Hvilket forskningsresultat skal have Videnskab.dk’s læserpris som ’Årets Danske Forskningsresultat’ for året 2016? Nu er chancen der for at stemme og være med til at udpege det videnskabelige gennembrud, som skal have æren. Det sker fra d. 8. februar og fortsætter frem til d. 22. februar, hvor stemmesedlen ’lukker’, hvorefter vinderen bliver udråbt.

Prisen uddeles til et resultat, som kan ligge inden for alle de videnskabelige grene - fra sundhedsvidenskab til teknologi og humaniora. Når spektret af videnskabelige felter er så bredt er det selvfølgelig svært at afgøre, hvad der er størst. Men det er da forsøget værd, lyder rationalet fra arrangørerne.

For Aarhus Universitet er det to resultater fra Science & Technology, der skal ’forsvare’ de lokale farver.

For de, der måtte have lyst til at gå direkte ind og stemme på deres foretrukne resultat, kan man gøre det via dette link til Videnskab.dk.

Men lad os også lige kort se tilbage på året der gik, og kort genfortælle om de to nominerede forskningsresultater.

Mennesket er den nye supercomputer
Som en slags Colombus i kvanteland har en forskergruppe med Jacob Sherson i spidsen arbejdet på at skabe et kort over, hvordan den menneskelige hjerne er i stand til at træffe valg ud fra intuition og opbygget erfaring. Det sker ved hjælp af spillet ”Quantum Moves”, hvor flere hundredetusinde mennesker fra hele verden indtil nu har spillet kvante-spillet, der lader helt almindelige mennesker bidrage aktivt til grundforskningen i kvantefysik.

”Vi har skabt en slags landkort, der giver os en indsigt i de processer, som den menneskelige hjerne gennemfører. Vi opfører os intuitivt, når vi skal løse et ukendt problem, og for en computer er det ganske uforståeligt. Computeren kan kværne gennem ganske enorme mængder information, men mennesket kan vælge at lade være, og basere sin beslutning på erfaring eller intuition. Det er disse intuitive nedslag, vi kan finde frem til ved at analysere på de løsninger, spillerne kommer med i Quantum Moves,” forklarer Jacob Sherson.

Forskellen på os og maskinen er, billedligt talt, at vi intuitivt rækker ud efter en nål i en høstak uden at vide præcis, hvor den er. Vi ’gætter’ ud fra en form for erfaring, og springer dermed en hel række dårlige løsninger over. I tilfældet med spillet her, har det vist sig at de intuitive handlinger passer med de bedste løsninger.

Læs meget mere om arbejdet og spillene her.

Velkommen til anti-verdenen!
Vi lever i et univers, der ikke burde eksistere. Problemet stammer tilbage fra universets oprindelse ved Big Bang. Hvis det stof, der findes i universet, er dannet fra energien ved Big Bang, skulle der være dannet lige så stor en mængde antistof som stof. Men hvor er antistoffet så blevet af?

For første gang i historien er det lykkedes at gennemlyse antibrint og på den måde udføre spektroskopiske målinger på antistof. Det vigtige resultat har i mange år været en ambition for antistof-fysikere, og nu er det lykkedes for en forskergruppe med dansk ledelse at opnå det. Dermed er der taget af stort skridt mod at afdække, om antistof opfører sig på andre måder end almindeligt stof.

”Vi har udført den første laser-spektroskopiske måling på at antistof-atom nogensinde. Det er et resultat, der længe har været det mest eftersøgte indenfor denne gren af antistoffysikken. Det markerer et paradigmeskift indenfor forskningen, hvor vi nu ved, at det er muligt. Det betyder, at fokus nu kan skifte til at arbejde konkret med at udvikle metoder til nøjagtige målinger af antistof. Det er en milepæl, der er den foreløbige kulmination af 20 års ihærdigt arbejde indenfor feltet,” siger professor Jeffrey Hangst, der leder ALPHA gruppen ved det fælleseuropæiske center for kerneforskning, kendt som CERN, hvor arbejdet er udført.

Ved at klikke her, kan man læse hele historien om antistof og gruppen bag.

Fakta:
Danmark vrimler med kvikke forskere og talentfulde ph.d.-studerende. Hver dag året rundt producerer de en konstant strøm af fremragende forskningsresultater. For at hædre de hårdtarbejdende kloge hoveder kårer Videnskab.dk hvert år Årets Danske Forskningsresultat. Prisdysten afgøres ved en afstemning blandt Videnskab.dk's læsere.

Det er muligt at stemme frem til d. 22. februar via dette link.