Det skete måske ikke samme dag, eller samme år (Sokrates døde i år 399 f.Kr.), men en ny kulstof-14 datering viser nu, at Tollundmanden døde tidligst seks år før og senest 15 år efter Sokrates. Og set med forhistorikeres briller er det omtrent samtidig. I hvert fald var de to mænd fra samme generation.

Og alene det at kunne indsnævre Tollundmandens dødstidspunkt til et interval på blot 21 år er et enormt fremskridt; tidligere kulstof-14 analyser fra 1997 og 2000 har placeret tidspunktet mellem 400 og 200 år før Kristus.

Meget usædvanligt

”Det er meget usædvanligt at kunne datere forhistoriske fund med så stor nøjagtighed. Det betyder, at vi rent tidsmæssigt kan relatere Tollundmanden til kendte historiske begivenheder, som f.eks. Sokrates’ død eller den Korinthiske Krig 395-386 f.Kr.,” fortæller Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg.

Hun fik museets hovedattraktion dateret på Aarhus AMS Center på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet (AMS står for Accelerator Massespektrometri).

Også blandt forskerne dér er begejstringen stor.

”Vi kunne dårligt selv tro, hvor nøjagtigt resultatet var, så vi testede det for alle mulige fejlkilder, men det ændrede sig ikke. Med en sandsynlighed på 95,4 pct. døde Tollundmanden altså mellem årene 405 og 384 f.Kr.,” siger postdoc Bente Philippsen fra Aarhus AMS Center.

Fire dateringer og ultrafiltrering

Præcisionen skyldes bl.a., at forskerne har brugt data fra fire kulstof-14 dateringer; de har selv gennemført to nye dateringer af kollagen (bindevæv) fra henholdsvis en lårbensknogle og et ribben, og derefter  kombineret de nye data med dem fra de to forrige dateringer i 1997 og 2000, der var baseret på henholdsvis en lårbensknogle og hud fra Tollundmanden.

Dertil kommer, at Bente Philippsen og hendes kolleger har benyttet en anden og mere effektiv metode til at rense prøverne, end man hidtil har gjort.

Det organiske stof, som skal undersøges for kulstof-14 henfald, er ofte forurenet af kulstof fra andre kilder. Derfor bliver prøverne rutinemæssigt renset med syrer og baser, før de puttes i tandemacceleratoren. Denne gang gik forskerne et skridt videre og sorterede rent mekanisk de molekyler fra, som havde størst risiko for at være forurenede.

”Kollagenmolekyler består af lange fibre, og hvis de er forurenede, sætter forureningen sig i hver ende af fibrene. Jo længere fibre, man tager, jo mindre risiko er der således for, at man får forurening med. Derfor gjaldt det om at sortere de mindste molekyler fra. Det gjorde vi ved at opløse kollagenet i en suppe af lettere surt vand, hælde suppen i et filter og centrifugere det med 3500 omdrejninger i minuttet, så de små molekyler blev presset gennem filteret. Det kaldes ultrafiltrering,” forklarer Bente Philippsen.

...samt en stor portion held

Og endelig har forskerne været overordentlig heldige. Tollundmanden døde netop i en periode, hvor indholdet af kulstof-14 i atmosfæren faldt betydeligt.

Indholdet af den radioaktive isotop kulstof-14 varierer over tid på grund af ændringer i Solens og Jordens magnetfelter, så man kan ikke beregne en prøves alder alene ud fra, hvor meget kulstof-14, der er tilbage i den. Man er nødt til at korrigere dateringen mod en kalibreringskurve, der tidsfæster ændringerne i atmosfærens kulstof-14 indhold ud fra dendrokronologi.

Og lige netop i perioden mellem ca. 800 og ca. 400 år f.Kr. var indholdet nogenlunde stabilt. Dermed er kalibreringskurven næsten flad, hvilket gør det besværligt at lave præcise dateringer på prøver fra jernalderen og den sene bronzealder.

"Hvis Tollundmanden var død nogle få år tidligere, ville vi – uanset ultrafiltrering og mængder af dateringer – kun kunne have lavet en meget bred datering," konstaterer Nina Helt Nielsen.

Kendte han Ellingkvinden?

Den nye datering har givet Museum Silkeborg blod på tanden med hensyn til at få Tollundmanden perspektiveret til den mere hjemlige forhistorie end den græske. Det ligger således lige for at få Ellingkvinden, som også ligger på Museum Silkeborg, dateret igen.

”Hun blev fundet i 1938, mindre end 100 meter fra det sted, hvor Tollundmanden blev fundet i 1950. Ud fra de gamle dateringer af hendes skindkappe ser hun umiddelbart ud til at være lidt yngre, men dateringerne har hidtil været lidt overlappende med Tollundmandens, og det ville være interessant endeligt at få afklaret, om de ligger så tæt dateringsmæssigt, at de kan have kendt hinanden. Hvis ikke de gør, kan vi se, om de to ofringer er sket indenfor en tidsperiode, hvor erindringen om Tollundmandens ofring stadig har eksisteret. Og hvis dette ikke er tilfældet, kan vi i det mindste få indblik i, hvor lang en periode  Bjældskovdal Mose i hvert fald er blevet brugt som offermose,” siger Nina Helt Nielsen.

Kontakt

Forskningschef Nina Helt Nielsen
Museum Silkeborg 

Mail nhn@museumsilkeborg.dk

Mobil 2154 0145

Postdoc Bente Philippsen
Aarhus AMS Center, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Mail bphilipp@phys.au.dk

Mobil 2036 8605