Aarhus Universitets segl

Pukkelhvalens unge hvisker til sin mor for at undgå at blive spist

Mødrene og de nyfødte kalve hos pukkelhvaler kommunikerer med meget svage lyde for at skjule sig for spækhuggere og hanpukkelhvaler i området. Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med kolleger i Australien og Skotland for første gang fulgt diegivende mødre med kalve og optaget deres lyde.

Pukkelhvalshun og dens kalv i Exmouth-bugten i det vestlige Australien. Moderen og kalven kommunikerer med hviskelyde for at holde sig skjult for spækhuggere og hanpukkelhvaler (foto: Fredrik Christiansen).
Pukkelhvalskalv hvor optageren er sat fast på ryggen med en sugekop. Optageren falder af efter 48 timer. (foto: Line Hermansen)

Biologer fra Aarhus Universitet har sammen med australske kolleger set nærmere på de første måneder af en nyfødt pukkelhvalskalvs liv ved for første gang nogensinde at sætte små computere fast på ryggen af pukkelhvalskalve i Exmouth-bugten i det vestlige Australien. Resultaterne har de netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Functional Ecology.

Den første tid er afgørende
Pukkelhvaler tilbringer sommeren i fødesøgningsområder i Antarktis eller Arktis, og om vinteren vandrer til tropiske egne for at føde deres kalve og parre sig. Mens de opholder sig i tropiske farvande som fx Exmouth-bugten, skal kalvene tage så meget på i vægt som muligt for at klare den lange rejse tilbage.

"Vi ved næsten ingenting om hvalernes tidligste livsfase i naturen, men det er helt sikkert, at den er afgørende for kalvenes overlevelse under den lange vandring til deres fødesøgningsområder," fortæller førsteforfatter på artiklen Simone Videsen fra Aarhus Universitet. Hun fortsætter:

"Den lange vandring er meget krævende for de unge kalve. De vandrer op mod 8.000 kilometer over åbent vand med stærke vinde. At vide mere om diegivningen hos pukkelhvaler vil hjælpe os med at forstå, hvad der kan forstyrre deres adfærd, så vi kan målrette bevarelsesindsatsen mere effektivt."

Små computere sat fast med sugekopper
Sammen med kollegaer fra Murdoch University i Australien satte Simone Videsen og hendes vejleder orofessor Peter Teglberg Madsen lydoptagere på otte kalve og to mødre. For at opfange kalvenes svage lyde brugte de specielle små computere udviklet af universitetet i St Andrews. Senderne blev sat på hvalerne ved hjælp af sugekopper og registrerede lyde og bevægelser i op til 22 timer, inden de faldt af igen for at flyde op til overfladen, hvor forskerne kunne indsamle dem.

Resultaterne af studiet viser, at mødrene og kalvene tilbringer en stor del af tiden med diegivning og hvile. Optagelserne afslørede også, at nyfødte pukkelhvaler kommunikerer med deres mødre ved hjælp af intime grynt og piben – langt fra den høje, iørefaldende sang hos hanpukkelhvalen.

”Optagelserne viste, at de rolige kaldelyde normalt fremkom, mens hvalerne svømmede, hvilket tyder på, at lydene hjælper mor og kalv med at blive sammen i det grumsede vand i Exmouth-bugten. Vi hørte også mange ’gnidelyde’, som at to balloner gnides sammen – det tror vi skyldes, at kalven puffer til sin mor, når den ønsker at die," fortæller Simone Videsen.

Den der lever skjult, lever godt
Den stille kommunikation hjælper med at reducere risikoen for at blive overhørt af spækhuggere i nærheden, mener Simone Videsen: " Spækhuggere jager unge pukkelhvalskalve ud for Exmouth-bugten, så ved at hviske til sin mor, er det mindre sandsynligt, at kalven bliver hørt af spækhuggere, og den undgår også at tiltrækker hanpukkelhvaler, der ønsker at parre sig med dens mor, og dermed forstyrre diegivningen."

Resultaterne af undersøgelsen vil være en hjælp til bevarelsen af det vigtige område for pukkelhvaler og – hvilket er afgørende – sikre, at denne ’vuggestue’ holdes så stille som muligt.

"Vores forskning viser, at mødrene og kalvene sandsynligvis vil være følsomme over for stigninger i skibstøj. Fordi mor og kalv hvisker til hinanden, kan støj fra fragtskibe nemt overdøve de stille lyde, så de ikke kan høre hinanden, " siger Simone Videsen.

Der findes to store populationer af pukkelhvaler i verden, én på den nordlige halvkugle og den anden i syd. Begge yngler i troperne om vinteren og derefter vandrer de til enten Arktis eller Antarktis om sommeren for at søge føde.

Pukkelhvaler formerer sig langsomt. Hunnerne er drægtige i omkring et år, og kalvene – som er 5 meter lange ved fødslen – bliver hos deres mødre indtil de er et år gamle. I løbet af de første uger af deres liv kan kalvene vokse med op til én meter om måneden.

Artiklen 'High suckling rates and acoustic crypsis of humpback whale neonates maximise potential for mother-calf energy transfer' af Simone K. A. Videsen, Lars Bejder, Mark Johnson and Peter T. Madsen (2017) er publiceret i Functional Ecology den 26. april 2017.

Hør lydoptagelse af en pukkelhvalskalv og dens unge

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Simone Videsen
Institut for Bioscience - Zoofysiologi
Aarhus Universitet
Mail: simone.videsen@bios.au.dk
Tlf. 28898204

Professor Peter Teglberg Madsen
Institut for Bioscience - Zoofysiologi
Aarhus Universitet
Mail: peter.madsen@bios.au.dk 
Tlf. 51778771