Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny metode løser gammelt mysterium: Hafniumisotoper fastslår oprindelsen af romersk glas

Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med internationale kolleger fundet en måde at bestemme oprindelsen af farveløst glas fra den romerske periode. Ved hjælp af isotoper af det sjældne element hafnium bekræfter de, at det for romerne prestigefyldte 'Alexandrinske' glas faktisk blev fremstillet i Egypten. Det lyder indlysende, men opdagelsen løser et gammelt mysterium. Man har nemlig ikke fundet spor af glasværker i Egypten.

13.07.2020 | Peter F. Gammelby

Et bemalet glasskår

Et af de farveløse stykker glas fra Jerash, Jordan, som er blevet analyseret. De lilla pletter skyldes udelukkende forvitring af glasset. Foto: Danish-German Jerash Northwest Quarter Project.

Et kort over kyststrækningen fra Egypten til Syrien. En pil angiver transportretningen af sandet fra Nilen.

Simplificeret grafisk figur, der viser transporten af sand fra Nilens udmunding op langs den levantinske kyst (i dag Israel). Glasproduktionssteder i Jalame og Apollonia brugte i den romerske og byzantinske periode sand i glasproduktionen. Langs turen nordpå bortfalder nogle zirconmineraler, hvilket skaber de forskellige hafniumisotopiske kompositioner i egyptisk og palæstinensisk glas. Kortet viser også beliggenheden af Jerash, Jordan, hvorfra glasset er fundet. Grafik: UrbNet

Den romerske glasindustri var yderst produktiv og producerede alt fra drikkeglas og vinduesglas til farvede ’glassten’ brugt i vægmosaikker. Særligt produktionen af store mængder klart farveløst glas var enestående. Det farveløse glas var af høj kvalitet og blev især brugt til drikkeglas med dekorationer i relief. I kejser Diokletians edikt over maksimum-priser fra år 301 nævnes det dyreste farveløse glas som værende ’alexandrinsk’, hvilket indikerer en egyptisk oprindelse.

Videnskaben ved imidlertid, at store mængder romersk glas stammer fra Palæstina, hvor arkæologer har fundet adskillige smelteovne brugt til produktion af klart glas. Sådanne smelteovne er ikke dokumenteret i Egypten, og hidtil har det været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden.

Fakta:
Sandet langs Ægyptens og Levantens middelhavskyst (Palæstina, Israel, Libanon og Syrien) stammer fra Nilen og er ideelt til glasfremstilling, fordi det naturligt indeholder den kalkmængde, der skal til for at glasset er stabilt og ikke nedbrydes. I Levanten lavede de gennemsigtigt glas ved at tilsætte mangan – det var godt, men ikke perfekt. Den anden type romerske glas, som forskerne nu endelig viser kommer fra Egypten, gjorde glasmagerne gennemsigtigt ved at tilsætte grundstoffet antimon (Sb), som gjorde det helt krystalklart; derfor var dette det mest værdifulde glas.

Hafniumisotoper viser, hvor sandet kom fra

Nu har et tværfagligt hold af danske, tyske og britiske forskere fundet ud af, hvordan man kan påvise glassets oprindelse. De har netop publiceret deres resultater i Nature Scientific Reports.

Deres forskning i romersk glas fra udgravningsprojektet Danish-German Jerash Northwest Quarter Project i Jordan viser, at isotoper af det sjældne grundstof hafnium kan bruges til at skelne mellem egyptisk og palæstinensisk glas. Dermed foreligger der nu overbevisende evidens for, at ’alexandrinsk’ glas faktisk blev produceret i Egypten.

“Hafniumisotoper har vist sig at være et vigtigt sporingsstof for oprindelsen af sedimentære aflejringer i geologi, så jeg forventede, at dette isotopsystem kunne identificere sandet brugt i glasproduktionen,” siger Gry Barfod, som er adjunkt på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Hun er tilknyttet både AGiR (Aarhus Geochemistry and Isotope Research Platform) og grundforskningscentret UrbNet (Center for Urbane Netværksudviklinger) på Moesgaard.

Hafniumisotoper har ikke tidligere været brugt af arkæologer til at undersøge handel med menneskeskabte materialer som keramik og glas. Professor Ian Freestone fra University College London, som er medforfatter til den videnskabelige artikel, siger:

“Disse spændende resultater påviser tydeligt hafniumisotopers potentiale, når det kommer til at belyse oprindelsen af ​​tidlige materialer. Jeg forudsiger, at de vil blive en vigtig del af den naturvidenskabelige værktøjskasse til fremtidige undersøgelser af antik økonomi.”

Arkæologi i HD

Det arkæologiske projekt i Jerash ledes af professor Rubina Raja, som også leder UrbNet, og professor Achim Lichtenberger ved Westfälische Wilhelms-Universität i Münster - begge er medforfattere på studiet. De har siden 2011 arbejdet på lokaliteten i det nordlige Jordan, hvor de med en ’high definition’-tilgang har undersøgt det arkæologiske udgravningsmateriale. Gennem blandt andet metoder for fuld kvantificering har de flere gange påvist, hvorledes disse nye tilgange er vejen frem indenfor arkæologien. Og det nyeste studie bekræfter endnu en gang, hvor langt man kan komme med disse tilgange.

Læs Rubina Rajas beskrivelse af 'high definition' arkæologi i Videnskab.dk her


Yderligere oplysninger

The Danish-German Jerash Northwest Quarter Project’s website

Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet)

Aarhus Geochemistry and Isotope Research Platform (AGiR)

Kontakt:

Adjunkt Gry Barfod,
Institut for Geoscience - Aarhus Geochemistry and Isotope Research Platform (AGIR)
Aarhus Universitet
Mobil: 23823093
Mail: grybarfod@geo.au.dk

Professor og centerleder Rubina Raja,
Institut for Kultur og Samfund - Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet)
Aarhus Universitet
Mobil: 27188390
Mail: rubina.raja@cas.au.dk

Institut for Geoscience