Smag på livet som universitetsstuderende!
Som 3.g-elev eller uddannelsessøgende med en gymnasial uddannelse i bagagen kan du komme i Studiepraktik i én af bacheloruddannelserne inden for naturvidenskab ved Aarhus Universitet.
Studiepraktik foregår hvert år onsdag-fredag i uge 43 (OBS: Praktiktilbuddenes længde varierer)
Du finder beskrivelserne af selve Studiepraktiktilbuddene på studiepraktik.nu.
I studiepraktikken får du indblik i livet som universitetsstuderende på nært hold.
Du følger et program, som er skræddersyet til dig og de andre, der har valgt samme uddannelse. I løbet af dagene vil du opleve universitetsundervisning, i form af eksempelvis forelæsninger, laboratorieøvelser og teoritisk holdundervisning, samt en række særligt tilrettelagte elementer, der giver indblik i din valgte uddannelse og livet som studerende.
Undervejs får du mulighed for at snakke med både studerende, forskere og studievejledere, og du får også mulighed for at snuse til andre uddannelser.
Studiepraktik kan være med til at gøre det lettere for dig at træffe det rigtige studievalg.