Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

18,6 mio. kr. til forskning i artsdannelse

Det Europæiske Forskningsråd bevilger professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet 2,5 mio. euro til hans forskning i, hvad det er ved X- og Y-kromosomerne, der får primater til at danne nye arter.

Professor Mikkel Heide Schierup fra Bioinformatics Research Centre (BiRC) på Aarhus Universitet modtager 2,5 mio. euro til forskning i artsudvikling. Foto: Privatfoto

Mikkel Heide Schierup modtager de 2,5 mio. euro, svarende til ca. 18,6 mio. kr., i form af et ERC Advanced Grant. Sådan nogle tildeles exceptionelle forskningsledere, der allerede har præsteret fremragende forskningsresultater, til nye, grænsebrydende forskningsprojekter i en fem-årig periode.

Professor Schierups grænsebrydende projekt hedder ’X-chromosome driven speciation through testes-expressed genes: comparative population genomics meets scRNA analysis in primates’ – på dansk: X-kromosom-drevet artsdannelse gennem testes-udtrykte gener: sammenlignende populationsgenomik møder enkeltcelle-RNA-analyse hos primater – men han har heldigvis valgt at forkorte titlen til akronymet Xspect.

Og formålet med projektet er at forstå de processer, som styrer dannelsen af nye arter blandt primaterne, os selv inklusive.

Mikkel Heide Schierup har i forvejen været med til at påvise, at vores kønskromosomer spiller en meget stor rolle i at blokere for, at to arter kan få afkom sammen. Det betyder, at når to populationer af samme art er ved at blive til to forskellige arter og så mødes og får afkom, er det stort set altid hannerne med to forskellige kønskromosomer, X og Y, der først bliver sterile.

Hypotese udsat for ny teknologi

”Nu vil vi studere, hvordan kønskromosomernes gener udtrykkes under dannelsen af sædceller i testiklerne, i 16 forskellige abearter. Vi har længe haft den hypotese, at X- og Y-kromosomerne kæmper en evolutionær kamp om at komme ind i så mange levende sædceller som muligt. En sådan genetisk konflikt kaldes ”meiotic drive” og er en af de stærkeste evolutionære kræfter, vi kender. Nu har mulighed for at finde ud af hvorfor,” forklarer Mikkel Heide Schierup.

Her kommer det med enkeltcelle-RNA-analyse ind. Denne forholdsvis nye og revolutionerende teknologi gør det muligt at se, hvilke gener der er tændte og slukkede i de enkelte celler. Også under dannelsen af sædceller.

Mikkel Heide Schierup og hans forskerhold vil teste hypotesen om kønskampen i testiklerne ved at kombinere analysen af hele sædcelledannelsen med evolutionære studier af de relevante gener, ikke mindst i kendte hybridzoner mellem forskellige abearter og abepopulationer – heriblandt de møder, der var mellem moderne mennesker og Neandertalere for ca. 50.000 år siden.


Kontakt:
 

Professor Mikkel Heide Schierup

Bioinformatics Research Centre,
Aarhus Universitet,
Mail: mheide@birc.au.dk
Mobil: 2778 2889