Af Peter F. Gammelby 6. juli 2017
Open Science platformen er et opgør med de barrierer, som gør det vanskeligt og bekosteligt for virksomheder at få adgang – eller blot kendskab – til den del af universiteternes grundforskning, som er relevant for dem.
Platformen skal sikre, at dansk industri og universitetet får større nytte af hinandens viden og teknologi ved at kombinere industriel innovation med grundforskning på en helt ny måde:
Universitetsforskere og virksomheder samarbejder på kryds og tværs om at skabe grundlæggende ny viden, som løbende bliver gjort åbent tilgængelig for alle – og som ingen må patentere. Til gengæld kan enhver derefter frit bruge denne viden til at udvikle og patentere sine egne unikke produkter.
Ideen om at samarbejde i en sådan patentfri zone har vakt stor interesse i industrien, også blandt virksomheder, der ellers bruger en del ressourcer på at beskytte deres immaterielle rettigheder.
Den første Open Science platform, som fokuserer på smarte materialer, omfatter foreløbig 20 virksomheder – heriblandt danske industriflagskibe som ECCO, LEGO, Velux, Vestas, Grundfos, Færch Plast, SP Group og Terma – foruden forskere fra institutterne for kemi, fysik, ingeniørvidenskab og det tværfaglige forskningscenter iNANO på Aarhus Universitet. Også fra landets øvrige universiteter er forskere strømmet til, så platformen nu er oppe på ca. 150 medlemmer.
Initiativet bakkes op af Industriens Fond med en bevilling på godt 2,5 mio. kr.
”Open Science bliver en legeplads, hvor virksomheder og universitetet kan prøve ideer af uden at løbe for store risici; de kan forholdsvis risikofrit bevæge sig ud af deres normale rammer og prøve noget nyt. Det er ikke mindst interessant for små og mellemstore virksomheder, af hvilke kun få har erfaring med forskningsbaseret udvikling. Og da deltagerne med Open Science platformen får adgang til den nyeste universitetsforskning, kan de få et grundlag for at skabe unikke produkter med øget markedspotentiale,” siger ophavsmanden til projektet, professor Kim Daasbjerg fra iNANO.
Meningen er således, at samarbejdet om den åbne forskning på én gang kan give virksomheder ideer til produktudvikling, og samtidig sænke risikoen ved bagefter at investere i samarbejdsprojekter på universitetet, når teknologierne skal modnes og kommercialiseres.
Rent praktisk foregår samarbejdet ved, at medlemmerne mødes en gang om måneden for at tale om virksomhedernes aktuelle behov for ny forskning. Derefter undersøger studerende fra de relevante institutter disse behov ude i virksomhederne, og omsætter dem til grundvidenskabelige projekter sammen med deres vejledere. Hvem som helst kan fremlægge projekter for de studerende, og de studerende vælger selv de projekter, de finder interessante.
Ideen bygger i høj grad på fleksibilitet. Der er ingen barrierer for medlemskab og intet medlemsgebyr; man kan således sagtens forlade det igen.
Helt gratis er det dog ikke at deltage; i stedet for medlemsgebyr bidrager deltagerne med viden, arbejdskraft og adgang til hinandens netværk samt infrastruktur i form af apparatur og laboratorier.
Desuden finansierer medlemsvirksomhederne selv de projekter, de måtte have interesse i; typisk er det dog ikke den store udskrivning – udgifterne til studenterprojekter er meget begrænsede, også selvom studenternes Open Science projekter involverer vejledere og en bred kreds af andre seniorforskere i langt højere grad, end traditionelle studenterprojekter gør.
Dermed styrker Open Science platformen på én gang universitetets forskning og uddannelsen af dets studerende, siger Niels Chr. Nielsen, som er dekan for fakultetet Science and Technology på Aarhus Universitet.
”Med Open Science platformen kan vi styrke uddannelsen af vore studerende ved på én gang at uddanne dem i at lave grundforskning og give dem indsigt i industriens behov for at kombinere grundforskningen med anvendt forskning. Og så er Open Science ikke mindst oplagt til matchmaking: de deltagende virksomheder får let adgang til at rekruttere nye talenter,” siger Niels Chr. Nielsen.
Dekanen for Science and Technology på Aarhus Universitet, Niels Chr. Nielsen, ser Open Science som et stærkt svar på flere af forskningens og erhvervslivets – og dermed samfundets – store udfordringer.
En af de største udfordringer er ifølge dekanen, at dansk forskningspolitik i vidt omfang styres af risiko-forskrækkelse, som risikerer at udsulte den altafgørende grundforskning, som måske – og måske ikke – fører til banebrydende nye resultater og produkter.
”Offentlige og private institutioner og fonde beskytter deres forskningsinvesteringer ved at satse på ”det sikre”. Enten ved at favorisere anvendt forskning med høj sandsynlighed for kommerciel succes, eller ved at sørge for, at vore forskningscentre kører på solidt asfalterede milepælsdiagrammer, der styrer strømmen af penge og tid - men som ikke giver plads til at udforske uventede muligheder, der opstår i processen,” siger han.
Og tilføjer:
”Paradokset synes at være, at vi ikke kan lide at investere i de vilde eller komplekse ideer på grund af den store risiko for, at de ikke bliver til noget. Men samtidig har vi som samfund ikke råd til, at vores universiteter bliver til fabrikker, der arbejder med små og selvindlysende ideer – og i sidste ende på langt sigt med snæversindede talenter.”
Open Science platformen udgør flere paradigmeskift for de deltagende universitetsforskere:
Forskerpatentloven fra 2000 kræver ganske vist, at forskningsinstitutioner skal patentere deres forskeres opfindelser, hvis de har potentiel kommerciel værdi.
”Men loven har ikke taget højde for Open Science, hvor grundforskningen foregår i en smeltedigel før man ved, om det kan komme noget forretning ud af det. Grundforskning er ikke blevet set som en del af erhvervspolitik. Desuden er patenter og salg af licenser en underskudsforretning for de fleste universiteter. Forskere og jurister bruger masser af tid på patenter, og arbejdet med at få en opdagelse patenteret sætter forskningen lidt i stå, fordi man ikke kan publicere det, man vil patentere, før patentet er indsendt. I den periode er det samtidig svært at finde investorer eller samarbejdspartnere,” forklarer Kim Daasbjerg.
Ved at gøre alle data og resultater åbent tilgængelige vil forskerne ikke kunne publicere dem i nogle af de store, gamle videnskabelige tidsskrifter. Men Open Science platformen er også et bevidst opgør med disse tidsskrifters forretningsmodeller.
Det er meget dyrt at abonnere på de store og vigtige tidsskrifter – selv for de forskningsinstitutioner, hvis forskere leverer indholdet til dem – og da tidsskrifterne også overtager ophavsretten på forfatternes artikler, skal forfatterne (altså forskerne) betale for det, hvis de vil dele indholdet med en bredere offentlighed. De høje abonnementspriser gør det bekosteligt for virksomheder at få adgang til de videnskabelige artikler.
Open Science platformen forhindrer ikke, at resultater og data kan publiceres i andre videnskabelige tidsskrifter, som har open access, eller som tillader, at forskernes data gøres frit tilgængelige andre steder.
”Der er en risiko for at devaluere princippet om peer review (fagfællebedømmelse), men på den anden side kan det måske presse nogle af de største tidsskrifter til at ændre forretningsmodel. Vi ser i forvejen, at artikler udgivet af universitet og virksomhed i sampublikation har større impact, end hvis de alene udgives af forskere,” siger Kim Daasbjerg.
Også for de industrielle deltagere er Open Science platformen et nybrud.
Fra VELUX beskriver Kristian Møller Kristensen, som er chef i Produkt- og Procesteknologi, samarbejdet som at åbne et vindue ind til grundforskningen på en anden måde, end virksomheden tidligere har gjort.
”Det handler om at tage den industrielle udvikling i den retning, vi har behov for, og ikke vente på, at andre gør det. Det kræver en større fremsynethed, end vi er vant til at arbejde i. Vi er helt bevidste om, at 99 pct. af verdens dygtigste mennesker ikke arbejder på VELUX. Vi har behov for at gå ud for finde nogle, der kan hjælpe os med at bringe det videre, og i Open Science kan andre dygtige netop byde ind.”
For maskinproducenten Newtec i Odense er motivationen for at deltage i Open Science en mulighed for at skære igennem det, som udviklingschef Bjarke Jørgensen kalder patentkrattet.
”Der er problemer i den måde, man laver projekter mellem universiteter og industri i dag, især om patenter. Et eksempel er det nye materiale graphen, hvor universiteter har taget patenter på alt mellem himmel og jord – om end universiteterne ikke er de eneste syndere, industrien er mindst lige så slem. Man taler om patent thicket, et krat af patenter, som forhindrer især små virksomheder i at komme ind, fordi man skal indgå mange licensaftaler med forskellige parter, eller fordi patenter overlapper hinanden. Patenter var smarte under industrialiseringen, men i vore dage skaber de ikke altid grobund for innovation,” siger Bjarke Jørgensen.
SP Group, der producerer og sælger plastprodukter og coating over hele verden, har samarbejdet med Aarhus Universitet om produktudvikling siden 2005. For lederen af koncernens produktudvikling, Jens Hinke, er åbenheden og den gensidige tillid helt afgørende for Open Science ideen.
”Det er vigtigt, at vi ikke holder kortene tæt til kroppen. Vi gambler lidt ved at lægge data åbent frem, men hvis andre også byder ind med viden, vil det give os merværdi. Vi kan alle læse patenter og tidsskrifter, men der er et stykke vej til at få det til at virke. Det er lidt lige som med bearnaisesauce: Man kan læse, hvordan den laves, men man skal være med i køkkenet for at lave den.”
Jens Hinke ser også Open Science som en slags indbyrdes datingplatform for virksomhederne. SP Group har således allerede fået interessante kontakter til andre virksomheder, som deltager i Open Science platformen, hvor der er interessesammenfald, og hvor udveksling af viden givetvis vil være frugtbart.
Industriens Fond har valgt at støtte Open Science platformen med 2,5 mio. kr. for at bane vej for en brugervenlig platform, som kan gøre forskningsresultater lettere at udnytte for dansk erhvervsliv.
”Det bidrager til virksomhedernes innovationskraft og kan også være med til at øge samspillet mellem forskere, studerende og de involverede virksomheder. Ved at skabe en platform, der strukturerer videndelingen på en måde, der tager hånd om en række praktiske og juridiske udfordringer, bliver det også muligt for mindre virksomheder at være med – virksomheder, der ellers historisk set har mødt økonomiske eller kulturelle barrierer i forhold til samarbejder og deling af data og viden,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Mads Lebech.
Selv om ideen til Open Science i denne form opstod hos en professor på Aarhus Universitet, er den ikke forankret på Aarhus Universitet.
”Open Science er en bevægelse, lige som open source, crowdfunding og crowdsourcing er det. Vi gør op med forskernes hidtidige praksis med at beskytte deres data og patentere nye opdagelser, og det er helt frit for andre forskningsmiljøer at efterligne os og copy-paste vores model. Det håber vi vil ske,” forklarer Kim Daasbjerg.
Han holder selv af at illustrere den nye bevægelses dynamik med et videoklip fra en musikfestival: En ung mand begynder at danse helt alene på en mark. Det ser fjollet ud, men så giver en anden festivalgæst sig til at danse med ham, og en til, og en til.... Videoen kan ses i sin helhed nedenfor.
"Den viser, at den vigtigste person i en ny bevægelse ikke er den første tosse - det er de første, som følger ham," siger han.
Allerede nu er forskere fra alle de andre danske universiteter involveret. Og med den hast, som projektet har bredt sig ind til nu, forudser Kim Daasbjerg, at Open Science kan få samme effekt på grundforskningens videnskabelige økosystem, som internet-streaming har haft på musik- og filmindustrien.
