210.09.2012 | RASMUS RØRBÆK
ASTRID2 bliver en af verdens bedste røntgen-kilder. Den kan bruges inden for en bred vifte af videnskabelige fag. I fremtiden vil anlægget blandt meget andet bruges til at teste ny medicin, samt kortlægge egenskaberne i nye komplekse og eksotiske materialer, der kan bidrage til samfundets teknologiske udvikling.
I 2008 bevilgede Videnskabsministeriet 37 mio. kr. til konstruktionen af en ny accelerator på Institut for Fysik og Astronomi. Siden da har fysikerne på Institute for Storage Ring Facilities arbejdet med at udvikle, designe og bygge den 46 meter lange ASTRID2. Det er en tilfreds centerleder, der nu kan præsentere resultatet af det omfattende arbejde for offentligheden:
”Der vil kun være ganske få steder i verden, der vil kunne måle sig med det anlæg, vi nu indvier her i Danmark. I det bølgelængdeområde, som ASTRID2 vil operere i, kommer Aarhus Universitet blandt verdens absolut førende. Vi vil kunne tilbyde den internationale forskningselite den ultimative kilde til synkrotronstråling,” forklarer centerleder, dr. scient. Søren Pape Møller.
ASTRID2 fungerer ved at accelerere elektroner op til nær lysets hastighed, hvorved meget intenst kortbølget lys udsendes. Dette brillante lys – synkrotronstrålingen – bruges af forskerne til at analysere alt fra biologiske systemer til nano-teknologiske forbindelser på atomar skala.
Aarhus Universitet blev i 1991 det eneste sted i Danmark med en stor partikelaccelerator af denne type, da man indviede ASTRID. I de 21 år, der er gået, er der siden opbygget et verdensførende fagligt miljø på universitet. AU har stadig landets eneste forskningscenter for acceleratorfysik med højteknologisk udstyr til rådighed på campus for ikke blot forskning, men også til uddannelse af fremtidens forskere.
Forskningscenteret på AU har gennem årene tiltrukket bl.a. fysikere, læger og biologer fra hele verden, da man i Aarhus har den nødvendige ekspertise og den unikke teknologi, der kan producere synkrotronstrålingen til de ofte avancerede forsøg. Igennem årene har man bl.a. brugt partikelacceleratoren på AU til at afdække fysiologiske egenskaber, man aldrig har set før.
Astrid 2 bliver lige som sin forgænger et vigtigt redskab blandt andet i forståelsen af autoimmune sygdomme og i udviklingen af materialer som grafen. Forskellen bliver i fremtiden, at ASTRID2 vil kunne producere bedre og stærkere røntgenstråling, der sætter forskere i stand til at komme dybere ind i den mikroskopiske verden og se langt flere detaljer.
”Skridtet, vi tager nu fra den gamle accelerator til ASTRID2, kan i billedlig forstand sammenlignes med det teknologiske skridt fra hammer og armbolt i en smedje til atomfysik i et laboratorium”, forklarer Søren Pape Møller og tilføjer, at acceleratoren og ekspertisen på AU kan også på sigt kan overføres til livsvigtige forskningsområder inden for sundhedssektoren.
”Med vore erfaringer med opbygning af acceleratorer som bl.a. ASTRID2 vil vi blive en væsentlig partner i forbindelse med udvikling af stråleterapi og behandling af kræft”, fortæller han.
Og forventningerne til den tværgående forskning på universitetet er store. Aarhus Universitet har bl.a. netop ansat to internationale topforskere i medicinsk fysik, der skal styrke dansk forskningsmiljø inden for avanceret strålebehandling for kræftpatienter.
