Bøger og forelæsninger blev skiftet ud til fordel for et erhvervsprojekt, da studerende Liva Hansen greb muligheden for at prøve sin biologiske viden af hos en fødevarevirksomhed. Studerende i erhvervslivet er en gevinst, mener fødevarevirksomhed.
Efter mere end tre års studier med forelæsninger og laboratorieøvelser, hvad har man så egentlig lært som biologistuderende? Og hvad kan man bruge den viden til?
Det spørgsmål besluttede 26-årige Liva Hansen sig for at finde svaret på, da hun som en af de første biologistuderende greb muligheden for at bytte undervisningen ud med et 20 ECTS erhvervsprojekt hos fødevarevirksomheden ISI Food Protection. Det blev et samarbejde, hverken Liva Hansen eller virksomheden har fortrudt.
ISI Food Protection er specialister i at beskytte fødevarer mod skadelige mikroorganismer, og virksomhedens fokus på fødevaremikrobiologi gav Liva Hansen rig mulighed for at afprøve flere forskellige mikrobiologiske metoder og standarder i praksis.
- Jeg så erhvervsprojektet som en virkelig god mulighed for at komme ud og bruge noget af det, jeg har lært, uden for universitetet. Det har været sjovt at komme ud og prøve det af i en rigtig virksomhed, fortæller hun.
Liva Hansen har altid syntes, at mikrobiologien er spændende, og for hende var virksomheden ISI Food Protection interessant at indgå et samarbejde med.
- Først handlede det selvfølgelig om at lære, hvordan arbejdsgangen er på arbejdspladsen og i laboratoriet. Fordi det er en fødevarevirksomhed, kommer der mange forskellige prøver ind, og jeg har hjulpet til med en masse rutineanalyser. Mange af prøverne skal behandles på forskellige måder, fordi det er forskellige substanser, fortæller hun.
Den studerende var også koblet på nogle større projekter. Blandt andet har hun været med til at teste en meget varmetolerant bakterie hos en kunde og arbejdet med biofilm. I begge projekter fik hun lejlighed til at arbejde mere på egen hånd.
- Jeg synes, jeg har fået meget ud af at arbejde selvstændigt. Her er ikke nogen, der holder dig i hånden på samme måde som på universitetet, hvor underviseren altid kan svare på dine spørgsmål. Her skal du vide, hvad du skal gøre. Du skal udføre et stykke arbejde, og du skal selv opsøge det, siger Liva Hansen.
Hun opfordrer andre studerende, der er interesserede i at lave et erhvervsprojekt, til at finde en virksomhed, som man virkelig er motiveret for at arbejde hos. Det er et råd, som Liva Hansens vejleder ved ISI Food Protection er meget enig i.
- Det er den studerendes motivation og interesse, der er afgørende for mig. Det er det, der skal drive projektet, fastslår Anne Elsser-Gravesen, som er stifter og ejer af ISI Food Protection sammen med sin mand, Dieter Elsser-Gravesen.
Erhvervsprojektet handler ikke kun om at give den studerende en god oplevelse. Virksomheden får også noget ud af samarbejdet: en ekstra, topmotiveret hjerne. Det giver en masse fordele af indgå en aftale, mener Anne Elsser-Gravesen, og hun opfordrer andre virksomheder til at kaste sig ud i et erhvervsprojekt med en interesseret studerende.
- For mig er der ingen tvivl om, at det er en rigtig god idé. Jeg synes, der er alle gode grunde til at støtte unge, der gerne vil lære noget mere om fødevaremikrobiologi. Der er for få, der kan forstå det og arbejde med det ude i virksomhederne. Så når der kommer én, der gerne vil arbejde inden for området, så gør vi, hvad vi kan og prøver at være imødekommende. Det gælder både for erhvervsprojekter og andre projekter, siger Anne Elsser-Gravesen og fortsætter:
- Som virksomhed får vi nogle ekstra hænder – og en ekstra hjerne. Så hvis man har en opgave eller et projekt, hvor det vil være rart med en medarbejder, der kan sætte sig og arbejde koncentreret og få rykket på nogle ting, så giver det rigtig god mening med et erhvervsprojekt.
