme set på atomniveau'
Foredrag af professor Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - DANDRITE, Aarhus Universitet.
Resume: Hjernen er det mest komplekse organ vi kender og fungerer ved at milliarder af nerveceller kommunikerer med hinanden gennem trillioner af kontaktpunkter - kaldet synapser. Kredsløb af nerveceller ligger til grund for eksempelvis hukommelse, tolkning af sanseindtryk og bevidsthed, og synapserne består af proteinmolekyler placeret i cellemembraner, som udsender og opsnapper signalerne. Hvis disse mekanismer virker forkert, kan det føre til eksempelvis psykiatriske lidelser eller neurologiske sygdomme, og det er også på disse mekanismer, at lægemidler og narkotiske stoffer udøver deres effekt. Vi kan visualisere mekanismerne på atomniveau med bl.a. røntgenkrystallografi og elektronmikroskopi og på den måde også bidrage til udvikling af nye lægemidler.
14:00: Slut.

2016

Dato

Mandag den 18. januar 2016

Sted

Sted: Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program

09.00: Elevernes mødetid på universitetet
09.15: 'Virus'.
Foredrag af professor Per Höllsberg, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
10.00: Pause
10.15: 'Klimaforandringer'.
Foredrag af lektor i biologi Finn Borchsenius, Science Museerne - Herbariet, Aarhus Universitet.
11.00: Pause
11.15: 'Epigenetik'.
Foredrag af lektor Lise Lotte Hansen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
12.00: Pause
12.40: 'Om at studere på de biologirelaterede science- og idrætsuddannelser på AU'.
Oplæg ved en biologistuderende, Line, og gymnasiekoordinator Katrine Mikkelsen, Aarhus Universitet
13.00: Pause
13:15: 'Træning, kost og muskler'
Foredrag af Klavs Madsen, Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet.
14:00: Slut

Billeder fra dagen
Se billeder fra dagen på Marselisborg Gymnasiums webside.

Kontakt:
Torben Hviid, Marselisborg Gymnasium, Katrine Mikkelsen, Aarhus Universitet og Jens Holbech, Aarhus Universitet.

2015

Dato

Mandag den 12. januar 2015

Sted

Sted: Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program

08.15: Elevernes mødetid på universitetet
08.30: 'Om at studere på de biologirelaterede science- og idrætsuddannelser på AU'.
Oplæg ved Biologistuderende og studenterstudievejleder Marie Buchardt ved Institut for Bioscience - afdeling for Sø-økologi og Arctic Research Centre
09.00: Pause
09.15: 'Nanomedicin'.
Foredrag af professor i molekylærbiologi og nanovidenskab Jørgen Kjems, Institut for Molekylærbiologi og Genetik hhv. Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet.
10.00: Pause
10.15: 'Menneskets oprindelse og udvikling'.
Foredrag af klinisk lektor Peter K.A. Jensen Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
11.00: Pause
11.15: 'Survival of the smartest'.
Foredrag af lektor Ditlev Egeskov Brodersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Bakterier har en fantastisk evne til at tilpasse sig udfordrende levevilkår og findes på selv de mest fjendske steder på jorden, herunder i kogende vulkansøer og radioaktive affaldsdepoter, hvor man normalt ikke kunne forestille sig at der var liv.
Bakteriers overlevelsesevne er en konstant udfordring for mennesket, og infektionssygdomme kræver stadigt millioner af liv årligt – ikke kun i udviklingslande.
I dette foredrag vil jeg fortælle om det molekylære grundlag for to mekanismer, bakterier benytter i kampen for overlevelse, resistens og persistens.
Hvor resistente bakterier har ændret deres arvemasse så evnen til at modstå f.eks. en antibiotikabehandling nedarves til datterceller, så har persistente bakterier evnen til at skifte til en midlertidig dvaletilstand, hvor de ikke påvirkes af medikamenterne. Ved at studere den tredimensionelle opbygning af de makromolekyler, der enten binder kendte antibiotika såsom tetracyklin eller afstedkommer dvaletilstanden, har vi gennem de seneste år fået en grundlæggende forståelse af principperne bag de to mekanismer for overlevelse.
12.00: Frokostpause
12.45: 'Havet planter'.
Foredrag af Forsker Annette Bruhn, Institut for Bioscience - Marin Økologi, Aarhus Universitet.

Tang er en overset ernæringskilde i den vestlige verden, men som er vigtig for at give fødevarer smag, tekstur og det rette bid. Faktisk rummer havet en rigdom af mad der kan supplere vores store forbrug af kød. Tang har et stort indhold af vigtige mineraler, proteiner, sporstoffer, vitaminer samt sunde fibre og fedtstoffer. Og så smager det godt — ja faktisk er den femte smag, umami, oprindelig knyttet til tang.
Vi bruger allerede tang hver eneste dag som geleringsmidler i mad, medicin og kosmetik. I nær fremtid kan vi måske også udnytte tang til grøn energi, bæredygtigt dyrefoder og til at skabe et renere havmiljø.
Under foredraget drager vi en tur rundt og ser på levesteder for tang og ser på hvordan videnskaben kan hjælpe til en bedre anvendelse af denne ressource. Vi kigger på den kemiske baggrund for smag og struktur i tang og hvad det betyder for mundfølelse, og vi drøfter hvordan miljøgifte og tungmetaller spiller ind på algernes værdi og image.
13.30: Slut