Jeg er retskemiker på Institut for Retsmedicin i Aarhus, hvor jeg til dagligt håndterer kemiske analyser i obduktionssager og personundersøgelser, samt narkotikabeslag.
Er uddannet ved Aarhus Universitet med en kandidatgrad i medicinalkemi og efterfølgende PhD i molekylærbiologi. Jeg har taget kurser i flere programmeringssprog som fx Python og SQL, som jeg ivrigt benytter for at optimere daglige processer.
Mine primære arbejdsopgaver består af analysekemi i både organisk materiale og narkotika. Det involverer væske- og gaskromatografi, samt forskellige massespektrometriske metoder.
Jeg er særligt fokuseret på analyser af lægemidler og narkotika for toldvæsenet og politiet, som et led i myndighedsbetjeningen, hvor jeg bidrager som ekspertvidne i retten.
Desuden forsøger jeg at optimere den daglige drift på afdelingen med diverse programmerings- og netværksløsninger.