Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Faculty of Natural Sciences

Faculty of Natural Sciences byder velkommen til ca. 850 studerende

Igen i år har mange ansøgere fået tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet. Også på de naturvidenskabelige uddannelser, hvor bl.a. IT-uddannelserne ser fremgang.

Faculty of Natural Sciences byder velkommen til ca. 850 studerende. Det glæder Prodekan for uddannelse, Kristine Kilså. Foto: Lars Kruse, AU Foto.
Faculty of Natural Sciences byder velkommen til ca. 850 studerende. Det glæder Prodekan for uddannelse, Kristine Kilså. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

Flere end syv tusinde ansøgere er i nat blevet tilbudt en plads på én af Aarhus Universitets bacheloruddannelser.

Optaget på ser foreløbig ud til at blive lidt mindre end i 2020, hvilket dog skal ses i lyset af, at der sidste år blev udbudt 500 flere studiepladser på grund af corona-situationen. Det ser ud til, at sidste års optag var ekstraordinært stort grundet corona-situationen, mens optaget i år er tilbage til noget der ligner normalen. Overordnet set er der stabilitet i tallene.

Læs nyheden ”AU byder velkommen til 7.243 nye studerende”


Fremgang hos it-uddannelserne på Natural Sciences
Faculty of Natural Sciences optager 13 procent færre end i 2020, men fem procent flere end i 2019. Det endelige optag kan dog se anderledes ud, da der fortsat er ledige pladser på enkelte uddannelser, som kan søges den kommende måned.

Prodekan for uddannelse på Faculty of Natural Sciences, Kristine Kilså, er glad for at kunne byde velkommen til de ca. 850 nye studerende, som nu har fået tilbudt en plads på en af fakultetets bacheloruddannelser:

”Det er naturligt, at optaget er lavere, sammenlignet med 2020. Når det er sagt, så er jeg utroligt glad for at kunne byde velkommen på Natural Sciences til så mange nye studerende. Her på fakultetet står både tutorer og undervisere klar til at tage rigtig godt imod og sikre den bedst mulige studiestart efter sommerferien.”

På enkelte af fakultetets uddannelser ses dog fremgang også sammenlignet med 2020. Således er flere studerende i år blevet tilbudt en plads på bl.a. Geoscience og Fysik.

Aarhus Universitet har en satsning på digitaliseringsområdet, og forud for optaget har der derfor været særligt fokus på de digitale uddannelser på Faculty of Natural Sciences. Her kan man notere en fremgang på 12 procent i forhold til 2019.

”Det glæder mig meget at se, at flere unge søger mod vores digitale uddannelser. De er både spændende og vigtige. Vi oplever stor interesse fra det omgivende samfund for vores digitale kandidater. De skal være med til at finde svar på nogle af de svære samfundsudfordringer, som vi står overfor i Danmark og globalt,” siger Kristine Kilså.

Tal for Natural Sciences:

  • 854 er blevet tilbudt optagelse. Det er 13 procent færre end i 2020, men fem procent flere end i 2019.