Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Det første teleskop blev indviet i 2014. Inden længe kan det tredje tages i brug i Australien (Foto: Mads Fredslund Andersen)

21.12.2018 | Offentligheden / Pressen

AU synger trestemmigt med stjernerne

En aarhusiansk ambition om et verdensomspændende teleskop-projekt får nu sit tredje teleskop. Det sker, når Australien opfører et observatorie med bevillinger fra fem australske universiteter, AU og Carlsbergfondet. Observatoriet forventes at hente de første målinger ned i slutningen af 2019.

Små og billige nanosatelitter som denne, Delphini-1 - Aarhus Universitets første satellit, som for nylig blev sendt op - giver nye muligheder for rum-iværksættere. Rum-erhvervet bliver nu støttet af national millionsatsning på etableringen af ESA Business Incubation Center Denmark (ESA BIC). Foto: Vichi Antoci

21.12.2018 | Offentligheden / Pressen

AU med i nyt center for rum-iværksættere

Et nyt center til knap 50 millioner skal blandt andet levere teknologisk og forretningsmæssig rådgivning til 40 start-ups med et potentiale på op til 400 nye højteknologiske jobs. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Industriens Fond og ESA samt AAU, DTU og AU støtter centeret for rum-iværksættere.

"Det er ikke bare en karakter på et eksamensbevis, der er på spil. Det er noget, der har betydning for videnskaben og for forskningen i isbjerge, og alle ved, det haster," lyder det fra ingeniørstuderende Mathias Edslev Jacobsen (th), der sammen med sin makker Jonathan Pasma har udviklet en drone, der selv kan bore iskerner ud af Arktis. Foto: Jesper Bruun.

14.12.2018 | Offentligheden / Pressen

Ny dokumentarfilm går tæt på ingeniørstuderendes arbejde med isforskning

I 2020 får en storslået dokumentarfilm om den katastrofale afsmeltning af verdens is premiere. Optagelserne er i gang, og den går helt tæt på de forskere og studerende, der kæmper for at begrænse konsekvenserne.

Der er et stort behov for nye teknologier og driftsformer til at reducere emissionerne fra husdyrproduktionen yderligere. Foto: Ida Marie Jensen, AU Foto

11.12.2018 | Offentligheden / Pressen, Myndighedsbetjening

Nye teknologier skal reducere udledningen af drivhusgasser fra husdyrproduktionen

Virksomheder og videninstitutioner brainstormede om mulighederne på et møde arrangeret af Aarhus Universitets Interdisciplinære Center for Klimaforandringer.

07.12.2018 | Offentligheden / Pressen

En spæk-frakke og store mængder fisk holder Danmarks mindste hval, marsvinet, levende i den kolde vinter

Marsvin er blandt verdens mindste havpattedyr, der trods deres ringe størrelse skal holde en kropstemperatur på 37 grader året rundt ligesom alle andre pattedyr. Vi landlevende pattedyr ville hurtigt bukke under i det iskolde vand, der kommer helt ned på nul grader om vinteren. Hvordan klarer marsvinene den udfordring?

Falcon-9-raketten opsendes fra Kennedy Space Center, Florida. Foto: Victoria Antoci, Aarhus Universitet
Delphini-1-teamet samlet der, hvor de skal se opsendelsen. Foto: Victoria Antoci, Aarhus Universitet

06.12.2018 | Offentligheden / Pressen

Vellykket opsendelse af Aarhus Universitets første satellit

Delphini-1 minisatelliten, som studerende fra Aarhus Universitet har samlet og afprøvet, blev i går opsendt fra Kennedy Space Center i Florida med SpaceX-raketten Falcon-9. Det er den foreløbige kulmination på det aarhusianske rumprogram AUSAT.

Der kan vise sig mange muligheder for at finde sammenhæng mellem forurening og folkesundhed i en dråbe blod. Nyt forskningscenter forsøger at finde ny viden. (Ill: Colourbox).

06.12.2018 | Offentligheden / Pressen

Blodets bånd

De negative sundhedseffekter fra for eksempel luftforurening er ganske velkendte. Men vi ved ikke, hvordan eksponering kan blive til sygdom i løbet af et liv. Et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet vil forsøge at knytte en unik database sammen med topmoderne tilgange, og afdække blodets forbindelse til omverdenen ved at søge efter…

Foto: Colourbox

06.12.2018 | Offentligheden / Pressen

Nyt center med fokus på livets påvirkninger

Der findes ikke megen viden om, hvad miljømæssige og sociale påvirkninger betyder for vores samlede sundhed, livskvalitet og dødsårsag. Det vil et nydannet forskningscenter nu arbejde for at finde ud af ved hjælp af big data, og en tværfaglig tilgang til området.

Sapere Aude-bevillingsmodtager Anne E. B. Nielsen er adjunkt på Institut for Fysik og Astronomi. Hun forsker i anyoner med usædvanlige egenskaber. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Wolf Eiserhardt er lektor på Institut for Bioscience. Han forsker i regnskovens artsrigdom. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Klaus Koren er adjunkt på Institut for Bioscience og center for vandteknologi, WATEC. Han forsker i ammoniak i vandmiljøet. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Jevgenijs Ivanovs er lektor på Institut for Matematik. Han forsker i pålidelig risikovurdering. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude er Det Frie Forskningsråds karriereprogram, der sigter på at udvikle de dygtigste forskeres evner, nationalt og internationalt. "Sapere Aude" er et latinsk citat, der betyder "hav mod til at tænke selv" eller "vov den frie tanke".

05.12.2018 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Fire forskertalenter fra Science and Technology får Sapere Aude

Fire unge forskere fra Science and Technology er blandt de 34 ekstraordinært dygtige forskere, der tilsammen modtager 192 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-initiativ.

Rewilding med Konikheste i Geding-Kasted Mose, Aarhus, Danmark. Foto: Jens Christian Svenning
Professor Jens Christian Svenning (foto: Lars Kruse, AU Foto)

05.12.2018 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Marie Curie-millioner til interdisciplinær forskning der skal udvikle den videnskabelig baggrund for en bæredygtig, grøn landskabsudvikling

Professor og VILLUM Investigator Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience og Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE) modtager ca 3.9 millioner for at undersøge, hvordan det europæiske landskab har udviklet sig naturmæssigt over de sidste 10,000 år og hvordan den viden kan bruges i den fremtidige…

Viser resultater 1 til 10 ud af 11

1 2 Næste