Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Samarbejdet mellem Novo Nordisk og professor Kurt Gothelfs laboratorium ved Aarhus Universitet har resulteret i en ny metode til at konstruere store multi-antistoflignende nanostrukturer ved hjælp af DNA nanoteknologi. Her ses samlingen af et kunstigt IgM med et DNA-antistof-konjugat og en lille stjerneformet DNA-struktur. Strukturen er karakteriseret med Transmissions Elektron Mikroskopi (100 x 100 nm). Grafik af Thorbjørn B. Nielsen og Kurt Gothelf med tilladelse fra Angewandte Chemie Int. Ed.

10.05.2019 | Offentligheden / Pressen

Ny effektiv måde at udvikle nanostrukturer, der efterligner naturlige immunresponskomplekser

Samarbejde mellem Novo Nordisk og professor Kurt Gothelfs laboratorium ved Aarhus Universitet har resulteret i en ny metode til at konstruere store multi-antistoflignende nanostrukturer ved hjælp af DNA nanoteknologi. Resultaterne viser muligheden for sammenkobling af flere proteiner og også andre materialer til forbedring af egenskaberne ved…

Den 3. maj åbnede Institut for Ingeniørvidenskab den 2.100 kvm. store forskningsfacilitet Deep Tech Experimental Hub.  Forskningshubben er et kritisk element i opbygningen af de forskningsbaserede, ingeniørvidenskabelige uddannelser, som er et strategisk fokus for Aarhus Universitet. Foto: Lars Kruse, AU

09.05.2019 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Rekordmange DFF-millioner til forskning på ST

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilger i alt 133,4 mio. kr. til 39 forskningsprojekter på ST – heraf næsten halvdelen inden for Teknologi og Produktion

Reintroduktion af bævere blev gennemført som et rewilding-projekt med udgangspunkt i Klosterhede Plantage. Et internationalt forskerhold foreslår nu retningslinjer for, hvordan borgere bør inddrages i planlægning af rewilding. Foto: Jens-Christian Svenning, AU
Jens-Christian Svenning og et flodsvin i det argentinske sumpområde Esteros del Ibera, hvor han leder et forskningsprojekt (primært finansieret af Carlsbergfondet og VILLUM Fonden) vedr.  rewilding af økosystemet. Foto: Else Magård, AU
Den tredimensionelle model, som forskerne har udviklet til at illustrere økosystemers tilstand før (den røde trekant) og efter en rewilding-indsats (den gule trekant). De tre akser repræsenterer tre kerne-processer i rewilding, som hver især påvirker hinanden. De stiplede linjer rundt om den gule trekant angiver de samfundsmæssige grænser for, hvor langt man kan gå med rewilding. Grafik: Laetitia M. Navarro, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg.
Fingrene væk! Efter at have udsat bl.a. europæisk bison som en del af rewilding-indsatsen i eksklusionszonen omkring Tjernobyl, har samfundet stort set blandet sig uden om den vildere og vildere naturs gøren og laden. Billedet er taget med en fotofælde. Foto: Chornobyl Center, Ukraine

25.04.2019 | Offentligheden / Pressen, Forskning, Pressenyhed

Sådan gør man naturen vild og uafhængig

Et internationalt forskerhold forsøger nu at skabe klarhed over, hvad rewilding går ud på, og hvordan man bedst kan bruge rewilding som et praktisk redskab i kampen for at rette op den faldende biodiversitet verden over.

Bo Brummestedt modtager 39,8 mio. kr. til at udvikle nye materialer. Foto: Lars Kruse, AU.
Karl Anker Jørgensen modtager 39,9 mio. kr. til at udvikle grøn katalyse. Foto: Lars Kruse, AU.
Henrik Stapelfeldt modtager 30,2 mio. kr. til at filme atomer i slowmotion. Foto: Lise Balsby.
Lars Birkedal modtager 35,4 mio. kr. til at udvikle værktøjer, der kan forebygge fejl i software. Foto: AU.
Yong P. Chen tilbydes 40 mio. kr. til at forske i hybride kvantematerialer. Foto: Purdue University

01.04.2019 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

VILLUM FONDEN giver 185 mio. kr. til forskning på Aarhus Universitet

Fem professorer i fagene kemi, datalogi og fysik er udvalgt til at være Villum Investigators og modtager hver mellem 30 og 40 mio. kr. til deres forskning de næste seks år.

Elektriske kabelbakterier blev opdaget i Aarhus Bugt af forskere fra Aarhus Universitet og de har nu beskrevet fem arter. Tre i Aarhus Bugt og to i Giber å. Den første art fik selvfølgelig navnet: Electrothrix aarhusiensis. Her er det et tværsnit af en kabelbakterie med de karakteristiske ribber, som indeholder elektriske ledninger. Foto: Chr. Bortolini & K. Thomsen.
Farvning af forskellige dele af arvematerialet (DNA og RNA) viser store forskelle mellem cellerne i en kabelbakterie og en tiltrækning af helt andre bakterier, som måske har elektrisk samarbejde med kabelbakterierne. Foto: Britta Poulsen. 
Kabelbakterier fungerer som flere centimeter lange, elektriske kabler i havbunden. Foto: Steffen Larsen

18.03.2019 | Offentligheden / Pressen

Elektriske bakterier frem i rampelyset

Forskere fra Aarhus opdagede for få år siden en besynderlig elektrisk livsform i havbunden og det bliver nu stadig tydeligere og tydeligere, at bakteriernes verden i stort omfang er elektrificeret. Nu sætter førende forskere fra hele verden fokus på denne livsform ved den første konference for elektromikrobiologi, der afholdes i Aarhus d. 21 og…

Det velbevarede lig af Skrydstrupkvinden, som var 17-18 år gammel, da hun blev begravet for ca. 3300 år siden. Nye strontium-analyser fra området omkring gravhøjen viser, at hun formentlig har levet hele sit korte liv på egnen – og ikke er rejst dertil langvejs fra, sådan som tidligere analyser har tydet på. Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem, Nationalmuseet, Danmark. Licens: CC-BY-SA
Strontium-signaturer i omegnen af Egtvedpigens gravhøj. Lyseblå prikker markerer vandhuller, hvis strontium-signatur er markant højere, end hvad der tidligere er rapporteret for Danmark. Mørkeblå markerer vandhuller, hvis strontium-signatur ligger lidt over tidligere værdier. Gul markerer de vandhuller, hvis strontium-signatur ligger inden for, hvad der tidligere er rapporteret. I det topografiske kort er Vejle Ådal vist klart i grønne farver, mens hedesletten vest for ådalen er vist i gul og orange. De brune bjælker under kortet viser de værdier, der er målt for Egtvedpigen og de ting, hun havde med i graven, mens værdierne fra vandhullerne på kortet er sammenfattet i den grønne bjælke.  Grafik: Erik Thomsen og Rasmus Andreasen, AU

13.03.2019 | Offentligheden / Pressen, Pressenyhed

Ny forskning peger på, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var danske.

Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var sandsynligvis født og opvokset inden for få kilometer fra de bronzealdergravhøje, de blev begravet i. Tidligere strontium-analyser har vist, at de ikke kunne stamme fra Danmark, men ifølge forskere fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet var der i disse undersøgelser ikke taget højde for, at…

Foto: Lars Kruse, AU

04.03.2019 | Offentligheden / Pressen

Aarhus Universitet indfører adgangskrav på alle naturvidenskabelige og tekniske uddannelser

Adgangskravene bliver indført fra sommeren 2019. Det betyder, at unge, der drømmer om en karriere inden for områderne, men er i tvivl om de lever op til kravene, skal huske at søge ind via kvote 2, der har ansøgningsfrist 15. marts.

Peter Teglberg Madsen modtager Eliteforsk-pris på 1,2 mio. kr. Foto: Søren Kjeldgaard

28.02.2019 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Peter Teglberg Madsen får Eliteforsk-pris

Professor Peter Teglberg Madsen fra Institut for Bioscience modtog 28. februar 2019 Eliteforsk-prisen ved en højtidelighed i Operaen i København. Samtidig fik ph.d.-studerende Kristian Knakkergaard Nielsen fra Institut for Fysik og Astronomi et rejsestipendium.

Et nyt studie fra Aarhus universitet viser at børn, der vokser op uden grønne omgivelser har op til 55% højere risiko for at udvikle en psykisk lidelse senere i livet. Ifølge forskerne er integration af grønne omgivelser i byplanlægning vigtigt for at sikre grønne og sunde byer for eftertidens generationer. Modelfoto: Colourbox.dk

25.02.2019 | Offentligheden / Pressen

Grønne omgivelser i barndommen giver færre psykiske lidelser i voksenlivet

Børn der vokser op i de mindst grønne omgivelser har op til 55% større risiko for at udvikle en række forskellige psykiske lidelser senere i livet. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, der peger på nødvendigheden af at designe grønne og sunde byer i fremtiden.

Professor og tidligere institutleder Lars Henrik Andersen bliver konstitueret dekan på Science and Technology. Foto: Lars Kruse, AU Foto

08.02.2019 | Medarbejdere, Offentligheden / Pressen

Lars Henrik Andersen bliver konstitueret dekan på ST

Professor og tidligere institutleder Lars Henrik Andersen bliver konstitueret dekan på Science and Technology, når Niels Chr. Nielsen fratræder den 15. februar. Han skal samtidig føre fakultetet igennem processen frem mod en mulig opdeling.

Viser resultater 71 til 80 ud af 150

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste