Nu er det ikke længere nødvendigt at gennemrode hele kokasser for at finde ud af, hvilke dyr, der lever i – og af – lorten. Man kan nøjes med at udtage en lille prøve og analysere alle DNA-spor i den. Forskere fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus har i kokasser fra overdrev, enge og i skov på Molslaboratoriets arealer i Mols Bjerge på den måde påvist DNA fra mindst 54 arter af leddyr – eksempelvis biller, fluer og mider. Disse arter tilhørte i alt 29 forskellige familier, som tilsammen repræsenterer hele fødenetværket i kokasserne.

Metoder baseret på miljø-DNA (eDNA) har tidligere vist sig effektive til at kortlægge biodiversitet på en enkel og skånsom måde ved at analysere DNA fra miljøprøver som f.eks. vand eller jord.

Den nyfundne anvendelsesmulighed på gødning kan få betydning for overvågning af de truede insektarter, som lever i gødningen, og kan også bruges til at blive klogere på omsætning af organisk materiale i naturen. Forskningsresultaterne offentliggøres nu i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology.

Livsvigtig ressource og beskidt arbejde

Gødning fra store græssere, som f.eks. køer, er en livsvigtig ressource i naturen. Både som fødekilde og som levested for en lang række smådyr. Alene indenfor insekterne findes hundredevis af arter af biller og fluer, som er knyttet til gødning, hvor de enten lever af selve gødningen eller lever i og på den som rovdyr. Hertil kommer et utal af orme, mider og især mange arter af svampe, der lever i tilknytning til gødning. De mange smådyr i gødningen lokker også et mylder af fugle til. Gødningen danner altså grundlag for et miniature-økosystem, som er altafgørende for nedbrydningen af organisk materiale.

Det kan dog selvsagt være et uoverskueligt – og ikke mindst beskidt – arbejde at undersøge gødning for alle de arter, der findes her, og for de økologiske interaktioner, som foregår mellem dem.

Postdoc Eva Egelyng Sigsgaard, som er førsteforfatter på studiet, siger:

”Miljø-DNA metoden gør det muligt at studere dyrelivet i gødning på en mere effektiv måde, da man ikke er afhængig af at kunne artsbestemme dyrene visuelt. For eksempel kan man få arter med, som har været i nylig kontakt med gødningen, men som er væk, når gødningen indsamles. Og arter eller individer, som er vanskelige at bestemme ud fra deres fysiske træk, som eksempelvis larver af visse insekter, kan ofte bestemmes ud fra deres DNA. Masser af arter er afhængige af gødning, men mange af dem er i tilbagegang, og der er stadig meget, vi ikke ved om dem. Derfor er det afgørende, at vi kan holde øje med deres udbredelse og hyppighed på en effektiv måde.”

Bedre overvågning af vores truede insekter

Gødning som ny kilde til miljø-DNA giver muligheder for at belyse grundlæggende forskningsspørgsmål inden for omsætning af organisk materiale, men kan også anvendes til overvågning og forvaltning af truede arter. Mange af de insektarter, som er knyttet til gødning, er nemlig truede, inklusive her i Danmark. Det skyldes en generel mangel på levesteder med store dyr, som græsser i landskabet året rundt.

Museumsinspektør Morten D. D. Hansen, som er en af idépersonerne bag studiet, siger:

”Det har altid været svært at påvise de præcise ændringer i gødningsfaunaen, men med denne metode kan vi nu meget lettere dokumentere effekterne af at lade naturen være vildere, som vi fx gør på Molslaboratoriet”.

Overraskende fund 

Selv en hidtil næsten ukendt insektart for Danmark blev påvist med DNA-metoden. Det drejer sig om en sommerfuglemyg ved navn Psychoda grisescens. Sommerfuglemyg findes ofte i gødning, slam og lignende levesteder, som fx afløbsrør i badeværelser. Den pågældende art er ikke officielt på den danske artsliste, men er tilsyneladende fundet i et studie fra 2011, og er også netop blevet påvist i Nordsjælland i en anden igangværende miljø-DNA undersøgelse (https://insektmobilen.snm.ku.dk/) – interessant nok i prøver fra juni 2019, ligesom i nærværende studie. Da sommerfuglemyg generelt er meget dårligt kendt, er det slet ikke usandsynligt, at arten faktisk er udbredt i landet.

Ifølge lektor Philip Francis Thomsen, som er seniorforfatter på studiet, viser studiet, hvor lidt vi ved om vores insektfauna, og at miljø-DNA kan være et supplement til at opnå bedre forståelse af økologiske interaktioner og få mere viden om sjældne eller hidtil ukendte arter i den danske fauna.

”Det er denne sommerfuglemyg et glimrende eksempel på. Det ville være sjovt at eftersøge denne art til sommer,” siger han.

Yderligere oplysninger

Artiklen i Molecular Ecology Environmental DNA metabarcoding of cow dung reveals taxonomic and functional diversity of invertebrate assemblages

Postdoc Eva Egelyng Sigsgaard
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Mail: eva.sigsgaard@bio.au.dk
Mobil: 2094 4266

Lektor Philip Francis Thomsen
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Mail: pfthomsen@bio.au.dk
Mobil: 2714 2046