Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Erik Østergaard Jensen er genansat som institutleder på MBG. Foto: Lisbeth Heilesen

26.03.2021 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Erik Østergaard Jensen fortsætter som institutleder ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Lektor og institutleder Erik Østergaard Jensen er pr. 1. juni 2021 blevet genansat for yderligere tre år som leder af Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) – en stilling han har udfyldt siden 2004.

24.03.2021 | Institut for Biologi, Bæredygtighed

Ny digital platform tager undervisningen ud til havet

Onsdag d. 24. marts lanceres en ny digital undervisningsplatform, der har fået navnet ”Havet i Skolen”. Platformen samler alt relevant undervisningsmateriale fra mange forskellige aktører i Danmark og gør det nemt for lærer og elever at finde brugbart materiale om havet.

16.03.2021 | Institut for Fysik og Astronomi

Studentersatellitten Delphini-1 er borte

Delphini-1 har været et ekstremt succesfuldt projekt for de involverede studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet. Delphini-1 blev sendt i kredsløb om jorden den 31. januar 2019 og har holdt sig i rummet en del måneder længere end forventet, men til sidst måtte den altså give op.

Kristine Kilså, prodekan for uddannelse på Faculty of Natural Sciences. (Foto: Josefina Kilså-Becker)

16.03.2021 | Faculty of Natural Sciences, Nyhed

Stabilt ansøgertal via kvote 2 til naturvidenskabelige uddannelser

Igen i år oplever Aarhus Universitet en fremgang i ansøgertallet gennem kvote 2, og på Natural Sciences er søgning stabil i forhold til 1. prioritetsansøgninger.

Billede fra Three Minute Thesis Competition 2019.

12.03.2021 | Nyhed

Følg med i Three Minute Thesis Competition 2021

Tre minutter har de ph.d.-studerende til at præsentere deres forskningsprojekt til Three Minute Thesis Competition. Sidste år blev konkurrencen aflyst p.g.a. corona, men i år kan man igen deltage og vinde et rejselegat på 35.000 kr. og chancen for at deltage den internationale konkurrence.

Jørgen Kjems (tv) fra iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, og Morten Venø fra AU spinout-firmaet OMIICS er partnere i et nyt EU-konsortium, PRIME, som arbejder på at udvikle biologiske nano-implantater, der kan hjælpe patienter med epilepsi ved hjælp af naturligt forekommende signalstoffer. Foto: Anne Færch Nielsen.

12.03.2021 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik, iNANO

Udvikling af biologiske nano-implantater mod epileptiske anfald

Nyt EU-konsortium med Jørgen Kjems fra iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik og AU spinout-firmaet OMIIC på holdet arbejder på at udvikle biologiske nano-implantater, der kan hjælpe patienter med epilepsi ved hjælp af naturligt forekommende signalstoffer.

MOSBRI samler kompetencer og faciliteter fra hele Europa med deltagelse fra 13 akademiske grupper i 11 lande. (Ill: MOSBRI/Nykola Jones)

10.03.2021 | Institut for Fysik og Astronomi

AU med i europæisk samarbejde om livets molekyler

Fysikere på Aarhus Universitet er nu med til at gøre det muligt for europæiske forskere at søge efter viden om molekylær biologi i et paneuropæisk samarbejde, der kaldes MOSBRI. Konglomeratet dannes på basis af en Horizon 2020 bevilling fra EU Kommissionen på fem millioner Euro. Arbejdet på AU tager udgangspunkt i partikel-acceleratoren ASTRID2 på…

Den kalk, som landmænd bruger til jordforbedring, indeholder strontium. Ny studier påviser, at denne strontium bliver udvasket til omgivelserne og påvirker strontium-isotop-værdierne i omgivelserne – hvilket kan give arkæologer forkerte data at arbejde med. Foto: Mark Robinson, Creative Commons  https://creativecommons.org/licenses/by/2.0/deed.en

10.03.2021 | Institut for Geoscience

Nye studier underbygger, at jordbrugskalk påvirker strontium-analyser

To geologer fra Aarhus Universitet påviser i to nye videnskabelige artikler, at strontium fra jordbrugskalk bliver udvasket fra de øvre jordlag og dermed påvirker strontium-isotop-værdierne i omgivelserne. Ifølge forskerne betyder det, at en række hypoteser om forhistoriske menneskers oprindelse må revideres. Det gælder bl.a. hypotesen om, at…

Med afdækning af den tredimensionelle struktur af glycin-transportøren GlyT1 er et internationalt forskerhold nu kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Resultaterne åbner muligheder for at finde effektive lægemidler, der hæmmer GlyT1-funktionen, hvilket kan få stor betydning for behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser. Figure: Azadeh Shahsavar

04.03.2021 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Ny forståelse af glycin i hjernen kan bane vej for udvikling af psykiatriske lægemidler

Et internationalt forskerhold er kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Disse resultater, der er offentliggjort i Nature, åbner muligheder for at finde effektive lægemidler, der hæmmer GlyT1-funktionen, hvilket kan få stor betydning for behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser.

MAX IV i Lund er et af de nyeste skud på det teknologiske stamtræ. På basis af en bevilling fra Puljen til Forskningsinfrastruktur kan en AU-ledet forskningsgruppe nu opføre et nyt instrument, der skal finde ekstremt små, men meget værdifulde, fejl i materialer. (Pressefoto: Perry Nordeng, Lunds Universitet)

04.03.2021 | Institut for Kemi

Ny Nordisk røntgenstrålingsfacilitet

På basis af en bevilling fra det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI) på 25 mio. kroner, vil en aarhusiansk forskergruppe ledet af professor Bo Brummerstedt nu på en helt ny måde kunne studere fejl og uorden i krystaller. Det sker ved hjælp af DanMAX strålelinjen i Lund, der med sin intense stråling kan afdække de mindste detaljer i…

Viser resultater 1 til 10 ud af 13

1 2 Næste