Ribe var en vigtig handelsby i vikingetiden. I begyndelsen af 700-tallet blev en handelsplads anlagt på nordsiden af Ribe Å, hvortil handelsmænd og håndværkere strømmede langvejsfra for at fremstille og sælge varer såsom dragtspænder, kamme og glasperler. 

På den tid, i den tidlige middelalder, var glas en mangelvare, så man importerede gammelt glas og smeltede det om. En vigtig kilde var de farvede glasterninger – såkaldte tesserae – som blev fjernet fra vægmosaikker i gamle og forladte romerske og byzantinske templer, paladser og bade for at blive solgt på markeder langt mod nord.

Hidtil har arkæologer antaget, at perlemagerne benyttede de ugennemsigtige hvide tesserae som råmateriale til produktionen af hvide, ugennemsigtige perler.

Smart og bæredygtig produktion

Og det er her, en geokemiker og en arkæolog fra Aarhus Universitet sammen med en museumsinspektør fra Ribe har gjort en overraskende opdagelse, som de netop har publiceret i det videnskabelige tidsskrift Archaeological and Antropological Sciences:

Den kemiske sammensætning af hvide vikingeperler fra et af de allertidligste værksteder viste, at glasmageren havde fundet en mere bæredygtig måde at spare både tid og brændsel til sine ovne: knus guld-mosaiksten, opvarm dem ved relativ lav temperatur, rør rundt så luftbobler bliver fanget i glasmassen og drej til sidst glasset omkring en jernstang. Og bingo – hvide ugennemsigtige perler fremstillet ved brug af meget få ressourcer. 

De værdifulde ultratynde plader af guld, som sad fast på guld- mosaikstenens overflade, blev naturligvis reddet af glasmageren inden omsmeltningen, men det nye studie viser alligevel, at guld indimellem endte i gryden. Små dråber guld i de hvide perler, de mange lufthuller (hvilket er grunden til at perlerne er ugennemsigtige), samt det faktum, at der ikke er kemiske farve-sporstoffer til stede, viser forskerne, at det i virkeligheden var guld-mosaikstenene, der var råmaterialet for perlerne. 

Sådanne spor af guld blev ikke blot fundet i de hvide, men også i de blå perler fra det samme værksted. Her viser kemien, at glasmagerens opskrift bestod af en blanding af de blå og gyldne mosaiksten. Det var nødvenligt at blande dem, fordi de romerske blå mosaiksten indeholdt høje koncentrationer af kemiske stoffer, som gjorde dem ugennemsigtige – og derfor ideelle til mosaikker, men ikke til blå perler. Ved således at fortynde de kemiske stoffer, blev resultatet det dybblå, gennemsigtige glas, som vi kender fra vikingetidens perler. 

Feinscmecker-håndværk

Perlemageren i Ribe kunne i stedet have valgt at fortynde glasblandingen med gamle skår fra tragtbægre (altså drikkeglas, ikke planten), som også fandtes i værkstedet. Men de viste sig at bestå af gammelt, forurenet, romersk glas, der var blevet smeltet om igen og igen. 

”Og glasmagerne i Ribe var tydeligvis feinschmeckere, som foretrak de klareste glas, de kunne få fat i,” siger Gry Hoffmann Barfod fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Hun tilføjer:

”For en geokemiker har det været et privilegie at arbejde med det fantastiske materiale, og at opdage hvor relevant den viden, der ligger gemt her, er for vores samfund i dag.”

Tværfaglig forskning 

Det interdisciplinære studie var et samarbejde mellem Gry Barfod, Søren Sindbæk, professor i arkæologi ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet) på Aarhus Universitet, og museumsinspektør Claus Feveile ved Sydvestjyske museer med speciale i vikingetid og Ribes tidligste historie. 

“Det mest imponerende fra handelspladsen i Ribe er ikke bare de fantastiske perler og dragtspænder, men lige så meget den cirkulære økonomi og håndværkernes utrolige viden om ressourcer og bæredygtighed,” siger Søren Sindbæk.

Og museumsinspektør Claus Feveile kommenterer:

 “Disse spændende resultater viser med al tydelighed, at mange nye facts om vikingerne ligger og venter på at blive opdaget ved denne kombination af high-definition udgravningsmetoder og sådanne kemiske analyser.

Søren Sindbæk og Claus Feveile stod i spidsen for de arkæologiske udgravninger på Ribe handelsplads i forbindelse med Northern Emporium projektet (2016-2018), hvor en ny high-definition metode for første gang har medført, at Ribes ekstremt velbevarede lag nu kan tidsbestemmes indenfor årtier. Fundene fra studiet kan ses i de rekonstruerede værksteder, som er en del af den nye særudstilling på Sydvestjyske museers Ribes vikinger.