Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitet og industrien starter fem åbne forskningsprojekter, der skal bane vejen for nye lægemidler

Nyresygdomme, åreforkalkning, tyktarmskræft, ikke-alkoholisk fedtlever og neurologiske sygdomme er fem globale helbredsproblemer, som de første fem forskningsprojekter i Open Discovery Innovation Network (ODIN) nu tager fat på. I projekterne samarbejder forskere fra Aarhus Universitet og medicinalindustrien i fuld åbenhed om at skabe ny viden og nye værktøjer, som kan bruges til at udvikle nye lægemidler.

15.12.2020 | Peter F. Gammelby

Siden Novo Nordisk Fonden i februar 2020 bevilgede 54,5 mio. kr. til pilotprojektet ODIN, har forskere fra 36 danske og internationale medicinal- og biotech-virksomheder netværket med hinanden og forskere fra tre fakulteter på Aarhus Universitet for at udvikle ideer til nye forskningsprojekter.

De fem forskningsprojekter er udvalgt blandt 19 projektforslag, der igen udsprang af 39 ideer fra den første runde af matchmaking-arrangementerne (mestendels online), som ODIN arrangerede i foråret.

Anden runde er nu i fuld gang.

Et grundlæggende krav til forskningsprojekterne er, at de skal kunne skabe bred værdi – altså kunne gavne flere end blot den enkelte virksomhed – og at resultaterne skal deles med offentligheden. Vejen gennem nåleøjet er gået gennem først en projektbedømmelseskomite, et internationalt ekspertpanel og dernæst ODINs styregruppe, der vælger de mest lovende projekter.

I videoen herunder følger en kort præsentation af ODIN og de fem projekter (på engelsk).


Her følger en nærmere gennemgang af de fem projekter, som finansieres med tilsammen knap 22 mio. kr.:

Opdagelse af metaboliske mål til behandling af kronisk nyresygdom

Projektets overordnede mål er at identificere metabolitter, der forudsiger nyrecellers egenskaber under kronisk nyresygdom, og undersøge, hvordan krydstale mellem metabolitter og proteomet forværrer sygdommen.

Kronisk nyresygdom er en progressiv sygdom, som kan føre til nyresvigt, og som også fører til øget risiko for hjertekarsygdomme. Kronisk nyresygdom udgør således en stor global sundheds- og socioøkonomisk byrde. Sygdommen øger hjerte-kar-sygdomme og for tidlig dødelighed, og nedsætter patienternes livskvalitet. Selvom ca. Hvert fjerde menneske udvikler kronisk nyresygdom i deres livstid, har forskningsaktiviteter på dette område først for nylig fået fart. Der er således et presserende behov for nye tilgange til tidlig identifikation af de personer, der er mest "i fare" og af sygdommens signaturer for at hjælpe med at designe nye lægemidler og forebyggende foranstaltninger.

Deltagere:

  • Professor Robert Fenton, Institut for Biomedicin
  • Lektor Markus Rinschen, Institut for Biomedicin
  • Lektor Ken Howard, iNANO/Institut for Molekylærbiologi og Genetik
  • Professor Ira Assent, Institut for Datalogi
  • Professor Pernille Lærkegaard Hansen, AstraZeneca AB
  • Anna Björnson Granqvist, AstraZeneca AB

Glatte muskelceller som mål for behandling af åreforkalkning

Målet er at forbedre den grundlæggende viden om glatte muskelcellers biologi og om gener, der kontrollerer dannelsen af glatte muskelceller og kan bruges til at udvikle lægemidler mod åreforkalknings- og åreforsnævrings-betingede hjertekarsygdomme.

Den slags sygdomme omfatter hjerteanfald, iskæmisk slagtilfælde og iskæmi i benene, og det er den førende årsag til død og handicap i verden. Lægemidler, der kan hæmme risikoen for åreforkalkning (f.eks. kolesterol- og blodtrykssænkende midler) er allerede tilgængelige, men folk rammes stadig, og der er snart ikke flere risikofaktorer at reducere på. Det er derfor tid til at se ud over reduktion af risikofaktorer, og identificere vigtige sygdomsmekanismer, der kan målrettes af stoffer, der så at sige går vinkelret på de eksisterende terapier. Glatte muskelceller i blodårerne er lovende targets for sådanne stoffer.

Deltagere:

  • Professor Jacob Fog Bentzon, Institut for Klinisk Medicin
  • Lektor Mette Nyegaard, Institut for Biomedicin
  • Michael Nyberg, Novo Nordisk A/S

Identifikation af nye biomarkører og lægemiddel-targets for påvisning og eliminering af okkulte (skjulte) metastaser fra tyktarmskræft.

Projektet sigter mod at bruge en ny, moderne tilgang, nemlig digital spatial profilering (DSP), til at karakterisere den molekylære udvikling af cancer subkloner i tumorer og metastaser. De meget detaljerede data vil fremme vores forståelse af den metastatiske proces og gøre det muligt at identificere og validere nye biomarkører og lægemiddeltargets, og i sidste ende bane vejen for nye helbredende behandlinger med færre bivirkninger til patienter diagnosticeret med tyktarmskræft.

På grund af en aldrende befolkning og bedre screeningprogrammer får flere og flere stillet kræftdiagnoser på et tidligere sygdomsstadium. I forsøget på at fjerne kræften vil man typisk skære den primære tumor bort og i nogle tilfælde efterfølgende give supplerende behandling i form af bl.a. kemoterapi for at fjerne mulige skjulte mikro-metastaser. Selvom denne kemoterapi i høj grad reducerer tilbagefald hos patienter efter operationen, vender kræften stadig tilbage hos ca. 30% af patienterne. Dertil kommer, at det er vanskeligt at identificere patienter, som vil have gavn af den supplerende behandling, fordi man ikke med eksisterende teknik kan finde de sjældne metastase-aktiverede subkloner inden for primære tumorer. Derfor oplever en relativt stor andel af tyktarmskræftpatienter tilbagefald og dør, selv om de har fået en intensiv behandling.

Deltagere:

  • Lektor Lasse Sommer Kristensen, Institut for Biomedicin
  • Lektor Thomas Mailund, Centor Bioinformatik (BiRC)
  • Ultan McDermott, AstraZeneca, PLC
  • Morten Venø, Omiics ApS
  • Mogens Kruhøffer, BioXpedia A/S
  • Rudy Van Eijsden, NanoString Technologies, Inc

Identificering af biomarkører til diagnose og behandlingsevaluering af ikke-alkoholisk fedtleversygdom

Det centrale mål med dette projekt er at identificere nye biomarkører i blod fra patienter med ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) og ikke-alkoholisk steatohepatitis (NASH), der bruger en teknologi baseret på en helt ny tilgang ved navn APTASHAPE, som gør det muligt objektivt, hurtigt og effektivt at identificere ændringer i proteinsammensætningen i blodet under udbrud, udvikling og behandling af sygdommen.

I øjeblikket er leverbiopsi den eneste pålidelige måde at diagnosticere patienter med NAFLD og NASH. Det er en invasiv og potentielt farlig procedure for patienterne pga risiko for blødning. Der er derfor et stort udækket klinisk behov for nye blod-biomarkører til diagnose og stadievurdering af patienter med NAFLD og NASH og for at overvåge, hvordan behandlingen virker.

Deltagere:

  • Professor Jørgen Kjems, iNANO/Institut for Molekylærbiologi og Genetik
  • Professor Henning Grønbæk, Institut for Klinisk Medicin
  • Lektor Christian Bjerggaard Vægter, Institut for Biomedicin
  • Natasha Barascuk Michaelsen, Novo Nordisk A/S

En platform af miniature-versioner af organer (organoider) baseret på humane stamceller (MiCO) til undersøgelse af neurologiske lidelser 

Målet med dette projekt er at udvikle en robust human stamcellebaseret neurobiologisk modelplatform, der bruger miniaturiserede kontrollerede neurale organoider (MiCO'er) fra de tre primære centralnervesystemregioner. MiCOs kombineres med multielektrodearray (MEA) og enkeltcellet RNA-sekventering for funktionel og bioinformatisk transkriptomisk evaluering. Det vil potentielt resultere i en meget reproducerbar human platform, der kan bruges til at validere lægemidler mod neurologiske lidelser.

Man har traditionelt benyttet dyremodeller til identifikation og testning af lægemiddelkandidater mod neurologiske lidelser. Imidlertid har en uforholdsmæssig stor andel af de stoffer, som man har opdaget og valideret i dyreforsøg, vist sig ikke at kunne oversættes til mennesker. Et mere avanceret system af modeller, som omfatter en mangfoldighed af humane celler til at sammenfatte væv fra centralnervesystemet og bruger patientens genetiske baggrund, er nødvendige for at skabe mere nøjagtige modeller for årsagerne til menneskers sygdomme.

Deltagere:

  • Lektor Mark Denham, DANDRITE, Institut for Biomedicin
  • Professor Daniel Otzen, iNANO/Institut for Molekylærbiologi og Genetik
  • Jonathan Niclis, Novo Nordisk A/S
  • Morten Venø, Omiics ApS

For yderligere oplysninger 

Besøg ODIN's hjemmeside 

Kontakt

Marie Louise Conradsen
PhD, Head of Open Science
Mail: mlco@au.dk
Mobil: 9350 8496

Robert Fenton
Professor, Institut for Biomedicin
Mail: robert.a.fenton@biomed.au.dk
Mobil: 2899 2149

Jacob Fog Bentzon
Professor, Institut for Klinisk Medicin
Mail: jfbentzon@clin.au.dk
Mobil:  9352 1562

Lasse Sommer Kristensen
Lektor, Institut for Biomedicin
Mail: lasse@biomed.au.dk
Mobil: 2888 0562 

Jørgen Kjems
Professor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Mail: jk@mbg.au.dk
Mobil: 2899 2086

Mark Denham
Lektor, DANDRITE, Institut for Biomedicin
Mail: mden@dandrite.au.dk
Mobil:  2398 2078

Faculty of Natural Sciences