Aarhus Universitets segl

Søkongen – en lille fugl med stor effekt i Arktis

Forskere fra Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, har netop vist hvordan den lille fugl søkonge i udpræget grad ændrer både landskab og søer i det nordvestlige Grønland.

Søkongerne samler sig på klipperne før de flyver ned på ynglepladserne med føde til ungerne eller før de drager på havet for at søge efter føde. (Foto: S. Wetterich)
Afføring fra fuglene i fuglekolonien Annikitsoq på Cape York Peninsula giver ophav til grønne søer og frodigt grønt græs. (Foto: T. Davidson)
Kyststrækningen ved Vestgrønland, der vender ud mod Nordvandet. De røde arealer viser, hvor søkongen lever og dermed de kolossale områder, fuglene påvirker.

Søkongen er den mest talrige havfugl i den nordlige del af Atlanterhavet, og forskerne regner med, at der er omkring 30 millioner par omkring åbenvandsområdet (polyniet) ’Nordvandet’ ud for det nordvestlige Grønland.

Fuglene fisker fedtrige krebsdyr i havet og transporterer sammen med føden store mængder næringsstoffer til ynglekolonierne på land. Det sætter sine spor i det ellers så golde landskab.

Fugleklatter giver græstotter

Uden for yngleområderne er jorden bar og stort set uden vegetation. Men omkring fuglenes kolonier bliver panterne frodige og grønne og tiltrækker græssere som eksempelvis gæs og store moskusokser.

"Vi har arbejdet på mere end 30 stationer langs en 400 km kystlinje ud for Nordvandet-polyniet fra Savissivik i syd til Siorapaluk i nord. Resultaterne viser at produktionen er meget højere både på landjorden og i søerne i de områder, hvor søkongen yngler," fortæller Thomas Davidson fra Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet

Forskerne analyserede stabile isotoper af kulstof og kvælstof og kunne dermed beregne, at de næringsstoffer, som søkongen transporterer fra havet, er hele grundlaget for mindst 85 % af al den biomasse, der bliver produceret på land og i søerne.

Mens fuglenes efterladenskaber forvandler landjorden til et grønt fødemekka, så lider søer og vandløb under de mange næringsstoffer.

Grønne, sure søer

"Fuglenes afføring (guano) er meget kvælstofholdig. Det gøder ikke alene vandet, men får også pH-værdien til at falde i søerne. I en sø målte vi en pH- værdi helt ned til 3.4," siger Thomas Davidson.

Så sure omgivelser er ikke godt for større planter og dyr, og faktisk er det kun få orme og insekter, der overlever ved sådanne forhold. Det betyder, at biodiversiteten falder drastisk i søer, der er påvirket af fuglenes afføring.

 Søerne bliver ekstremt grønne, fordi masser af planktonalger blomster op, når søerne får tilført næringsstoffer. Og i det sure vand er der ikke mange dyr, der kan æde algerne. Søerne i dette område af Nordvestgrønland er derfor de grønneste søer, der overhovedet er fundet i Grønland.

Landskabsingeniør

"Søkongen er noget af en landskabsarkitekt, der uden brug af store bulldozere eller andre fysiske virkemidler i den grad forandrer de arktiske økosystemer fuldstændigt," forklarer Thomas Davidson.

På den 400 kilometer lange strækning mellem Savissivik og Siorapaluk ser man effekter af fuglene op til 10 kilometer ind i landet. Det er en kolossal produktiv oase, de små flyvere skaber midt i det golde landskab i Nordvetgrønland.

Resultaterne er netop offentliggjort i Proceedings of the Royal Society. Studiet er en del af et stort interdisciplinært studium, der har omfattet biologer, biokemikere, antropologer, arkæologer og lokale fangere. Studierne er støttet af Carlsbergfondet og Velux Fonden.  

Læs mere om studiet

Kontak:

Thomas Davidson, Arctic Research Centre, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, mail: thd@bios.au.dk, tlf: +4528323301

Anders Mosbech, Arctic Research Centre, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, mail: amo@bios.au.dk, tlf +4587158686