En af klodens ’kranspulsårer’ ligger omkring den vestlige side af Fram Strædet i det Nordatlantiske ocean. Her findes et brændpunkt for kælvning af Indlandsisen, hvor varmeudvekslingen mellem Nordatlanten og det Arktiske Ocean driver hele den globale havcirkulation.

Der er registreret forandringer i klima, havmiljø og geologiske sammenhænge, men det har ikke været muligt at sætte det i en konkret tidslig kontekst, der kan fortælle os, om der er sket noget lignende tidligere. Vi ved derfor ikke, hvor usædvanlig den nuværende forandring er, eller hvilke forhold der er ”normale” for området. For den sags skyld ved vi heller ikke, om man kan vende tilbage til ”normalen”, hvis den menneskeskabte klimaforandring stoppes.

Nu kan et nyt dansk forskningsprojekt drage nytte af et nyt unikt datasæt, og begynde på det store arbejde med at afdække de dybereliggende mekanismer og forhold, der har udspillet sig over flere tusinde år. Det kan give ny og vigtig viden i forhold til klimaforandringernes effekt på havforhold og afsmeltningen af Grønlands Indlandsis, hvis det lykkes.

Projektet ledes af professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

”Nordøstgrønland spiller en nøglerolle for en række dynamikker i regionen – herunder f.eks. havstrømme, havis-dynamik, topografi på havbunden og ikke mindst klimaudviklingen. Regionen huser nogle af de store gletsjere, der ender i havet, og som tilsammen står for 16% af Indlandsisens afsmeltning af ferskvand til det arktiske hav. Samtidig er Fram Strædet den primære kanal vandeksporten til det Arktiske hav,” forklarer Marit-Solveig Seidenkrantz.

Det er med andre ord et afgørende område, der står for transporten af op mod 85% af havisen og 50% af ferskvandet fra de Arktiske egne og ud i Atlanterhavet via den Østgrønlandske havstrøm. Det er samspillet mellem de forskellige temperaturer og vandtyper, der så at sige driver havstrømmene og bidrager til at skabe klimaet. Men hvordan samspillet mellem Atlanterhavet og vandet fra Østgrønland interagerer, er endnu ukendt.

Afgørende jackpot

I 2017 stod Marit-Solveig Seidenkrantz i spidsen for den 5.576 kilometer lange ekspedition, NorthGreen2017, om bord på det danske forskningsskib ”Dana”. Ekspeditionen skulle vise sig af få stor succes med at indsamle over 100 meter kerneboringer, sediment- og vandprøver fra en lang række prøvestationer i området og et stort antal seismiske profiler fra et ellers ufremkommeligt område takket være heldige is- og vejrforhold undervejs.

Man kan næsten kalde det en veritabel jackpot for forskerholdet, der nu kan begynde at opbygge viden og forståelse gennem et interdisciplinært og storskala forskningssamarbejde under navnet ”GreenShelf”, der er projektfinansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

”GreenShelf vil ikke blot kunne skabe en signifikant bedre forståelse for både fortidens og nutidens oceanografiske forhold, klimaforholdene og geologien i denne fjerne egn af kloden. Vores forskning vil også skabe værdifuld indsigt i processer, der har indvirkning på den grønlandske Indlandsis og på klimaet i den Nordatlantiske region generelt – og også i Danmark. Det kan ydermere bidrage til at forbedre de metoder, der ligger til grund for klimamodeller og dermed de direktiver og reguleringer, der skal imødekomme klimaforandringernes betydning for regionen,” siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Flydende forandringer

Klimaforandringerne spiller en stor rolle i regionen, hvor det især mærkes gennem de drastiske reduktioner af havisen og den øgede afsmeltning af Indlandsisen. Det betyder ændringer i de forhold, der har indflydelse på, i hvilket omfang og ikke mindst i hvilket tempo klimaforandringerne foregår.

Blandt de vigtige årsager til den hurtige opvarmning af Arktis er, at isens evne til at reflektere solens energi – den såkaldte albedo-effekt – påvirkes gennem afsmeltningen; simpelthen fordi isen bliver mindre hvid. Det får en betydning for, hvor megen varme jordens overflade absorberer. Havisen menes at mindske afsmeltningen af indlandsisen pga. havisens egen albedo samt dets evne til at ”beskytte” indlandsisen fra varmen.

Havisen har også betydning for havets dynamik, da isdækket resulterer i den såkaldte dybvandsdannelse, dvs. nedsynkningen af øvre vandmasser til dybere lag, hvilket driver cirkulationen i havet. Denne cirkulation bidrager, meget forenklet forklaret, til at sikre, at havstrømmene flyder og transporterer energi og føde rundt på hele kloden i det kredsløb, der kaldes den thermohaline cirkulation. Dette kredsløb har afgørende betydning for hele klodens klima.

Når havisen smelter betyder det dog en forøget tilstrømning af ferskvand i havet, hvilket så at sige fortynder saltvandet i de øverste lag og på den måde forstyrrer mekanismen, der får havets lag til at blande sig og i sidste ende bremser havstrømmenes kredsløb.

Ny viden – gammel normal

De sidste år er der foretaget flere målinger og satellitmissioner, der har påvist drastiske fald i havisens udbredelse. Isens forsvinden er blevet kædet til den globale opvarmning, men den reelle afsmeltning har vist sig langt større end modellerne har forudsagt. Derfor er et af forskningsprojektets mål at forsøge at skabe en nødvendig indsigt i, hvor realistiske modellerne for havisens udbredelse er i forhold til naturens egen rytme – hvad der er normalen og hvordan ændring kan kobles til ændringer i havstrømme. Det kan gøres ved hjælp af de indsamlede prøver fra regionen, hvor man kan se længere tilbage i tid end det hidtil har været muligt.

”Vi ved reelt ikke, hvordan de mange faktorer interagerer over længere tid. Vi har data fra satellitmissioner, der går tilbage til 1978, som har givet et bedre overblik over blandt andet massebalance og albedo, men tiden før da er endnu relativt ubeskrevet. Det er her, Greenshelf kan bidrage med et mere vidtrækkende tidsperspektiv,” siger Marit-Solveig Seidenkrantz; ”GreenShelf er opdelt i fem arbejdsgrupper, der hver i sær vil undersøge en række faktorer ved at analysere på indsamlede prøver. Det vil for første gang give os et reelt udgangspunkt, og vil gøre det muligt for første gang at have håndgribelig historisk forståelse for den præ-industrielle dynamik i Nordøstgrønland og regionen omkring den nordlige Atlanterhav.”

Kontakt:
Professor Marit-Solveig Seidenkrantz,
Institut for Geoscience,
Aarhus Universitet,
Telefon: 27782897
Email: mss@geo.au.dk