En af den moderne tids største globale udfordringer er at bremse klimaforandringerne, og de omvæltninger samfundet står over for inden for de kommende årtier. Drivhusgassen CO₂ er en central faktor i klimaforandringerne, og hvis vi for alvor skal bremse de globale temperaturstigninger, er det ikke nok at reducere vores CO₂-udledninger. Vi skal trække CO₂ ud af atmosfæren og genanvende den i produkter, der i dag er baseret på kulstof udvundet af fossile brændsler som eksempelvis olie og kul.  

Novo Nordisk Foundation CO₂ Research Center bliver et nyt internationalt missionsdrevet forskningscenter, der etableres på basis af en bevilling på 630 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Centeret bliver forankret på Aarhus Universitet, der har et forskningsmiljø i verdensklasse inden for discipliner med relevans for CO₂-problematikken, herunder især kemi og bioteknologi, og skal fra 2022 løfte den komplicerede opgave at dæmpe klimaforandringernes effekt og hast ved at skabe skalerbar viden, der kan nedbringe, indfange og omdanne CO₂. 

Rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, hilser bevillingen fra Novo Nordisk Fonden varmt velkommen:  

”Først og fremmest vil jeg gerne rette en stor tak til Novo Nordisk Fonden for at give os denne unikke mulighed for at bringe så mange danske og udenlandske forskere sammen, så dette center nu kan skydes i gang fra dag ét som et stærkt internationalt forskningscenter med tårnhøje ambitioner. Som samfund er det essentielt, at vi bruger vores dybe viden og stærke forskningskapaciteter til at afsøge mulighederne for at nedbringe mængden af CO₂. Vi skal ændre vores adfærd – det store spørgsmål er hvordan – og hvor hurtigt? Denne kæmpe samfundsudfordring kræver forskning, teknologiudvikling og ikke mindst tværfagligt samarbejde, hvilket er ånden i centret. Det bliver et globalt kraftcenter, og jeg forventer mig meget af dette tiltag,” siger Brian Bech Nielsen. 

Aarhus Universitet vil indgå i et tæt samarbejde med seks andre institutioner: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Stanford University, UiT Norges arktiske universitet, Eberhard Karls Universität Tübingen og TNO - Nederlandse Organisatie voor Toegepast Natuurwetenschappelijk Onderzoek. Dertil kommer samarbejde med industripartnere og andre universiteter i ind- og udland. 

Månelandingen 

At centret er missionsdrevent betyder, at alle de forskere, der tilknyttes centret, arbejder ud fra én fælles, overordnet mission om at finde løsninger og metoder til at nedbringe den CO₂, der skaber klimaproblemer; ikke udelukkende ved at reducere udledningen, men også ved at fjerne noget af den fra atmosfæren. For at nå det mål arbejder man interdisciplinært inden for bioteknologi, systemanalyse og kemi. 

Centerets leder bliver den internationalt anerkendte professor Alfred Spormann, der fra januar 2022 indtræder som centerleder på Aarhus Universitet. Professor Spormann har gennem sin karriere blandt andet været ansat ved Stanford Universitet i USA, hvor han har forsket i mikrobiologiske og biokemiske mekanismer, der for eksempel kan omdanne kuldioxids molekylære byggesten.  

For den kommende centerleder er det centralt med den missionsdrevne del af centerets opbygning, fordi de løsninger, man finder frem til, skal kunne skaleres op og implementeres hurtigt i samfundet og ikke blot i teorien – ikke ulig en anden mission fra historiebøgerne: 

”Man kan sammenligne dette centers arbejde med det arbejde under NASA-missionen, der lå forud for månelandingen i 1969. Dengang skulle hvert forskningsprojekt bringe mennesket tættere på månelandingen. Den tilgang er ikke ulig den, der er bag vores mission: globalt set udledes 38 gigatons CO₂. Det er vores ’månelandings’-udfordring, og vi skal finde frem til skalerbare løsninger, der kan omsættes til samfundsnytte inden for en kort årrække, og bidrage til at nedbringe og nyttegøre CO₂. Det betyder, at centerets mission vil blive styrende for den forskning, der udføres,” forklarer Alfred Spormann. 

Byg en bil af kuldioxid 

En moderne husholdning producerer i runde tal, hvad der svarer til 7,5 tons CO₂ om året. Det forsvinder ikke ud af atmosfæren, men stables oven på det, der er der i forvejen. Det kommer fra mange forskellige kilder som energiforbrug, transport, fødevareproduktion og opvarmning. Altså ikke fra nogen særligt ødsle eller ekstravagante udskejelser, men simpelthen fra at leve et såkaldt moderne liv med den standard, vi har tilegnet os.  

Uanset hvilken teknologi, centeret finder frem til, så skal den kunne skaleres og omsættes til den virkelige verden. Centret skal derfor også samarbejde med industrien og relevante beslutningstagere for at sikre, at de løsninger, der bliver udviklet, er skalerbare og mulige at implementere, også i en dansk kontekst. Et eksempel på en løsning, som centret vil undersøge, er muligheden for at producere plastik lavet af vand, CO₂ og elektroner. Det skal ske ved at bearbejde den indfangede CO₂ med bakterier og elektrokemi, og løsningen vil give mulighed for at erstatte fossile ingredienser som råolie og kul i produktionen af plastik. 

Men mulighederne er mange og store, og vejen fra ide til brugbar teknologi bliver unik for dette center:  

”Et element vil være at nedbryde de tankemønstre, vi som forskere har, og for eksempel bruge gassens bestanddele til at lave plastik, nye former for brændstof eller metalarter ud af. En tanke, jeg har haft et stykke tid, er at udfordre de kommende studerende og bede dem lave en komplet bil ud af gassen. Hvordan kan man gentænke den måde, man producerer materialerne i en bil til noget, der kan skabes med det, der kan udvindes fra kuldioxid?” siger professor Spormann. 

Danmark som omdrejningspunkt 

Det er første gang, man samler kompetencerne på tværs af discipliner og internationalt for at skabe et kraftcenter, der arbejder ud fra en enkelt, fælles mission om at nedbringe mængden af CO₂ i atmosfæren. Ambitionen er, at centret kan være med til at sætte kursen for en målrettede internationale indsats, der er skal til for at tackle den globale klimakrise.

Forskningen vil tage udgangspunkt i forskningsmæssige styrker på fire centre og institutter på Aarhus Universitet: Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Kemi, hvor professor Kim Daasbjerg og professor Troels Skydstrup vil være forskningsledere. På Institut for Bio- og Kemiteknologi vil professor Lars Ottosen stå i spidsen for forskningsaktiviteterne og endelig er adjunkt Marta Victoria forskningsleder for Institut for Mekanik og Produktion. 

Novo Nordisk Fonden har givet en syvårig bevilling på i alt 630 mio. kroner til centret, der starter sit arbejde i efteråret 2021 og officielt åbner i januar 2022.  

Om centreret 

The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center skal arbejde tværfagligt ud fra en mission om at afbøde klimaforandringer ved at udforske og udvikle innovative teknologier, der kan bruges til fangst, lagring og genanvendelse af CO2.

Forskningen i centret er bundet op på fire temaer: 

1.       Fangst af CO2 

2.       Kemisk konvertering af CO₂.

3.       Biovidenskabelig konvertering af CO₂.

4.       Systemanalyse 

De fire temaer understøtter fra hver deres faglige vinkel centrets mission om at udforske og udvikle innovative teknologier, der kan bruges til fangst, lagring og genanvendelse af CO2. De tre første temaer fokuserer på at udvikle selve metoderne og teknologien til at indfange og genanvende CO2, mens det fjerde tema sørger for at binde centrets forskning og teknologiudvikling sammen med behovene i samfundet og levere indsigter, der kan bruges blandt andet som inspiration til lovgivningsarbejde.  

Til en start vil centret fokusere på at indfange CO2 fra såkaldte punktkilder, som for eksempel kan være industrielle produktionsanlæg og kraftværker. For at undgå at holde liv i udledningen af yderligere CO2 gennem fossile brændsler vil centret fokusere på opsamling fra punktkilder, der får strøm fra vedvarende energi. Centret vil også på længere sigt arbejde på at udvikle metoder til at indfange og bearbejde CO2 direkte fra atmosfæren. Her står forskerne foran en større udfordring, da metoderne inden for dette område ikke er lige så veludviklede. 

I nedenstående video er det muligt at høre den kommende centerleder, professor Alfred Spormann, forklare om det arbejde, The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Centerkommer til at fokusere på.

Læs mere om The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center via dette link.

Pressekontakt:

For Aarhus Universitet:
Pressekoordinator Rasmus Rørbæk,
Telefon: 2037 4215
Email: rrorbek@au.dk

For Novo Nordisk Fonden:
Pressechef Christian Mostrup,
Telefon: 3067 4805
Email: cims@novo.dk