Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Rekruttering af nyuddannede fra Natural Sciences

Find din nye medarbejder gennem målrettede jobopslag eller skyd genvej gennem studenterprojekter, studiepraktik eller studiejobs.

Færdiguddannede kandidater fra Natural Sciences er eftertragtet arbejdskraft, som kan bidrage med ny viden og nye metoder inden for din virksomheds faglige område. Der er derfor stor efterspørgsel på vores naturvidenskabelige kandidater med de rette kompetencer.

Hvis du har brug for at rekruttere en nyuddannet til et specifikt job, er det bedste, du kan gøre, at lægge et opslag i AU Job- og Projektbank, hvor vores færdiguddannede kandidater løbende orienterer sig i jobmulighederne.

Du kan også med fordel skabe kontakt til de kommende kandidater tidligere i forløbet gennem erhvervsprojekter og specialesamarbejde og dermed være med til at give dem de rette kompetencer.

Hvis du har brug for akademisk arbejdskraft med særlige kompetencer, har du også mulighed for at indgå i et længerevarende uddannelsessamarbejde med Natural Sciences, hvor vi sammen sikrer den talentudvikling, der matcher dit eller din branches behov.


Katrinebjerg Karrieredag

Kdag 2018. Foto: Ida Marie Jensen, AU Foto.

Institut for Datalogi er et af de institutter, som inviterer virksomheder i IT-branchen inden for til karrieremesse. Katrinebjerg Karrieredag (Kdag) arrangeres af Aarhus Universitet i samarbejde med IT-vest i IT-byen Katrinebjerg, hvor mere end 2.500 studerende læser på en IT-uddannelse. Læs mere om Kdag