Hestepærerne og kokasserne kom nærmere bestemt fra de vildtlevende Galloway-kvæg og Exmoor-ponyer, der går i Molslaboratoriets 120 hektar store indhegning i Mols Bjerge. 

Her har de store planteædende pattedyr siden 2016 udgjort en væsentlig del af museets projekt med trofisk rewilding (se faktaboks), hvorfor de ikke tilskudsfodres, men skal dække deres energibehov ud fra den føde, de selv finder på arealet.

Med det nye studie har forskerne tegnet et billede af, hvordan de to arter supplerer hinanden, når det kommer til at genskabe de naturlige processer, der er forudsætningen for en høj artsrigdom i området.

Og det gør hestene og kvæget – altså supplerer hinanden:

Hestene spiser varieret hele året, så sommermenuen består af både græs og urter foruden træer og buske som eg, gyvel og brombærbuske, mens der er mere græs, træer og buske på deres vintermenu.

Kvæget, derimod, er mindre alsidige om vinteren end om sommeren. De æder f.eks. mestendels kløver, vejbred og andre urter om sommeren, og kaster sig især over brombærbuskene i de kolde måneder.

”Så når man taler påvirkning af plantevariationen, har kvæg måske en større effekt på meget konkurrencedygtige og næringsrige planter som brombær, mens heste sandsynligvis spiller en større rolle i at holde træer og græsser i skak,” siger Emil Ellegaard Thomassen. Han er Ph.d.-studerende på Institut for Biologi på Aarhus Universitet og førsteforfatter på studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology.

En øjenåbner

DNA-prøverne viser også store forskelle i, hvilke arter af insekter og rundorme, der lever i – og af – gødningen fra henholdsvis hestene og kvæget. Således fandt forskerne mange arter af insekter, som kun levede i gødning fra én af de to planteædere, hvilket viser de forskellige insekters præferencer for gødning.

Kent Olsen, som er videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum og medforfatter på studiet, fortæller, at resultaterne af miljø-DNA-metoden har været en øjenåbner.

”Vi ser til dagligt, hvad dyrene spiser, og har registreret, at heste i særlig grad æder træer og buske om vinteren, men nu viser studiet, at vedplanter som f.eks. lyng, gyvel og eg indgår i deres diæt hele året – også, når de står i græs og blomstrende urter til knæene,” siger han.

Kent Olsen tilføjer, at miljø-DNA ikke fortæller hele historien; den viser ikke, hvilken kilde, DNA’et kommer fra. DNA fra eg kan således stamme fra egeblade, egegrene eller agern, så metoden skal kombineres med observationer for at få den fulde forståelse af deres økologiske betydning.

”Men metoden er supereffektiv til at give et snapshot af, hvordan den funktionelle diversitet har det i vores økosystemer,” siger han.

Perspektiver for naturforvaltning

Lektor Philip Francis Thomsen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet har arbejdet med miljø-DNA og biodiversitet i mere end 10 år, og er seniorforfatter på studiet. Han ser det nye studie som et godt eksempel på miljø-DNA metodens perspektiver inden for naturforvaltning.

”Resultaterne har stor betydning for den fremtidige forvaltning af naturområder med rewilding, og de kan være med til at gøre os klogere på, hvilke dyr vi skal vælge, og hvilke effekter dette vil have for biodiversiteten,” siger lektor Philip Francis Thomsen. 

”Men det kræver flere studier på andre lokaliteter, før man kan generalisere fundene,” tilføjer han.

Faktaboks
­♦ Trofisk rewilding betyder i denne sammenhæng brug af store planteædende pattedyr, der igennem deres fødesøgning og slid på arealerne genererer en kaskadeeffekt, der forplanter sig ned igennem de forskellige niveauer i økosystemernes fødekæder (trofiske niveauer).
♦ Hver måned i hele 2020 blev der udtaget prøver af ti kokasser og ti hestepærer i området – halvdelen fra hver art i lysåbne landskaber, halvdelen i områder dækket af skov eller krat.
♦ Forskerne har undersøgt miljø-DNA fra prøverne for at fastslå, hvad dyrene havde spist (de fandt DNA fra 133 plante­slægter), og hvilke arter af insekter og rundorme, der levede i – og af – gødningen (de fandt bl.a. DNA fra mindst 117 arter af biller og fluer og 24 arter af rundorme).