Det nye stof kaldes PH1154. Og det nye spinout-firma fra Aarhus Universitet hedder Kripthonite Therapeutics.
Det er ikke helt tilfældigt, at firmanavnet kan lede tankerne hen til kryptonit, tegneserieuniversets fiktive mineral, som kan svække selveste Superman, men er uskadeligt for alt andet liv på Jorden (i hvert fald i sin oprindelige, grønne form).
Her er rollerne bare byttet om.
Hvor kryptonit kun skader helten, skader PH1154 kun skurkene, som i denne sammenhæng er celler, der lever i ekstremt iltfattige (hypoxiske) omgivelser. I vores kroppe finder man kun sådanne omgivelser inde i solide kræftsvulster.
Det nye stof kan vise sig at være løsningen på et problem, som lægevidenskaben har kæmpet med længe. De hypoxiske kræftceller spiller en stor rolle i spredningen af kræft til andre steder i kroppen (metastaser), men de er svære at få has på med de traditionelle behandlingsmetoder som stråle- og kemoterapi. I begge tilfælde skal der så store doser til, at de i sig selv er farlige for patienten. Stråler og kemoterapi skelner nemlig dårligt mellem raske og syge celler.
PH1154 forholder sig som sådan heller ikke til, om cellerne er syge eller raske, men skelner i stedet ud fra iltindholdet. PH1154 angriber nemlig kun der, hvor der er meget lavt iltniveau – hvilket altså er inde i kræftknuder, hvor det effektivt beskadiger de hypoxiske kræftcellers mitokondrier og får dem til at begå selvmord.
Stoffet er uskadeligt for resten af kroppens celler, som ikke er hypoxiske. Det betyder så også, PH1154 heller ikke angriber de typer kræftceller, som ikke er hypoxiske. Dem kan man til gengæld få ram på med stråle- eller kemoterapi.
Derfor skal PH1154 målrettes til patienter, som får stråleterapi.
”Den kombination giver en overraskende stor effekt. Stråleterapi i sig selv virker ikke lige godt for alle, men med PH1154 bliver effekten meget større. Vores forskning viser, at kombinationen af PH1154 og stråleterapi både slår hypoxiske kræftceller ihjel og øger chancen for, at canceren ikke vender tilbage. I hvert fald i mus. Det amerikanske firma, som gennemførte dyrestudiet, var meget imponeret,” fortæller Kristian Mark Jacobsen, som indtil forrige år var postdoc på Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Nu er han videnskabelig chef i og medstifter af Kripthonite Therapeutics.
Nu forestår arbejdet med at skaffe investorer til det udviklingsarbejde, der skal gøre metoden klar til kliniske forsøg – og derefter til klinisk behandling.
I første omgang vil firmaet fokusere på hoved-halskræft, som er en samlebetegnelse for veldefineret gruppe kræftformer. Det er den syvende-hyppigste kræftform, og antallet af patienter er stigende. Globalt registreres over 660.000 nye tilfælde og over 325.000 dødsfald om året. De fleste patienter behandles med stråleterapi, og op mod halvdelen af dem oplever, at kræften vender tilbage. I over halvdelen af de tilfælde, hvor den vender tilbage, sker det i den oprindelige svulst.
”På længere sigt er det vores mål, at stoffet kan gives i pilleform,” siger Per Hjerrild, som er medstifter af spinout-firmaet og var postdoc samme sted som Kristian Mark Jacobsen til sidste år.
Medejer er også Marigold Innovation, der hjælper universitetsforskere med at gøre deres gode ideer til kommercielt succesfulde virksomheder.
Marigold har arbejdet sammen med forskerne i tre år, før de valgte at stifte selskabet sammen med dem. En væsentlig del af samarbejdet var Aarhus Universitets Technology Transfer Office (TTO), som tager sig af udveksling af viden og opfindelser mellem universitetet / Region Midt og det resterende samfund.
Det er nemlig Aarhus Universitet, der ejer patentet på PH1154, og spinout-firmaet skal betale licens for at benytte det – lige som universitetet vil modtage royalties, når eller hvis produktet kommer på markedet. En anden og nok så væsentlig gevinst for universitetet (og samfundet) er, at forskningen i nye våben mod hypoxiske kræftceller bliver yderligere forstærket. Det vil ske i et forskningssamarbejde mellem spinout-firmaet og Thomas Poulsens laboratorium på Institut for Kemi, hvor grundforskningen blev gennemført. Thomas Poulsen er en af grundlæggerne af firmaet, men fortsætter som professor og fuldtidsleder af laboratoriet.
”Det blev et langt, men nyttigt tilløb. Vi har haft et ekstremt godt samarbejde med TTO, og vi ville ikke kunne gøre det på denne måde uden. Og vi ser det som en klar fordel for os, at spinout-firmaet og universitetet indleder et forskningssamarbejde,” siger Peter Horn Møller, stifter af og bestyrelsesmedlem i Marigold Innovation.
