Du har tit set myrer kravle rundt på bladene – selv i høje træer. Det er faktisk planterne selv, der lokker dem derop. De udskiller nemlig lidt sukkerholdig nektar, som myrerne spiser med stor glæde. Og på deres færden rundt på stammer og blade snupper myrerne så insekter, der ellers kan skade planterne.

Det har man vidst i mange år, og danske forskere bruger nu bl.a. denne viden til at bekæmpe skadelige i insekter i økologiske æbleplantager. De har simpelthen flyttet skovmyrer fra skoven og skabt nye myretuer i æbleplantager.

Men nu har forskerne fundet endnu en positiv effekt af myrernes besøg i træerne. Deres urin eller afføring, som hos myrerne er et og samme produkt, indeholder bl.a. aminosyrer og urea – stoffer man kommercielt bruger til at sprøjte på bladene for at gøde planterne.

En lille kaffeplantage i laboratoriet

I tropiske områder er der mange forskellige myrearter, der udelukkende lever i trækronerne. De kommer ikke ned på landjorden og kan derfor ikke hente næring der. Det gælder f.eks. vævermyren, der lever i toppene af mange forskellige træer og buske - herunder kaffetræer. De enkelte træer kan huse op til 60.000 myrer.

I laboratoriet opbyggede forskerne en mini-kaffeplantage med flere individuelle kaffetræer. Det centrale kaffetræ husede en koloni af vævermyrer. Alle kaffetræer stod i vand, så myrerne kunne ikke komme fra træ til træ, med mindre de blev hjulpet på vej af en bro. Og sådanne broer lavede forskerne til nogle af træerne og ikke til andre.

På det centrale træ blev myrerne fodret med en aminosyre – glycin – hvor kvælstofatomet bestod af det tungere kvælstof-15 (¹⁵N). Nu kunne forskerne følge det mærkede kvælstof i de nabotræer, som myrerne vandrede over til via hængebroerne.

Og resultaterne var ret forbløffende.

Intravenøst næringstilskud

For det første kunne forskerne se, at de besøgte planter havde et højere indhold af kvælstof end de planter, hvor myrerne ikke kunne komme til. Planterne, der havde besøg af myrerne fik også større kroner end træer uden myrer.

På ’besøgstræerne’ var nogle af bladene pakket ind, så myrerne ikke kunne afsætte deres efterladenskaber her. Men også i de blade fandt forskerne det mærkede kvælstof.

”Vi har for første gang vist, at næringsstoffer fra myrernes fækalier optages af bladene og transporteres rundt til andre steder i træet,” siger seniorforsker Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelserne.

”Det har stor økologisk betydning. Myrerne, der primært lever af insekter i træerne, omsætter insekterne og serverer så at sige næringsstofferne på et sølvfad for planterne.  Ja, man kan næsten sige, at planterne får næringen intravenøst, lige hvor de har brug for dem, ” forklarer Joachim Offenberg.

Stor økologisk betydning

Myrerne er hyppige på nye skud og på frugter – begge dele områder af planten, der kan nyde godt af et ekstra skud nærringsstoffer.

Dette ekstra tilskud af næring til planternes blade kan være en stor fordel for mange forskellige planter, og forskerne vil nu undersøge, hvor udbredt fænomenet er.

”Vi ved, at der på verdensplan er masser af planter, der bebos af myrer. Næringstilskuddet til deres blade kan have en stor økologisk betydning og kan også have været afgørende for evolutionen af myre-plante-interaktioner, ” siger Joachim Offenberg.

Artiklen ‘Foliar uptake of nitrogen from ant fecal droplets: an overlooked service to ant plants’ er publiceret i Journal of Ecology torsdag d. 31. august, 2017 (DOI: 10.1111/1365-2745.12841).

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Joachim Offenberg; mail: joaf@bios.au.dk; telefon: 2558 0680