Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Det første teleskop blev indviet i 2014. Inden længe kan det tredje tages i brug i Australien (Foto: Mads Fredslund Andersen)

21.12.2018 | Offentligheden / Pressen

AU synger trestemmigt med stjernerne

En aarhusiansk ambition om et verdensomspændende teleskop-projekt får nu sit tredje teleskop. Det sker, når Australien opfører et observatorie med bevillinger fra fem australske universiteter, AU og Carlsbergfondet. Observatoriet forventes at hente de første målinger ned i slutningen af 2019.

Små og billige nanosatellitter som denne, Delphini-1 - Aarhus Universitets første satellit, som for nylig blev sendt op - giver nye muligheder for rum-iværksættere. Rum-erhvervet bliver nu støttet af national millionsatsning på etableringen af ESA Business Incubation Center Denmark (ESA BIC). Foto: Vichi Antoci

21.12.2018 | Offentligheden / Pressen

AU med i nyt center for rum-iværksættere

Et nyt center til knap 50 millioner skal blandt andet levere teknologisk og forretningsmæssig rådgivning til 40 start-ups med et potentiale på op til 400 nye højteknologiske jobs. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Industriens Fond og ESA samt AAU, DTU og AU støtter centeret for rum-iværksættere.

Falcon-9-raketten opsendes fra Kennedy Space Center, Florida. Foto: Victoria Antoci, Aarhus Universitet
Delphini-1-teamet samlet der, hvor de skal se opsendelsen. Foto: Victoria Antoci, Aarhus Universitet

06.12.2018 | Offentligheden / Pressen

Vellykket opsendelse af Aarhus Universitets første satellit

Delphini-1 minisatelliten, som studerende fra Aarhus Universitet har samlet og afprøvet, blev i går opsendt fra Kennedy Space Center i Florida med SpaceX-raketten Falcon-9. Det er den foreløbige kulmination på det aarhusianske rumprogram AUSAT.

Der kan vise sig mange muligheder for at finde sammenhæng mellem forurening og folkesundhed i en dråbe blod. Nyt forskningscenter forsøger at finde ny viden. (Ill: Colourbox).

06.12.2018 | Offentligheden / Pressen

Blodets bånd

De negative sundhedseffekter fra for eksempel luftforurening er ganske velkendte. Men vi ved ikke, hvordan eksponering kan blive til sygdom i løbet af et liv. Et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet vil forsøge at knytte en unik database sammen med topmoderne tilgange, og afdække blodets forbindelse til omverdenen ved at søge efter…

Sapere Aude-bevillingsmodtager Anne E. B. Nielsen er adjunkt på Institut for Fysik og Astronomi. Hun forsker i anyoner med usædvanlige egenskaber. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Wolf Eiserhardt er lektor på Institut for Bioscience. Han forsker i regnskovens artsrigdom. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Klaus Koren er adjunkt på Institut for Bioscience og center for vandteknologi, WATEC. Han forsker i ammoniak i vandmiljøet. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Jevgenijs Ivanovs er lektor på Institut for Matematik. Han forsker i pålidelig risikovurdering. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude er Det Frie Forskningsråds karriereprogram, der sigter på at udvikle de dygtigste forskeres evner, nationalt og internationalt. "Sapere Aude" er et latinsk citat, der betyder "hav mod til at tænke selv" eller "vov den frie tanke".

05.12.2018 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Fire forskertalenter fra Science and Technology får Sapere Aude

Fire unge forskere fra Science and Technology er blandt de 34 ekstraordinært dygtige forskere, der tilsammen modtager 192 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-initiativ.

Rewilding med Konikheste i Geding-Kasted Mose, Aarhus, Danmark. Foto: Jens Christian Svenning
Professor Jens Christian Svenning (foto: Lars Kruse, AU Foto)

05.12.2018 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Marie Curie-millioner til interdisciplinær forskning der skal udvikle den videnskabelig baggrund for en bæredygtig, grøn landskabsudvikling

Professor og VILLUM Investigator Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience og Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE) modtager ca 3.9 millioner for at undersøge, hvordan det europæiske landskab har udviklet sig naturmæssigt over de sidste 10,000 år og hvordan den viden kan bruges i den fremtidige…