Klimaforandringer sætter afgrøder under stress, og udgør en potentielt stor udfordring for landbrug og planteforædlere. Men der findes ikke megen konkret viden om, hvor klimastressede vore planterne i grunden er; specielt ikke, når de bliver stressede at flere ting på engang. I et stort EU-projekt med deltagelse fra Aarhus Universitet, viser at man kan forbedre klimamodeller, hvis man har viden om, hvordan afgrøder reagerer over for klimarelateret stress som varme og tørke, og luftens indhold af CO₂.

Fremtidens klima forventes at være svingende og uforudsigeligt. Det øger behovet for, at beregningsmodeller kan forudsige, hvilke kombinationer af sorter, sædskifter, såtidspunkter og andre dyrkningsrelaterede faktorer er bedst, når det hele ’sejler’ lidt mere. Sådanne modeller ville være til store gavn for bl.a. landmænd, og planteforædlere vil kunne finde mere robuste sorter.

”Vi mærker til klimaets forandringer, og indtil vi kan sænke drivhusgasserne og deres effekter markant, vil klimaforandringerne have en betydelig indvirkning på afgrøderne. Det store spørgsmål, vi har fokuseret på, er, ’hvordan reagerer afgrødeplanter på de forandringer – og hvordan passer det overens med de modeller, der findes for området?’. Her har der hidtil været store usikkerheder mellem modellernes forudsigelser og så de faktiske effekter på afgrøderne – det har vi forsøgt at forklare,” siger professor Carl-Otto Ottosen fra Institut fra Fødevarer.

ModCarboStress kaldes EU-projektet, der i snart tre år har indsamlet og vurderet dels eksisterende modellers kvalitet, og dels at undersøge planternes konkrete reaktioner på de forandringer, de er udsat for. Fokuspunkterne har taget udgang i hvede og raps for at skaffe mere viden om de plantefysiologiske reaktioner, når man stresser afgrøder, der samtidig udsættes for et højt indhold af CO₂ i luften. Det hidtil har været et af de områder, hvor de gængse modeller ikke har ramt helt rigtigt. AU-delen af projektet har indsamlet data om planternes fysiologiske reaktioner under diverse stressfaktorer, og på den måde gjort det muligt at sammenkøre model og realitet.

“Vi har adgang til vores avancerede væksthuse, klimakamre og fotosynteseudstyr, og stor erfaring med styring og måling af reaktioner på CO₂. De erfaringer har vi nu brugt til at skabe grundlæggende fysiologiske data, som kan lægges til grund for at udvikle nye, og stærkere modeller ved at anvende data fra markforsøg fra andre projekter.

Her kan vi se, at øget CO₂ ganske rigtigt sætter skub i afgrødernes vækst, men den forøgede vækstrate betyder et markant mindre udbytte pr. plante. Den viden kan tages med, når nye modeller skal udvikles, eller når man udvælger nye sorter,” forklarer Carl-Otto Ottosen.

Projektet ModCarboStress er et EU-projekt bevilget af ERA-nettet FACCE JPI Agriculture, Food Security and Climate Change. Det treårige projekt har et budget på otte mio. kr., som er bevilget af FACCE JPI via de enkelte landes nationale midler. Projektet ledes af forskningsinstitutionen INRA i Frankrig og har partnere fra Danmark, Holland, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, herunder Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Arbejdet kan fortsætte på iClimate
Aarhus Universitet indvier d. 5/12 2017 et nyt, strategisk forskningscenter under navnet Interdisciplinary Centre for Climate Change, iClimate. Her vil man samle den brede palet af stærke forskere og – grupper, der findes på universitet og på den måde understøtte det vigtige arbejde med at understøtte samfund og industri med dyb viden om klimaforandringernes omfang og betydning for en lang række samfundsvigtige og erhvervskritiske områder.

Læs mere om iClimate her.

Kontakt
Professor Carl-Otto Ottosen
Institut for Fødevarer,
iClimate,
E-mail: coo@food.au.dk
Mobil: 2290 3105