Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskning til folket!

Verden over er fænomenet ’citizen science’ ved at indtage en mere central rolle i en række forskningsprojekter. På Aarhus Universitet har man i flere år benyttet metoden, og nu skal dannelsen af et tværfagligt samarbejde sikre, at det voksende forsknings- og formidlingsfelt får en mere formel plads i forskningsarsenalet. Det skal ske ved en workshop d. 20. august på Aarhus Universitet.

05.08.2021 | Rasmus Rørbæk

Illustration: Fritz Ahlefeldt

I virkeligheden er citizen science en gammel disciplin. Herhjemme kan man sige, at et af de største og første eksempler på genren blev set i 1639, da Kirsten Svendsdatter fandt det lange guldhorn på en mark nær Gallehus i Sønderjylland. Her var det en ung kvinde, der med sit fund satte et nyt forskningsarbejde i gang. Historien har en lang række sådanne tilfælde fra en længere række forskningsfelter om alt mellem himmel og jord, og med tiden har forskningen fundet frem til måder at inddrage befolkningen i forskellige projekter.

”Der er mange formål, der kan opfyldes af befolkningen gennem citizen science, og det er vi herhjemme for alvor ved at få øjnene op for,” forklarer lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er leder af Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.

Han er blandt forfatterne til en rapport om fænomenet, der udkom i 2020 på Aarhus Universitetsforlag. Rapporten hedder Citizen Science i Danmark, og den giver indblik i udbredelsen af sammenspillet mellem borger og forskning over tid. Her identificerer man 64 konkrete projekter med en bred institutionel forankring rundt om i landet. Forfatterne har undersøgt citizen science-relaterede publikationer i Den Danske Forskningsdatabase, hvor man kan se, at der fra 2014 til 2019 er sket en næsten ti-dobling af omfanget af publikationer med citizen science-involvering.

Andre steder i Europa - og i resten af verden for den sags skyld - ses samme tendens, og EU er da også aktiv på området med forskellige H2020-projekter. Her er AU en del af projektet ”Time4CS”, der har til formål at forankre og integrere metoden på forskningsinstitutioner.

”Det er ved at være gængs viden, at inddragende forskning kan producere videnskabelige resultater, øge borgerinddragelsen i videnskaben generelt, øge kendskaben til forskningens betydning og metode samt skabe kvalificeret debat om videnskaben. Når man sammenholder citizen science med eksempelvis open science, så er der mange snitflader efterhånden, hvor almindelige mennesker kan bidrage positivt til forskningen, hvis vi som videnskabsfolk kan finde metoderne at gøre det på,” siger Krisitan Hvidtfelt Nielsen.

Workshop skal sætte fokus på borger-forskning

Det er på baggrund af den stigende tendens, og den nylige rapport, at der nu skal afholdes en workshop om citizen science på Aarhus Universitet. Det skal ske d. 20. august, hvor forskere inviteres til at bidrage med erfaring og viden fra projekter, og hvor man vil konsolidere et mere fokuseret og interdisciplinær indsats for at skabe synergi mellem fakulteter og institutioner for at sikre optimal udnyttelse af den opbyggede viden. Det sker ved en workshop med navn ”Citizen Science @ AU”, hvor der er tilmeldingsfrist d. 17. August for interesserede

Tilmelding og yderligere information om workshoppen kan findes via dette link.

Læs mere om rapporten Citizen Science i Danmark, der er udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Her kan den også hentes gratis.

Læs mere om EU-projektet Time4CS (på engelsk).

Kontakt:

Lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen,
Center for Videnskabsstudier,
Institut for Matematik,
Telefon: 24458812
Email: khn@css.au.dk

Institut for Matematik