Dørene er låst og ventilationen slukket, hvis du møder op på Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) efter kl. 19 på hverdage. Det samme gælder weekenderne – bortset fra få timer først på dagen. Begrænsningerne er indført for at sænke energiforbruget på instituttet – og de gør det noget mere besværligt at være forsker.

”Vi har kemikalier og andre ting stående i vores laboratorier, så når ventilationen er slukket, skal man ikke være i bygningerne. Hvis et af mine eksperimenter når præcis det stadie, hvor jeg skal tage prøver fra det, på et tidspunkt, hvor jeg ikke kan komme ind, risikerer jeg at skulle starte forfra,” siger Rasmus Kock Flygaard, der er postdoc på instituttet.

Selvom det gør hverdagen mere besværlig for ham og hans kollegaer, er langt de fleste udfordringer til at overkomme:

”Det er sundt, at vi på universiteterne tager ansvar for, at vi ikke brænder unødig energi af. Det giver selvfølgelig lidt flere udfordringer i hverdagen, men langt det meste kan for mit vedkommende klares med bedre planlægning.”

De foreløbige tal viser, at fakultetets samlede energiforbrug er nedbragt med mellem 10 og 20 procent sammenlignet med sidste år. På MBG er reduktionen endnu større. Det er resultater, vi kan være stolte af, siger David Lundbek Egholm, der er prodekan for forskning:

”Vi kan alle sammen klappe en kollega anerkendende på skulderen, for vi har ved fælles hjælp virkelig formået at reducere vores energiforbrug. Jeg ved godt, at energibesparelserne betyder mere bøvl rundt omkring, men de er helt afgørende for vores økonomi.”

Besparelserne er vigtige, men nu er grænsen nået

I laboratoriet arbejder Rasmus Kock Flygaard på at forklare, hvordan proteiner virker, og hvad der går galt, når vi mennesker bliver syge. For at blive klogere på det, studerer han strukturen af proteiner og de byggesten de udgøres af. Han laver eksperimenter med celler, som vokser i petriskåle i laboratorier – eksperimenter der kræver et par dages forberedelse.

De nye energisparetiltag betyder, at han nu skal regne baglæns. Det er nemlig vigtigt, at eksperimenterne er klar til at blive analyseret inden for de nye åbningstider – og det betyder, at Rasmus Kock Flygaard og hans kollegaer skal planlægge, hvornår eksperimenterne skal starte.

”Jeg har været vant til, at både aften- og weekendarbejde var en naturlighed, så jeg skal lige vænne mig til, at min arbejdstid skal ligge inden for de nye rammer. I bund og grund er det jo nok meget sundt at holde fri aften og weekend,” siger han og peger på, at han og kollegaerne har fået en større bevidsthed om energiforbruget:

”Hele den her opmærksomhed på vores energiforbrug har været rigtig god. Vi har gennemgået vores elektriske apparater og både smidt gamle apparater med et uhensigtsmæssigt højt forbrug ud og også været i stand til at samle vores forbrug på færre enheder. Så længe vi har de nødvendige funktioner og den nødvendige kapacitet, er det jo en klar gevinst.”

Dermed understreger Rasmus Kock Flygaard også, at nogle af hans kollegaer ikke har samme fleksibilitet:

”Nogle af mine kollegaer har jo et setup, hvor man ikke bare kan slukke for det hele. Det gælder eksempelvis dem, der arbejder med mus, rotter og zebrafisk. Eller på Fysik, hvor man ikke bare kan slukke for elektronmikroskoperne. Jeg bakker 100 procent op om at spare på energien, men jeg tror, grænsen er nået nu, hvis vi samtidig skal kunne passe vores forskning.”

For få uger siden rangerede Quacquarelli Symonds Aarhus Universitet som det 15. mest klimavenlige universitet i verden. Undersøgelsen inkluderer 700 universiteter og måler både social bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Dette inkluderer blandt andet emner som diversitetspolitik, beskæftigelsesegenthed og bestræbelser på at mindske udledningen af CO₂– men inkluderer ikke de aktuelle energisparetiltag.

Læs mere om rangeringen her.