Der er godt nok et stykke endnu, til Aarhus kan kalde sig en egentlig rumførende by, men med et nyt samarbejde kan Aarhus Universitet bidrage til at uddanne flere kandidater med "rumførende" kompetencer. Danske universiteter var nogle af de første til at lave uddannelsesaktiviteter med udgangspunkt i opsendelse af såkaldte CubeSats og Danmark er som en konsekvens af disse aktiviteter i dag en af de førende nationer inden for udvikling og produktion af CubeSats.

Nu går fire danske universiteter sammen om at skabe ”The DanIsh Student Cubesat prOgram”, der får den mundrette forkortelse DISCO. Men etableringen skabes for første gang en national organisation, der vil samarbejde om at skabe CubeSats-baserede uddannelsesforløb på danske universiteter og gymnasieskoler. Uddannelsesforløbet kan med tiden udbredes til endnu flere aktører.

Programmet udspringer af Uddannelses og Forskningsministeriets Partnerskab for rumrelateret uddannelser, der deler den fælles mission, at Danmark skal være de førende til at anvende rumbaseret teknologi, viden, data og infrastruktur som en uddannelsesmæssig ressource på de danske universiteter. Projektet her er et stort skridt mod indfrielsen af den ambition.

”Tænk engang, at studerende på ikke mindre end fire danske universiteter, som en del af deres uddannelse, skal designe, programmere og bygge små satellitter, der skal sendes i kredsløb over Arktis. Og at de derefter sammen med gymnasieelever vil kunne kommunikere med satellitten samt nedtage og arbejde med data og billeder fra de polare egne. Det er da ret vildt,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Delfiner i rummet

Hvis Danmarks styrkeposition skal fastholdes, kræver det bl.a., at de danske universiteter fortsætter med at bruge CubeSats i undervisningen og derigennem udvikler fremtidens rum-ingeniører og fysikere. Det var blandet andet på den baggrund, at AU i 2017 begyndte projektet AUSAT, hvor studerende byggede satellitten Delphini-1, der blev opsendt og endnu er i kredsløb, så studerende kan følge og benytte satellitten til både undervisning og forskning. Andre danske universiteter har også haft lignende forløb, og det er nogle af disse, der nu samles og målrettes i fællesskab som led i partnerskabet.

”Det er meget positivt, at vi nu kan starte dette samarbejde omkring et uddannelsesforløb for studerende inden for rumteknologi. På Aarhus Universitet har vi opbygget gode erfaringer fra Delphini-1, som nu får de efterfølgere, som 1-tallet i satellittens navn indikerer,” udtaler lektor Christoffer Karoff, der har været en del af AUSAT-programmet siden opstarten, og som nu er leder for DISCO-projektet.

Delphini-1 og andre Cubesats er kort forklaret udformede som en terning på 10x10x10 cm. De små satellitter kan opsendes relativt nemt, når man sammenligner med mere konventionelle missioner, og de kan udvikles i synergi mellem flere forskningsgrene: om det er eftersøgning af fjerne og ukendte verdener eller noget nærmere hjemme, hvor man kan udføre geologiske og geofysiske undersøgelser og udvikle nye former for telekommunikation.

Ud over Aarhus Universitet er det universiteterne i Aalborg og Syddanmark samt IT Universitetet i København, der går sammen i projektet.

DISCO omfatter også 10 mobile jordstationer, dvs. antenner der kommunikerer med satellitterne. Disse mobile jordstationer vil via Naturvidenskabernes Hus blive lånt ud til danske gymnasier, der dermed får mulighed for at lytte til de nye DISCO CubeSats under kyndig vejledning af de studerende i projektet. Målet er at DISCO bl.a. fører til flere nye start-ups.

Kontakt:
Lektor Christoffer Karoff,
Institut for Geoscience,
Aarhus Universitet,
Telefon: 21183926
Email: karoff@geo.au.dk